Fagområde
Historie.
Forskningsprojekt
Udviklingen af en dansk og norsk national identitet 1807-1830.
Populær beskrivelse af ph.d.-projekt
National identitet er et produkt af de ændringer, der fandt sted imellem midten af 1700-tallet og midten af 1800-tallet i Europa. Her blev nye ord skabt, og gamle givet ny betydning. Nutidens antagelser om nationalitet bygger på et fundament af det 19. århundredes nationalfølelse og politiske nationalisme, der – ofte ubevidst – glemmes, bruges og mistolkes i dag. Forståelsen af hvordan nationale begreber blev udviklet er dermed i sig selv vigtig. Dette projekt analyserer de nationale kernebegreber og symboler og modsætningsforhold i Danmark og Norge i den vigtige formative fase i årene fra Københavns bombardement i 1807, henover adskillelsen mellem Danmark og Norge i 1814 og frem til den nationalliberale bevægelses start i Danmark - og det såkaldte ’nationale gennembrud’ i Norge - i 1830’erne. Undersøgelsen vil analysere hvordan begivenhederne påvirkede den danske og norske elite i forskellige retninger på trods af den fælles kultur, uddannelsesmæssige baggrund og de tætte familiære bånd. Kort sagt: hvad ville det sige at være dansk og norsk, hvordan ændrede det sig og hvad betød det?
Hvilke perspektiver ser du for dit forskningsfelt?
En undersøgelse af ‘nationaliseringen’ af den danske og norske befolkning i perioden 1807–1830 er vigtigt af flere grunde:
a) Den kan sætte nutidens debat i perspektiv, da den i høj grad bygger på diskussioner og idéer fra 1800-tallet.
b) Analysen vil belyse den begrebsmæssige sammenhæng imellem demokrati og nationalitet i fortiden, dvs. kernen i nationalstatens ideologiske grundlag.
c) Projektet vil give en større forståelse af forskelle mellem ’nye’ (Norge) og ’gamle’ (Danmark) nationer, samt de nationale reaktionsmønstre ved multinationalstats opsplittelse i to dele.
d) Hertil kommer, at projektet vil gøre opmærksom på de stærke historiske bånd mellem Danmark og Norge og deres betydning, som for en stor del syntes at være glemt i Danmark.
e) Projektet er et bidrag til det igangværende opgør inden for dansk historieforskning, hvor man tidligere har projiceret nationalstatens mentalitet og grænserne fra 1864/1920 tilbage på udforskningen af tidligere perioders historie, hvorved man har mistolket fortiden.
Hvad skal dit rejsestipendium bruges til?
Rejsestipendiet skal primært bruges til ophold vil en række udenlandske universiteter såsom London School of Economics og European University Institut i Firenze samt studieophold i Oslo. Hertil kommer en række fagligt relevante konferencer og seminarer.
Hvorfor har du valgt at rejse til netop disse forskningsmiljøer?
En række af verdens bedste nationalisme forskere er ansat ved London School of Economic, der også huser the Association for the Study of Ethnicity and Nationalism. Forskningsmiljøet ved dette universitet er kort sagt blandt de bedste i verden inden for mit felt.
European University Institut i Firenze har et enestående internationalt og tværvidenskabeligt miljø, der besidder en stor viden om udviklingen af nationalstaterne i hele Europa.
Universitet i Oslo er et uomgængeligt sted, når man forsker i dansk og norsk identitet i perioden mellem 1807 – 1830. Det huser blandet andet det norske ’1814-prosjekt’.
Hvor længe skal du være væk?
Det er endnu ikke bestemt. Sandsynligvis to kortere perioder i foråret 2009 samt en stor del af efteråret 2009.
Hvad forventer du at få ud af opholdene?
En større indsigt i og forståelse af national identitet og nationalisme som fænomener samt i den nationale og politiske udvikling i andre lande i perioden, hvorved dansk og norsk identitet kan sættes ind i et større perspektiv. Hertil vil opholdene kunne bruges til at opbygge et internationalt netværk, der vil kunne gavne mig i fremtiden.
Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?
Min interesse for national identitet blev for alvor vakt under et omhold ved Lunds Universitet i foråret 2000. Dette skyldtes både et kursus om førnational identitet, som jeg fulgte her, samt spørgsmålet om Skånes historie og skånsk identitet i krydsfeltet mellem Danmark og Sverige. Derudover har de sidste mange års debat omkring danskhed, EU og indvandring understreget for mig hvilken betydning national identitet stadig har den dag i dag. Interessen for Norge og fællestidens (1380-1814) historie opstod ved professor Ole Feldbæks undervisning samt ved et forskningsprojekt ved Dansk Folkemindesamling.
Lidt om mennesket bag forskeren
Jeg nyder at bruge tid sammen med venner og familie, se en god film, læse en god bog, spille spil, rejse og opleve forskellige kulturer og sejle i havkajak. Derudover forsøger jeg at holde mig i god form gennem cykling og lidt styrketræning. Jeg sætter pris på fest og farver, og jeg mener, det er vigtigt, at karrieren kombineres med et sundt socialt liv. Min civilstatus er i øjeblikket single.
Fødested, gymnasium og bopælskommune
Født i Thisted, student fra Virum Gymnasium og bopæl i Københavns Kommune.
Ph.d.-projektets titel
Fælles kultur – forskellig nationalitet. Eliternes skabelse af en national identifikation i Danmark og Norge 1807-1830.
Kontaktoplysninger
Rasmus Glenthøj. Telefon: 6550 3206, 2214 7491 (mobil), e-mail: rasmusg@hist.sdu.dk
Forskningsinstitution
Syddansk Universitet, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse