Du er her: Forside Forskning og innovation Tilskud til forskning og innovation Hvem har modtaget tilskud? 2004 Bilag Health aspects of radio frequency electromagnetic fields: A Danish research program in an international framework

Health aspects of radio frequency electromagnetic fields: A Danish research program in an international framework

Programkomiteen for Ikke-ioniserende Stråling

På basis af en rammebevilling fra Forskningsstyrelsen igangsættes fire undersøgelser, der alle tager udgangspunkt i den prioritering, som WHO har opstillet for de kommende års forskning inden for området ikke-ioniserende stråling.

Dansk forskning kan på væsentlige områder bidrage med viden om eventuelle sundhedsskadelige virkninger af udsættelser for ikke-ioniserende stråling, fordi vi i Danmark og i de øvrige nordiske lande har en række komplette sygdomsregistre, et velfungerende personnummersystem og en bred forståelse i befolkningerne for vigtigheden af epidemiologiske undersøgelser.

De fire planlagte undersøgelser indebærer: 

  1. At den danske kohorte af 420.000 mobiltelefonbrugere fortsat følges med henblik på forekomst af kræft og sygdomme i centralnervesystemet.
  2. At der gennemføres en fælles, nordisk case-controlundersøgelse af sammenhængen mellem brug af mobiltelefoner og risiko for hjernesvulster hos børn og unge.
  3. At Danmark træder aktivt ind i en planlagt international og WHO-koordineret prospektiv kohorteundersøgelse af mobiltelefonbrugere og opretter en national kohorte af 50.000 brugere, som følges nøje med henblik på brugsvaner, livsstil, arbejde og helbredsgener - i første omgang for en periode på tre år.
  4. At der gennemføres en undersøgelse af danskeres risikoopfattelse i forbindelse med introduktionen og anvendelsen af radiofrekvent teknologi, samt en undersøgelse af væsentlige træk ved den risikoformidling på området, som har fundet sted i Danmark.

Det er et bærende element i programmet, at undersøgelserne gennemføres i et nordisk og internationalt samarbejde.

Programmet er tilrettelagt således, at de første videnskabelige resultater forholdsvist hurtigt vil kunne foreligge, og der er angivet en række milepæle, som skal sikre, at resultaterne af forskningen kan formidles kontinuerligt, både til det videnskabelige samfund, til politikerne og til offentligheden.

Det foreslås, at der nedsættes en international følgegruppe for det samlede program, som kan kvalitetsbedømme forskningen og rådgive.

Delprojekt 4 ledes af lektor, dr.med. Ivar Sønbø Kristiansen, Syddansk Universitet (Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense) og Oslo Universitet.

Uddybende beskrivelser af undersøgelsen af sammenhængen mellem brug af mobiltelefoner og risiko for hjernesvulster hos børn og unge og den internationale kohorteundersøgelse:

Den første undersøgelse har til formål at afgøre, om brugen af mobiltelefon hos børn i alderen op til 19 år øger risikoen for at få hjernekræft.

Undersøgelsen gennemføres samtidigt i fire nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige og Finland) som en såkaldt case-kontrolundersøgelse, hvor cases er børn med en nyopdaget hjernetumor, og kontrollerne er en tilfældig stikprøve fra befolkningen af raske børn.

Case- og kontrolbørnenes brug af mobiltelefon kortlægges gennem et struktureret interview med både barnet selv og med forældrene, og der spørges om andre forhold, som kan have betydning for risikoen for hjernekræft hos børn.

Desuden indhenter forskergruppen fra telefonselskaberne så detaljerede oplysninger som muligt om mængden og varigheden af barnets samtaletrafik over mobiltelefonen, fordelt på ind- og udgående opkald. Her medtages ikke kun forbrug, som er knyttet til det aktuelle telefonnummer, men også forbrug på historiske numre.

Det samlede, gennemsnitlige forbrug af samtaler på mobiltelefonen hos case-børnene, dvs. børnene med hjernekræft, sammenlignes med det samlede, gennemsnitlige forbrug hos kontrolbørnene.

Hvis forbruget hos case-børnene, før de blev syge, har været systematisk større end forbruget hos kontrolbørnene, understøtter det hypotesen om en sammenhæng mellem brug af mobiltelefon og hjernekræft hos børn.

Hvis undersøgelsen yderligere kan dokumentere en stigende risiko med stigende forbrug, underbygger det antagelsen om en årsagsmæssig sammenhæng.

Er der derimod ingen målelig forskel er på forbruget hos case-børnene og hos kontrolbørnene, svækker det hypotesen om en sammenhæng. Sidstnævnte udfald vil få større vægt, desto større undersøgelsen er. Det er begrundelsen for at gennemføre undersøgelsen på nordisk plan.

Den anden undersøgelse har til formål at afgøre, om en moderat til stor anvendelse af mobiltelefon hos voksne indebærer en øget risiko for sygdom.

Med undersøgelsen ønsker forskerne at blive i stand til at besvare spørgsmålet i forhold til både mere akutte helbredsgener som til veldefinerede, kroniske sygdomme.

Undersøgelsen gennemføres samtidigt i flere europæiske lande som en såkaldt fremadrettet (prospektiv) kohorteundersøgelse. Det er målet at inkludere samlet 250.000 mobiltelefonbrugere i undersøgelsen, hvoraf 50.000 skal være danske.

Deltagerne i undersøgelsen indvilger i at gennemføre en løbende registrering af deres mobiltelefonforbrug, som indhentes af forskergruppen ved hjælp af brevspørgeskemaer, samt downloads af mobiltrafikoplysninger fra telefonselskaberne.

På basis heraf måles deltagerne forbrugsmønster. Der spørges også om andre forhold, som kan have betydning for det generelle helbred. Deltagerne følges herefter fremad i tid med henblik på en detaljeret registrering af helbredsforhold og kroniske sygdomme, efterhånden som de opstår.

Helbredsoplysningerne indhentes fra deltagerne selv (via spørgeskema), men også via personnummerstyrede koblinger til centrale sundheds- og sygdomsregistre, herunder Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret.

Der undersøges bl.a. for sygelighed og dødelighed af cancer, neurologiske sygdomme og hjerte-karlidelser. De mere akutte helbredsgener, som undersøgelsen registrerer, indbefatter bl.a. symptomer, herunder hovedpine, tinnitus, søvnforstyrrelser, depressive klager, samt sygdomsrelateret livskvalitet. Sådanne helbredsudfald måles med brug af validerede skemaer.

Senest opdateret 10. februar 2013