Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation Tilskud til forskning og innovation Hvem har modtaget tilskud? 2014 Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom, februar 2014: FSS-Delestillinger

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom, februar 2014: FSS-Delestillinger

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom uddeler fem bevillinger til FSS-Delestillinger i Danmark for en samlet sum af cirka 3,3 millioner kr. Bevillingsmodtagerne fremgår af listen nedenfor.

Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2013 og F2014. DFF | Sundhed og Sygdom giver støtte til delestillinger, hvor op til 6 måneder om året tilegnes et forskningsprojekt, og den øvrige tid tilbringes i en klinisk ansættelse lønnet af den institution, hvor den kliniske ansættelse finder sted.

Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer.


Projekttitel: Characterization and management of muscle disease
Bevillingsmodtager: Nanna Wtting
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 670.547

Projektbeskrivelse: Karakterisering og behandling af muskelsygdomme Der er omkring 10.000 mennesker med muskelsygdomme i Danmark. De har varierende grad af muskelsvaghed, stivhed og smerter der medfører funktionsbesvær. Det er nu muligt at stille genetiske diagnoser på de fleste, men for at det kan gavne forståelsen af den grundlæggende sygdomsmekanisme og den enkelte patient, er det nødvendigt at vide hvordan en bestemt genfejl giver symptomer. Jeg har i min fritid de sidste 3 år forsket i den Neuromuskulære Forskningsenhed og Neuromuskulær ambulatorium på Rigshospitalet, hvor jeg har undersøgt sammenhængen mellem genfejl og sygdomsudtryk. Det har resulteret i 11 publikationer, med ansøger som førsteforfatter på 6 af arbejderne. Jeg ønsker med delestillingen at fortsætte denne forskningslinje og derudover undersøge effekten af forskellige medicinske behandlinger og træningsmetoder hos patienter med muskelsygdomme.


Projekttitel: Novel primary immunodeficiencies associated with susceptibility to herpes simplex encephalitis
Bevillingsmodtager: Trine Hyrup Mogensen
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 1.204.636

Projektbeskrivelse: Virus infektioner i centralnervesystemet (CNS) er forbundet med høj mortalitet og morbiditet. Herpes simplex virus (HSV) encefalitis er den primære årsag til hjernebetændelse i den vestlige verden. Selv om mere end halvdelen af befolkningen er inficeret med HSV-1 er det kun en meget lille procentdel af inficerede individer, som udvikler encefalitis. Ny viden på dette område tyder på, at ”single-gene inborn errors of immunity” er en afgørende faktor, som afgør hvorvidt virus spredes til CNS og forårsager sygdom. I dette projekt vil vi udføre whole-genome exom sekventering på 35 patienter med tidligere herpes simplex encefalitis. Herved forventer vi at identificere genvarianter, som er forbundet med modtagelighed overfor virale CNS infektioner. Parallelt hermed vil celler fra patienterne såvel som transgent udtrykte versioner af de muterede molekyler blive karakteriseret mht immunologisk funktion. Arbejdet vil bibringe ny banebrydende viden om genetiske og funktionelle faktorer, som bidrager til modtagelighed overfor herpes simplex encephalitis. Projektgruppen inkluderer internationalt førende ekspertise indenfor human immunologi/ infektionsmedicin, innat immunologi og avanceret gensekventering og bioinformatisk analyse.


Projekttitel: Targeting Müller Cells in Models of Glaucoma
Bevillingsmodtager: Miriam Kolko
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 597.204

Projektbeskrivelse: Synet er en kompleks proces, hvor nervesignaler transmitteres via de retinale ganglie celler (RGC) gennem synsnerven til hjernen, i hvilken billedet endeligt dannes. En af de mest udbredte øjensygdomme, grøn stær (glaukom), er netop karakteriseret ved en kronisk progressiv degeneration af RGC. Årsagen til RGC død er ikke klarlagt, men en af de anerkendte hypoteser forklarer celledøden med en oversignalering af neurotransmitteren glutamat (Glu). Glu-balancen opretholdes af nethindens støtteceller, Müller cellerne, som ligger indlejret mellem blodbanen og RGC. Studier fra hjernen har vist, at Glu-balancen i denne er betinget af en bevaret energitilførsel til astrocytterne (hjernens støtteceller). På tilsvarende vis kan man forestille sig, at Müller cellers evne til at opretholde Glu-balancen i nethinden er afhængig af en bevaret energitilførsel. I nærværende projekt benytter vi en cellemodel (co-kultur) til at undersøge interaktionen mellem Müller celler og RGC. I modellen kan vi kompromitere Müller cellernes energiforsyning og påføre disse andre former for stress. Således undersøger vi, hvorvidt kompromiteret energitilførsel ændrer Müller cellers homeostase og dermed deres evne til at beskytte RGC. 


Projekttitel: Effects of parathyroid hormone on bone turnover using hypoparathyroidism as a model
Bevillingsmodtager: Tanja Tvistholm Sikjær
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 327.730

Projektbeskrivelse: Patienter med hypoparathyreoidisme, der er en sygdom med ingen eller nedsat produktion af biskjoldbruskkirtelhormon(PTH), har på trods af standardbehandling med kalk og aktiveret D vitamin en unormal lav knogleomsætning, men øget knogletæthed. Hvis man behandler patienterne med PTH øger man knogleomsætningen kraftigt og man får en unormal høj knogleomsætning med knogle afkalkning. Konsekvensen af lav knogleomsætning er at man får gamle og tætte knogler, dvs. at de små revner, der jævnligt kommer i knoglevævet ikke bliver repareret, som de burde, hvilket kan føre til mere skrøbelige knogler. Konsekvensen af høj knogleomsætning kan være at den knoglemasse der bliver dannet ikke er af god nok kvalitet det forgrenede netværk der har betydning for styrken af knoglen tabes. I disse 2 modeller på unormal knogleomsætning der præsenterer forskellige former for sjældne knoglesygdomme ønsker vi at undersøge konsekvensen af begge tilstande på knoglernes mikroarkitektur, struktur, styrke og tæthed, samt undersøge hvad der sker på celleniveau i knoglerne. Knogletætheden undersøges med DXA scanning. Styrken måles på med en CT scanner, der beregner vægten der skal til for at knoglen går i stykker. Strukturen af knoglevævet undersøges på knogle biopsier fra hoften og undersøgt vha. mikroCT, mikroskopi og en partikelaccelerator. Knogleomsætningen er essentiel for at opretholde sunde knogler. Det er derfor af stor vigtighed at vi bliver klogere på hvad der sker, når denne er i ubalance.


Projekttitel: Weight bearing MRI - a radiology study of anatomical measures in selected disorders of the foot and knee
Bevillingsmodtager: Philip Hansen
Institution: Bispebjerg & Frederiksberg Hospital
Bevilget beløb: 541.084

Projektbeskrivelse: Behovet for MR scanning af bevægeapparatet stiger indenfor udredning af sygdomme eller skader i bevægeapparatet. Desværre er forandringer, der beskrives ved MR scanning, ikke altid relevante for den pågældende sygdom. Årsagen kan i visse tilfælde være, at konventionel MR-scanning udføres i liggende stilling, mens symptomerne ofte opleves i stående stilling. De seneste år er det blevet muligt at udføre MR scanning med patienten oprejst. Dermed kan f.eks. knæ og fødder undersøges under normal fysiologisk belastning. I videnskabelige studier er det vist, at visse skader kun er synlige ved scanning i stående, men ikke i liggende stilling. Eksempelvis kan nogle skader og fejlstillinger i knæet tilsyneladende bedst påvises ved stående MR. Hos patienter med betændelse i svangsenen kan man tilsvarende påvise forandringer i senen, som kun er synlige med stående MR.  Vi ønsker at anvende den stående MR teknik i yderligere videnskabelige studier. Hos en stor population af patienter med svangsenebetændelse vil vi undersøge forskelle mellem liggende og stående stilling. Vi ønsker at afdække anatomiske ændringer i foden under belastning, som kan have betydning for udviklingen af sygdommen samt ændringer efter behandling. Hos patienter med smerter på forsiden af knæet vil vi undersøge i hvilket omfang der foreligger anatomiske forskelle under mellem syge og raske knæ, som kan disponere til smerterne. 

 

Senest opdateret 15. august 2019