Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation Råd, fonde og udvalg Danmarks Frie Forskningsfond Hvem har modtaget bevilling? Alle DFF bevillinger fra 2011 Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd │ Natur og Univers – oktober/november 2011 - Individuelle Postdoc-stipendier

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd │ Natur og Univers – oktober/november 2011 - Individuelle Postdoc-stipendier

Det Frie Forskningsråd│Natur og Univers behandlede på sit møde den 24. oktober 2011 110 ansøgninger om støtte til virkemidlet Individuelle Postdoc-stipendier med et samlet ansøgt beløb på ca. 213 mio. kr. i forhold til rådets ansøgningsfrist den 30. august 2011.

Nedenfor finder du en oversigt over de ansøgninger, som rådet på møderne den 24. oktober og den 21. november 2011 har besluttet at yde støtte til. Ansøgere, hvis ansøgninger er på venteliste, får direkte besked per e-mail.

Alle bevillinger skal administreres af en forskningsudførende institution

Bemærk: Uddannelsesministeriet har besluttet, at alle bevillinger skal administreres af en forskningsudførende institution/organisation/virksomhed o.lign. Det betyder, at alle bevillinger gives med overhead eller tilsvarende administrationsbeløb.

Projekter, hvis ansøgte beløb har været uden overhead og uden en tilknyttet forskningsudførende institution/organisation/virksomhed o.lign. som administrator, afventer derfor angivelse af endeligt bevilget beløb. 

Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de i oversigten angivne beløb. Der kan således ske ændringer, f.eks. hvis der er opnået støtte fra anden side eller er samfinansiering med et andet råd, ligesom der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.

 

Den 21. november 2011 


Projekttitel: mRNA decay in plant innate immunity
Bevillingsmodtager: Milena Edna Roux
Institution: KU
Bevilget beløb: kr. 1.884.005
Projektbeskrivelse: Planter er under konstant pres fra mikrober i deres omgivelser, men har igennem tiderne udviklet et sofistikeret medfødt immunsystem. Hurtige signaleringsveje aktiveres ved genkendelse af mikrobielle patogener og efterfølgende molekylære ændringer skaber immunitet. En vigtig aktør i signaleringen er MAP kinasen MPK4, der ændrer aktiviteten af andre molekyler ved at sætte en fosforgruppe på dem. Vi har opdaget, at et proteinkompleks, der er ansvarlig for stabiliteten af mRNA molekyler, kan reguleres af MPK4. Projektet her sigter imod en forståelse af, hvorledes MPK4 påvirker immunresponser ved netop at påvirke dette kompleks. Vi vil også undersøge, hvorledes de enkelte komponenter i dette kompleks indvirker på immunitet ved at mutere de enkelte komponenter og studere hvorledes sådanne mutationer påvirker immunitet. 


Projekttitel: Spatio-temporal dynamics of biological and complex systems
Bevillingsmodtager: Els Heinsalu
Institution: KU
Bevilget beløb: kr. 1.727.813
Projektbeskrivelse: Statistisk fysik, som er en af de grundlæggende teorier i fysik, beskriver en bred vifte af problemer med stokastisk natur. Siden Boltzmanns arbejde har mange fysikere arbejdet på fascinerende og udfordrende problemer i statistisk fysik, både klassiske og kvantemekaniske. Dette har ledt til mange vigtige opdagelser inden for fysik og kemi. Nu er flere og flere forskere kommet til en forståelse af, at statistisk fysik også har mange anvendelsesmuligheder inden for andre områder af naturvidenskaben. Formålet med dette projekt er, med hjælp fra statistisk fysik, at undersøge adfærden af forskellige biologiske og komplekse systemer bestående af partikler, der vekselvirker med hinanden og bevæger sig tilfældigt i rummet. Disse partikler kan repræsentere molekyler, biologiske enheder, eller sociale aktører, afhængigt af det specifikke problem og system. Adfærden af sådanne systemer er direkte bestemt af nogle mikroskopiske regler, men den kollektive makroskopiske opførsel af systemet kan ofte være temmelig overraskende. Et af de problemer, der vil blive undersøgt, vedrører to vekselvirkende partikler, der danner en dimer diffust på et substrat. Dette problem er yderst vigtigt i materialevidenskaben og i biologien. Brugen af vekselvirkende partikelsystemer, har vist sig at være meget nyttigt til at modellere og forstå forskellige problemer i så forskellige områder som faststoffysik, kemisk kinetik, populationsbiologi eller sociologi.


Projekttitel: Investigating climate, erosion, and topography interactions in mountainous settings
Bevillingsmodtager: Vivi Kathrine Pedersen
Institution: AU
Bevilget beløb: kr. 1.727.645
Projektbeskrivelse:Jordens udformning er styret af sammenspillet mellem den landhævning, der danner topografi og den erosion der nedbryder topografi. For at forstå dette sammenspil, er det nødvendigt både at have kendskab til de tektoniske hævningsmekanismer og erosionsprocesserne, der virker på jordoverfladen samt vekselvirkninger mellem disse. Af særlig interesse er klimaets indflydelse på dette sammenspil. Klimatiske variable så som nedbør og temperatur påvirker erosionsprocesserne på jordoverfladen, men især overgangen fra regn til sne har vist sig interessant, da gletsjeres erosion tilsyneladende er yderst effektiv i forhold til erosionen forårsaget af floder og skred. I dette projekt anvendes en avanceret computermodel, der simulerer hvordan gletsjere påvirkes af varierende klimatiske forhold (f.eks. nedbør og solindstråling), og hvilken indvirkning dette vil have på topografien over geologisk tid. Samtidig benyttes en computermodel, der simulerer de yderste lag i jorden, hvor bjergkæder dannes, for at undersøge hvordan den topografiske udvikling på overfladen influerer bjergkædedannelsen. Brugen af computersimuleringer gør, at vi ikke er begrænset til at undersøge det statiske billede vi har af jordens topografi i dag, men også kan undersøge hvordan sammenspillet mellem hævning, erosion, topografi og bjergkædedannelse virker over millioner af år. De avancerede computermodeller gør det herved muligt at undersøge, hvordan vekselvirkninger mellem klima og bjergkædedannelse kontrollerer topografien. 


Projekttitel: A process-oriented analysis of phylogenetic asymmetry
Bevillingsmodtager: Søren Faurby
Institution: AU
Bevilget beløb: kr. 1.727.634
Projektbeskrivelse: Fire arter af kloakdyr er søstergruppe til omkring 5400 arter af placentale pattedyr, to newzealandske Tuatara'er er søstergrupper til omkring 4700 arter af slanger og øgler. Disse to eksempler er mere ekstreme end normalt, men fylogenetiske træer er generelt meget asymmetriske med åbenlyse forskelle i mængden af arter i forskellige linjer. Mange forskere har interesseret sig for denne asymmetri, men fokus har generelt været på træk, der øger raten af artsdannelse i specifikke dyre eller plantegrupper, hvorimod vor generelle viden om de overordnede mekanismer bag asymmetrien stadigvæk er begrænset.
I dette projekt forsøges det at øge den generelle viden ved at undersøge, hvorvidt forskellige makro-evolutionære faktorer som normalt diskuteres i andre kontekster også kan forklare en stor del af den fylogenetiske asymmetri. Mere specifikt vil jeg undersøge om 1) asymmetrien kan forklares ved forskelle i spredningsevne imellem linjer 2) asymmetrien delvist skyldes en ikke tilfældig menneskelig udryddelse af arter 3) asymmetrien skyldes en manglende ligevægt mellem linjer i fremgang og linjer i tilbagegang og/eller 4) asymmetrien skyldes at primitive genetisk isolerede linjer overlever, fordi de er i fred for specialist parasitter/prædatorer tilpasset artsrige moderne linjer.
Fire arter af kloakdyr er søstergruppe til omkring 5400 arter af placentale pattedyr, to newzealandske Tuatara'er er søstergrupper til omkring 4700 arter af slanger og øgler. Disse to eksempler er mere ekstreme end normalt, men fylogenetiske træer er generelt meget asymmetriske med åbenlyse forskelle i mængden af arter i forskellige linjer. Mange forskere har interesseret sig for denne asymmetri, men fokus har generelt været på træk, der øger raten af artsdannelse i specifikke dyre eller plantegrupper, hvorimod vor generelle viden om de overordnede mekanismer bag asymmetrien stadigvæk er begrænset.
I dette projekt forsøges det at øge den generelle viden ved at undersøge, hvorvidt forskellige makro-evolutionære faktorer som normalt diskuteres i andre kontekster også kan forklare en stor del af den fylogenetiske asymmetri. Mere specifikt vil jeg undersøge om 1) asymmetrien kan forklares ved forskelle i spredningsevne imellem linjer 2) asymmetrien delvist skyldes en ikke tilfældig menneskelig udryddelse af arter 3) asymmetrien skyldes en manglende ligevægt mellem linjer i fremgang og linjer i tilbagegang og/eller 4) asymmetrien skyldes at primitive genetisk isolerede linjer overlever, fordi de er i fred for specialist parasitter/prædatorer tilpasset artsrige moderne linjer.
Fire arter af kloakdyr er søstergruppe til omkring 5400 arter af placentale pattedyr, to newzealandske Tuatara'er er søstergrupper til omkring 4700 arter af slanger og øgler. Disse to eksempler er mere ekstreme end normalt, men fylogenetiske træer er generelt meget asymmetriske med åbenlyse forskelle i mængden af arter i forskellige linjer. Mange forskere har interesseret sig for denne asymmetri, men fokus har generelt været på træk, der øger raten af artsdannelse i specifikke dyre eller plantegrupper, hvorimod vor generelle viden om de overordnede mekanismer bag asymmetrien stadigvæk er begrænset.
I dette projekt forsøges det at øge den generelle viden ved at undersøge, hvorvidt forskellige makro-evolutionære faktorer som normalt diskuteres i andre kontekster også kan forklare en stor del af den fylogenetiske asymmetri. Mere specifikt vil jeg undersøge om 1) asymmetrien kan forklares ved forskelle i spredningsevne imellem linjer 2) asymmetrien delvist skyldes en ikke tilfældig menneskelig udryddelse af arter 3) asymmetrien skyldes en manglende ligevægt mellem linjer i fremgang og linjer i tilbagegang og/eller 4) asymmetrien skyldes at primitive genetisk isolerede linjer overlever, fordi de er i fred for specialist parasitter/prædatorer tilpasset artsrige moderne linjer.

Den 24. oktober 2011 


Projekttitel: Sex in a changing world – the role of sexual selection for thermal adaptation
Bevillingsmodtager: Anders Kjærsgaard
Institution: AU
Bevilget beløb: 1.637.446

Projektbeskrivelse: Temperaturvariation er en nøglefaktor for udbredelsen af arter pga. dens centrale indflydelse på biokemiske processer. Dette gælder i særdeleshed for koldblodede organismer såsom insekter. Den nuværende globale opvarmning tvinger mange naturligt forekommende arter og populationer til at tilpasse sig til højere gennemsnitstemperaturer og mere ekstreme vejrsituationer, f.eks. længere og kraftigere hedebølger. En af konsekvenserne af høje temperaturer er forårsagelsen af midlertidig sterilitet hos mange organismer. Hos pattedyr er temperaturtærsklen stærkt invariabel, mens der hos bananfluer og enkelte andre insekter er fundet store forskelle imellem arter og populationer fra forskellige temperaturforhold. Jeg ønsker at undersøge dette fænomen i relation til seksuel selektion igennem studier af svingefluer (Diptera: sepsidae) som er fremragende modelorganismer på området. Jeg vil (1) undersøge konkurrence-evnen hos sæd fra hanner, der er tilpasset forskellige temperaturforhold, (2) undersøge temperaturtærsklen for sterilitet forårsaget af varmepåvirkning hos en række arter af svingefluer, (3) udnytte disse oplysninger til at undersøge hvordan forskellige parringssystemer (monogami vs. polygami) kan fremme eller modvirke tilpasning til global opvarmning. Hastigheden hvormed en art kan tilpasse sig genetisk er ofte afgørende for dens eksistensgrundlag. Det er derfor ekstremt vigtigt at forstå hvilke faktorer der påvirker tilpasning til stigende temperaturer.


Projekttitel: In-situ investigations of nanoparticles for Fischer-Tropsch catalysis
Bevillingsmodtager: Anders Kyrme Tuxen
Institution: AU
Bevilget beløb: kr 819.994

Projektbeskrivelse: En katalysator er et stof, der forøger hastigheden af en kemisk reaktion. Der findes mange forskellige typer af katalysatorer, og deres anvendelse er meget vigtig for at vi kan opretholde en høje levestandard samtidig med at vi belaster miljøet så lidt som muligt. Et velkendt eksempel finder man i biler, hvor røgen fra motoren renses med en katalysator. Desværre er det for mange katalysatorer sådan, at vi kun har en meget beskeden forståelse af hvordan de virker. Dette er et problem, fordi det gør det svært at forbedre katalysatorerne. En vigtig årsag til denne relativt beskedne viden om de katalytiske processer er, at de typisk foregår ved høj temperatur og tryk, hvor det er svært at studere de kemiske processer på katalysatorens overflade. I et laboratorium i Californien har man udviklet nogle helt unikke karakteriseringsværktøjer, som er i stand til at kortlægge de atomare processer som foregår på overfladen af f.eks. katalytiske nanopartikler under højt tryk og temperatur. I dette projekt vil jeg benytte disse værktøjer til at studere kemiske processer på meget små kobolt-nanopartikler. Disse partikler er interessante, fordi de bruges som katalysatorer til at danne syntetiske brændstoffer. Denne proces kaldes Fisher-Tropsch syntese, og dannelse af brændstoffer vha. denne proces har både samfunds- og miljømæssige fordele. Med min grundforskning håber jeg at kunne nå frem til en bedre forståelse af denne katalysator, og dermed bidrage til at gøre processen mere effektiv.


Projekttitel: Synthetic Fluorescent Bioconjugates aimed at Nanobiotechnology and Molecular Diagnostics
Bevillingsmodtager: Irina Astakhova
Institution: SDU
Bevilget beløb: kr 1.298.400

Projektbeskrivelse: Syntetiske fluorescerende biokonjugater er nye og spændende forskningsobjekter, som allerede gør stor nytte indenfor forskellige områder af både grundforskning og bioteknologisk industri. I dette projekt ønsker jeg at syntetisere nye og avancerede fluorescerende DNA og RNA biokonjugater, som er meget stabile og er bundet til en serie af meget specifikke og følsomme farvestoffer; PolyAromatiske Hydrocarbons (PAHs). PAH-biokonjugaterne kan dermed blive fremtidens molekyler med applikationer i nanobioteknologi og molekylær diagnostik af forskellige sygdomme. For at nå dette mål ønsker jeg for det første få ny erfaring og viden om nanobioteknologi med stor fokus på RNA molekyler. Bagefter skal jeg syntetisere forskellige nye biokonjugater af nukleinsyrer, der også inkluderer PAH-molekyler og peptider. Dernæst vil jeg undersøge egenskaber af de syntetiserede biokonjugater indenfor to interessante områder: 1) design og fremstilling af fluorescerende DNA/RNA nanobiomaterialer; 2)molekylær diagnostik af autoimmune sygdom Systemic lupus erythematosus, som er svær at diagnosticere med eksisterende teknologier. "


Projekttitel: The role of gap junction-forming proteins in glial cells of the nematode C. elegans
Bevillingsmodtager: Karina Trankjær Simonsen
Institution: SDU
Bevilget beløb: 1.713.076

Projektbeskrivelse: For alle flercellede organismer er det yderst vigtigt, at de forskellige celler kan kommunikere med hinanden. Dette foregår ofte via gap junctions, som består af proteinkomplekser, der danner en kanal mellem naboceller, og derved forbinder de to celler. Specielt i nervesystemet findes et udbredt system af gap junctions, som forbinder nerveceller og tillader et nervesignal at rejse fra en celle til nabocellen. Gap junctions forbinder også specielle støtteceller i hjernen kaldet astrocytter, som er essentielle for nervecellernes funktion. Det funktionelle netværk, som formes af astrocytterne via gap junctions, beskytter hjernen og minimerer nervecelledød efter et slagtilfælde, hvor blodforsyningen afbrydes til dele af hjernen. For at bedre kunne forstå hvordan denne kommunikation kan beskytte nervecellerne, vil vi i dette projekt studere gap junctions i modelorganismen C. elegans. C. elegans er en 1 mm lang rundorm, som er populær til forskningsbrug, og den er specielt velegnet til forskning i nervesystemet, da den har et simpelt og velbeskrevet nervesystem bestående af præcis 302 nerveceller og 56 støtteceller. Støttecellerne menes at fungere ligesom astrocytterne i den menneskelige hjerne, og vores forskning vil fokusere på gap junctions i disse støtteceller. Vi vil bl.a. undersøge hvilken rolle gap junctions i C. elegans har på nervecelledød efter iltmangel, som er den tilstand, den menneskelige hjerne udsættes for efter et slagtilfælde. "


Projekttitel: Hybrid quantum devices
Bevillingsmodtager: Kjetil Børkje
Institution: KU
Bevilget beløb: kr 1.818.750

Projektbeskrivelse: I løbet af det sidste århundrede har vi, takket være kvanteteorien, opnået en meget god forståelse af hvordan mikroskopiske objekter såsom molekyler, atomer, elektroner og lyspartikler opfører sig. Denne mærkelige teori indebærer at objekterne har en helt anden adfærd end det store dagligdags genstande tilsyneladende har. Nyligt har det blevet muligt at producere større, makroskopiske objekter i laboratoriet som også opfører sig i overensstemmelse med de underlige kvantelove. Eksempler på dette er elektriske kredsløb af superledende materiale, små vibrerende objekter eller ensembler af mange atomer. Dette projekt vil indebære at studere hvordan sådanne menneskeskabte kvantesystemer vekselvirker med andre lige eller forskellige systemer, såvel som omgivelserne man ikke har kontrol over. Projektet vil involvere tæt samarbejde med eksperimentelle grupper, såvel som rent teoretiske studier. Denne type forskning kan være vigtig for udviklingen af nye følsomme måleinstrumenter. Det kan også bidrage til udviklingen af de såkaldte kvantecomputere, som vil kunne udføre beregninger meget hurtigere end konventionelle computere, i tillæg til udvikling av kommunikationsteknologi baseret på kvante-principper. Desuden bidrager undersøgelser af sådanne systemer til øget forståelse af hvorvidt makroskopiske systemer også opfører sig i henhold til kvanteteorien, og kan dermed verificere eller falsificere alternative teorier.


Projekttitel: Regulatory mechanisms in autophagy signaling revealed by kinase correlation profiling
Bevillingsmodtager: Kristoffer Tobias Gustav Rigbolt
Institution: SDU
Bevilget beløb: 1.921.357

Projektbeskrivelse: Et kendetegn ved alle levende organismer er evnen til at koordinere kemiske reaktioner til at producere de komponenter der er påkrævet for at understøtte biologiske processer. For at kunne vedligeholde en fortsat produktion af cellulære komponenter er det derfor afgørende at de byggesten der er påkrævede er tilgængelige. Hvis disse byggesten ikke er tilgængelige er celler i stand til at genbruge deres egne bestanddele. Den proces hvormed dette genbrug af cellens bestanddele udføres, kaldes autofagi og dækker over det forløb hvorved cellulære komponenter først bliver indkapslet og dernæst nedbrudt. På trods af den grundlæggende betydning af autofagi er det først inden for de seneste ti år, at forskningen i dette område er taget til. Resultatet af denne forskning har givet en grundlæggende forståelse af de mekanismer der kontrollerer autofagi, men på trods af dette vedbliver en lang række spørgsmål at være ubesvarede. Anvendelsen af banebrydende metoder til identifikation af kontrolmekanismer baseret på regulering af proteinaktiviter vil tilvejebringe en markant forbedret forståelse af autofagi. Ved at fokusere på etablerede protein-aktører og med afsæt i disse, udvide vores forståelse af hvordan deres aktivitet kontrolleres og hvordan de regulerer andre proteiner. Fra resultaterne fra disse analyser er det muligt at kortlægge de mekanismer der ligger bag kontrollen af autofagi med en hidtil uset detaljegrad og dermed udvide vores forståelse af denne vigtige proces. "


Projekttitel: Strong Origins - New strong interactions and the origin of mass and dark matter
Bevillingsmodtager: Mads Toudal Frandsen
Institution: SDU
Bevilget beløb: kr 1.581.120

Projektbeskrivelse: Med ""Strong Origins"" vil jeg undersøge to relaterede mysterier i elementarpartikelfysikken: Hvordan opstod partiklernes masse og hvad består 'mørkt stof' af? Eksperimenter viser at mørkt stof udgør langt det meste af Universets masse, og at det er en helt ny type elementarpartikler. Faktisk strømmer mørkt stof hele tiden gennem jorden og os uden at vi mærker det. LHC eksperimentet ved CERN i Schweiz er historiens største. Eksperimentet forsøger at genskabe betingelserne i det tidlige univers da elementarpartiklerne ved meget høje energier blev massive og ’mørkt stof’ blev skabt. Jeg vil udvikle og teste modeller der kan forklare oprindelsen af både partiklernes masse og hvad mørkt stof består af på partikelniveau. Jeg vil bl.a. undersøge om en ny superstærk naturkraft, der minder om den 'stærke kraft', som binder quarker inden i protoner ligger bag. Det er helt naturligt at forestille sig, at vi opdager nye naturkræfter ved højere energier. F. eks. blev den 'stærke kraft' først opdaget inden i protonerne i 70'erne. Men det er bemærkelsesværdigt, at blot én ny kraft principielt kan forklare både hvad mørkt stof er og hvordan masse opstod. Ved at teste forudsigelser fra modeller af massens og mørkt stofs oprindelse mod data fra LHC og andre relevante eksperimenter kan vi forhåbentlig komme tættere på løsningen af mysterierne de næste år. Projektet vil foregå ved UC Berkeley og ved CP3-Origins, Syddansk Universitet. " "


Projekttitel: Molecular Nanomagnets – Magneto-Structural Correlations
Bevillingsmodtager: Magnus Schau-Magnussen
Institution: KU
Bevilget beløb: kr 1.725.903

Projektbeskrivelse: Magneter og magnetiske materialer er vigtige komponenter i vores moderne hverdag f.eks. i elektriske motorer og i særdeleshed som datalagringsmedie – harddiske. Der er en stadig stigende efterspørgsel på harddisk kapacitet og producenterne forsøger konstant at øge datalagringstætheden. Men for harddiske baseret på konventionelle magneter, er der en fysisk grænse for, hvor meget man kan øge den tæthed. Det vil sige, der er en grænse for, hvor små man kan lave de magnetiske domæner, der repræsenterer 1 bit. Under denne grænse holder de simpelthen op med at være magnetiske. Heraf udspringer interessen for molekylære nanomagneter. De såkaldte enkelt-molekylemagneter, er molekyler der opfører sig som magneter. Hvis man forestiller sig, at hvert af disse molekyler repræsenterer 1 bit, vil man kunne øge datalagringstætheden enormt til ca. 1 bit pr kvadrat nm. Udfordringen består i at udvikle enkelt-molekyle magneter, der fungerer ved en anvendelig temperatur. Indtil videre fungerer disse magneter kun ved ca. minus 260 grader celsius. Formålet med dette projekt, er at opnå en bedre fundamental forståelse af sammenhængene mellem de magnetiske egenskaber og strukturen af de pågældende molekyler. Ud fra disse sammenhænge formuleres et sæt design-regler, der kan hjælpe fremtidig design af højtemperatur magnetiske materialer. Sammenhængene kortlægges ved brug af en kombination af røntgenstruktur bestemmelse og magnetiske målinger ved højt tryk, udført ved universitetet i Edinburgh. "


Projekttitel: Acoustic predator-prey interaction in water
Bevillingsmodtager: Maria Wilson
Institution: AU
Bevilget beløb: kr 2.164.493

Projektbeskrivelse: Predation i vand anses for at være en af de store evolutionære drivkræfter for udvikling af marine dyrs sanseorganer og adfærd. Under en byttedyr-rovdyr-interaktion vil der altid genereres lav-frekvente lyde. Byttedyr vil derfor gennem en detektion af disse hydrodynamiske signaturer kunne opdage rovdyret umiddelbart før et angreb. Vores viden om, hvordan akvatiske byttedyr, opfanger og reagerer på denne hydrodynamiske signatur er begrænset. Fisk og blæksprutters hørelse er bedst i infralydsområdet, hvilket er sammenfaldende med de frekvenser, hvor energien fra den hydrodynamiske signatur fra et rovdyr findes. I det nærværende projekt vil denne akustiske interaktion blive undersøgt ved at genskabe disse lavfrekvente signaturer under kontrollerede laboratorieforhold med sideløbende observation af dyrenes adfærd. Dette studie vil ikke kun give vigtig viden om én af de store interaktioner i det akvatiske miljø, men også danne basis for evalueringen af, hvordan den stigende menneskeskabte lavfrekvente støj i verdenshavene påvirker akvatiske dyrs adfærd. Ud over den hydrodynamiske signatur udsætter tandhvaler også deres byttedyr for intens ultralyd via ekkolokalisering, hvilket giver byttedyr mulighed for at opdage tandhvaler på flere meters afstand. Sildefisk tilhørende underfamilien Alosinea kan opfange disse ultralyde, men hvordan er stadigt lidt af en gåde, hvorfor nærværende projekt via neurofysiologiske målinger også vil afdække ultralydsdetektorens placering og mekanisme.


Projekttitel: Modeling the current and future mass loss partition between runoff and iceberg calving across a suite of Greenland glacier basins
Bevillingsmodtager: William Terence Colgan
Institution: GEUS
Bevilget beløb: kr 1.727.064

Projektbeskrivelse: I dette projekt anvendes en computermodel til at rekonstruere mængden af isbjerge der har kælvet fra udvalgte gletsjere fra Grønlands indlandsis over de sidste par årtier. Et særligt aspekt ved denne model er, at den inkluderer en række fysiske processer der styrer gletsjerens flydehastighed og som ellers ofte behandles individuelt i separate modeller. Endnu et særligt aspekt ved modellen er, at den med vilje indeholder visse forsimplinger, der gør det muligt at køre et stort antal simuleringer. Ved at køre et stort antal simuleringer, hvor der undervejs ændres en lille smule ved modellens variable størrelser, opnås der en større tillid til modellens nøjagtighed, hvilket ikke kan opnås ved at køre en mere kompliceret model et fåtal af gange. Når modellen giver robuste resultater, vil den blive anvendt til at forudsige de grønlandske gletsjeres fremtidige udvikling og specielt mængden af isbjerge over de næste 100 år. Dette er et afgørende spørgsmål at få svar på, da isbjergene fra Grønlands indlandsis forventes at øge vandstanden betydeligt i fremtiden. På nuværende tidspunkt er der imidlertid stor usikkerhed omkring den forventede stigning i vandstanden. Ud over at forbedre vores forståelse af Grønlands gletsjere, vil dette projekt bidrage til at mindske usikkerheden omkring fremskrivninger af stigningen i den globale vandstand.

Senest opdateret 15. august 2019