Gå til indhold

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom til skolarstipendier – Januar 2015

Hermed offentliggøres resultatet af Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdoms uddeling af Skolarstipendier 2015. I alt er der givet 29 bevillinger.

Ved ansøgningsfristen den 23.oktober 2014 havde rådet modtaget 102 ansøgninger til FSS-Skolarstipendier med et samlet ansøgt beløb på godt 17 mio. kr.

Nedenfor angives de ansøgninger, som rådet har besluttet at yde hel eller delvis støtte til.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer i forhold til de i oversigten angivne beløb. Der kan således ske ændringer, f.eks. hvis der er opnået støtte fra anden side, eller hvis den ansøgte overheadtakst er forkert. Der kan også være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.

Bevillingsbreve og afslagsbreve vil blive udsendt i løbet af januar 2015. Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som er angivet i den elektroniske ansøgning. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentlige faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling, jf. i øvrigt de i opslaget meddelte betingelser og vurderingskriterier.

 


Projekttitel: Alkoholindtag og translokation af bakterier og bakterielle produkter til portalveneblod målt ved portalvene-kateterisation
Bevillingsmodtager: Aleksander Ahm Krag
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 216.000 / (Har efterfølgende frasagt sig bevillingen)
Projektbeskrivelse: Langvarig betændelsestilstand i leveren kan medføre dannelse af arvæv, som kan føre til cirrose (skrumpelever). Alkohol er den dominerende årsag i Danmark og store dele af den vestlige verden. Alligevel danner mindre end hver femte med et alkoholmisbrug arvæv i leveren og kun få procent får skrumpelever. Skrumpelever har en række ubehagelige følgevirkninger heriblandt leverkræft, leverkoma og nyresvigt, og folk med skrumpelever dør tidligere og har dårligere livskvalitet end baggrundsbefolkningen. Samspillet mellem tarm og lever har nyligt vist at spille en vigtig rolle i udvikling af skrumpelever. Tarmkanalen indeholder milliarder af bakterier. Væggen i tarmkanalen er beklædt med slimhinde, som under normale omstændigheder holder bakterierne adskilt fra blodet. Fra tarmen optages næring, som med blodet føres via portåren (portalvenen) til leveren. Dyreforsøg har vist, at alkohol gør tarmen utæt, så tarmbakterier kan bevæge sig over i blodet og op til leveren. Når bakterier kommer i kontakt med blodet reagere kroppen ved at starte en betændelsestilstand. Hypotesen er således, at alkoholindtag gør tarmen utæt og bakterierne vil forsage betændelsestilstand i leveren som medvirker til udvikling af skrumpelever. I studiet vil vi etablere en ny teknik ved at anlægge et plastikrør i portåren, kaldet portalvene-kateterisation. Herfra tages blodprøver til at måle mængde af bakterier, som bevæger sig fra tarmen over i blodet inden det når leveren før og efter alkoholindtagelse.


Projekttitel: CD8 T-celle hukommelse: hvordan identificerer vi den "bedste" hukommelsescelle?
Bevillingsmodtager: Allan Randrup Thomsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: De hvide blodlegemer betegnet CD8 T cellerne repræsenterer nok den vigtigste komponent i det erhvervede immunsvar rettet mod en primær virusinfektion, og mange eksperter mener, at fremtidige vacciner mod kroniske virusinfektioner, som bl.a. HIV og hepatitis C, bør være i stand til at inducere langvarig CD8 T-celle baseret beskyttelse. Imidlertid er det velkendt, at beskyttelsen ved T-celle baserede vacciner almindeligvis aftager med tiden. I forbindelse med udviklingen og afprøvningen af sådanne vacciner ville det derfor være af stor værdi, hvis man alene baseret på laboratorieanalyser kunne forudsige vaccineresponset evne til at beskytte mod infektion. Imidlertid er hukommelses T cellenes potentiale indtil videre ikke entydigt defineret vha let identificerbare overflademarkører, hvilket betyder at klinisk testning på dyr eller mennesker i dag er eneste – og særdeles tidskrævende – metode til at vurdere graden af klinisk beskyttelse. Ved kombination af multiparameter flowcytometri, cellesortering og adoptiv celleoverførsel i forbindelse med forskellige infektionsmodeller, ønsker vi at etablere en bedre forståelse af sammenhængen mellem CD8 T-cellens udtryk af overflademarkører og dens evnen til yde beskyttelse mod infektion. En sådan viden vil foruden sin klare basalvidenskabelige værdi også være af stor betydning i den tidligere evaluering af potentielle vaccinekandidater, og her igennem kunne effektivisere udviklingen af nye T-celle baserede vacciner betydeligt.


Projekttitel: Exploring the heritability of methylation and gene expression levels of obesity associated HIF3A gene
Bevillingsmodtager: Allan Vaag
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 72.170
Projektbeskrivelse: Fedme er på verdensplan et tiltagende problem for folkesundheden, idet mange udvikler følgesygdomme som type 2 sukkersyge (T2D), forstyrret fedtstofskifte og hjerte-kar-sygdomme. T2D er en kompleks helkropssygdom, der omfatter nedsat insulindannelse fra bugspytkirtlen og nedsat insulineffekt i kroppens forskellige væv. Der er mange risikofaktorer for T2D såsom alder, fysisk inaktivitet og overvægt. Nogle, men ikke alle, personer synes at være særligt arveligt forudbestemt for sygdommen, men vores viden herom er endnu begrænset. Såkaldte epigenetiske ændringer kan øge ens modtagelighed for de nævnte risikofaktorer. ’Epigenetisk’ betyder, at små kemiske ændringer af vores DNA (arvemasse) kan bestemme, om et af vores gener kommer til udtryk. Sådanne ændringer kan udløses af livsstil og miljøfaktorer og nedarves til næste generation. Et tidligere studie fandt en sammenhæng mellem et højt body mass index (BMI) og epigenetiske ændringer af et gen (HIF3A), der er vigtigt for stofskiftebalancen. Vores studie ønsker at belyse, om disse ændringer øger graden af insulinresistens og derved risiko for følgesygdom, og hvorvidt dette nedarves i familier. Vores fund vil muliggøre målrettet individuel rådgivning om risikoprofilen af overvægtige personer samt åbne nye strategier for behandling af T2D og andre stofskiftesygdomme.


Projekttitel: Impact of H1N1 influenza vaccination on child morbidity in Guinea-Bissau
Bevillingsmodtager: Ane Bærent Fisker
Institution: Statens Serum Institut
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Vacciner har forhindret mange smitsomme sygdomme og millioner af dødsfald, men effekterne rækker videre: Foruden den specifikke effekt har vacciner uspecifikke effekter på immunforsvaret. De levende mæslinge- og BCG-vacciner (mod tuberkulose) sænker børnedødeligheden i lavindkomst lande med mere end kan forklares af hindrede mæslinge- og tuberkulosetilfælde. I modsætning hertil, har de inaktiverede vacciner (fx difteri-tetanus-pertussis vaccinen) en negativ effekt på dødeligheden på trods af at vaccinen beskytter mod målsygdommene. De uspecifikke effekter er stærkest for piger. I 2010 under det verdensomspændende udbrud af H1N1-influenza, blev 32 mio. doser H1N1-vaccine distribueret til 34 lavindkomst lande i Afrika og mange børn blev vaccineret. Intet studie har undersøgt effekten af H1N1-vaccine blandt børn i Afrika. I Guinea-Bissau blev børn mellem 6 mdr. og 5 år vaccineret. Ved brug af data indsamlet af Bandim Health Project i Guinea-Bissau, vil vi undersøge, om der var en øget syglighed blandt de børn, der deltog i vaccinationskampagnen og modtog den inaktiverede vaccine, sammenlignet med dem der ikke modtog vaccinen. Vi vil i vore analyser tage højde for, at det ikke er tilfældigt, hvem der vaccineres. H1N1-influenzavirus forårsager kun en lille del af sygdomsbyrden. Vi forventer, at vaccinen på trods af den specifikke beskyttelse mod H1N1-influenza, vil være forbundet med en øget sygelighed. Baseret på tidligere fund, forventer vi, at effekten er stærkest for piger.


Projekttitel: "Freeze-all" strategy in assisted reproduction - Patients′ attitudes and expectations
Bevillingsmodtager: Anja Pinborg
Institution: Hvidovre Hospital
Bevilget beløb: 149.495
Projektbeskrivelse: Metoder til nedfrysning af befrugtede æg er nu så gode, at det er tid til nytænkning indenfor in-vitro fertilisation (IVF). Det indebærer, at vi til par, hvor kvinden får udtaget et vist antal æg efter hormonbehandling og dermed har en risiko for at blive overstimuleret, skal nedfryse alle æggene og lægge dem tilbage i den efterfølgende naturlige cyklus. Blandt læger hersker en tøven overfor en ”frys-alt” strategi, fordi påstanden er, at parrene så vil få længere tid til behandlingsresultat og dermed vil opleve en yderligere belastning. Men vi ved ikke om parrene, hvis de bliver grundigt informeret omkring behandlingsstrategien, vil føle sig mere pressede. Det er muligt, at parrene vil indstille sig på, at behandlingen så tager det længere, men at kvinden til gengæld har mindre risiko for overstimulation og at de derfor godt kan acceptere, at deres æg bliver lagt tilbage i en senere cyklus,. Med denne webbaserede spørgeskemaundersøgelse vil vi belyse kvindens og mandens holdninger og forventninger til en ”frys-alt”-strategi. Vi vil inkludere i alt 100 kvinder og 100 mænd umiddelbart før deres 1.behandling og spørge dem igen efter afsluttet 1. behandling. Hermed vil vi belyse forskellige i holdninger både før og efter behandling samt mellem kønnene. Vi vil også søge at klarlægge, hvor patienternes grænse for antal æg går, før de finder det rimeligt med ”frys-alt”. Resultaterne skal medvirke til at skræddersy en ny patientvenlig behandlingsstrategi.


Projekttitel: P2X7 receptor signaling in cancer-induced bone pain
Bevillingsmodtager: Anne-Marie Heegaard
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 144.000
Projektbeskrivelse: Kræftpatienter, hvor kræften har spredt sig til knoglerne, lider ofte af smerter, som er vanskelige at behandle. Det er særligt de hyppige kræftformer bryst-, prostata- og lungekræft, som spreder sig til knoglerne og giver knoglesmerter. Vi har vist, at mekanismerne bag kræftsmerter er anderledes end ved andre kroniske smerter, og det er nødvendigt at undersøge, hvordan kræft-relaterede knoglesmerter opstår og vedligeholdes, således at der kan udvikles bedre behandlingsmuligheder. Ved at benytte en specifik hæmmer af en ionkanal, P2X7 receptoren, der reagerer på ATP, har vi kunnet hæmme både det nociceptive respons på rygmarvsniveau og smerteadfærd i en in vivo model for kræftsmerter. Disse resultater tyder på, at P2X7 receptoren kunne være et mål for behandling af knoglemetastase smerter, men det er nødvendigt med et større kendskab til, hvilken rolle P2X7 receptoren spiller i patogenesen. I dette projekt vi vil derfor undersøge 1) om knoglekræft fører til øget ATP frigivelse på rygmarvsniveau, og 2) effekten af P2X7 receptor hæmning på frisætning af ATP, glutamat, cytokiner, kemokiner og mikroRNA. Projektet er 2-delt, således at de 6 første måneder består af skolarprojektet og de sidste 6 måneder af specialeprojekt.


Projekttitel: Characterization of IL-17A-mediated IκBζ expression in human keratinocytes: a possible role in the psoriasis pathogenesis
Bevillingsmodtager: Claus Johansen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 172.800
Projektbeskrivelse: Psoriasis er en inflammatorisk hudsygdom, hvor specielt IL-17A er vist, at spille en helt central rolle i patogenesen. Dette ses også af kliniske studier, hvor nye fase III studier med antistoffer rettet mod IL-17A til behandling af psoriasis, har vist sig at være meget effektive. I det aktuelle projekt ønsker vi, at karakterisere hvorledes IL-17A regulerer ekspressionen af IκBζ i humane hudceller. IκBζ er en transkriptionel co-aktivator som er lokaliseret i cellekernen, hvor den regulerer ekspressionen af en række inflammatoriske cytokiner. Hvilke signalveje der er involveret i regulationen af IκBζ er ikke tidligere belyst. Dog har egne studier vist, at IκBζ ekspressionen øges kraftigt i hudceller ved IL-17A stimulering. Tidligere studier har vist, at IκBζ spiller en helt central rolle i udviklingen af Th17 celler. Naive CD4+T celler fra mus som manglede IκBζ var ikke i stand til at udvikle sig til IL-17A-producerende Th17 celler. Ligeledes har egne endnu ikke publicerede data vist, at i en kendt psoriasis muse model var IκBζ knockout mus resistente overfor udvikling af psoriasis. Det er derfor muligt, at IκBζ er et helt centralt protein i patogenesen ved psoriasis. Eftersom IκBζ ligger distalt for IL-17A, er det ligeledes muligt, at IκBζ er et nøgleprotein for de IL-17A-medierede effekter, hvorfor en bedre forståelse af de mekanismer hvorved IL-17A regulerer IκBζ vil kunne resultere i identifikation af nye angrebspunkter til behandling af psoriasis.


Projekttitel: Determining the nature of brain inflammation in Alzheimer's disease with PET
Bevillingsmodtager: David James Brooks
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: En tredjedel af ældre vil udvikle demens, hvis de lever længe nok, og den hyppigste årsag er Alzheimers sygdom. Sygdommen er karakteriseret ved dels en abnorm aflejring af proteinet beta-amyloid udenfor hjernecellerne (plaques), og dels ophobninger af tau-protein inde i hjernecellerne (tangles). Herudover optræder også inflammation i hjernen, der kan have både en ødelæggende og en beskyttende funktion. De inflammatoriske celler i hjernen, kaldet mikroglia, kan inddeles i to subtyper: M1 som skader hjerneceller og M2, som beskytter hjerneceller ved at reparere nerveforbindelser og rydde op efter skader. Den inflammation i hjernen, der associeres med Alzheimers sygdom kan undersøges med en billeddannende teknik kaldet positron emissions tomografi (PET). Indtil fornylig har det ikke været muligt at skelne mellem M1 og M2 subtyperne af mikroglia ved hjælp af PET, men der udvikles nu nye sporstoffer til dette formål. I projektet skal den studerende undersøge distributionen og mængden af M2 mikroglia i patienter med hukommelsesproblemer ved hjælp af et nyt PET sporstof kaldet NE40. Dette sporstof kan almindeligvis ikke komme ind i hjernen, da det aktivt pumpes ud af hjernen. Den studerende skal afprøve, om en blokering af denne pumpefunktion med stoffet tariquidar kan øge optaget af NE40 i hjernen. Hvis det lykkes, vil det give os mulighed for at visualisere den beskyttende subtype af inflammation i hjernen og dermed undersøge dennes indflydelse på sygdomsprogressionen.


Projekttitel: Re-operation due to post-surgical bleeding in breast cancer patients and breast cancer recurrence: a Danish population-based cohort study
Bevillingsmodtager: Deirdre Patricia Cronin-Fenton
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 / (Har efterfølgende frasagt sig bevillingen)
Projektbeskrivelse: Hvert år diagnosticeres omkring 4600 kvinder med brystkræft i Danmark. Den primære behandling er operation. Omkring 4% af de opererede kvinder får i efterforløbet brug for en ny operation grundet blødning. Blødning aktiverer patienternes blodplader, hvilket har vist at kunne bidrage til at kræftcellerne spredes og at deres levetid forlænges. Operation kan desværre hjælpe kræftcellerne til at sprede sig til tilstødende væv og blodbanen. Derudover kan selve operationen samt de bedøvende midler som bruges midlertidig svække immunsystemet, hvilket yderligere kan bidrage til spredning. Grundet de ovenstående faktorer kan brystkræft patienter som har blødt efter en primær operation og behøver en ny operation have en øget risiko for at få brystkræft tilbagefald. Vi vil undersøge sammenhængen mellem post-operativ blødning og risikoen for at få tilbagefald. Vores hypotese er, at de patienter som bløder efter en primær operation har en højere risiko for at få sygdoms tilbagefald. Vi vil indhente information fra kvinder med en tidlig stadie brystkræft diagnosticeret mellem 1996 og 2008. Vi vil følge hver kvinde fra 14 dage efter primær brystkræft operation og fortsætte indtil sygdoms tilbagefald, død eller emigrering, 10 år eller indtil d. 31 Juli 2013. Resultaterne af studiet har potentiale til at få en stor klinisk betydning. Hvis vores hypotese er sand, må patienter som har været re-opereret grundet blødning have fordel af en mere aggressiv efterbehandling og hyppigere kontroller.


Projekttitel: Action of somatostatin and analogues on human lymphatic vessels
Bevillingsmodtager: Donna Marie Briggs Bødtkjer
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Lymfekarrene spiller en afgørende rolle for at modvirke udviklingen af væskeophobninger i kroppen ved at transportere overskydende vævsvæske tilbage til blodbanen. På trods af lymfekarrenes vigtige funktion, har vi en ufuldstændig forståelse af, hvordan de fungerer på det cellulære og molekylære niveau. Hvis lymfekarrenes funktion er hæmmet, kan man eksempelvis udvikle hævede arme eller ben. Hvis kroppens største lymfekar—ductus thoracicus—er skadet lækker en mælkeagtig lymfevæske ud i brysthulen (chylothorax). Patienter med chylothorax bliver ofte behandlet med diætændringer for at nedsætte lymfedannelsen. Somatostatin og octreotide anvendes som terapeutiske tillægsbehandlinger, men stoffernes virkning på lymfekarrene er dårligt dokumenteret. Dette projekt har til formål at undersøge effekten af somatostatin og octreotide på relevante lymfekar isoleret fra mennesker (udtaget i forbindelse med operationer efter informeret samtykke): tarmlymfekarrene, hvor hoveddelen af lymfevæsken dannes, og ductus thoracicus, der transporterer lymfevæsken tilbage til blodbanen. Mere præcist ønsker vi at undersøge, om somatostatin er et fysiologisk signal i lymfekar, og afklare, hvordan somatostatin eller dens analog octreotide påvirker lymfekarrenes sammentrækninger. Det er et vigtigt formål med vores undersøgelse af lymfekarrene at bedømme det molekylære grundlag for behandling med disse stoffer, og således vurdere om patientbehandlingen med disse stoffer er rationel.


Projekttitel: Prosocial properties of oxytocin: Neuropsychological signatures and the role of serotonin
Bevillingsmodtager: Gitte Moos Knudsen
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 154.650
Projektbeskrivelse: Et velfungerende socialt liv og følelsesliv er helt fundamentalt for vores mentale sundhed. Mange hjernesygdomme, herunder depression, autisme og demens, er karakteriseret ved deres fremtrædende emotionelle og sociale forstyrrelser. Der er derfor et stort behov for at forstå hjernebaserede mekanismer for social motivation og bearbejdning af følelser. Vi ønsker i dette forskningsprojekt at undersøge samspillet mellem hjernens bearbejdning af følelser og sociale stimuli og det naturligt forekommende hormon oxytocin, som spiller en vigtig rolle for social tilknytning og adfærd. Resultaterne fra dette projekt vil tilføre ny, værdifuld viden om hjernens sociale funktioner samt hvorledes disse påvirkes af hormonelle forhold. Dette kan fremadrettet medvirke til at udvikle og målrette behandling af forstyrrede sociale funktioner ved invaliderende sygdomme som depression og autisme.


Projekttitel: New insights on the behavior of nanomedicines in the intestine: evaluating the impact of the steric mucus barrier on particle mobility in intestinal mucosa
Bevillingsmodtager: Hanne Mørck Nielsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 115.200
Projektbeskrivelse: En stor andel af nye lægemiddelstoffer kan ikke leveres hen til, hvor de skal virke efter oral administration, så mange må injiceres i patienten. Det er således af meget stor interesse at udvikle disse stoffer til lægemidler, der kan indtages gennem munden, bl.a. i form af avanceret nanomedicin. En stor udfordring, som skal løses, for at nanomedicin effektivt kan levere lægemiddelstof til tarmcellerne er dog, at det skal penetrere gennem slimen, også kaldet mucus, som dækker vævet i tarmen. Mucus er en biologisk barriere, der beskytter mod bl.a. patogene bakterier, men dermed også fungerer som et filter for levering af nanomedicin. Sammensætningen og strukturen af mucus er dog ikke særligt veldokumenteret, hvilket gør det udfordrende at udvikle medicin med gode mucus-penetrationsegenskaber. Med dette projekt vil vi opnå ny vigtig viden om slimens barrierefunktion. Der vil i projektet blive brugt nye in vitro modeller for tarmslimhinden. Biosimuleret mucus vil blive sammenlignet med slim fra svinetarm og vil blive kombineret med cellekulturmodeller for at få en forståelse af den komplette barriere, som slim og væv udgør. For at vurdere barrieren vil diffusion og penetrering af meget velkarakteriserede silica nanopartikler af forskellig størrelse, samt partikler indeholdende lægemiddelstof, blive undersøgt. Kombineret med anvendelse af følsomme analytiske metoder vil dette gøre det muligt at opnå en god mekanistisk forståelse for hvordan nye lægemidler i fremtiden kan designes


Projekttitel: KIM-1 and megalin interaction – implications for acute kidney injury and regeneration.
Bevillingsmodtager: Henrik Birn
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Akut nyresvigt er en alvorlig tilstand, som rammer ca. 5% af indlagte patienter, og er forbundet med væsentligt øget risiko for komplikationer, forlænget indlæggelse og død. Endnu eksisterer ingen effektive metoder til at forebygge udviklingen af akut nyresvigt. Tidlig identifikation af akut nyresvigt giver imidlertid potentielt mulighed for tidlig intervention, der kan mindske følger og komplikationer. Kidney injury molecule-1 (KIM-1) udtrykkes i nyren ved akut nyreskade, og tilstedeværelsen KIM-1 i urinen udgør en tidlig markør for nyresvigt. En række fund tyder på, at KIM-1 tidlige kan påvirke nyrecellernes reaktion på nyresvigt og nyrens evne til at komme sig efter nyresvigt. I nyren udtrykkes KIM-1 i de samme celler som endocytose-receptoren megalin, der normalt er ansvarlig for nyrens optagelse af proteiner, hormoner og vitaminer. Vi har kunnet vise, at fravær af megalin har betydning for udskillelsen af KIM-1 i urinen og for dets transport i cellen ved nyreskade på mus som følge af iltmangel i nyren. Dette projekt skal undersøge, hvorledes megalin påvirker KIM-1 og, om tilstedeværelsen af megalin påvirker funktionen af KIM-1 og helingsprocessen efter nyreskade som følge af iltmangel i nyren. Projektet forventes at kunne give ny viden om sammenhængen mellem KIM-1 og megalin og deres rolle ved akut nyresvigt og dermed afdække skades- og beskyttelsesmekanismer ved akut nyreskade. Dette kan potentielt føre til udvikling af nye behandlingsmuligheder ved akut nyresvigt.


Projekttitel: Diagnostiske aspekter ved Hyperinsulinisme
Bevillingsmodtager: Henrik Christesen
Institution: Odense Universitetshospital
Bevilget beløb: 61.860
Projektbeskrivelse: Diagnostiske aspekter ved Hyperinsulinisme: Kongenit Hyperinsulinisme (CHI) er en sjælden sygdom, som kan vise sig på forskellige måder. Karakteristisk er, at man udskiller for meget insulin. Det betyder, at CHI kan give stor risiko for hjerneskader, især hos de yngste børn, som følge af langvarigt lavt blodsukker. Dette er også grunden til, at det er af stor betydning at finde og behandle disse patienter korrekt og hurtigt. Behandlingen spænder fra diætisk over kompleks medicinsk terapi til bugspytkirtels kirurgi. Diagnosen og behandlingen for CHI er meget kompleks og kræver multidisciplinær ekspertise. En af måderne hvorpå man vurdere det bedste behandlingstiltag er ved benyttelse af en speciel nuklearmedicinsk scanning (18-F-DOPA PET/CT scanning). Desværre er der ikke entydig enighed om hvordan denne skal tolkes. For at blive bedre til at vurdere scanningen, ønsker vi med projekt at evaluere den diagnostiske præcision af den nuklearmedicinske billeddiagnostik ved CHI, for herved at målrette behandlingen, og mindske børnenes risiko for komplikationer såsom hjerneskade, sukkersyge og ernæringsproblemer.


Projekttitel: Behandling med Temozolomide og peptidvaccination mod metastatisk malignt melanom.
Bevillingsmodtager: Inge Marie Svane
Institution: Herlev Hospital
Bevilget beløb: 82.480
Projektbeskrivelse: Hvert år for op mod 2000 diagnosen modersmærkekræft i Danmark. Dette tal har været kraftigt stigende de sidste 50 år og er stadig på vej opad. Når kræften spreder sig har sygdommen en meget dårlig prognose og få behandlingsmuligheder. Man ved i dag at patienternes eget immunforsvar spiller en stor rolle i kampen mod sygdommen. I dette studie stimulerer vi patientens eget immunforsvar til at angribe cancercellerne. Det gøres med en vaccine som indeholder to proteiner der udtrykkes af cancercellerne. Det ene protein, kaldet IDO, har en bremsende effekt på immunforsvaret. Ved at fjerne denne bremse burde det være muligt at se øget immunrespons mod kræftcellerne. Det andet protein, kaldet Survivin, er et protein der gør at cancercellerne holder sig i live og som normale celler ikke har. Derfor vil immunforsvaret kun angribe cancerceller. Udover vaccinen modtager patienterne et kemoteraputikum (Temozolomide) som har vist at have en ønsket virkning på ens immunforsvar. Kombinationen af de to behandlinger skal give patienterne de mest optimale forhold til at udvikle et stærkt immunforsvar mod kræftcellerne. Effekten af behandlingen evalueres ud fra patientens overlevelse samt ud fra undersøgelser der kortlægger den enkelte patients immunforsvar mod kræften.


Projekttitel: Sampling information for the guidance of actions
Bevillingsmodtager: Jacqueline Gottlieb
Institution: Columbia University
Bevilget beløb: 148.140
Projektbeskrivelse: Når man bevæger sig i traffikken, hvordan ved man, hvad man skal kigge på? Bilerne, bygningerne, skiltene, eller reklamerne? Altså, hvordan ved man, at nogle ting er vigtigere end andre? Selektion af information er en central del af beslutningstagning og forståelse af de neurale grundlag og mekanismer er vigtig for forståelsen af kognition, både i det raske sind og i det syge. Det er derfor også væsentligt at afklare hvilke faktorer, som påvirker beslutninger og hvordan de kodes i hjernen. Mennesker afsøger verden ved hjælp af hurtige øjenbevægelser kaldet sakkader. Det visuelle system er velstuderet og er derfor et godt mål for beslutningstagning. Vores projekt ønsker at belyse disse problemstillinger ved at måle enkelte neuroner i hjernens parietallap på rhesus aber. Aberne præsenteres for en visuel opgave, som de i løbet af projektet trænes i at løse ved hjælp af gevinster. Projektet afprøver hypotesen om, at aberne træffer beslutninger på baggrund af informationer om gevinsternes størrelse og gevinsternes usikkerhed. Vi undersøger derefter, hvordan beslutninger kodes på enkelt-celle niveau.


Projekttitel: Impact of a prolonged (in vivo) hyperglycaemia on IGF-I signalling
Bevillingsmodtager: Jan Frystyk
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Serum fra patienter med type 1 diabetes (T1D) karakteriseres ved en reduceret IGF-I vækstfaktor aktivitet. Med vores nuværende viden må dette betragtes som uhensigtsmæssigt. Eksempelvis synes IGF-I at stimulere insulinfølsomhed og betacelle-funktion samt at beskytte mod udvikling af aterosklerose. IGF-I’s biologiske effekter medieres via aktivering af IGF-I receptoren (IGF-IR) og vi var de første til at etablere et bioassay, der med udgangspunkt i IGF-IR-transgene-celler med stor præcision og specificitet tillod måling af IGF-I aktivitet i serum. For ganske nylig observerede vi, at cellernes IGF-I medierede IGF-IR signalering var afhængig af glukoseniveauet; jo højere glukose, jo lavere IGF-IR aktivering. Dette kunne ikke tilskrives ændring i cellernes IGF-IR densitet, der forblev uændret. Fokus må derfor rettes mod de intracellulære IGF-IR signalveje, som ligeledes blev nedregulerede. Da vores opdagelser er nye, forbliver de eksakte mekanismer uafklarede. Nu ønsker vi at klarlægge, hvorledes glukose hæmmer den intracellulære IGF-IR signalvej. Dette vil belyses ved detaljeret undersøgelse af IGF-IR signalvejene i frisk-indsamlede lymfocytter fra personer med og uden T1D.


Projekttitel: Diastolisk dysfunktion vurderet ved konventionelle, avancerede og potentielle ekkokardiografiske parametre
Bevillingsmodtager: Jan Skov Jensen
Institution: Gentofte hospital
Bevilget beløb: 123.720
Projektbeskrivelse: Kronisk hjertesvigt er en alvorlig sygdom, hvor hjertet pumper for lidt blod i forhold til kroppens behov. Hjertet kan svigte både diastolisk (nedsat fyldningsevne) og systolisk (nedsat pumpefunktion), og begge tilstande er forbundet med en dårlig prognose. Størstedelen af den hjertemedicinske forskning har koncentreret sig om systolisk hjertesvigt, men diastolisk hjertefunktion er væsentligt mere kompliceret end systolisk hjertefunktion. Der eksisterer i dag et væld af diastoliske ekkokardiografiske parametre, men fortolkning af disse er sjældent entydige for den enkelte patient, og der er således et behov for at kunne identificere hvilke af de eksisterende parametre der skal indgå i definitionen af diastolisk dysfunktion, samt hvilken vægt de enkelte parametre skal have. Formålet med det aktuelle projekt er, i et tilfældigt udvalgt udsnit af normalbefolkningen, at finde den eller de diastoliske parametre der er bedst associeret med symptomer, risikofaktorer og prognose. De diastoliske parametre der vil indgå vil både være de konventionelle samt nyere avancerede mål, men herudover vil også helt originale diastoliske parametre indgå. Projektets formål er desuden at bedømme reproducerbarheden af de diastoliske parametre samt at forsøge at derivere en enkelt model til klassificering af diastolisk dysfunktion, baseret på vægtning af de enkelte reproducerbare og betydningsfulde parametre.


Projekttitel: Are leptin effects in psoriatic skin mediated through the leptin receptor?
Bevillingsmodtager: Karin Stenderup Dokkedahl
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Psoriasis er en kronisk betændelsessygdom i huden, som rammer 2-3% af befolkningen. Det har vist sig at fedme, metabolisk syndrom, hjertekarsygdom og psoriasis hænger sammen. Faktisk er fedme påvist, i sig selv, at øge risikoen for at udvikle psoriasis, forværre sværhedsgraden og nedsætte effekten af behandling. For nyligt er der observeret øget aktivitet i hudens fedtvæv under områder med psoriasis læsioner. Fedtvævet udskiller forskellige proteiner, som er med til at regulere betændelsesreaktioner. Leptin udskilles hovedsagelig fra fedtvævet og findes i forhøjede niveauer hos overvægtige, men også hos psoriasispatienter. Præliminære resultater, i vores laboratorium har vist at sværhedsgraden af psoriasis er nedsat i en psoriasismusemodel, som mangler leptin. Desuden har vi vist at leptin stimulerer humane hudceller til øget celledeling og øget produktion af inflammatoriske signalstoffer, hvilket er to karakteristiske træk ved psoriasis. Vores hypotese er at hudens fedtvæv bidrager til udviklingen af psoriasis og at leptin er en vigtig brik i denne sammenhæng. I det beskrevne projekt ønsker vi at undersøge, hvordan leptin udøver sine effekter i psoriasis hud, og om det går via leptinreceptoren. Dette påtænkes udført i en musemodel, som mangler leptinreceptoren og i cellekulturer bestående af hudceller isoleret fra selv samme mus. Ved at forstå leptins virkningsmekanisme håber vi at kunne identificere nye angrebsmål til brug for udvikling af fremtidig psoriasis behandling.


Projekttitel: The role of oxidative stress in ECT treatment: Difference in young and old rats?
Bevillingsmodtager: Martin Balslev Jørgensen
Institution: Psykiatrisk Center København
Bevilget beløb: 154.650
Projektbeskrivelse: Elektrokonvulsiv terapi (ECT) er den mest effektive metode til at behandle svære depressioner med. Desværre er behandlingen forbundet med bivirkninger i form a hukommelsesbesvær som begrænser brugen. Forskningen i disse forhold vanskeliggøres af at også selve depressionen giver hukommelsesproblemer. Det har været foreslået at såkaldt oxidativ stress har været årsag til depressionssygdommen og dens komplikationer. Vi har derfor undersøgt patienter med depression før og efter ECT og fundet øget 8-oxoGuo som tegn på øget oxidativ stress hos disse patienter. Overraskende var denne markør for oxidativ stress endnu mere øget hos de raske patienter efter ECT behandlingen. Vi vil derfor foretage uddybende undersøgelser af dette fænomen i en dyremodel hvor vi vil se om vi kan genskabe dette fund og samtidig undersøge dyrenes hukommelse og hjerner for påvirkninger af psykologisk stress og oxidativt stress. På sigt kan undersøgelsen lede til at molekyler som frembringes af oxidativ stress vil kunne bruges som lægemidler.


Projekttitel: Cortical alpha waves as a neural correlate of attention
Bevillingsmodtager: Morten Storm Overgaard
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 195.840
Projektbeskrivelse: Vores sanser bliver konstant bombarderet med signaler fra omverdenen, alligevel synes vi, på et givent tidspunkt, kun at være bevidste om meget få af disse indtryk. Evnen til at udvælge relevante indtryk og til at fortolke disse, er nødvendig for opretholdelse af et normalt funktionsniveau. Således har folk med opmærksomhedsproblemer netop en nedsat evne til at rette og fastholde opmærksomheden mod relevante informationskilder. På samme måde er det beskrevet, at der blandt patienter med skizofreni, er en forstyrret evne til at prioriterer blandt indkomne signaler. I den videnskabelige litteratur er det beskrevet, at bestemte hjernesignaler, kaldet alfabølger, spiller en rolle for denne udvælgelse og prioritering. Målet med dette projekt er at undersøge nærmere, hvilken rolle alfabølgerne præcist spiller for opmærksomhedsfunktionen. Forsøgende er bygget op omkring forskellige visuelle opgaver, hvor forsøgspersoner skal forsøge at se og identificere forskellige objekter, der vises kortvarigt på en skærm. Samtidig med at forsøgspersonerne udføre opgaverne, laves der hjernescanninger med såkaldt elektroencefalografi (EEG). Betydningen af alfabølgerne vil blive undersøgt, ved at sammenholde hvor godt forsøgspersonerne klarede sig i de forskellige opgaver, med hvordan alfabølgerne ændres under opgaverne. Håbet er, at resultaterne vil kunne danne en teoretisk baggrund, der senere vil kunne anvendes til at øge forståelsen for de nævnte psykiatriske sygdomme.


Projekttitel: Kardiovaskulære Biomarkører ved Præeclampsi Triage
Bevillingsmodtager: Niels Tørring
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Gravide med stigende blodtryk, proteinuri, nedsat fostervækst og lidt skæve blodprøver følges i dag med meget hyppige kontroller, evt. under indlæggelse. Det skyldes, at vi ikke har metoder til at identificere de gravide, der er i risiko for at udvikle svær svangerskabsforgiftning i løbet af få dage. En række studier antyder, at koncentrationen af kardiovaskulære biomarkøreri den gravides blod kan anvendes til en sådan risikovurdering. Formål:
1. Vurdering af risiko for udvikling af præeklampsi ved brug af kardiovaskulære biomarkører. Undersøgelsen er baseret på en biobank med blodprøver fra gravide, der følges mhp. udvikling af svangerskabsforgiftning.
2. Undersøgelse af angiogenetiske peptiders effekt in vitro på placentakar fra kontroller og fra patienter med svangerskabsforgiftning. Hertil anvendes en veletableret myografisk model.
Vores håb er, at vi med forskningsåret kan identificere nye biomarkører til afprøvning i kliniske prospektive forsøg. Vi håber desuden, at in vitro undersøgelserne kan give ny viden for mekanismerne bag associationen mellem kardiovaskulære biomarkører og svangerskabsforgiftning.


Projekttitel: Immune competence and inflammation during treatment with the histone deacetylase inhibitor romidepsin in HIV patients
Bevillingsmodtager: Ole Schmeltz Søgaard
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 172.800
Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at teste effekten af et nyt medikament på immunforsvaret hos HIV patienter. Det nye medikament, romidepsin, er en såkaldt histon deacetylase inhibitor. Romidepsin har i laboratorieforsøg vist sig særdeles effektivt til modulere immunforsvaret og til reaktivering af kronisk HIV-inficerede celler. Har stoffet samme effekt i kroppen, så er det sandsynligt, at det kan hjælpe immunforsvaret med at finde og dræbe de celler, som skjuler HIV. Dette projekt fokuserer specifikt på, hvordan romidepsin påvirker immunforsvarets aktivitet og evne til at reagere på faresignaler (f.eks. bakterier og virus). Dette er yderst relevant idet både positive såvel som negative effekter af romidepsin på immunforsvaret, kan have afgørende betydning for om kroppen selv kan være med til at fjerne latent HIV-inficerede celler under behandling med romidepsin.


Projekttitel: Does Exposure to Air Pollution Modify Beneficial Effects of Physical Activity on Diabetes Risk? A Cohort Study
Bevillingsmodtager: Steffen Loft
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 115.200
Projektbeskrivelse: Regelmæssig fysisk aktivitet har mange sundhedsmæssige gevinster med nedsat risiko bl.a. diabetes. Imidlertid vil udsættelse for luftforurening øge risikoen for de samme sygdomme. Således kan udsættelse for luftforurening under træning i forurenet bymiljø tænkes at ødelægge de sundhedsmæssige gevinster. Sådan frygt har vist sig at påvirke motionsvaner og opfattes som en barriere for at træne i byområder. Vi vil undersøge om udsættelse for luftforurening modvirker den gavnlige effekt af motion på risiko for diabetes. Det vil vi gøre i den Dansk Sygeplejekohorte, som består af 28.731 kvindelige sygeplejersker over 44 år, der blev rekrutteret i 1993 og 1999, hvor de gav detaljerede oplysninger om deres motionsvaner. Vi vil beregne hvor meget luftforurening, som de har været udsat for på alle deres hjemadresser fra 1991 og til og med 2013. Vi vil undersøge, hvem der har udviklet diabetes i perioden far start af 1995 til udgangen af 2013. Vi forventer at kunne bekræfte tidligere fund af, at regelmæssig motion forebygger diabetes, mens et højt niveau af luftforurening fra trafik ved hjemadressen øger risikoen. Vores resultater vedrørende muligt samspil mellem motion og luftforurening vil være absolut nyskabende og meget vigtige for anbefalinger om motion. Sygeplejekohorten er særdeles velegnet til vores problemstilling, da der er mange deltagere med stor lighed, sådan at forstyrrende faktorer har minimal effekt, og modelberegning af luftforurening er nær tilendebragt.


Projekttitel: Immunodeficiency and the lectin pathway of complement
Bevillingsmodtager: Steffen Thiel
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Der ansøges om støtte til finansiering af et forskningsår for en medicinstuderende. Projektet fokuserer på vigtige grundvidenskabelige og kliniske spørgsmål om den rolle en del af det medfødte immunforsvar spiller hos patienter med mulig immundefekter. I forbindelse med projektet vil studenten få viden om en række teknikker i laboratoriet, samt statistiske metoder til analyse af korrelation med kliniske data. Projektet er en del af et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital.


Projekttitel: Effekten af forskellige makronæringsstoffer på frisætningen af tarmhormoner, efter gastric bypass operation, specielt med fokus på Glucagon-Like Peptide-1 (GLP-1)
Bevillingsmodtager: Sten Madsbad
Institution: Hvidovre Hospital
Bevilget beløb: 82.480
Projektbeskrivelse: Glukagon-like peptide-1 (GLP-1) er et naturligt forekommende hormon, som frisættes fra tarmen i forbindelse med fødeindtag og bidrager betydeligt til den måltidsrelaterede insulin udskillelse. Derudover har GLP-1 appetithæmmende effekter. Lægemidler rettet mod GLP-1 bruges allerede i behandling af overvægt og type-2 sukkersyge. En strategi, hvis potentiale mangler at blive udnyttet, er udvikling af GLP-1 sekretagoger – molekyler der direkte stimulerer den endogene GLP-1 frigivelse fra celler i tarmen. Et sådant molekyle vil have flere fordele som lægemiddel herunder 1) oral indtagelse, 2) større effekt pga. udnyttelse af lokale og nervebetingede effekter og 3) mulighed for samtidig stimulation af flere andre tarmhormoner med hensigtsmæssige effekter på sukkerstofskiftet og appetitregulation. Formålet med forskningsprojektet er derfor at belyse tarmhormonsekretionen efter indtagelse af forskellige makronæringsstoffer, med primært fokus på GLP-1. Dette søges gjort ved tilførelse af måltider indeholdende hovedsageligt fedt, protein eller kulhydrat til gastric bypass opererede patienter og efterfølgende måling af GLP-1 og andre tarmhormoner. Forsøget udføres på gastric bypass patienter, da disse har et stort GLP-1 respons efter fødeindtag. Viden om hvilket makronæringsstof, der mest potent stimulerer GLP-1 sekretion forventes at kunne bidrage til udvikling af lægemidler og/eller koststrategier, der kan anvendes såvel forebyggende som i behandling af fedme og type 2diabetes.


Projekttitel: Treatment of Age-related Macular Degeneration by anti-VEGF Gene Therapy
Bevillingsmodtager: Thomas Corydon
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Alders-relateret macula-degeneration (AMD) er den hyppigste årsag til blindhed og synstab hos ældre personer i den vestlige verden. Vækstfaktoren ”vascular epithelium growth factor” (VEGF) er vist at være koblet til sygdomsudviklingen ved AMD. Vi har designet en række vektorer, baseret på lentivirus (LV) og adeno-associsted virus (AAV), der afkoder anti-VEGF-molekyler (shRNAs og TuDs). I cellemodeller hæmmer disse molekyler mængden eller funktionen af VEGF. Vi vil nu undersøge effekten af anti-VEGF molekyler i en dyremodel. Studier af AAV- og LV-vektorerne vil give ny indsigt omkring effektivitet, langtidseffekt og sikkerhed. Det beskrevne projekt vil bidrage til udvikling af persisterende behandlingsmuligheder ved AMD samt medvirke til udvikling af nye principper til behandling af andre øjensygdomme. Projektet vil blive udført i samarbejde med forskere fra forskellige nationale institutioner og vil dermed stimulere forskning og uddannelse indenfor feltet translationel medicin og funktionel AMD.


Projekttitel: Natriuretic peptide and remote ischemic postconditioning after hypoxia-ischemia in newborns
Bevillingsmodtager: Tine Brink Henriksen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Hjerneskade grundet iltmangel ved fødslen (HIE) kan være helt invaliderende. 1-3 ud af 1000 bliver udsat for så svær iltmangel ved fødslen, at hjernen tager skade. Flere har symptomer, der tyder på akut hjernepåvirkning. 30 til 70 % af de nyfødte, der får HIE, har påvirket hjertefunktion (PHF). Dette har betydning for udvikling af HIE; jo mere PHF, jo sværere bliver den akutte hjerneskade. Vi mangler redskaber til at udpege de børn, der har brug for behandling for at undgå permanent hjerneskade, og vi mangler flere behandlingsmetoder. Projektets formål er, at undersøge om natriuretiske peptider (NP); hormoner fra hjertet; kan bruges til at forudsige hvilke nyfødte, der har PHF efter iltmangel. Samtidig undersøger vi om NP kan bruges til at undersøge om en ny behandling med postkonditionering; afklemning af musklers blodforsyning i kortere tid, kan beskytte hjertet og dermed også hjernen hos nyfødte. Postkonditionering er vist at beskytte hjertet bl.a. efter blodpropper hos voksne. En biobank med væv og blodprøver fra 54 grise danner grundlaget for projektet. De udgør det første og stadig største forsøg på verdensplan om sammenhængen PHF, HIE og postkonditionering. Vi måler niveauet af NP i hjerteceller og blod med velbeskrevne metoder (PCR henholdsvis ELISA analyse). Øget forståelse for sammenhængen mellem PHF og HIE vil kunne forbedre diagnostik og hjælpe til udvikling af nye behandlinger af nyfødte med hjerneskade og forringet hjertefunktion grundet iltmangel ved fødslen.


Projekttitel: Impact of angiotensin AT2-receptor stimulation on diabetic vasculopathy
Bevillingsmodtager: Ulrike Steckelings
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 216.000
Projektbeskrivelse: Sukkersyge (diabetes) kan forårsage sygelige forandringer i væggene i store blodkar, hvilket igen kan forårsage blodprop i hjertet, slagtilfælde eller tillukning af blodkar i benene. Bort set fra nøje kontrol af blodsukker og blodtryk findes der i dag ingen behandling til at udgå disse diabetes-fremkaldte forandringer i karvæggene. Angiotensin II er et hormon, som man ved bidrager til forhøjet blodtryk og diabetes-fremkaldt ødelæggelse af væv, når den såkaldte AT1-receptor stimuleres. Når angiotensin II derimod binder sig til en anden receptor, AT2-receptoren, udløses en række mekanismer, der beskytter vævet mod diabetes-fremkaldt ødelæggelse. I dyremodeller har man allerede påvist dette med hensyn til diabetes-fremkaldte nyre- og øjensygdomme. Man har imidlertid endnu ikke undersøgt den beskyttende effekt af en stimulation af AT2-receptoren. Formålet med det ansøgte projekt er at teste om et molekyle, der specifikt aktiverer AT2-receptoren, kan forhindre diabetes-fremkaldte sygelige forandringer i hovedpulsåren hos rotter med diabetes. Hvis stimulation af AT2-receptoren viser sig at være en succes i den henseende, vil det måske være muligt at benytte samme behandlingskoncept til forebyggelse af diabetes-fremkaldte kar-forandringer hos patienter. Projektet vil blive udført af en prægraduatstuderende og foregå i samarbejde med italienske forskere i Milano.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019