Fagområde
Molekylær gerontologi.
Forskningsprojekt
Kroppens energikraftværker og deres rolle i menneskets aldring.
Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?
Man behøver ikke være gammel for at blive klar over, at man bliver ældre. Og ældre og ældre. Det går op for os alle sammen, før eller siden. I mit tilfælde skete det før, faktisk tilbage i gymnasiet. Og når de rosenrøde briller først er slået i stykker, er det ikke svært at se tegn på, at det snart kommer til at gå ned ad bakke, i hvert fald fysisk. Mors rynker, fars kolesteroltal, senile og gigtplagede bedsteforældre. Sikke et spild - af mennesker, af liv. Det lyder måske tungsindigt, men hvis jeg modsætter mig alderdommens plager, er det kun fordi alternativet er så attraktivt. Jeg nyder livet, og jeg kan ikke se nogen god grund til, vi skal forhindres i dette, som årene går. Aldersrelaterede sygdomme er skyld i flere dødsfald hvert år end mord og trafikuheld tilsammen, og er oftest årsag til megen sorg og smerte i tiden op til. Og alligevel accepterer vi dem som naturlige.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?
En ting er at udtrykke sin utilfredshed med alderdommens lidelser, noget andet er at gøre noget ved dem. I mit tilfælde er indgangsvinklen at studere forfaldet i kroppens mest basale byggesten: vores DNA. Det molekyle fungerer som en uerfaren håndværkers manual, der må konsulteres, før hver en handling kan udføres. Og det slider: især på grund af frie oxygen-radikaler bliver der med tiden introduceret fejl i denne manual og derved fejl i byggeriet. Fejl i celler, i organer. Særligt hårdt går det ud over DNA i mitokondrier, der fungerer som cellens kraftværker. Deres energiproduktion er livsnødvendig, men medfører også dannelsen af frie radikaler. I kraft af dets uheldige placering er mitokondrielt DNA derfor særlig sårbart, og dets forfald er en af de primære årsager til kroppens aldring. Heldigvis findes der adskillige mekanismer, som kan reparere denne mitokondrielle DNA-skade. Mit projektmål er at klargøre det virvar af proteiner, der fungerer og interagerer i disse reparationsmekanismer. Det at studere ting, man ikke kan se, indebærer en del udfordringer. Men hvis vi kan forstå nøjagtig, hvorledes mitokondrielt DNA repareres, kan vi måske forklare, hvorfor processen slår fejl, og hvilken betydning disse dysfunktionelle mitokondrier har for deres værtsceller og -væv. På sigt er målet at forhindre dette tidlige skridt i aldringsprocessen.
Hvortil ønsker du at rejse med midlerne fra stipendiet?
Et ophold ved National Institute on Aging i Baltimore - en del af det amerikanske biomedicinske forskningsprogram National Institutes of Health. Her har Dr. Vilhelm Bohr etableret Laboratory of Molecular Gerontology som en af verdens førende i reparation af DNA-skade i mitokondrierne.
Hvor længe skal du være væk, og hvad forventer du at få ud af opholdet?
Cirka seks måneder i Baltimore. At drage nytte af laboratoriets materialer og teknikker, og derved åbne for nye tilgange, der kan fremme mine studier af DNA-reparation i mitokondrier.
Fødested, gymnasium og bopælskommune
Født i København, student fra Nørre Gymnasium og bopæl i Københavns Kommune.
Ph.d.-projektets titel
Mechanisms of DNA repair in mitochondria, and their role in the human aging process.
Kontaktoplysninger
Martin Borch Jensen. Telefon 6169 6996; e-mail: martinborchjensen@gmail.com
Forskningsinstitution
Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Center for Sund Aldring.