Gå til indhold

Kommentar til Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdoms (FSS’) uddeling af midler til Individuelle postdocstipendier

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom (FSS) havde ved denne uddeling af forskellige årsager økonomisk råderum til at støtte flere ansøgninger end ved årets første postdoc-uddeling.

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom (FSS) havde ved denne uddeling af forskellige årsager økonomisk råderum til at støtte flere ansøgninger end ved årets første postdoc-uddeling, hvorfor bevillingsprocenten på antal endte på 14. Målt på beløb er procenten 15. Det var glædeligt for rådet, der altid af økonomiske grunde må give afslag til mange støtteværdige projekter. Det var dog også tilfældet denne gang, den højere bevillingsprocent til trods.

Rådet udvalgte på mødet de kandidater, der går videre i konkurrencen om Sapere Aude: DFF–Ung Eliteforsker - Trin 1. Disse særligt dygtige unge forskere har alle fået direkte besked.

Endelig kan rådet konstatere, at ud af 25 postdoc-bevillinger er kun de fire af dem givet til personer med en cand.med.-uddannelse – resten er cand.scient. eller cand.polyt. Rådet ser med en vis bekymring på dette lave tal, som bekræfter, hvad rådet i forvejen vidste: at for få læger med en ph.d. vælger at gå hele forskningsvejen og at følge op med en postdoc. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt universiteterne har her en vigtig opgave i at sikre, at der rekrutteres tilstrækkeligt mange læger til forskningen fremover.

Ved uddelingen lagde FSS særlig vægt på følgende:

Som altid er det af stor betydning, hvilke publikationer ansøgeren har. Det handler ikke kun om antallet, men i høj grad også om kvaliteten af de tidsskrifter, hvori de er trykt. Ligeledes har det betydning, om ansøgeren har førsteforfatterskaber eller altid står i midten. Når rådet ser på publikationslisten, tager det naturligvis hensyn til, om ansøgeren stadig er ph.d.-studerende, eller måske allerede har været postdoc i et par år.

Projektbeskrivelsens kvalitet er en anden afgørende parameter for, om der gives en bevilling eller et afslag. Hvad projektbeskrivelsen angår, skal ansøgeren stræbe efter at gøre den så konkret, præcis og afgrænset som muligt, og metoden skal være velbeskrevet og overbevisende. Men selv om alle disse forhold er i orden, er bevillingen ikke nødvendigvis i hus.

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom vil gerne opfordre ansøgerne til at tænke mere translationelt i de mange studier med celler eller dyr.  Rådet støtter både grundforskning og anvendt forskning, men for at det skal være interessant at støtte, skal det have et klinisk sigte. Rådet ser lidt for mange projekter, der for så vidt er gennemtænkte og velbeskrevne, men som ikke i tilstrækkelig grad formår at lave (eller i det mindste at pege mod) koblingen mellem laboratoriet og patienten.

Hvis den videnskabelige problemstilling eller forskningsmæssige fornyelse er for begrænset, eller projektet slet og ret mangler originalitet, vil ansøgningen heller ikke kunne stå distancen. Sådanne mangler hænger undertiden sammen med ansøgers manglende mobilitet. Har man fået sin kandidatgrad og ph.d. på samme sted, er det ofte en god ide at søge et miljøskifte. Og det er netop noget, som FSS meget gerne ser ske. Både forskningsprojekt og udvikling af ansøgers kompetencer vil alt andet lige nyde godt af at komme til en anden gruppe, det være sig i Danmark eller udlandet.
Rådet vil i denne forbindelse også gerne opfordre til, at udenlandske postdoc-stipendiater ansøger om midler til ansættelse ved danske institutioner. Etablerede forskere i Danmark tilskyndes således til at gøre dygtige ikke-herboende forskere i begyndelsen af deres karriere opmærksomme på ansøgningsmulighederne hos FSS.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 21. januar 2013