Budget: 18,2 mio. kr.
Tilsagn fra Rådet for Teknologi og Innovation: 8,8 mio. kr.
Udvikling af flydende quartz som belægningssmiddel
Plastindustrien er med 500 virksomheder og 30.000 medarbejdere en betydelig erhvervssektor i Danmark. En af de vigtigste komponenter i plastproduktion er formgivningsværktøjet, som typisk er udført i stål med blankpolerede formoverflader. Sådant formgivningsværktøj skal igennem en meget bekostelig og tidskrævende poleringsproces, som er medvirkende til, at stadig flere arbejdspladser rykker til lande med billig arbejdskraft, især i Asien og Østeuropa.
Støbt plastoptik fra DTU Fotonik/OPDI Technologies
Konsortiet vil udvikle en ny og banebrydende proces, der gør denne polering meget hurtigere, meget billigere, mere præcis og gør værktøjet mere holdbart. Når projektet er gennemført vil konsortiet således kunne tilbyde en unik formteknologi, der radikalt vil kunne reducere omkostningerne for danske plastvirksomheder.
Udover konkurrencefordelene baner konsortiet vej for nye produkter og virksomheder. For eksempel står udendørs LED belysning til en eksplosiv udvikling på grund af det store energibesparelsespotentiale, men de første lysarmaturer har haft en meget inhomogen lysudstråling, hvilket skyldes alt for simpel plastoptik. Med konsortiets teknologi vil der kunne fabrikeres avancerede plastoptikpaneler, som giver en meget præcis udnyttelse af lyset og dermed en meget jævn lysfordeling. De avancerede former ville have været ekstremt dyre at realisere med nuværende teknologi.
Konsortiets deltagere
Virksomheder:
InMold Biosystems, Polérteknik, JJ Kûhn, Brother, Brother & Sons, OPDI Technologies
Forskningsinstitutioner:
Danmarks Tekniske Universitet
Videnspredningsparter:
FORCE Technology
Kontaktperson:
Henrik Chresten Pedersen, Seniorforsker Danmarks Tekniske Universitet
Tlf.: 4677 4550
E-mail: hcpe@fotonik.dtu.dk