Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2013 og F2014.
Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle budgetjusteringer.
Projekttitel: Clinical and Biochemical Characteristics and Evaluation of Treatment in Boys and Girls with Constitutionally Tall Stature.
Bevillingsmodtager: Anders Juul
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 123.720
Projektbeskrivelse: Projektbeskrivelse: Ekstrem stor højde kan skyldes sjældne kromosomsygdomme eller forskellige syndromer (f.eks. Marfan syndrom). Hos de fleste børn med ekstrem stor højde findes imidlertid ingen umiddelbar årsag. Der er lavet mange undersøgelser af årsager og effekt af behandling af børn med ekstrem lille højde. Derimod findes der kun ganske få undersøgelser af børn med ekstrem stor højde. En del af disse børn får psykosociale problemer og bliver socialt stigmatiseret på grund af deres store højde. Som højdereducerende behandling anvendes kønshormoner; testosteron hos drenge og østrogener hos piger. I Danmark har man de sidste 20 år brugt naturlige østrogener som behandling for piger med ekstrem stor højde, men effekten af denne behandling er aldrig tidligere blevet systematisk evalueret. Projektets formål er derfor at beskrive populationen af børn med stor højde, samt at evaluere effekten af den medicinske højdereducerende behandling. Dette vil vi gøre ved at sammenholde blodprøver, højdemålinger, kliniske undersøgelser og hormon behandling hos 537 danske børn med ekstrem stor højde.
Projekttitel: Effekten af frisk frosset plasma på koagulationen hos kritisk syge patienter
Bevillingsmodtager: Anne-Mette Hvas
Institution: Århus Sygehus
Bevilget beløb: 144.340
Projektbeskrivelse: Kritisk syge patienter behandles ofte med blodplasma for at styrke blodstørkningen. Blodplasma er udvundet fra donorblod og indeholder blandt andet blodstørkningsproteiner. Der er mangelfuld dokumentation for, hvornår blodplasma skal gives, og der er en sundhedsrisiko forbundet med behandlingen. I dette projekt vil vi afklare, om nye laboratoriemetoder kan anvendes til at afgøre, hvornår kritisk syge patienter har gavn af behandling med blodplasma. En mere målrettet anvendelse af blodplasma til kritisk syge patienter vil højne kvaliteten af behandlingen og danne baggrund for videre forskning om den bedst mulige behandling af kritisk syge patienter.
Projekttitel: Endometriosis and the risk of adverse pregnancy outcome
Bevillingsmodtager: Axel Forman
Institution: Aarhus Universitet, Skejby Sygehus
Bevilget beløb: 172.800
Projektbeskrivelse: Endometriose er en kronisk og smertefuld sygdom som rammer op imod 10% af danske kvinder. Når man har endometriose, findes livmoderslimhinden (endometriet) steder hvor det normalt ikke skal være, dels i livmoderens muskulatur, men også udenfor livmoderen i bughulen, på æggestokkene, blæren og tarmen. De sidste årtiers forskning har vist en sammenhæng mellem endometriose og nedsat frugtbarhed hos kvinder, men der er først for nyligt sat fokus på selve graviditetsforløbet og komplikationer hertil. Nyere forskning har vist en øget risiko for visse graviditets- og fødselskomplikationer hos kvinder med endometriose. Der hersker dog fortsat stor uenighed på området. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge hvorvidt kvinder med endometriose har en øget risiko for, at udvikle graviditets- og fødselskomplikationer såsom svangerskabsforgiftning, blødning under graviditet og for tidlig fødsel. Således vil projektet tilføje vigtig viden til et endnu uafklaret område, og resultaterne vil kunne medvirke til, at forebygge eventuelle komplikationer i et graviditetsforløb hos kvinder med endometriose, og samtidig sikre, at sundhedspersonalet har tilstrækkelig viden til at give disse kvinder den nødvendige pleje og omsorg. Projektet bygger på data fra Danmarks største fødselskohorte, der koblet med nationale sundhedsregistre giver en unik mulig for, at undersøge sammenhængen mellem endometriose og graviditetskomplikationer i den hidtil største undersøgelse af sin art.
Projekttitel: Estimation of the cell population in the subcortical white matter in Multiple System Atrophy (MSA) patients and controls
Bevillingsmodtager: Bente Pakkenberg
Institution: Bispebjerg Hospital Neurologisk afd. N
Bevilget beløb: 154.010
Projektbeskrivelse: Multipel System Atrofi (MSA) er en neurodegenerativ sygdom som medfører døden efter 5- 10 år. Forekomsten af MSA er omkring 4.9 tilfælde pr. 100.000, svarende til cirka 250-300 mennesker om året. Årsagen er ukendt. De første symptomer viser sig som regel efter det 40. leveår med en gennemsnitlig debutalder på 52-55 år. Symptombilledet er præget af parkinsonisme, samt forstyrrelser af kroppens autonome og motoriske funktioner. Et definerende patoanatomisk træk ved MSA er tilstedeværelsen af såkaldte inklusions-legemer (glial cytoplasmic inclusions (GCI’s)) i hjernens støtteceller, oligodendro-cytterne. Hovedbestanddelen af inklusionslegemerne er proteinet α-synuclein, og denne ophobningen af α-synuclein fører via en ukendt mekanisme til tab af nerveceller i de områder af hjernen, der er vitale for kontrol af bevægelser, koordination og balance. Da oligodendrogliacellerne, udover den tætte kontakt til nerveceller, fungerer i nært samspil med andre typer af gliaceller, forestiller man sig, at en del af patologien knytter sig til en forstyrrelse i dette samspil. Ved hjælp af stereologiske metoder og molekylærbiologiske analyser vil vi sætte særlig fokus på de forandringer der findes i hjernens hvide substans ved MSA sammenlignet med en kontrolgruppe.
Projekttitel: Influence of microglia on migrating tumor cells in glioblastoma
Bevillingsmodtager: Bjarne Winther Kristensen
Institution: Region Syddanmark
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Glioblastom er den hyppigste og mest ondartede kræftform i hjernen. I EU får 15.000 årligt glioblastom, og under 10 % overlever i 5 år. Glioblastom kommer altid igen efter behandlingen som består af kirurgi, kemo- og stråleterapi. Årsagen er at kræftcellerne spreder sig ind i det normale hjernevæv, hvor de ikke kan fjernes kirurgisk eller rammes med kemo- og stråleterapi. Den nuværende behandling tager ikke højde for at op til 30% af cellerne i glioblastomerne udgøres af immunceller: mikroglia og makrofager. Antallet er særligt højt i tumors rand efter kirurgi - og det er netop der glioblastomer kommer igen. Hovedformålet med dette projekt er at undersøge, om kemoterapi, via en virkning på mikroglia/makrofager øger både migration af kræftcellerne og kræftcellernes kemoresistens. Vi har resultater der tyder på at de ikke-migrerende kræftcellers kemoresistens øges markant. Mikroglia/makrofager samt signalmolekyler fra disse celler vil potentielt kunne fungere som nye targets i behandlingen af glioblastomer. Dermed vil de kræftceller der spreder sig kunne rammes effektivt. Nye behandlingsstrategier der effektiv eliminerer de migrerende kræftceller er formentlig en forudsætning for helbredende behandling af patienter med flere forskellige kræftformer.
Projekttitel: Hovedpine som bivirkning til dialysebehandling, et pilotstudie om hovedpinemekanismer
Bevillingsmodtager: Christina Kruuse
Institution: Herlev Hospital
Bevilget beløb: 139.185
Projektbeskrivelse: Hos halvdelen af patienter med kronisk nyresygdom som kræver dialysebehandling, rapporteres en migrænelignende hovedpine som bivirkning til behandlingen, baggrunden for dette kendes ikke. Det kan muligvis involverer nogle specifikke små hormoner, natriuretiske peptider. Vi undersøger om der en en sammenhæng mellem disse peptide, relaterede signalstoffer og hovedpine hos patienter i dialysebehandling. Vi ved at lægemidler som øger mængden af disse signalstoffer, kan udløse hovedpine hos raske og migrænelignende hovedpine hos patienter, der lider af migræne. De natriuretiske peptider findes i forhøjede niveauer hos nogle patienter i dialysebehandling og vi mistænker at en ubalance i dette er ansvarlig for hovedpinen, en sammenhæng som ikke tidligere undersøgt. Resultaterne vil bidrage til forståelsen af mulig sammenhæng imellem disse signalstoffer og hovedpinemekanismerne, og pege på muligheder for forebyggelse af dette.
Projekttitel: NEXT GENERATION GENE THERAPY WITH NEUROPEPTIDE Y TRANSGENES FOR EPILEPSY
Bevillingsmodtager: David Woldbye
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Epilepsi er en hyppig neurologisk sygdom, hvor en stor gruppe patienter ikke har tilstrækkelig effekt af nuværende medicinsk behandling. Der er således stadig stort behov for udvikling af nye behandlinger for epilepsi. Blandt andet støttet af FSS i 2 tidligere bevillinger, har ansøger lektor David Woldbye siden 2006 udforsket og påvist, at genterapi med virale vektorer kunne blive en mulig ny behandling af epilepsi. Ved denne metode bliver terapeutiske antiepileptiske gener udtrykt i selektive hjerneregioner, hvorved nervecellerne hjælpes til at stoppe epileptiske anfald. De tidligere testede vektorer har dog begrænsninger, der formodes at reducere deres antiepileptiske effekt. Gennem samarbejde med forskere på Massachusetts Institute of Technology (USA) og Lunds Universitet (Sverige) har ansøger udviklet nogle helt nye 2. generations genterapeutiske vektorer. Det er formålet med nærværende projekt at teste den antiepileptiske effekt af disse nye vektorer. De forventes at have bedre effekt, fordi de enten selektivt udtrykker de terapeutiske gener i begrænsede grupper af neuroner eller udtrykker gener, der mere selektivt hæmmer epileptiske anfald. Det er håbet, at disse forsøg kan danne baggrund for udvikling af en endnu bedre form for genterapi til fremtidig behandling af epilepsi.
Projekttitel: Effekten af remote iskæmisk prækonditionering på dannelse og nedbrydning af tromber
Bevillingsmodtager: Erik Carsten Lerkevang Grove
Institution: Århus Sygehus
Bevilget beløb: 144.340
Projektbeskrivelse: Effekten af fjernbeskyttelse på dannelse og nedbrydning af blodpropper BAGGRUND Blodprop i hjertet er blandt de hyppigste dødsårsager i Danmark og den vestlige verden. Det blodfortyndende lægemiddel aspirin (Hjertemagnyl®) udgør en hjørnesten i behandlingen af blodprop i hjertet, men med fjernbeskyttelse mod iltmangel kan vi muligvis forbedre behandlingen yderligere. Under fjernbeskyttelsen udsættes kroppen for korte ufarlige perioder af iltmangel ved oppustning af en blodtryksmanchet om en arm eller et ben. Herved aktiveres mekanismer i kroppen, som beskytter mod iltmangel i hjertet. FORMÅL Det overordnede formål med undersøgelsen er at øge vores viden om ”fjernbeskyttelse mod iltmangel”. Vi ønsker at afklare, hvordan fjernbeskyttelse mod iltmangel påvirker dannelsen og nedbrydningen af blodpropper både før og under behandling med aspirin. Undersøgelsen vil således øge vores forståelse af de mekanismer, som ligger til grund for den gavnlige effekt af fjernbeskyttelse. Denne viden er essentiel for fremtidige forsøg på at indføre fjernbeskyttelse som rutinebehandling til danske patienter med blodprop i hjertet. METODE Undersøgelsen består af to delstudier, hvor vi vil inkludere i alt 20 raske mandlige deltagere. Hver deltager udsættes ad flere omgange for fjernbeskyttelse ved kraftig oppustning af en blodtryksmanchet omkring armen. Sideløbende tages en række blodprøver mhp. undersøgelse af dannelsen og nedbrydningen af blodpropper.
Projekttitel: Antibiotikaeksponering tidligt i livet og vækst i barndommen
Bevillingsmodtager: Hans Bisgaard
Institution: Den Selvejende institution Dansk BørneAstma Center
Bevilget beløb: 136.164
Projektbeskrivelse: Siden 1940’erne har antibiotika været en vigtig del af lægevidenskaben, det har haft stor betydning for behandling af bakterielle infektioner, men er også tidligere blevet brugt i landbruget som vækstfremmer. Antibiotika bruges i dag hyppigt til at behandle infektioner hos både nyfødte og børn. Nye studier har vist en mulig øget risiko for at udvikle overvægt, hvis man helt tidligt i livet er blevet eksponeret for antibiotika. Disse vækstændringer kan muligvis være en del af forklaringen på det stigende overvægtsproblem, som opleves i den vestlige verden. Det ønskes derfor nærmere belyst, om antibiotika har en vækstfremmende effekt hos børn. Teorien beror på de konsekvenser som antibiotikaudsættelse har for bakteriesammensætningen i tarmen. Bakteriesammensætningen i tarmen er med til at bearbejde og udvinde fødens delkomponenter og påvirker derved evnen til at optage næring. Studiet tager udgangspunkt i en stor fødselskohorte ved Dansk BørneAstma Center, hvor 700 raske børn er fulgt siden moderens 24. graviditetsuge og med tætte, regelmæssige besøg i vores børneklinikker. Begyndende ved 1 uges alderen er der bl.a. målt højde, vægt og abdominalomfang. Børnene er blevet DXA skannet med mulighed for fedtprocentbestemmelse ved 3 år. Desuden er oplysninger om børnenes medicinforbrug blevet indsamlet systematisk. Dette studie kan være med til, at tydeliggøre om antibiotika har betydning for børns vækst og væksthastighed, og i denne sammenhæng risiko for udvikling af overvægt.
Projekttitel: Characterization of single nucletide polymorphisms (SNPs) in the human GPRC6A receptor
Bevillingsmodtager: Hans Bräuner-Osborne
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 129.600
Projektbeskrivelse: GPRC6A er en G protein-koblet receptor som er udtrykt i bl.a. mennesker, aber, gnavere og fisk. Receptoren fra guldfisk, mus, rotte og pygmæ chimpanse udtrykkes i cellemembranen og giver et funktionelt cellulært respons når de aktiveres af bl.a. aminosyren L-arginin. Vi har vist at den humane receptor ikke udtrykkes på celleoverfladen og ikke er funktionel aktiv, hvilket er overraskende idet den har >99% aminosyre sekvens identitet med den funktionelle pygmæ chimpanse receptor. Vi har for nyligt vist at årsagen til den manglende celleoverflade ekspression og funktion af den humane receptor skyldes en genetisk variation i GPRC6A receptoren. Ydermere fandt vi ved gennemsøgning af humane genom databaser at nogle mennesker udtrykker den funktionelle variant. Vi og andre vist at GPRC6A receptoren er involveret i regulering af metabolisme i mus, og i de genomiske databaser har vi ligeledes set at den funktionelle humane receptor variant kan korreleres med en metabolisk fænotype. Der er identificeret ca. 100 andre genetiske forskelle i den human GPRC6A receptor. I indeværende projekt vil vi rangere disse efter forventet funktionel impact og herefter lave de tilsvarende mutationer i den humane receptor og teste hvorvidt de fører til ændret celleoverflade ekspression og/eller farmakologisk respons. Sådanne ændringer vil potentielt kunne føre til ændret human metabolisme og dermed f.eks. fedme og diabetes, hvilket vi efterfølgende vil undersøge i vores human genomiske databaser.
Projekttitel: Makrofagaktivering, bedømt ved makrofagmarkørerne sCD163 og sCD206, som tegn på tidlig leverskade ved paracetamol forgiftning
Bevillingsmodtager: Henning Grønbæk
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 162.382
Projektbeskrivelse: Paracetamol er et meget anvendt præparat til lette smerter, men anvendes ofte til selvpåført forgiftning, hvilket resulterer i ca. 2000 indlæggelser årligt. Forgiftning med paracetamol er oftest mindre alvorlig, men kan føre til akut leversvigt, hvor patienten kun overlever hvis der foretages en levertransplantation. For at identificere den gruppe af patienter, der er har størst risiko for at udvikle akut leversvigt og død, er det vigtigt at finde markører i blodet, som kan afspejle tidlig leverskade. Der er stor interesse for makrofager, der er immunceller der spiller en central rolle ved leversygdomme og formentlig også paracetamolforgiftning. Vi er i stand til i blodet at måle markører for denne celletype sCD163 og sCD206. Hovedformålet med projektet er ved hjælp a makrofagmarkørerne sCD163 og sCD206 at undersøge, hvor tidligt efter en paracetamolforgiftning, der optræder aktivering af makrofager som tegn på tidlig levercelleskade, og om disse markører kan anvendes som mål for udvikling af akut leversvig. Til dette formål vil vi tage blodprøver på ca. 100 patienter som bliver indlagt med paracetamolforgiftning på Aarhus Universitetshospital. Projektet forventes at bidrage med ny viden omkring aktivering af makrofager ved paracetamolforgiftning, og forhåbentligt forbedre muligheder for tidlig opsporing af patienter med høj risiko for udvikling af leversvigt.
Projekttitel: The risk of interstitial lung diseases following antigen exposure: a long-term study of pigeon breeders exposed to avian proteins
Bevillingsmodtager: Henrik Albert Kolstad
Institution: Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus
Bevilget beløb: 154.650
Projektbeskrivelse: Risiko for lungefibrose efter udsættelse for antigener: En langvarig opfølgningsundersøgelse af brevdueholdere Brevdueholdere er udsat for høje niveauer af proteiner fra duefjer og gødning, som kan forårsage akut allergisk lungebetændelse (allergisk alveolitis, dueholderlunge) og invaliderende lungefibrose efter længere tids påvirkning. I Danmark har vi unikke muligheder for at belyse risikoens størrelse, som er sparsomt belyst. Vi kan kombinere et velbevaret register over alle landets brevdueholdere siden 1901 med årlige opgørelser over hvert medlems antal duer og nationale sygdomsregistre fra 1977 og frem. Fra disse data kan vi analysere risikoen for lungefibrose gennem mere end 30 år som funktion af eksponeringsdosis fx udtrykt som ”due-år”. Resultaterne vil kunne give ny indsigt i årsagsmekanismerne ved lungefibrose og danne grundlag for vejledning af brevdueholdere.
Projekttitel: miR-130a som regulator af neutrofil celleproliferation ved repression af tumorsuppressoren Mxd1
Bevillingsmodtager: Jack Cowland
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 154.650
Projektbeskrivelse: microRNA (miRNA) er små RNA molekyler, der regulerer proteinsyntesen i cellen. Den neutrofile granulocyt er det hyppigste hvide blodcelle i blodbanen og er vigtig for kroppens forsvar mod bakterieinfektion. Den neutrofile granulocyt dannes i knoglemarven, hvor den udvikler sig fra en umoden forstadiecelle, der kan dele sig, til en moden ikke-delende færdigudviklet forsvarscelle. Det er meget vigtigt, at denne proces reguleres meget stringent idet en fejl i modningen, der gør at cellen bliver i det delende stadie, kan bevirke udvikling af leukæmi. miRNA spiller en stor rolle i regulering af denne modningsproces. En af de vigtigste regulatorer af granulocyttens modning er proteinet Myc, der aktiverer gener, der stimulerer celledeling. Proteinet Mxd1er en hæmmer af Myc og balancen mellem disse to proteiner bestemmer om cellen deler sig (Myc i overskud) eller stopper med at dele sig (Mxd1 i overskud). Vi har en formodning om, at Mxd1 hæmmes af et miRNA, der er højt udtrykt i umodne granulocyt celler og i visse former for leukæmi. Vi vil undersøge, om overudtryk af dette miRNA kan bevirke nedsat produktion af Mxd1 med øget celledeling som konsekvens og omvendt om vi han hæmme cellevækst ved at hæmme dette miRNA idet Mxd1 da vi blive op-koncentreret i cellen og derved kan udkonkurrere Myc.
Projekttitel: Plastic changes in spinal neuronal circuitries following spinal cord lesion and botulinum toxin injection in the rat
Bevillingsmodtager: Jens Bo Nielsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 172.800
Projektbeskrivelse: Botulinum toxin(Btx) bruges i stigende omfang til behandling af spasticitet efter hjerneblødning, rygmarvslæsion og tidlig hjerneskade (cerebral parese). Selvom toxinet virker lokalt i musklen ved at hæmme musklens neurale aktivering, er det muligt, at der sker sekundære plastiske forandringer i nervesystemet som en tilpasning til den manglende muskulære aktivitet, som behandlingen medfører. Hvis dette er tilfældet, skal forandringer i nervesystemet og de funktionelle konsekvenser heraf tages i betragtning ved behandling med Btx. Studier viser at strækreflekser hos rotter opreguleres 2 måneder efter Btx injektion og vi har en formodning om at dette skyldes plastiske forandringer i rygmarvens neurale netværk sekundært til inaktivitet. Vi ønsker med nærværende projekt at undersøge dette fund nærmere. 30 rotter vil enten få udført halvsidig rygmarvslæsion eller botulinum toxin injektion i lægmuskulaturen på den ene side, eller indgå i en kontrolgruppe. 2 måneder senere vil de interne membranegenskaber i rygmarvens motorneuroner og deres synaptiske aktivering via refleksbaner i rygmarven blive undersøgt. Vi vil fokusere på hvorvidt der er sket en opregulering af 5-HT receptorere der er involveret i generering af plateau potentialer i motorneuronerne, og undersøge transmissionen i de nervebaner der er ansvarlige for præsynaptisk inhibition, reciprok inhibition og recurrent inhibition i rygmarven. Forsøgene vil have betydning for en afklaring af Btx effekter på nervesystemet.
Projekttitel: TMS electrochemotherapy - a new treatment of glioblastoma brain cancer
Bevillingsmodtager: Jens Christian Hedemann Sørensen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Formålet med dette projekt er, at udvikle og afprøve et nyt behandlingskoncept til patienter med hjernekræft af typen glioblastom. Disse patienter har en usædvanlig høj dødelighed og dårlig livskvalitet trods omfattende behandling med hjernekirurgi, kemoterapi og strålebehandling. Den nye behandling kaldes elektrokemoterapi og beror på påvirkning af kræftvævet med elektrisk strøm, hvorved kræftcellerne bliver mere gennemtrængelige for kemoterapi (figur 1). Forsøg har vist, at denne metode er særdeles lovende ved behandling af andre kræfttyper ved brug af indopererede elektroder. Vi vil anvende en ny prototype teknologi til fokuseret magnetisk hjernestimulation (fokuseret TMS) som en non-invasiv og ufarlig metode til at skabe strøm i kræftvævet og derved øge effekten af kemoterapi. Vi forventer, at behandlingen vil øge overlevelse, funktionsniveau og livskvalitet hos glioblastompatienter. Vi forventer desuden, at metoden kan udbredes til kræftformer andre steder i kroppen og derved fjerne behovet for operativ behandling i forbindelse med elektrokemoterapi. Forsøget udføres i tæt samarbejde med opfinderne af fokuseret TMS fra Stanford University og virksomheden Cervel Neurotech, Inc i USA.
Projekttitel: Acute effects of Growth Hormone on Gene Expression in Human Adipose Tissue in Vivo: Impact of Gender
Bevillingsmodtager: Jens Otto Lunde Jørgensen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Væksthormon (GH) er kritisk for længdevækst og somatisk modning i barndom og under pubertet. Hos voksne individer er GH også vigtigt for reguleringen af kroppens energibalance. Ved tilstedeværelse af rigelig føde (kalorieoverskud) fremmer GH opbygning af kroppens organer via dannelse af vækstfaktoren IGF-I. Ved kalorieunderskud mobiliserer GH kroppens fedtdepoter (lipolyse) med henblik på forbrænding (oxidation). Denne effekt har formentlig stor betydning for individet og artens overlevelse men de underliggende (molekylære) mekanismer er forbavsende lidt kendte. Den lipolytiske GH effekt sætter ind med en latenstid på cirka 2 timer, hvilket indikerer at effekten er via regulering af gener (genekspression) som koder for proteiner involveret i fedtomsætning. Dette projekt vil teste den hypotese at eksposition for GH efter en nats faste medfører regulering af genekspression i fedtvæv som kan registreres og efterfølgende karakteriseres med følgende molekylærbiologiske metoder: gene array, qRT-PCR og Western Blotting. Der findes tilgængeligt materiale i form af fedtvæv fra 10 raske, velkarakteriserede forsøgspersoner udsat for såvel GH som en kontrolsituation (saltvand).
Projekttitel: Is recovery of lactation-induced bone loss influenced by immobilization?
Bevillingsmodtager: Jesper Skovhus Thomsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Under amning benyttes knoglerne som et lager for calcium til dannelse af mælk. Tabet af knoglevæv i forbindelse med amning forgår meget hurtigt og er meget stort i f.eks. mus, som får rigtigt mange unger i et kuld. Når amningen ophører dannes nyt knoglevæv meget hurtigt, og hos mus er mængden af knoglevæv den samme som før amningen efter blot 3 uger. Vi har tidligere vist, at behandling af mus der ammer med medicin, der hindrer knoglenedbrydningen, resulterede i at musene havde væsentlig mere knogle 3 uger efter de holdt op med at amme end de havde før amningen begyndte! Vi vil undersøge om dette kraftige signal til dannelse af ny knogle, der ses efter amningen er ophørt, kan hæmmes i et bagben ved at immobilisere det. Det langsigtede mål er at identificere det knogleopbyggende signal, der ses efter amningen er ophørt, da det vil kunne føre til udvikling af nye behandlinger af knogleskørhed.
Projekttitel: MRI studier på patienter med Becker og limb-girdle type 2I muskeldystrofi
Bevillingsmodtager: John Vissing
Institution: Region Hovedstaden
Bevilget beløb: 120.000
Projektbeskrivelse: Formålet med studiet ’MRI studier på patienter med Becker og limb-girdle muskeldystrofi’ er at beskrive muskelkvaliteten og styrken i patienternes lægmuskler. Becker og limb-girlde type 2I muskelsvind er karakteriseret ved et billede af muskelsvind - men paradoksalt ses der samtidigt forstørret lægmuskulatur. Den forstørrede lægmuskulatur er blevet kaldet pseudohypertrofi, men tidligt i forløbet ser musklerne ud til at være raske på CT-scanning. Men spørgsmålet er om musklernes styrke følger den normale fysiologiske linearitet mellem styrke og muskeltværsnit. Det er det som nærværende studie vil belyse. Becker og limb-girdle muskeldystrofier er begge arvelige muskelsvindsygdomme. I Danmark findes der ca. 150 personer med Becker muskeldystrofi. Tilsvarende findes der ca. 400 patienter med limb-girdle muskeldystrofi, heraf udgør type 2I den hyppigste form (omkring 40%). Begge sygdomme viser sig klinisk med svind og kraftnedsættelse af muskulaturen omkring især skulderbæltet og bækkenet. Samtidigt med et billede med muskelsvind ses der i underbenet forstørret lægmuskulatur. Kvaliteten af den forstørret muskulatur er ikke tidligere beskrevet, og vores hypotese er, at der i den forstørrede lægmuskel ikke findes normal sammenhæng mellem muskelstyrke og muskeltværsnit. Muskelstyrken vil blive målt ved isokinetisk muskeldynamometri (Biodex), som meget præcist kan angive muskelkraften. Muskeltværsnittet måles på en MR-scanning, hvorpå man også kan måle fedtinfiltrations graden.
Projekttitel: Vasomotor effects of patients' pericardial and perivascular adipose tissues.
Bevillingsmodtager: Jozef Gabriel R de Mey
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Overvægt prædisponerer til udviklingen af diabetes og kardiovaskulære sygdomme. I dette projekt vil vi teste hypotesen, at det ikke er den totale masse af kroppens fedt, men især fedtvævet der omkranser hjertet, de store blodåre og mikrocirkulationen, der udløser sygdom. Vi isolerer små prøver af fedtvæv fra patienter, som undergår hjertekirurgi på grund af iskæmisk hjertesygdom eller fordi de skal have udskiftet en hjerteklap. Udover fedtsvævs funktion som depot, producerer det hormoner som blandt andet påvirker cellulære respons til insulin, myokardiet og blodåre. Vi vil undersøge de hormoner som produceres af fedtvævet, med henblik på deres effekt på kars evne til at henholdsvis kontraherer og dilaterer. Resultaterne sammenlignes for henholdsvis tynd og overvægtige samt for patienter med og uden diabetes eller iskæmisk hjertesygdom.
Projekttitel: Pharmacological targeting of the scaffolding protein PICK1 in cocaine addiction
Bevillingsmodtager: Kenneth Lindegaard Madsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Vores hjerner lagrer og gemmer information fra den omgivende verden ved at ændrer styrken af synaptiske forbindelse mellem individuelle neuroner på baggrund af den synaptiske aktivitet. Denne synaptiske plasticitet ligger til grund for indlæring og hukommelse, men også for sygdomsprocesser såsom iskæmi efter blodpropper, neuropatisk smerte (fx fantomsmerter og overfølsomhed i forbindelse med diabetes) samt afhængighed af bl.a. alkohol og stoffer. Fælles for disse sygdomme er en hypersensitivering (over-følsomhed) af synapserne i glutamat systemet, som følge af forskellige typer af en overstimulering. Sensitiveringen er resultat af en type plasticitet, som involverer en særlig type glutamat receptor (CP-AMPAR), der indsættes i synapserne efter overstimulering - primært i forbindelse med sygdom. Idet glutamat transmissionen udgør størstedelen af den eksitatoriske aktivitet i hjernen, har inhibitorer af glutamat receptorer har dog oftest uacceptable bivirkninger. Projektet har til formål at forstå den molekylære regulering af CP-AMPAR, for farmakologisk derved at kunne påvirke plasticiteten snarere receptorerne selv. Dertil vil vi gøre brug af avancerede fluorescens-mikroskopiske metoder, kombineret med molekylær biologiske og farmakologiske værktøjer. Dels vil vi teste inhibitorer af molekylære komponenter i reguleringen af CPAMPAR i dyremodeller af neuropatisk smerte og afhængighed med henblik på at udvikle nye lægemiddel mod disse udbredte, og dårligt behandlede, sygdomme.
Projekttitel: In vivo koncentrationsmåling af cefuroxim i columna vertebralis og discus intervertebralis vha. mikrodialyse
Bevillingsmodtager: Kjeld Søballe
Institution: Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus
Bevilget beløb: 144.340
Projektbeskrivelse: Knogle- og proteseinfektioner udgør et stort problem i det danske sundhedsvæsen. Korrekt antibiotikadosering er afgørende for bekæmpelse af disse infektioner. Det er kompliceret at foretage præcise målinger af antibiotikamængden i knoglevæv og doseringen bygger derfor på et erfaringsgrundlag, som mangler videnskabelig dokumentation. Som middel til at løse denne problemstilling, har vores forskningsgruppe i løbet af de sidste år valideret det anerkendte farmakologiske redskab, mikrodialyse, til anvendelse i knogle. Det er en teknik, hvor vi, via et lille kateter i knoglen, kan måle antibiotikakoncentrationen i knoglevæv. Ved anvendelse af denne metode har vi vist, at ortopædkirurgiske infektioner muligvis bliver underbehandlet. Igennem et dyreeksperimentelt studie, har dette projekt til formål at udvikle og validere mikrodialyse til koncentrationsbestemmelse af det antibakterielle middel cefuroxim i rygsøjlen og discus. Antibiotikakoncentrationerne måles både i rygsøjlen og discus, i fedtvævet og blodet. Studiet er det første af sin slags til, at undersøge det antibakterielle middel cefuroxims fordeling til rygsøjlen og discus. Resultaterne fra studierne vil øge vores kendskab til stoffernes fordeling til rygsøjlen og discus, og vi forventer at denne viden kan bidrage til at forbedre både behandling og forebyggelse af infektioner i ryggen. Dette vil sikre kortere indlæggelsestider, og har på basis af det både stor klinisk, folkesundhedsmæssig og samfundsøkonomisk interesse.
Projekttitel: The adipokine resistin's role as link between obesity and psoriasis
Bevillingsmodtager: Lars Iversen
Institution: Århus Sygehus
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Fedme har vist sig at prædisponere for psoriasis. Faktisk oplever overvægtige psoriasis patienter en sværere grad af psoriasis sammenlignet med normal-vægtige, og desuden responderer overvægtige patienter ikke nær så godt på psoriasis-behandling. Fedtvævet udskiller adipokiner, som har vist sig at kunne påvirke hudens celler og stimulere øget celledeling og inflammation. Resistin er et sådan adipokin, hvis rolle i psoriasishud endnu er ukendt. I det beskrevne projekt ønsker vi, at undersøge resistin’s rolle i psoriasis hud. Vores hypotese er, at resitin påvirker bindevævet under huden, som så derefter påvirker hudcellerne. Ved at forstå resitin’s rolle i psoriasis, håber vi på, at kaste lys over nye mål for fremtidige behandlinger til psoriasis og psoriasis-associerede komorbiditeter såsom fedme, metabolisk syndrom og hjerte-kar sygdomme.
Projekttitel: The potential of RGTA11 as a healing agent for colonic anastomoses and abdominal midline incisions
Bevillingsmodtager: Lars Nannestad Jørgensen
Institution: Bispebjerg Hospital
Bevilget beløb: 137.008
Projektbeskrivelse: I Danmark gennemgår hvert år ca. 3500 patienter operation med fjernelse af kræft i tyk- eller endetarm. Lækage fra sammensyningen af tarmen er en yderst farlig og desværre ikke ualmindelig komplikation. Selvom den kirurgiske teknik er blevet markant forbedret gennem årene, er risiokoen fortsat for betydelig. RGTA11 er et syntestisk fremstillet billigt lægemiddel, som i tidligere studier har vist sig at kunne fremme heling i væv ved øgning af visse vækstfaktorer, som stimulerer helingsprocesserne i tarmen. I dette projekt ønsker vi at belyse, om lokal tilførelse af RGTA11 i eksperimentelle sammensyninger af tarm og i bugvægssår på bedøvede rotter vil kunne fremme helingen og derved mindske risikoen for tarmlækage og sårbrist. Såfremt studierne viser en gunstig effekt, vil det åbne mulighederne for afprøvning af lægemidlet hos patienter, der skal opereres for kræft i tarmen.
Projekttitel: The cellular immunogenicity of HPV-vaccines in adults with HIV infection
Bevillingsmodtager: Lars Østergaard
Institution: Århus Sygehus
Bevilget beløb: 123.720
Projektbeskrivelse: Baggrunden for dette vaccinestudie er en høj forekomst af sygdomme forårsaget af Human Papillomavirus (HPV) hos Hiv-smittede mennesker. Sygdommene omfatter bl.a. livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter. Hiv-patienter har en 28-100 gange højere risiko for udvikling af analkræft end raske mennesker, og Hiv-positive kvinders risiko for livmoderhalskræft er 6 gange forøget. Desuden udgør kønsvorter et stort, stigmatiserende problem for mange Hiv-smittede. De fleste alvorlige sygdomme som skyldes HPV kan potentielt forebygges gennem vaccination. Der findes to meget effektive HPV-vacciner på markedet, Gardasil og Cervarix. Vi ønsker at foretage et klinisk studie til sammenligning af det celle-medierede immunrespons mod HPV efter vaccination af Hiv-smittede med Gardasil eller Cervarix. Vi forventer, at studiet vil kunne medvirke til udarbejdelsen af specifikke retningslinjer for HPV-vaccination af en udsat patientgruppe med stor risiko for udvikling af alvorlig HPV-relateret sygdom. Studiet foregår i et samarbejde mellem Infektionsmedinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og afdelingen for Gynækologisk Tumor Immunologi ved Berlin Universitetshospital.
Projekttitel: Correlation of physical-chemical characteristics of excipients with their ability to stabilize protein liquid formulations.
Bevillingsmodtager: Lene Jørgensen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 129.600
Projektbeskrivelse: En god og effektiv delivery af et aktivt lægemiddelstof er essentielt for at opnå et sikkert og brugbart farmaceutisk præparat. Udfordringen ved mange af de nye protein baserede lægemiddelstoffer er stabiliteten af selve lægemiddelstoffet og udviklingen af et brugbart delivery system, dette kan effektiviseres ved at have muligheden til bedre at få detaljerne i designet af formuleringen undersøgt. I formuleringer er hjælpestoffer brugt til at opnå en brugbart og stabilt produkt og etablering af metoder, hvorfor værktøj til at gøre udvælgelsen mere rationel og enkel vil være yderst brugbar. I dette projekt undersøges om den stabiliserede effekt af hjælpestofferne kan korreleres til egenskaber hos hjælpestofferne; egenskaber der kan modelleres baseret på deres fysisk-kemiske egenskaber. Da store data mængder er nødvendigt for at kunne klarlægge eventuelle sammenhænge vil et statistisk design af forsøgene og værktøjer til korrelation af store datamænger blive anvendt. En succes i at beskrive en sammenhæng vil gøre det lettere, hurtigere og mere effektivt at forstå og finde de rigtige hjælpestoffer til de mange forskellige typer af protein.
Projekttitel: Measurement of intracranial pressure with a non-invasive method
Bevillingsmodtager: Marianne Juhler
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 140.000
Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at finde en non-invasiv metode til måling af hjernetrykket (ICP, intrakranielt tryk). Hjernetrykket er forhøjet ved almindeligt forekommende, men alvorlige hjernesygdomme, og behandling med regulering at hjernetrykket til normale værdier har stor betydning for prognosen. Måling af trykket er derfor et vigtigt grundlag for livsvigtige kliniske beslutninger. De nuværende målemetoder er invasive – dvs. at en måleprobe opereres ind i hjernevævet. Visionen for projektet er en mere patientsikker målemetode, hvor et diagnostisk indgreb i hjernen kan undgås. Udvikling af non-invasiv trykmåling i hjernen vil være til gavn for en stor patientgruppe. I projektet undersøges, om en håndholdt øjentryksmåler (et tonometer), også kan bruges til at måle tryk i hjernen. Øjnene er en fremskudt del af hjernen og øjentrykket kan derfor give et indirekte mål for hjernetrykket. Metoden vil kunne anvendes på både børn og voksne. De tonometriske målinger bliver sammenholdt med invasive ”gold standard” målinger på samme patient, så der kan foretages en direkte sammenligning med patienten som sin egen kontrol.
Projekttitel: Impact of psychiatric disorders on intensive care unit treatment after colorectal cancer surgery; admission rate, quality of care and mortality
Bevillingsmodtager: Mette Nørgaard
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 201.565
Projektbeskrivelse: Psykiatrisk sygdom er en hyppig tilstand og spænder vidt – fra angst og personlighedsforstyrrelse til depression og skizofreni. I 2012 var omtrent 135.000 danskere i kontakt med det psykiatriske sundhedssystem. Generelt lever psykiatriske patienter 15-20 år kortere end baggrundsbefolkningen. Årsagerne til denne forskel er ikke klarlagt. Blandt kræftpatienter har patienter med psykiatrisk sygdom også højere dødelighed end kræftpatienter uden psykiatrisk sygdom. Forekomsten af psykiatrisk sygdom er desuden hyppigere blandt kritisk syge patienter på intensiv afdelingerne end i baggrunds befolkningen. Til trods for, at det gentagne gange er vist, at psykiatriske patienter lever kortere, er der få studier, som har undersøgt, hvorledes kvaliteten af den kliniske behandling er hos disse patienter. Formålet med dette landsdækkende registerbaserede studie er således at undersøge, om patienter med psykiatrisk sygdom har højere risiko for indlæggelse på intensiv afdeling i forløbet efter operation for tyk- og endetarmskræft end patienter uden psykiatrisk sygdom, samt om de har lavere behandlingskvalitet og højere dødelighed end andre tyk- og endetarmskræftpatienter, som indlægges på intensiv efter operation. Studiet vil give indsigt i forløbet for psykiatriske patienter med tyk- og endetarmskræft, som opereres og efterfølgende indlægges på intensiv, og herved give mulighed for at forbedre behandlings-kvaliteten, som kan føre til nedsættelse dødeligheden blandt psykiatriske patient.
Projekttitel: Does arterial clamping affect cryo-lesion size when treating central renal tumours?
Bevillingsmodtager: Michael Borre
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 215.712
Projektbeskrivelse: Kan et simpelt indgreb forbedre frysebehandling af centrale nyretumorer? Den udbredte brug af CTskanninger har gennem det sidste årti resulteret i en kraftig stigning i antallet af tilfældigt opdagede nyretumorer. Således diagnosticeres nyrecancer i dag på et tidligere stadie end førhen, og er derfor potentielt kurable. I øjeblikket er det ikke muligt at afgøre hvilke tumorer, der senere vil spreder sig til fx lungerne, hvorfor alle ny opdagede tilfælde behandles. Hvis nyrecancer spreder sig er prognosen særdeles dårlig med en 1 års overlevelse på mellem 50-60 %. Ofte er der tale om ældre patienter med flere sygdomme, hvilket øger risikoen ved traditionel kirurgi. Mange i denne patientgruppe vil også have nedsat nyrefunktion, hvorfor det er vigtigt at finde behandlinger, som skåner så meget nyrevæv som muligt. En af disse er frysebehandling. Flere studier tyder på at centrale tumorer kan være vanskelige at behandle med frysebehandling. Enkelte studier har undersøgt hvordan tilstrømning af varmt blod til nyren påvirker frysezonen i en negativ retning – den såkaldte ”Heat Pump Effect”. En mulig metode til at begrænse denne Heat Pump Effect er at afklemme nyrearterien midlertidig under frysning. Dette projekt har til formål systematisk at undersøge effekten af afklemning af nyrearterien under frysebehandling. Studiet vil blive udført på en veletableret dyremodel, hvor fryselæsionen (+/- arterieafklemning) vil blive undersøgt med CT/MR-skanninger samt histologisk undersøgelse.
Projekttitel: Starter Parkinsons sygdom i gastrointestinale nerveender mange år før symptom debut?
Bevillingsmodtager: Per Borghammer
Institution: Aarhus Sygehus
Bevilget beløb: 146.402
Projektbeskrivelse: En af de vigtigste hypoteser indenfor Parkinsons sygdom (PS) i øjeblikket er, hvorvidt PS starter i slimhinden i mave-tarmkanalen mange år inden sygdomsdebut. Herfra breder sygdomsprocesserne sig muligvis gennem nervesystemet til hjernen, og først på dette tidspunkt udvikler patienten de karakteristiske Parkinson-symptomer som langsomhed, stivhed og rysten. Men der foreligger endnu ikke solide beviser for denne hypotese. I dette projekt ønsker vi at bevise tilstedeværelsen af disse sygdomsprocesser mange år før debut af bevægeforstyrrelses-symptomer. Vi vil undersøge nedfrosset vævsmateriale, som er udtaget fra patienter, der først flere år senere har fået diagnosen Parkinsons sygdom. Hvis det lykkes, vil vore resultater bidrage med vigtig ny viden om årsagssammenhængen bag Parkinsons sygdom.
Projekttitel: Incidens, prævalens og prognose for patienter med leveradenomer
Bevillingsmodtager: Peter Jepsen
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 162.382
Projektbeskrivelse: Leveradenomer er godartede levertumorer associeret til p-pille brug, fedme og det metaboliske syndrom. De væsentligste komplikationer er blødning og malign transformation, dvs. at et leveradenom bliver til en kræftknude. Risikoen for malign transformation er størst for mænd med store adenomer af typen beta-catenin aktiveret adenom. Incidensen af leveradenomer blev i 1979 fundet til at være 3-4 pr. 100.000 personår for langtidsbrugere af p-piller, men datidens p-piller indeholdt større mængder østrogen end moderne p-piller. Vi ønsker at lave et dansk landsdækkende studie af incidens, prævalens og prognose for leveradenomer. Dette studie vil således forbedre forståelsen af leveradenomer og vil derfor være til gavn for både patienter og læger.
Projekttitel: Correlation between FDG-uptake and enzyme activity/expression in lymphomas (PET-GHG)
Bevillingsmodtager: Poul Flemming Høilund-Carlsen
Institution: Region Syddanmark
Bevilget beløb: 150.000
Projektbeskrivelse: Kræft er en stor byrde for samfundet, men ikke mindst også for patienten selv og de pårørende. Der er stadig lang vej til bekæmpelse af kræft trods massiv forskning og nye behandlingsmetoder. En tidlig diagnose er hjørnestenen i denne bekæmpelse. PET-scanninger med sporstoffet fluormærket sukker (FDG) har været anvendt siden slutningen af 1970’erne, men er først i disse år for alvor på vej ind i klinikken, efter at metoden i årene 1999-2005 har opnået godkendelse af de amerikanske myndigheder. Det er bredt anerkendt, at cancerceller har en øget sukkeromsætning, hvilket er det, man kan se ved PET-scanning, men der er endnu ikke påvist et sammenhæng mellem niveauet af de enzymer, der er involveret i sukkeromsætningen, og intensiteten af de forandringer, som kan ved påvises ved PET-scanning med FDG, hvilket har stor betydning for fortolkningen, og for metodens evne til skelne imellem alvorlig og mere ”fredelig” cancer. Det vil vi undersøge ved at sammenligne enzymaktiviteten i biopsier med PET-billeder fra patienter med ikke-malignt og malignt lymfom. Vi håber, at resultaterne fra dette projekt kan være et skridt på vejen til at implementere PET mere i klinikken og forklare nogle af de uoverensstemmelser, der i dag tilsyneladende er mellem PET-scanning og andre diagnostiske redskaber.
Projekttitel: The influence of bile acid on GLP-1 secretion and glucose metabolism after gastric bypass surgery
Bevillingsmodtager: Sten Madsbad
Institution: Region Hovedstaden
Bevilget beløb: 82.480
Projektbeskrivelse: Gastric bypass kirurgi er en effektiv behandling af overvægt. Udover at patienterne opnår et stort vægttab ser man også en væsentlig forbedring i sukkerstofskiftet hos type 2 diabetikerne. I forsøg på at klarlægge den præcise mekanisme bag dette, har tidligere studier vist, at galdesyre kan stimulere sekretionen af tarmhormonet glucagon-like peptide-1 (GLP-1). GLP-1 stimulerer bugspytkirtlen til udskillelse af insulin og kan hermed påvirke blodsukkeret. Det er også vist, at galdesyreniveauet hos gastric bypass opererede patienter er højere end før operationen – hvorvidt dette er årsagen til det forbedrede sukkerstofskifte efter operationen er ukendt. Formålet med forskningsprojektet er derfor at belyse betydningen af galdesyre for forbedring i sukkerstofskiftet efter gastric bypass kirurgi. Dette forsøges gjort ved at tilføre galdesyre til gastric bypass opererede patienter og efterfølgende måle GLP-1, andre tarmhormoner samt blodsukkerkoncentrationer. Vi kan på den måde forsøge at få en større forståelse for, hvad der ligger til grund for det forbedrede sukkerstofskifte, hvilket på længere sigt kan bidrage til udviklingen af nye behandlingsmuligheder for overvægt og sukkersyge.
Projekttitel: Koagulopati hos patienter med kronisk hepatitis C infektion
Bevillingsmodtager: Susanne Dam Poulsen
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 154.650
Projektbeskrivelse: I Danmark lever 15.000 personer med kronisk hepatitis C virus (HCV) infektion. Kronisk HCV er forbundet med leverskade, der kan give anledning til øget blødningstendens. Samtidig har patienter med kronisk HCV infektion øget tendens til blodpropper. Således synes koagulation hos patienter med kronisk HCV infektion at være påvirket i retning af både hypo- og hyperkoagulopati. Der er for nyligt udviklet en metode, tromboelastografi, der kan anvendes til vurdering af den funktionelle hæmostase ved at måle på koagelformationen. Vi vil i dette studie undersøge, om patienter med fremskreden HCV infektion (fibrose) har mere udtalt koagulopati end patienter med kronisk HCV uden fibrose. Vi vil ligeledes undersøge, om koagulationen normaliseres efter vellykket HCV behandling. Endeligt undersøges betydning af inflammation og mikrobiel translokation for koagulation hos patienter med kronisk HCV infektion. Studiet er hypotesegenererende og kan fremadrette medvirke til forebyggelse af blodpropper hos patienter med kronisk HCV infektion.