Det Frie Forskningsråd │ Kultur og Kommunikation modtog i foråret 2013 108 ansøgninger om støtte til virkemidlet DFF-Individuelt postdocstipendium. Det samlede ansøgte beløb var på ca. 200 mio. kr. Der er uddelt 15 stipendier svarende til et samlet beløb på 27 mio. kr.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer i forhold til de i oversigten angivne beløb. Der kan således ske ændringer, f.eks. hvis der er opnået støtte fra anden side, eller hvis den ansøgte overheadtakst er forkert. Der kan også være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.
Bevillingsbreve og afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som du har angivet i din ansøgning. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling, jf. i øvrigt de i opslaget meddelte betingelser og vurderingskriterier. Enkelte ansøgere er optaget på venteliste, som kan udløses, hvis der fremkommer økonomisk mulighed herfor. De pågældende modtager direkte besked herom.
Projekttitel: The Social Lives of Pointlessness - An Anthropological Study of Declared Nihilists in the Republic of Georgia
Bevillingsmodtager: Martin Demant Frederiksen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.867.818 kr.
Projektbeskrivelse: Mangel på demokratisk og politisk deltagelse blandt unge er en udbredt bekymring verden over, og unges afstandtagen fra det sociale og politiske liv et problem i både statslige institutioner, udviklingsbranchen og for politiske beslutningstagere. Ikke mindst i kølvandet på den globale finansielle krise er der sket en opblomstring af ungdomsoptøjer, som er blevet set som meningsløse og uden politisk motivation. Indenfor socialvidenskabelige studier af ungdom findes en klar adskillelse mellem to tilgange til at analysere, hvordan unge engagerer sig i deres sociale verden. Mens én tilgang undersøger negative aspekter blandt nutidige ungdomsgrupper såsom fascisme, mobilisering og vold, undersøger en anden tilgang mere positive aspekter såsom innovation, improvisation og kreativitet. Der mangler dog viden om, hvad der er på spil blandt grupper af unge, som ikke ønsker at engagere sig i andet end øjeblikket, og som mener, at livet i sin helhed er uden mening. Formålet med dette projekt er at undersøge en sådan gruppe og herigennem belyse det formålsløses sociale liv og konsekvenser via etnografisk feltarbejde blandt unge, erklærede nihilister i Georgiens hovedstad Tbilisi. Herigennem vil projektet ydermere undersøge hvilken betydning det meningsløse og formålsløse som empirisk fænomen har for socialvidenskabelig analyse.
Projekttitel: The Political Life of Trees: A Comparative Exploration of the Political Entanglement of Humans and Trees among Indigenous Peoples and Radical Environmental Activists
Bevillingsmodtager: Stine Krøijer
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.994.898 kr.
Projektbeskrivelse: Har træer et politisk liv? Skovområder har altid været genstand for politiske og økonomiske konflikter, men i løbet af de sidste 10 år har de globale klimaforandringer skabt fornyet politisk interesse for verdens skove. Mange steder i verden befinder skovene sig i et krydsfelt af modsatrettede politiske projekter og eskalerende sociale konflikter mellem oprindelige folk og andre lokale grupper, tømmer- og olieselskaber og internationale projekter, der vil reducere afskovnings bidrag til det globale CO2 udslip. Projektet undersøger og sammenligner to højaktuelle former for politisk aktivisme, hvor træer ikke blot er bagtæppe for menneskers politiske projekter, men indgår aktivt deri. Projektets empiriske afsæt vil være blandt Huaorani-indianere i ecuadoriansk Amazonas og radikale miljøaktivister på USA's vestkyst. Begge grupper advokerer for naturens rettigheder og interagerer med store træer som en del af deres politiske praksis (forhindre skovrydning og styre fremtidige begivenheder). Dette indebærer en destabilisering af forestillinger om forholdet mellem natur og kultur. Projektet indskriver sig i antropologiens historiske interesse for forholdet mellem natur og kultur, og trækker på antropologisk teori om materialitet og politisk kultur. Projektet bidrager til nyere antropologisk teori om sammenlignende metode ved at afdække informanternes egne sammenligninger og afsøge, hvordan forskellige kontekster kan teoretisere hinanden.
Projekttitel: Centrality and growth on Funen in the Late Iron Age and Viking Period
Bevillingsmodtager: Lisbeth Eilersgaard Christensen
Institution: Odense Bys Museer
Bevilget beløb: 1.386.494 kr.
Projektbeskrivelse: Centralpladser er betegnelsen for en gruppe af lokaliteter, der i yngre jernalder og vikingetid (ca. 200-1050 e.Kr.) ved deres fundrigdom, stormandsresidenser, håndværk, handel og religion adskiller sig markant fra samtidens almindelige agrare bebyggelse. Centralpladserne ligger ujævnt geografisk fordelt med større og mindre tyngdepunkter af centralitet og materiel velstand. Med Fyn som udgangspunkt vil nærværende projekt udvikle en overordnet model, der på et nyt teoretisk fundament, forklarer centralpladsdynamik og vækst samt interaktioner mellem centrale pladser og deres nærområder i en sydskandinavisk kontekst. I projektet undersøges hvordan centralpladser udvikles og afvikles, samt hvorledes samspillet har været mellem dem og den agrare bebyggelse i perioden. Projektets hovedspørgsmål er, hvorfor nogle områder har været markant mere præget af centralitet og vækst end andre. Hvad er baggrunden for lokaliseringen af den enkelte centralplads, og hvordan har samspillet været pladserne imellem? Hvilken effekt har centralpladserne haft på den øvrige bebyggelse, og kan de betragtes som katalysatorer for generel vækst i samfundet? Ovenstående spørgsmål er vigtige for beskrivelser og analyser af den politiske struktur og organiseringskraft i yngre jernalder og vikingetid, og med det dynamiske perspektiv understøttes analyser af de processer, der ledte frem mod den tidlige bydannelse, og som i løbet af århundrederne ændrede Danmark fra stammefund til et samlet kongerige. Centralpladser er betegnelsen for en gruppe af lokaliteter, der i yngre jernalder og vikingetid (ca. 200-1050 e.Kr.) ved deres fundrigdom, stormandsresidenser, håndværk, handel og religion adskiller sig markant fra samtidens almindelige agrare bebyggelse. Centralpladserne ligger ujævnt geografisk fordelt med større og mindre tyngdepunkter af centralitet og materiel velstand. Med Fyn som udgangspunkt vil nærværende projekt udvikle en overordnet model, der på et nyt teoretisk fundament, forklarer centralpladsdynamik og vækst samt interaktioner mellem centrale pladser og deres nærområder i en sydskandinavisk kontekst. I projektet undersøges hvordan centralpladser udvikles og afvikles, samt hvorledes samspillet har været mellem dem og den agrare bebyggelse i perioden. Projektets hovedspørgsmål er, hvorfor nogle områder har været markant mere præget af centralitet og vækst end andre. Hvad er baggrunden for lokaliseringen af den enkelte centralplads, og hvordan har samspillet været pladserne imellem? Hvilken effekt har centralpladserne haft på den øvrige bebyggelse, og kan de betragtes som katalysatorer for generel vækst i samfundet? Ovenstående spørgsmål er vigtige for beskrivelser og analyser af den politiske struktur og organiseringskraft i yngre jernalder og vikingetid, og med det dynamiske perspektiv understøttes analyser af de processer, der ledte frem mod den tidlige bydannelse, og som i løbet af århundrederne ændrede Danmark fra stammefund til et samlet kongerige.
Projekttitel: Mellem silke og skind - klædedragt, kreolisering og kulturmøder i Grønland 1700-1930
Bevillingsmodtager: Peter Andreas Toft
Institution: Nationalmuseet
Bevilget beløb: 1.820.765 kr.
Projektbeskrivelse: Klædedragten er sammen med kropsudsmykning som frisurer, smykker og tatoveringer væsentlig for forståelsen af, hvordan mennesker forhandler, stabiliserer og transformerer social identitet. Sådanne sociale identiteter er særligt vigtige i komplekse koloniale kulturmøder, hvor befolkningsgrupper mødes og nye etniske, erhvervsmæssige og identiteter opstår. Projektets formål er at undersøge, hvordan ”fremmede” dragt- og smykkeelementer blev brugt og opfattet af de forskellige parter i Grønlands tidlige kolonitid 1700-1900. Fra Grønland kendes et unikt arkæologisk, etnografisk og historisk kildemateriale, som skal belyse, hvorledes ”fremmede” tekstiler, skind og smykker blev brugt både funktionelt og som markør for social identitet af grønlændere og danske kolonister; herunder individets position og gruppetilhørsforhold. I projektet sammenlignes dragtens sociale rolle i fire grønlandske og to canadiske regioner, hvor kulturmødernes længde og karakter er meget forskellige. Hermed sættes en af det danske og grønlandske nationalmuseums centrale samlinger ind i en social og kulturel sammenhæng og kan bidrage afgørende til international udforskning af dragtens rolle i koloniale samfund. I projektet samarbejdes med Nationalmuseets projekt Skinddragter i Nord og grundforskningscenteret Center for Textile Research og det europæiske HERA-projekt: Fashioning the Early Modern. Creativity and innovation in Europe 1500-1800.
Projekttitel: Wrestling with Archons: Gnosticism as a Critical Theory of Culture
Bevillingsmodtager: Jonathan Cahana
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.840.529 kr.
Projektbeskrivelse: At kæmpe mod Arkonterne: Gnosticisme som kritisk kulturteori. Projektet handler om gnosticisme – en hæretisk form for kristendom, der blomstrede i den græsk-romerske verden i de første århundrede e.v.t. Gnosticismen var en form for kulturkritik i mytologisk klædning. Det er blevet foreslået, at gnosticismen sigtede mod at dekonstruere grundlaget for den græsk-romerske kultur. Selve grundlaget for kulturen blev problematiseret. Følgende emner vil blive diskuteret: gnostikernes syn på sprog og tale, tradition og forandring samt køn og seksualitet. Projektet inkluderer også sammenlignende ekskurser: Med udgangspunkt i Hans Jonas berømte sammenligning mellem gnosticisme og eksistentialisme vil jeg sammenligne gnosticisme og moderne kritiske teorier ud fra den idé, at en sådan sammenligning vil kunne kaste nyt lys over begge fænomener. Projektets hovedformål er at redde kategorien gnosticisme fra den skepsis, der præger den nuværende forskning. Det er vigtigt, fordi gnosticismen, når den betragtes som et kulturelt fænomen, fremstår som en tidlig form for kulturkritik, der ikke har paralleller før i moderne tid. Jonas hævdede for snart mange år siden, at der er noget i gnosticismen, der banker på døren til vores væren i det 20. årh. Dette noget er allerede ankommet til os og er en del af vores liv i det 21. århundredes globaliserede virkelighed. Jeg er overbevist om, at vi stadig kan lære af et andet perspektiv, selv om det stammer fra mennesker, som levede for snart 2000 år siden.
Projekttitel: Priests, Prophets and Healers: The Expanded Catholic Roles within Latin America's Religious Field and the Ecclesiological Consequences
Bevillingsmodtager: Jakob Egeris Thorsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.928.694 kr.
Projektbeskrivelse: Projektet er et tværfagligt - etnografisk, teologisk og religionssociologisk - studie af den nye religiøse pluralisme i Latinamerika og dennes betydning for det største trossamfund, den katolske kirke. Den religiøse pluralisme er kendetegnet ved væksten i pinsekirker, i afro-caribiske og indianske religioner, samt i individualiseret og kirkeløs kristendom. Det har brudt den katolske kirkes hegemoniske status. Internt i den katolske kirke udfordrer den største kirkelige vækkelsesbevægelse, den Katolske Karismatiske Fornyelse (CCR) med op mod 100 mio. deltagere, præsternes og biskoppernes traditionelle autoritet. Fælles for både de katolske og de ikke-katolske transformationer er, at de foregår ""nedefra"". Med baggrund i et case studie af Guatemala og under anvendelse af den franske sociolog P. Bourdieus begreb om det religiøse felt, søger projektet at opnå en ny forståelse af det gensidige forhold mellem de forskellige aktører indenfor det religiøse felt i Latinamerika og særligt indenfor den katolske kirke. På et teoretisk plan vil studiet bidrage til med nyfortolkning af lægfolket, der nedbryder Bourdieus distinktion mellem religiøse producenter og konsumenter. Endelig vil projektet i samspillet mellem etnografisk data, religionssociologisk teori og den klassiske teologiske tradition søge at formulere en mere praksisorienteret ekklesiologi (lære om kirken), der bedre end de eksisterende undgår idealiseringer og teologisk kan inkorporere interne kirkelige modsætninger.
Projekttitel: War Archives: Art, power, and historiography within today's globalized war paradigm
Bevillingsmodtager: Solveig Gade
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.760.685 kr.
Projektbeskrivelse: Krigsarkiver – kunst, magt og historieskrivning i nutidens globale krigsparadigme Projektet vil undersøge relationen mellem magt og subjektivitet i nutidens krigsparadigme, som denne relation reflekteres i den samtidige dokumentaristiske kunst. Studiet anlægger et dobbeltperspektiv: Dels vil jeg analysere de nye måder, hvorpå subjektivitet produceres i forbindelse med nutidens krige; dels vil jeg undersøge samtidskunstens refleksion heraf og forsøg på at yde modstand hertil. Dobbeltgrebet skyldes, at det for at kunne forstå ”krigskunsten” er nødvendigt at forstå den logik, der strukturerer nutidens krige, men også at samme kunst kan anvendes til aktivt at forstå disse kriges logik med. Et analytisk nøglebegreb til at indfange spillet mellem kunsten og krigen og i videre forstand spørgsmålet om historieskrivning vil være Foucaults udlægning af arkivet. Projektet indskriver sig i et internationalt voksende felt for krigs- og kulturstudier. Imidlertid er den udveksling mellem krigens og kunstens logik, som på eksemplarisk vis kommer til udtryk i den dokumentaristiske samtidskunst og -teater underbelyst. Projektets interdisciplinært anlagte studie heraf vil ikke blot kvalificere vores analytiske tilgang til denne kunst, men også vores forståelse af de diskursive og institutionelle praksisser, der henholdsvis tildeler og frakender individer ret til politisk subjektivitet i en tid, hvor krigen ikke længere synes at udgøre en undtagelses-, men derimod en permanent, global tilstand.
Projekttitel: Causality in the Sciences of the Mind and Brain
Bevillingsmodtager: Lise Marie Andersen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.944.391 kr.
Projektbeskrivelse: I de moderne videnskaber, der beskæftiger sig med sindet og hjernen, er der generel enighed om, at sindet ikke eksisterer uafhængigt af hjernens fysiske processer. Denne antagelse har ført til et øget interdisciplinært samarbejde mellem psykologi, psykiatri og neurovidenskab, men også en øget tendens til at foretrække årsagsmodeller der udelukkende involverer mekanismer på neurologisk niveau. Samtidig inkluderer psykologien og psykiatrien rutinemæssigt, i deres forklaringer af psykologiske fænomener og lidelser, årsagsfaktorer fra højere niveauer, såsom mentale, sociale og kulturelle faktorer – et eksempel er når livskriser siges at forårsage depression. Målet med nærværende projekt er at give en filosofisk analyse af kausalitetsbegrebet indenfor sinds- og hjernevidenskaberne, samt at udforske mulighederne for her at give en samlet teori for kausalitet. Traditionelt betragtes årsagsbegrebet i filosofien som et rent metafysisk anliggende. Dette projekt vil imidlertid ikke være begrænset til analyse af filosofisk litteratur, men også undersøge empiriske forskningsrapporter samt observere den videnskabelige praksis ved multidisciplinær forskning i psykologiske fænomener. Ved at inddrage den interventioniske kausalitetsopfattelse som en mulig sammenhængende teori for kausalitet, vil projektet forsøge at give plads til et kausalitetsbegreb, der ikke behøver være begrænset til ét grundlæggende niveau, og samtidig anerkender videnskabernes søgen efter bagvedliggende mekanismer.
Projekttitel: Coping with Commercialization: Institutionalization in Medieval Commodity Trade and the Economic Integration of Northern Europe
Bevillingsmodtager: Angela Ling Huang
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.102.764 kr.
Projektbeskrivelse: Middelalderen så begyndelsen på den moderne, europæiske økonomi, hvor dybe forandringer indenfor produktion og handel førte til dannelsen af det første, europæiske forbrugersamfund. Byerne var centrale i denne proces som kommercielle centrer i et komplekst system af markeder og de økonomiske aktiviteter koncentreredes omkring disse centrer. Grundet kommercialiseringen af middelalderens økonomi stod handelsmændene overfor nye udfordringer indenfor fjernhandelen, hvilket nødvendiggjorde innovative strategier, der kunne sikre en omkostningseffektiv handel. Projektet vil belyse de institutionelle udviklinger, der fulgte de økonomiske forandringer op gennem middelalderen. Centralt i projektet står problemerne omkring sikringen af en pålidelig produktkvalitet. Det nordlige handelsnetværk, fra Rusland til Nederlandene og fra Skandinavien til Frankfurt, og dets markeder danner grundlaget for undersøgelsen af, hvorledes især byernes institutioner sikrede produkternes kvalitet og således fremmede samhandlen. Effektiviteten af disse institutioner med henblik på kvalitetssikring var således tæt forbundet med forandringen fra lokale til fælles kommercielle institutioner, der integrerede økonomien over et større geografisk område. Ved at kombinere det brede geografiske og temporale perspektiv med et fokus på de økonomiske centrer og udvalgte varegrupper vil projektet bidrage med et nyt perspektiv på effektiviteten af de økonomiske strukturer i det præ-industrielle Europa.
Projekttitel: Colorblind? Theorizing Race in Danish Contemporary Art and Performance
Bevillingsmodtager: Mathias Danbolt
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.753.056 kr.
Projektbeskrivelse: Racisme har været tema for heftige debatter i den danske offentlighed i de seneste år. Projektet Colorblind? retter blikket mod samtidskunsten i et forsøg på at udvikle et nyt teoretisk rammeværk for at analysere hvordan forestillinger om race præger forståelsen af forskel og lighed, inklusion og eksklusion i vor globaliserede tidsalder. Via en række nærlæsninger af kunstværk og performance udforsker projektet, hvordan samtidskunsten bearbejder racismen og dens effekter, heriblandt de stereotyper og hierarkier, som kategoriseringsmekanismerne skaber. Med udgangspunkt i værker af bl.a. Elmgreen & Dragset, Lilibeth Cuenca Rasmussen og Jane Jin Kaisen argumenterer projektet for betydningen af at udfordre den “farveblinde” ideologi, der præger dansk kulturdebat. I et ønske om ikke at tildele kategorien race nogen betydning forsøger mange at undlade at “se” hudfarve og i stedet tale om kultur og etnicitet, når de skal beskrive forskelle mellem mennesker. Denne “farveblinde” manøvre er længe blevet forstået som et led i en anti-racistisk strategi. Projektet argumenterer for, at en sådan farveblind ideologi – de gode intentioner til trods – har gjort det svært at forstå farve og race som betydningsskabende og forskelssættende mekanismer i samfundet. Colorblind? ønsker at respondere på det mangelfulde ordforråd omkring racialisering i en dansk kontekst ved at undersøge kunsten og repræsentationens betydning i krydsfeltet mellem race, køn, seksualitet og klasse i samtidens visuelle kultur.
Projekttitel: Illnesses of the Muslim heart: Contagion, purification, and protection among Salafi Muslims in Egypt
Bevillingsmodtager: Christian Suhr Nielsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.222.471 kr.
Projektbeskrivelse: Dette projekt undersøger, hvordan salafi muslimer i Ægypten forsøger at rense og beskytte sig mod tvivl, misundelse, hykleri og fortvivlelse – lidelser der ofte beskrives som “hjertets sygdomme”. Baseret på produktionen af en etnografisk film i samarbejde med salafi muslimer fra bydelen Kafrat al-Gabal nær pyramiderne i Giza, forsøger projektet at indfange "smittens øjeblik" i et særdeles ustabilt politisk klima, hvori epidemier af sådanne hjertesygdomme efter sigende breder sig. Da smitsomme faktorer bl.a. inkluderer vestlige turister, penge, TV, musik og mode forventes projektet at give nye indsigter i, hvordan ægyptiske salafi muslimer opfatter og reagerer i forhold til Vesten. Teoretisk er formålet med studiet at bidrage med alternative etnografisk funderede perspektiver på spredningen af hvad der i “vestlige” medicinske termer ofte beskrives som “ikke-kommunikerbare sygdomme”.
Projekttitel: The Linguistic Negotiation of Truth in Danish Criminal Trials
Bevillingsmodtager: Sune Sønderberg Mortensen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.721.892 kr.
Projektbeskrivelse: Hvad foregår der egentlig i en retssal? De færreste som ikke er direkte involveret i det juridiske apparat, har formentlig oplevet en dansk kriminalretssag indefra. Dette projekt forsøger at gøre danske kriminalretssager tilgængelige for andre end jurister og politifolk ved at undersøge og beskrive de forskellige og institutionelt bestemte undergenrer der skaber en kriminalretssag. Derudover vil jeg undersøge fra et nært lingvistisk synspunkt hvordan de talende under retssagen markerer deres sikkerhed eller usikkerhed på det de siger - eller med andre ord: hvordan versioner af sandheden forhandles sprogligt.
Projekttitel: The role of content and source credibility in campaigns combating obesity
Bevillingsmodtager: Jens Koed Madsen
Institution: Birkbeck University of London
Bevilget beløb: 1.414.000 kr.
Projektbeskrivelse: Hvordan kan det være, mennesker træffer beslutninger med kortsigtet gavn, som dog skader dem på længere sigt? Eksempler på sådanne beslutninger er talrige såsom rygning, mangel på motion, gambling og dårlig ernæring. På trods af kampagner, der typisk fokuserer på at informere befolkningen om risici ved at leve usundt, lever Europas befolkning i stigende grad usundt. Projektet undersøger kampagner rettet mod at få folk til at leve sundere. Målet er at opnå en større indsigt i, hvorledes fedmekampagner virker, og psykologien bag at overtale mennesker til at handle på en bestemt måde. Den nyeste psykologiske forskning inden for beslutningstagen og overtalelse har gjort op med klassiske forestillinger om det logiske mod det emotionelle. I stedet vender forskningen blikket mod modeller, der integrerer både det emotionelle og det rationelle i et mere komplekst billede. Ydermere peger forskning mod vigtigheden af det sociale element i forhold til, om tanke fører til handling. Det er fra den baggrund, at projektet undersøger hvordan holdninger og overbevisning kan ændres. Projektet integrerer kognitiv, social- samt overtalelsespsykologi for at besvare to grundlæggende spørgsmål. Hvordan kan kampagner rettet mod fedme tilrettelægges bedre? Hvordan kan vi generelt bedre forstå, hvordan mennesker kan bringes til at ændre holdninger og overbevisninger i situationer, hvor kortsigtede gevinster står i modsætning til langsigtede interesser?
Projekttitel: Kunstens poetik – om kunstnerisk udviklingsvirksomhed
Bevillingsmodtager: Anne Gry Haugland
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.532.745 kr.
Projektbeskrivelse: Afstanden mellem kunst og videnskab er ikke konstant, men svinger gennem kunst- og videnskabshistorien. I øjeblikket nærmer de sig hinanden på en række områder, herunder det uddannelsesmæssige område, hvor de kunstneriske uddannelser forventes at bedrive Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er ikke forskning i traditionel forstand, men undersøgelser og eksperimenter, som foretages i og gennem kunsten. Indførelsen af lovkrav om KUV kan på den ene side ses som et udtryk for en akademisering af det kunstneriske område og på den anden side ses som en anerkendelse af, at viden er andet og mere end det, man opnår gennem traditionel videnskabelig vidensproduktion. "Kunstnerisk udviklingsvirksomhed" udfordrer på denne måde vores forestillinger om såvel kunst som videnskab. Projektet Kunstens poetik – om kunstnerisk udviklingsvirksomhed fokuserer på det krav om refleksion, der udgør en væsentlig del af definitionen af KUV. Et krav, der umiddelbart synes overtaget fra en videnskabelig tradition med dens krav til forskningen om transparens og kontrollerbarhed. Men i Kunstens poetik inddrages kunstens egen tradition for refleksion, således at der frem for en overførsel af et begreb fra et område til et andet (fra forskning til kunst) bliver tale om et sammenligning og diskussion af de to områders særegne traditioner for refleksion. Målet er et nuanceret refleksionsbegreb, der kan matche ambitionen om KUV som en selvstændig form for vidensproduktion inden for kunstens egne rammer.
Projekttitel: Imagining the North: place in contemporary Nordic comics (2000-2012)
Bevillingsmodtager: Rikke Platz Cortsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.642.395 kr.
Projektbeskrivelse: Tegneserieforskningen er i vækst i disse år, og der er en stigende interesse generelt for, hvordan forskellige medier kan forme vores forståelse for den verden, vi lever i. Projektet undersøger den måde, tegneserier påvirker vores opfattelse af sted og hvordan mediet formelt udtrykker en samtidighed og en fornemmelse for sted, der afspejler den stedsoplevelse, vores samtid byder os. Analysematerialet er nordiske samtidstegneserier, der befinder sig i feltet mellem det globale og det lokale, og i deres beskrivelse af denne position reflekterer, hvordan mennesker lever i, tænker om og forestiller sig Norden og de nordiske landes forhold til resten af verden. Projektet analyserer, hvordan tegneserien som form forhandler binære forhold som tekst/billede, rum/sted, lokal/global, virkelighed/fantasi for fortolke samtidens Norden. Projektets teoretiske konstruktion er funderet i en kombination af tre begrebslige felter: 1) narratologiske begreber om rum, der privilligerer rumlighed over tidslighed 2) humangeografiske begreber om rum og sted, der arbejder med et processuelt stedsbegreb 3) tegneserieteori med et strukturelt fokus, der lægger vægt på mediets rumlige forcer. Sted bliver den prisme, hvorigennem de nordiske samtidstegneserier bliver betragtet og samtidigt et greb til at forstå, hvordan tegneserierne diskuterer spørgsmål om identitet, erindring og omgivelser gennem deres brug af stil, struktur og fortælling.