Gå til indhold

Cécile Marie Margaretha Kittel

Ph.d.-studerende, cand.polyt.

Populærvidenskabelig titel på dansk på dit projekt

Vand set fra rummet: fra satellitobservationer til hydrologisk modellering

Hvad handler dit ph.d.-projekt om? Cécile Marie Margaretha Kittel

Mit ph.d.-projekt handler om at kombinere banebrydende satellitobservationer af Jordens ferskvandsressourcer med modeller af flodopland. Vand er en af vores vigtigste ressourcer, og vi står over for en kæmpe udfordring, da klimaændringer og menneskelige aktiviteter påvirker vandmiljøer over hele verden. En hydrologisk model er et vigtigt værktøj, der beskriver, hvordan vand bevæger sig igennem et flodsystem, det vil sige, hvor det opbevares undervejs, og hvor meget vand der løber igennem kritiske punkter, f.eks. vådområder eller dæmninger. Målet er at udvikle et robust værktøj, som kan integrere forskellige data og bedst muligt støtte beslutningstagere i deres stræben efter bæredygtig forvaltning af vandressourcer.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt? Og hvad motiverer dig?

Jeg havde egentlig længe drømt om at skulle være journalist, men da jeg stod og skulle vælge studie, tog min interesse for matematik og naturvidenskab og hang til at løse problemer alligevel over, og jeg valgte at læse miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Her blev jeg meget hurtigt grebet af hydrologisk modellering, som går ud på at kombinere fysik, matematik og programmering i håb om at opnå større forståelse for store flodsystemer. Jeg synes, det er utroligt spændende, hvor meget vi kan lære om verden ved at se den ude fra rummet.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Flodsystemer er komplekse systemer, og numerisk modellering er et af de vigtigste værktøjer, vi har, til at forstå og forudse, hvordan processer hænger sammen og påvirker hinanden. Det kræver selvfølgelig, at modellerne er realistiske. Observationer af f.eks. vandhøjder kan medvirke til at forbedre modellernes pålidelighed. Satellitobservationer kræver ikke lokale installationer og vedligeholdelse og er derudover værdifulde målinger på tværs af landegrænser, hvor data enten ikke findes eller hemmeligholdes. Den store forskningsmæssige udfordring ligger i at fortolke satellitobservationerne korrekt samt oversætte dem til modellens beregninger og omvendt. Når det lykkes, kan det være med til at udvide anvendelsesrammen for eksisterende datasæt.

Hvad betyder et EliteForsk-rejsestipendium for dine fremtidige muligheder?

EliteForsk-rejsestipendiet betyder, at jeg kan forlænge mit ophold på University of Bristol i England, hvor jeg arbejder med professor Paul Bates’ førende forskningsgruppe. Vi arbejder på at kombinere fysisk baserede dynamiske modeller af vandets bevægelse gennem Zambezi-floden i Afrika med satellitbilleder af overfladevandareal og -højder. Stipendiet betyder også, at jeg kan deltage i internationale konferencer og udvide mit netværk, hvilket er helt essentielt som forsker, og når man som jeg arbejder på tværs af flere fagområder.

Lidt om mennesket bag forskeren?

Jeg er dansk-franskmand og opvokset i København. Jeg bor på Østerbro sammen med min franske kæreste i en lille lejlighed, hvor vi tit samler vores venner til raclette og brætspil. Når jeg har fri, bruger jeg flittigt mine to pas på rejser, især til Island, hvor jeg har guidet rideture i Vestfjordene om sommeren. Jeg rejste derop første gang, da jeg var 16, og faldt pladask for de arktiske regioner. Jeg har siden været både i Svalbard og Grønland og lavet feltarbejde under mit studie.

Fagområde

Miljøteknologi, hydrologi

Forskningsinstitution

DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet, DTU

Gymnasium /bopælskommune

Lycée Francais Prins Henrik, Prins Henrik Skole/Københavns Kommune

Kontaktoplysninger

ceki@env.dtu.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 20. juli 2020