Titel: DA-GATE: Danish Alliance of Graphene Application Technology and Engineering - j.nr. 12-131827
Dansk titel: DA-GATE: Dansk Alliance for Grafens Anvendelser og Teknologi
Bevillingsmodtager: Lektor Peter Bøggild, Institut for Mikro- og Nanoteknologi, DTU
peter.boggild@nanotech.dtu.dk
Bevilget beløb: 20 mio. kr.
Samlet budget: 40,5 mio. kr.
Periode: 2013-2017
Forskeruddannelse: 5 ph.d.'er og 3 postdocs
Partnere: DTU-Nanotech; Nanoscience Center, KU; iNANO, AU; Welltec A/S; Mekoprint a/s; LEGO System A/S; NewTec A/S; SP Group A/S; Grundfos Holding A/S; Fraunhofer COMEDD; Teknologisk Institut
Grafen er en todimensionel film bestående udelukkende af kulstofatomer, med enestående elektriske, mekaniske, optiske og kemiske egenskaber, der har gjort det til et af verdens mest eftertragtede materialer. Trods det rasende udviklingstempo siden 2004, hvor Nobelprismodtagerne Geim og Novoselov for første gang gjorde grafen tilgængeligt, er danske universiteter i dag godt rustet til at tage kampen op, takket være stærke kompetencer og state-of-the-art faciliteter. DA-GATE vil skabe en slagkraftig forskningsalliance af international klasse med udgangspunkt i Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, med fokus på industrielle anvendelser af grafen. Dette sker i tæt samarbejde med en række danske og udenlandske højteknologiske virksomheder, hvoraf Mekoprint og Grundfos vil bruge grafen som elektrisk ledende trykfarve til at printe elektronik på bøjelige overflader. Welltec, SP Group, Newtec og LEGO vil beskytte rustfrit stål med grafen-coating til de barske forhold i olie/geotermiske boringer, samt til beskyttelse af industrielle formstøbning- og pakkeudstyr, mens Fraunhofer Institut og SOL Voltaics vil lave transparente grafen-elektroder til OLED displays og høj-effektive solceller. Alliancen trækker på eksperter fra Teknologisk Institut og Aixtron. DA-GATE er et bredt netværk af verdensklasse know-how, udstyr og eksperter, der kan accelerere Dansk Industris muligheder for at nyde godt af den næste store materialerevolution.
Titel: Plant Power: Light-driven synthesis of complex terpenoids using cytochrome P450s - j.nr. 12-131834
Dansk titel: Plant Power: Lys-dreven syntese af komplekse terpenoider ved brug af cytokrom P450ere
Bevillingsmodtager: Professor Poul Erik Jensen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU
peje@life.ku.dk
Bevilget beløb: 20,7 mio. kr.
Samlet budget: 29,7 mio. kr.
Periode: 2013-2018
Forskeruddannelse: 4 ph.d.'er og 3 postdocs
Partnere: Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU; Københavns Biocenter, KU; Kemisk Institut, KU; Warwick University; University of California at Berkeley; Evolva Biotech A/S; Novagreen GmbH; Agrotech A/S
Industriel bioteknologi er essentiel for udvikling af en effektiv, bæredygtig videns-baseret økonomi. I dette projekt vil vi skabe grundlaget for en ny produktionsmåde til at fremstille høj-værdi produkter, der bruges i den farmaceutiske industri. Bioaktive terpenoider er komplicerede stoffer, der kan udvindes fra planter, og som ofte er svære eller umulige at fremstille kemisk. I planterne findes de i meget små mængder, og der er derfor behov for at udvikle metoder til at fremstille langt større mængder. De involverede enzymer findes henholdsvis i plantens grønkorn og endoplasmatiske reticulum. I projektet vil vi bruge syntesebiologi til at udvikle fotosyntetiske organismer til at producere store mængder af specifikke terpenoider. Ideen bygger på resultater, hvor alle enzymer er blevet flyttet ind i grønkornene, hvorved energi til processen fås direkte fra fotosyntesen. Denne teknologi tillader derfor at enzymerne drives af lys og produkterne akkumulerer i grønkornene. Produktionssystemerne vil blive udviklet og optimeret i cyanobakterier og mos, som begge kan dyrkes i lukkede foto-bio-reaktorer. Projektet involverer tæt samarbejde med forskere i Berkeley, USA, og Warwick, UK, som er førende eksperter indenfor henholdsvis syntese-biologi og membranproteiner. Private firmaer vil teste organismerne under produktionslignende forhold i fotobioreaktorer. Det samlede resultat vil være udvikling af nye, kulstof-neutrale produktionsplatforme og moderne fotobioreaktor teknologi i Danmark.
Titel: Production of APC targeted allergy vaccines - j.nr. 12-131859
Dansk titel: Produktion af allergivacciner målrettet mod antigen præsenterende celler
Bevillingsmodtager: Lektor Hans H. Wandall, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Copenhagen Center for Glycomics, KU
hhw@sund.ku.dk
Bevilget beløb: 13,1 mio. kr.
Samlet budget: 21,4 mio. kr.
Periode: 2013-2016
Forskeruddannelse: 2 ph.d.'er og 2 postdocs
Partnere: Institut for Cellulær og Moljekylær Medicin, Copenhagen Center for Glycomics, KU ; ALK-Abello A/S; Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU
Allergi påvirker 20 % af befolkningen med betydelige gener og enorme omkostninger for sundhedsvæsenet. Vaccination er en lovende metode til at inducere tolerance. Dette projekt har til formål at udvikle nye forbedrede allergivacciner. Nuværende allergivacciner bygger på ekstrakter fra naturlige kilder, hvilket indebærer varierende kvalitet og begrænset tilgængelighed. Det er ønskeligt at overgå til rekombinant producerede vacciner med større ensartethed og tilgængelighed. Den grundlæggende idé bag det foreslåede projekt er at udnytte det forhold, at nogle kulhydrater har en evne til at binde til lektin-receptorer på immunpræsenterende celler og stimulere immunitet. Vi vil således forsøge at udvikle rekombinante vacciner med kulhydrater, som målretter allergenet til immunpræsenterende celler. Sådanne målrettede vacciner forventes at inducere tolerance ved lavere doser og medføre færre bivirkninger. Projektet kræver produktion i dyreceller og planteceller, og de to ansøgergrupper fra to Fakulteter på Københavns Universitet har udviklet genetisk modificerede celler, som kan producere vacciner med nogle af disse målsøgende kulhydrater. Projektet involverer det danske medicinalfirma ALK-Abello, som er internationalt førende i udvikling af allergivacciner og producerer og markedsfører en bred vifte af allergivacciner. Projektet er således et stærkt tværvidenskabeligt samarbejde mellem dansk industri og universitetet.
Titel: CARMEN: Center for Advanced Robotic Manufacturing Engineering - j.nr. 12-131860
Dansk titel: CARMEN: Center for avanceret robotbaseret automation
Bevillingsmodtager: Professor Henrik Gordon Petersen, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU
hgp@mmmi.sdu.dk
Bevilget beløb: 18,3 mio. kr.
Samlet budget: 26,2 mio. kr.
Periode: 2013-2017
Forskeruddannelse: 5 ph.d.'er og 3 postdocs
Partnere: Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU; Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU; Institut for Mekanik og Produktion, AAU; Inst. for Physics III , Georg August University Göttingen; Teknologisk Institut, Robotteknologi; KVM-CONHEAT A/S; VOLA A/S; Brunata A/S; SCAN A/S
En stor flaskehals mht. at indføre en højere grad af robotbaseret automation til industriel produktion er de usikkerheder og besværligheder, der er i forbindelse med opstartsfasen. Arbejdscellerne skal ændres fra at være betjent af mennesker til at være betjent af robotter. Der skal vælges robottype, de rigtige værktøjer og robotsystemet skal programmeres. Selvom processen gennemføres af en ingeniør med stor erfaring indenfor automation, indebærer dette ofte vanskeligheder. Det kan derfor kræve mange ændringer og dermed lang tid, før systemet kører tilfredsstillende. Derfor er robotter i industrien primært anvendt til at fremstille produkter i store serier, hvor længden af opstartsfasen ikke er så kritisk. Fremstilling af produkter i små serier foregår derfor i dag primært manuelt og ofte i lande med lav løn. Dette er kritisk for Danmark, fordi produktion, viden og arbejdspladser flytter ud af landet. I CARMEN vil der blive forsket i nye og avancerede metoder til virtuelt at gennemføre alle faser af opstarten af en sådan robot-automatisering, samt automatisk opsamling af erfaringer. Man kan sige at systemet er en kunstig pendant til processen omtalt ovenfor, blot med langt hurtigere afprøvninger af ideer samt en langt mere systematiseret opsamling og udnyttelse af eksisterende viden fra relaterede automationsprocesser. Der vil endvidere blive forsket i hvorledes tilhørende høj fleksible automationsceller kan bygges ud fra modulære principper og et antal vil blive implementeret.
Titel: e-space - Enhanced Spatial Light Control in Advanced Optical Fibres - j.nr. 12-131868
Dansk titel: e-Space - Øget rumlig kontrol af lys i avancerede optiske fibre
Bevillingsmodtager: Professor Toshio Morioka, Institut for Fotonik, DTU
tomo@fotonik.dtu.dk
Bevilget beløb: 11,2 mio. kr.
Samlet budget: 14,7 mio. kr.
Periode: 2013-2016
Forskeruddannelse: 2 ph.d.'er og 2 postdocs
Partnere: DTU-Fotonik; NKT Photonics A/S
Siden opfindelsen af laseren har muligheden for at kontrollere lysets egenskaber og dets vekselvirkning med mangeartede materialer ført til fremskridt indenfor telekommunikation, biologi og sygdomsbehandling. I vort informationssamfund hviler udveksling af information på meget små lysstråler, som sendes gennem hårtynde optiske fibre. Ganske små lysstråler kan også bruges til at manipulere små genstande, f.eks. enkeltstående celler, hvilket har store anvendelsesmuligheder indenfor diagnostik og terapi. Imidlertid har man ikke ofret selve lysstrålens form megen opmærksomhed, selv om formningen af rumlige egenskaber kan få enorm indflydelse på mange anvendelser. Mere information kunne transmitteres gennem optiske fibre, hvis stråler af forskellig optisk facon kunne sendes samtidigt; dette ville bidrage væsentligt til at løse en snarligt forestående mangel på båndbredde. Endvidere kunne nye instrumenter udvikles til at styrke vekselvirkningen mellem lys og materialer, hvilket kunne åbne nye muligheder indenfor billeddannelse, diagnostik og cellemanipulation. Overraskende nok kunne en fælles teknologi bruges indenfor så forskellige områder som telekommunikation og biologi. Det er sådan teknologi, vi foreslår at udforske og udvikle i dette højst interdisciplinære projekt. Især ønsker vi at studere, hvorledes avanceret formning af stråler og nye optisk fibre, som er specielt udviklet til at transmittere disse stråler, kan bruges indenfor et bredt spektrum af anvendelser.