Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2015 og F2016.
Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle budgetjusteringer.
Projekttitel: The effect of metformin on vitamin B12 transporters, dependent pathways and cellular uptake
Bevillingsmodtager: Rima Obeid
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Diabetesmedicinen metformin bruges ved behandling af millioner af mennesker for at sænke blodsukkeret, og behandlingen er typisk livslang, hvorfor det er vigtigt at undgå bivirkninger. Metformin vides at sænke niveauet af vitamin B12 i blodet, og pga. denne effekt frygtes det, at stoffet kan medføre irreversible neurologiske skader hos diabetespatienter. Mekanismen bag denne sænkning af vitamin B12 niveauet i blodet er dog ikke sikkert kendt, og der er derfor brug for at undersøge det nærmere. Dette projekt vil undersøge de molekylære mekanismer bag effekten af metformin på omsætningen af vitamin B12 ved at undersøge prøver fra patienter, samt cellekulturer, behandlet med metformin. Undersøgelsen består af analyser af mængden af de specifikke proteiner, som påvirker optagelsen og omsætningen af vitamin B12 i celler, samt hvordan de påvirkes af metformin. Resultatet af projektet har mulighed for at afklare, hvordan metformin påvirker metabolismen både af vitamin B12, men også af andre stoffer. Desuden har det potentiale til at påvirke beslutningen om, hvorvidt det er nødvendigt at supplere metforminbehandling med vitamin B12 tilskud.
Projekttitel: The effect of β2-agonists on exercise capacity in adult patients, surgically corrected for ventricular septal defect in early childhood
Bevillingsmodtager: Vibeke Elisabeth Hjortdal
Institution: Region Midtjylland
Bevilget beløb: 123.720 kr.
Projektbeskrivelse: Vi vil undersøge arbejdskapaciteten og hjerterytmevariation hos patienter opereret for hul i hjertet når de behandles med medicin der virker stimulerende på hjertet og lungerne Hul i hjertets skillevæg er en alvorlig lidelse, der ubehandlet kan medføre hjertesvigt og død i ung alder. Mange af patienterne lever længere og får bedre funktionsniveau efter operation, og denne foregår hyppigst i spædbarnsalder. Vi har vist at patienternes hjerte pumpefunktion, lungefunktion og kondital er 20% nedsat under fysisk aktivitet i forhold til raske jævnaldrende. Desuden ses en lidt lavere puls om end den ikke forklarer hele forskellen. Den dårligere funktion ses på trods af at patienter selv angiver sig mere fysisk aktive i dagligdagen end de raske jævnaldrende vi har sammenlignet dem med. Vurderet på udtræk fra Landspatientregisteret kan vi endvidere se at overlevelsen er lavere end baggrundsbefolkningens. Der er flere hundrede voksne i Danmark, som berøres af denne problemstilling. Det er uvist om nedsættelse i hjerte og lungefunktionen skyldes forandringer knyttet til selve den medfødte hjertefejl, hvor længe børnene har haft hullet inden operationen eller forhold omkring operationen. Det er også uvist om forandringerne kan behandles. Medicin studiet er et lodtrækningsstudie hvor der anvendes kendt medicin der bruges til astma behandling.
Projekttitel: Development of selective inhibitors of histone demethylases
Bevillingsmodtager: Rasmus Prætorius Clausen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: DNA'et i menneskets kromosomer er viklet omkring ”histon”-proteiner. Det er almen kendt at mutationer i de gener som DNA'et koder for påvirker aflæsningen af den genetiske kode og kan føre til sygdomme som kræft. Inden for det sidste årti har forskere opdaget en stor familie af enzymer som også ændrer den kemiske struktur af histonerne, og dermed regulerer aflæsningen af den genetiske kode i DNA. Disse ændringer i histonerne er blevet døbt den ”epi-genetiske kode”, som modstykke til DNA’ets ”genetiske kode”. Forandringer i histon-enzymernes normale aktivitet påvirker afkodningen af DNA og kan derfor føre til udvikling af kræft. Denne enzymfamilie er blevet sat direkte i forbindelse med udviklingen af forskellige kræftformer, heriblandt prostatakræft og lymfekræft. Hvis man udvikler selektive stoffer der blokerer disse enzymer, kan man formentlig normalisere processen og forhindre mange kræftformer i at udvikle sig. I dette projekt udvikles stoffer der kan blokere disse enzymer selektivt. Stofferne kan dels give information om hvilken rolle disse enzymer spiller i udvikling af visse kræftformer, men vil kunne føre til nye lægemidler i behandling af kræft.
Projekttitel: Role of CPT1A inhibition in renal ischemia/reperfusion organ injury in mice
Bevillingsmodtager: Søren Nielsen
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Formålet med dette projekt er at undersøge rollen af mitochondriel Carnitine Palmitoyltransferase 1a (CPT1a) i nyre iskæmi/reperfusionsskade gennem undersøgelser af effekten af farmakologisk blokering af CPT1A i en musemodel med bilateral nyrearterieaflukning på nyrefunktionen. Derudover er formålet at undersøge ""mode of action"" af CPT1a blokering på inflammatoriske og immunmodulatoriske effekter. Dette er et helt nyt forskningsområde hvor vi har vist at lipidmetabolisme og CPT1a spiller en afgørende rolle i en række CNS sygdomme som multipel sclerose og depression. Blokering af CPT1a har ekstremt potente effekter i forbindelse med udvikling og revertering af CNS skader. Dette skyldes en kombination af anti-inflammatoriske og immunmodulatoriske effekter p.g.a. af ændret lipoidmetabolisme i mitochondrier. P.g.a. disse effekter er arbejdshypotesen at modulering af disse kan spille en afgørende rolle i forbindelse med iskæmi/reperfusionsskader.
Projekttitel: Antidepressive agents and invasive urinary bladder cancer: Impact on stage at diagnosis, risk of cystectomy, and postoperative prognosis
Bevillingsmodtager: Mette Nørgaard
Institution: Region Midtjylland
Bevilget beløb: 149.495 kr.
Projektbeskrivelse: Dødeligheden efter blærekræft i Danmark er faldende, men er højere end i andre Vesteuropæiske lande. Ca 35% er fortsat i live efter 5 år. Det er velkendt, at forbruget af antidepressiv medicin blandt kræftpatienter er højere end i den øvrige befolkning. Overordnet set har forbruget af antidepressiv medicin i Danmark været stigende. På trods af den udbredte brug af antidepressiv medicin og kendskabet til kræftpatienters psykiske belastning, findes ingen studier på sammenhænge mellem forbrug af antidepressiv medicin og forløbet efter diagnosticering og behandling af blærekræft. Vi ønsker derfor at gennemføre et landsdækkende populationsbaseret registerstudie, der sammenligner forløbet hos blærekræftpatienter, som har indløst recept på antidepressiv medicin med blærekræftpatienter, som ikke har indløst recept. Formålet er at undersøge, om patienter med tidligere eller nuværende brug af antidepressiv medicin diagnosticeres med blærekræft i et senere stadie, venter længere tid på at blive opereret, får flere komplikationer efter operationen og/eller har længere indlæggelsestid samt om deres dødelighed 90 dage hhv. ét år efter operation er højere end blandt andre blærekræft patienter. Studiets resultater vil bidrage med viden om sygelighed og dødelighed hos blærekræftpatienter, der har brugt eller bruger antidepressiv medicin. Information om denne undergruppe af blærekræftpatienter, kan forhåbentlig hjælpe til forbedret diagnostik, behandlig og prognose.
Projekttitel: Sinonasal cancer following occupational styrene exposure: a new signal of human carcinogenesis?
Bevillingsmodtager: Henrik Albert Kolstad
Institution: Region Midtjylland
Bevilget beløb: 139.185 kr.
Projektbeskrivelse: Næsekræft efter udsættelse for styren på jobbet: et nyt signal om forøget kræftrisiko? Signalkræft er sjældne kræftsygdomme, som er stærkt forbundet med udsættelse for specifikke og sjældne påvirkninger i arbejdsmiljøet. Signalkræft har bidraget væsentligt til vores almene forståelse af risikofaktorer for kræft. Næsekræft er en sjælden kræftsygdom. Styren er et vigtigt plastkemikalie, som forårsager kræft i luftvejene hos mus. I glasfiberplastindustrien er få ansatte udsat for høje styrenniveauer, mens hele befolkningen er udsat for meget lave niveauer. Et pågående dansk langtidsstudie af 72.000 glasfiberplastarbejdere siden 1968 har nyligt vist øget hyppighed af næsekræft. I den foreslåede undersøgelse vil vi vurdere om der er holdepunkter for kausal sammenhæng mellem styreneksponering og sinonasal kræft. Vi vil analysere eksponeringsrespons sammenhænge, hvor vi kombinerer flere tusinde styrenmålinger indsamlet siden 1960’erne med detaljeret information om histologiske undertyper af næsekræft og målinger af træstøv, den eneste vigtige konkurrerende faktor. Resultaterne vil kunne bibringe ny viden om risikofaktorer for kræft af betydning også udenfor arbejdsmiljøet.
Projekttitel: Sortilin in microglia reactivity – investigating the mechanism underlying the impairment of neuropathic pain in sortilin knockout mice
Bevillingsmodtager: Christian Vægter
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Dette projekt vil undersøge hvorledes mikroglia, centralnervesystemets immunceller, bidrager til udviklingen og fastholdelse af neuropatisk smerte. Vores forskning har vist, at mus som mangler genet for sortilin (et protein udtrykt i bl.a. nervevæv) ikke udvikler neuropatisk smerte efter nerveskade. I dette projekt vil vi derfor forsøge at forstå, hvorledes sortilin i tilfælde af nerveskade påvirker mikroglia-aktivering og sekretion af signalmolekyler, som vedligeholder inflammation og inducerer smertesignalveje. En øget forståelse af neuronale immunreaktioner efter nerveskade, herunder samspillet mellem immun- og nerveceller, vil forhåbentlig bidrage til udviklingen af bedre behandlingsmuligheder for mange nervesygdomme, som involverer nerveinflammation.
Projekttitel: Søvnforstyrrelser, hypokretin og drømmeaktivitet hos patienter med Lewy body demens
Bevillingsmodtager: Poul Jennum
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 154.650 kr.
Projektbeskrivelse: Lewy Body Demens (LBD) er en af de alvorligste demensformer som karakteriseres af svær dementiel udvikling, bevægeforstyrrelser, voldsomme hallucinationer og søvnforstyrrelser. Vi antager at fællestrækket for denne udvikling skyldes en tidlig sygdomsudvikling omfattende hjernens basale strukturer, herunder hjernestammen. For at undersøge dette vil vi undersøge patienter med LBD med en omfattende undersøgelsesprogram inkluderende PET-MR samt undersøgelse af søvn og vågen (polysomnografi) for at karakterisere søvnforstyrrelser, påvirkning af vågen-søvnregulering, søvnens struktur samt hjernens signalstoffer der regulerer vågenhed (hypocretin). Yderligere vil vi vurdere om de voldsomme hallucinationer som pt plages i virkeligheden skyldes læsion af drømmesøvnen reguleringen og således i virkeligheden skyldes abnorm drømmeaktivitet. Vi søger herved at skabe mulighed for forståelse af sygdommen og i fremtiden give mulighed for bedre behandling.
Projekttitel: Er resistensplasmidoverførsel hos E. coli relateret til serotyper ?
Bevillingsmodtager: Niels Frimodt-Møller
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 144.340 kr.
Projektbeskrivelse: Multiresistente E.coli, dvs producerer en bredspektret betalaktamase (ESBL), udgør et stigende problem i Danmark. ESBL-genet sidder på et plasmid som kan overføres til andre bakterier ved konjugation. I et nyligt studi af E.coli fra urinvejsinfektioner fandt vi, at ESBL-E.coli tilhørte relativt få serotyper sammenlignet med helt følsomem E.coli. I dette projekt vil undersøge konjugation af ESBL-plasmider til følsomme E.coli blandt de 10 hyppigste serotyper. Desuden vil vi undersøge en kollektion af 600 E.coli genomer for samtidig forekomst af gener for serotyper og gener, der er relateret til konjugation. Hvis ESBL-konjugation er relateret til bestemte serotyper vil det give os viden om epidemiologien i spredning af resistensen, som måske kan anvendes til intervention.
Projekttitel: LONG-TERM INCIDENCE OF PULMONARY HYPERTENSION IN PATIENTS WITH CONGENITAL HEART DISEASE: A POPULATION-BASED COHORT STUDY
Bevillingsmodtager: Morten Olsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Medfødte hjertefejl (MH) findes hos cirka 6-10 per 1.000 levende fødte børn og udgør den hyppigste gruppe af medfødte misdannelser. I løbet af de seneste årtier er der sket store fremskridt inden for diagnostik samt medicinsk og kirurgisk behandling af patienter med MH, og populationen af voksne, der lever med MH, er stigende. Mere viden om MH patienters prognose på lang sigt er vigtig for at kunne vurdere kvaliteten af behandlingen og eventuelle behov for yderligere lægelig opfølgning og for at kunne informere patienter og pårørende. Forhøjet blodtryk i lungekredsløbet er en af de potentielle langtidskomplikationer til MH. Denne komplikation fører til øget risiko for bl.a. rytmeforstyrrelser og hjertesvigt. Vi mangler nøjagtige estimater af hyppigheden af denne komplikation hos børn og voksne med MH. Vi vil derfor bruge danske registre til at undersøge hyppigheden af forhøjet blodtryk i lungekredsløbet hos patienter med MH sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Vi vil også forsøge at identificere potentielle MH patientgrupper i særlig høj risiko.
Projekttitel: Acute cholangitis - early ERCP and other predictive factors of outcome
Bevillingsmodtager: Ove B Schaffalitzky de Muckadell
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 86.400 kr.
Projektbeskrivelse: Akut cholangitis (AC) er en betændelsestilstand i galdegangene, opstået som følge af en afløbshindring (typisk en galdesten) og deraf en sekundær bakteriel infektion i galdevejene. Sygdommen kan progrediere til multipel organsvigt og har en rapporteret dødelighed på omkring 10% – trods retmæssig behandling. Faktorer af betydning for prognosen ved AC ønskes nærmere undersøgt. Hjørnestenen i behandlingen af AC er en endoskopisk kikkertbehandling (Endoskopisk retrograd cholangio pancreaticografi, ERCP) med fjernelse af afløbshindringen og drænage af galdevejene. Tidlig ERCP behandling indenfor et bestemt tidsinterval er muligvis associeret med bedre prognose. Andre kliniske faktorer end tidlig ERCP-behandling forventes også at have en prognostisk værdi for sygdommens udfald – disse faktorer omfatter bestemte blodprøver (heriblandt kreatinin, albumin og karbamid), billeddiagnostiske fund og konkurrerende sygdomme,. Vi ønsker at undersøge forholdet mellem tidsintervallet til ERCP behandling og prognosen (mht. organsvigt og død) hos patienter med AC – og derved fastlægge et optimalt tidsinterval for ERCP-behandling, associeret med den bedste prognose for AC-patienter. Desuden ønskes det undersøgt, hvilke sygdomsmarkører som har højest prognostisk værdi for patienter med AC – og som kan bruges til at identificere høj-risiko patienter. Studiet forventes prospektivt og retrospektivt at involvere i alt 835 cases med AC, og bliver dermed et af de største studier indenfor AC.
Projekttitel: The effect of early measles vaccination on morbidity and growth: A randomised trial from Guinea-Bissau
Bevillingsmodtager: Ane Bærent Fisker
Institution: Statens Serum Institut
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Vacciner har forhindret mange smitsomme sygdomme og millioner af dødsfald, men effekterne rækker videre end antaget. Foruden den specifikke effekt har vacciner uspecifikke effekter på immunforsvaret: levende vacciner styrker immunforsvarets evne til at bekæmpe infektioner. Fx sænker den levende mæslingevaccine børnedødeligheden i lavindkomstlande med langt mere, end der kan tilskrives forhindrede mæslingetilfælde. WHO anbefaler mæslingevaccination ved 9-måneders-alderen. Anbefalingen er baseret på antagelsen om, at vaccinen udelukkende beskytter mod mæslinger; der tages ikke højde for vaccinens uspecifikke effekter. I et klinisk forsøg fra perioden 2003-2009 fandt vi, at en ekstra mæslingevaccination ved 4,5 måned sænkede dødeligheden med 30% når børnene fulgtes til 3-års alderen. Siden studiet blev gennemført, er vaccinationsprogrammet i Guinea-Bissau ændret. Vi undersøger aktuelt effekten af tidlig mæslingevaccination på børnesundheden under de nye omstændigheder. I dette studie får halvdelen af 3750 børn i Guinea-Bissau en ekstra mæslingevaccination ved 4,5-måneders-alderen, mens alle vaccineres som vanligt ved 9-måneders-alderen. Vi vil undersøge, om der er øget vækst samt færre sundhedscenterkonsultationer for børn, som har fået den ekstra mæslingevaccine sammenlignet med dem, der ikke har, når begge grupper følges op til 9-måneders-alderen. Studiet vil undersøge mæslingevaccinens uspecifikke effekter og øge forståelsen af vacciners effekt på generel sundhed.
Projekttitel: Impaired fasting glucose, diabetes mellitus and metabolic syndrome among HIV infected patients in Guinea-Bissau - an upcoming double burden of disease?
Bevillingsmodtager: Alex Lund Laursen
Institution: Region Midtjylland
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Afrika syd for Sahara er den region i verden, der er mest berørt af HIV-epidemien. Der findes to former for HIV (HIV-1 og HIV-2). I det vestafrikanske land Guinea-Bissau, stiger antallet af HIV-1-inficerede personer, mens belastningen af HIV-2 er den højeste, der nogensinde er rapporteret. Sukkersyge forventes at blive et større sundhedsproblem i Afrika i de kommende år. Der er grund til at tro, at der er en sammenhæng mellem det at være HIV-smittet og udvikling af sukkersyge. Både sekundære infektioner hos HIV-smittede patienter og den medicin, der bruges til at behandle HIV, har vist sig at kunne medføre insulinresistens. Vi har for nylig fundet, at nydiagnosticerede ubehandlede HIV-patienter har en øget hyppighed af sukkersyge sammenlignet med raske individer i Guinea-Bissau. Vi ved kun lidt om årsagen til den forøgede forekomst af sukkersyge blandt HIV-smittede patienter i Guinea-Bissau. I dette studie vil vi evaluere fysiologiske og biokemiske forstyrrelser hos HIV-patienter med forhøjede og normale værdier af fastende blodsukker for at identificere risikofaktorer for sukkersyge blandt nydiagnosticerede HIV patienter. Desuden vil vi undersøger, om sCD36 (et ikke-cellebundet glykoprotein) er en brugbar markør for sukkersyge hos HIV-smittede i Bissau. Vores studie vil være med til at belyse sammenhængen mellem HIV og sukkersyge og dermed skabe fundament for bedre behandling af HIV og sukkersyge i Guinea-Bissau.
Projekttitel: Antiplatelet and vascular effects of aspirin in healthy persons and patients with type 2 diabetes
Bevillingsmodtager: Per Løgstrup Poulsen
Institution: Region Midtjylland
Bevilget beløb: 150.011 kr.
Projektbeskrivelse: Personer med type 2 sukkersyge har en 2-4 gange højere risiko for at få hjertekarsygdomme sammenlignet med personer uden sukkersyge. Dette er en vigtig del af forklaringen på hvorfor patienter med type 2 sukkersyge dør tidligere end baggrundsbefolkningen. Acetylsalicylsyre (f.eks Hjertemagnyl, Aspirin) bruges til at forebygge hjertekarsygdom, da det modvirker blodpladernes evne til at klumpe sammen og danne blodpropper. Medicinen har vist sig at kunne reducere risikoen for nye tilfælde af blodpropdannelse hos sukkersygepatienter med hjertekarsygdom, men der er i dag delte meninger om effekten hos sukkersygepatienter uden kendt hjertekarsygdom. Acetylsalicylsyre indtages en gang dagligt. Nye studier hos patienter med type 2 sukkersyge og kendt hjertekarsygdom tyder på, at effekten aftager i løbet at doseringsdøgnet således, at blodpladerne genvinder deres evne til at danne blodpropper kort tid før indtagelsen af den næste tablet. Dette kunne hænge sammen med, at sukkersygepatienter danner nye blodplader i et højere tempo end raske og derfor har en gruppe af blodplader, der ikke bliver blokeret af acetylsalicylsyre. Vi vil undersøge acetylsalicylsyres effekt på blodplader samt omsætningen af blodplader (nydannelsen af blodplader) tidligt og sent i et 24 timers doseringsinterval hos patienter med type 2 sukkersyge uden kendt hjertekarsygdom. Resultaterne kan medvirke til at forbedre den forebyggende behandling til patienter med type 2 diabetes.
Projekttitel: Lifestyle during pregnancy and risk of genital malformations in sons
Bevillingsmodtager: Cecilia Høst Ramlau-Hansen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 195.840 kr.
Projektbeskrivelse: Kryptorkisme (testiklerne findes ikke i pungen) og hypospadi (ufuldstændig udvikling af urinrøret og penis) udgør 2 af de hyppigste medfødte misdannelser af kønsorganerne hos drengebørn. Årsagen til udviklingen af hypospadi og kryptorkisme forbliver i vid udstrækning ukendt, men rygning, overvægt, alkohol- og kaffeindtag under graviditeten er mistænkt for at være vigtige medvirkende faktorer. De eksisterende undersøgelser af livsstilsfaktorer under graviditeten og risikoen for at få et barn med en af tilstandene har været utilstrækkelige og upræcise. Vi vil derfor gennemføre det hidtil største studie gennem sammenkobling af unikke oplysninger fra 2 danske fødselskohorter med i alt 75.000 mor-søn-par, og flere danske sundhedsregistre. Vores projekt vil tilføre betydningsfuld viden på området og kan forhåbentlig bruges i fremtidig rådgivning af gravide kvinder. De fleste børn med kryptorkisme og hypospadi opereres tidligt i barndommen men oplever i høj grad langsigtede fysiske og psykosociale konsekvenser af tilstanden. Kryptorkisme er vist at øge risikoen for lav sædkvalitet og infertilitet i voksenlivet mens både hypospadi og kryptorkisme er associeret med højere risiko for testikelkræft. Man vil ved identifikation af risikofaktorer kunne sænke risikoen for udvikling af hypospadi og kryptorkisme og således potentielt kunne forebygge kræft hos yngre mænd, forbedre fertiliteten og sænke de personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser af at være født med en af tilstandene.
Projekttitel: The Education Composition’s Effect on Life Expectancy
Bevillingsmodtager: Vladimir Canudas-Romo
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Kvinders middellevetid er i 2015 4,2 år længere end mænds, en forskel som FN regner med falder til 3,4 år i 2050. Simplificeret sagt beregnes fremskrivninger af middellevetiden på baggrund af historiske tendenser. Disse fremskrivninger tager således ikke højde for store udsving i helbredsdeterminanter i dag, der først påvirker dødeligheden nogle år inde i fremskrivningsperioden. En sådan helbredsdeterminant er uddannelse, idet der er en stærk association mellem lang uddannelse og et længere liv. Effekten af uddannelsesniveauet først aflæses i dødeligheden mange år senere, da individer typisk får deres uddannelse i en tidlig alder. Siden 2003 har flere kvinder end mænd taget en lang videregående uddannelse. I 2013 var der 40 % flere kvinder end mænd der afsluttede en lang videregående uddannelse. Studiets hypotese er at denne udvikling i uddannelsesfordelingen øger forskellen i middellevetiden kønnene imellem. Vi tester denne hypotese med uddannelses-stratificeret data fra Danmarks Statistik hvor forskellige scenarier for fremtidig uddannelsesniveau opstilles.
Projekttitel: Timing of renal replacement therapy and long-term risk of death and chronic kidney disease in intensive care unit patients with acute kidney injury
Bevillingsmodtager: Lars Pedersen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Kritisk syge medicinske og kirurgiske patienter behandlet på intensiv afdelinger er i høj risiko for at udvikle akut nyresvigt. Det er vist at udvikling af akut nyresvigt giver en betydeligt dårligere prognose både på kort og lang sigt. Behandlingen af svært nyresvigt er dialyse, men der hersker tvivl blandt læger om hvornår det er bedst at begynde behandlingen. Dialyse kan være livredende, men er også en potentiel farlig behandling. Mindre studier har tidligere antydet det kunne være en fordel at begynde dialyse tidligt, men de har været præget af forskelligheder og har fulgt patienterne i en kort periode. Ved at fastlægge det bedste tidspunkt for dialyse af kritisk syge patienter, kan man måske øge deres chancer for at overleve og mindske deres risiko for at udvikle kroniske sygdomme på længere sigt. Formålet med dette studie er at fastlægge det optimale tidspunkt for opstart af dialyse ved at undersøge alle kritisk syge patienter, der er blevet behandlet med dialyse i en 9-årig periode på Intensiv Afdelingen, Aarhus Universitet Hospital, Skejby. Vi vil med registre følge dem 5 år frem og undersøge om der er forskel på de patienter, der startede dialyse tidligt i forhold til sent og undersøge om der er forskel i dødelighed og udvikling af kronisk nyresvigt.
Projekttitel: Assisted spinal cord regeneration: An experimental study in an acute partial spinal cord injury model in rats
Bevillingsmodtager: Cody Eric Bünger
Institution: Region Midtjylland
Bevilget beløb: 154.650 kr.
Projektbeskrivelse: Rygmarvsskade er en alvorlig tilstand, der for mange patienter betyder livslang paralyse af enkelte eller flere lemmer. Foruden den direkte skade der sker ved traumet af rygmarven, forsøger immunsystemet at inddæmme skaden hvilket har den negative effekt at nervefibrene i rygmarven får sværere ved at regenerere og vokse sammen igen. Behandlingen i dag begrænser sig primært til genoptræning hvilket er en dyr behandling da der foruden genoptræningsomkostninger, og tabt arbejdsfortjenester ses et øget forbrug af medicin hos patienterne. Enkelte behandlinger for at dæmpe den sekundære skade i form af steriod injektioner omkring rygmarven er forsøgt, men viser ikke resultater der er kurative. Der er derfor behov for yderligere forskning inden for området omkring kurative behandlinger af rygmarvsskader. I dette eksperimentelle projekt vil der udøves forsøg på rotter. Rotterne skal have implementeret en såkaldt ”guidance sheath” der er en kanal der omslutter den beskadigede del af rygmarven. Kanalen skal guide de beskadigede fibre til at vokse sammen med de fibre som de var tilsluttet før skaden. For at hæmme den den sekundære aktivering af immunsystemet vil der i kanalen indsættes genterapeutiske lægemidler, kendt som miRNA. De genterapeutiske midler kan inaktivere de aktiverede immunceller og derved fremme regenerationen. Håbet med projektet er at lede forskningen tættere på et gennembrud inden for kurativ behandling af rygmarvsskadede patienter.
Projekttitel: Cerebellum in Parkinson´s disease – a stereological study
Bevillingsmodtager: Bente Pakkenberg
Institution: Bispebjerg Hospital
Bevilget beløb: 154.650 kr.
Projektbeskrivelse: Multiple System Atrophy (MSA) er en sjælden neurologisk lidelse, som man ved meget lidt om. Det er en hastigt fremadskridende sygdom med dødelig udgang, og der eksisterer på nuværende tidspunkt ingen behandling der kan kurere eller bremse sygdommen. De første symptomer viser sig som regel efter det 40. leveår, og den gennemsnitlige debutalder er 52-55 år. Døden indtræffer efter 5-10 år. Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital er en mindre forskningsafdeling, der beskæftiger sig fuld tid med videnskabeligt arbejde indenfor hjerneforskning. Forskningen indenfor MSA er særdeles mangelfuld, og i det hele taget er kendskabet til kvantitative forandringer i hjernen ved MSA næsten ukendt. Ved hjælp af de såkaldte stereologiske teknikker vil vi med vores forskningsprojekt lægge vægt på lillehjernen og vurdere graden af nervecelletab i denne region, da symptomer fra lillehjernen er en vigtig del af symptomkomplekset. Med øget viden om de patologiske forandringer i hjernen ved MSA er det håbet, at man en dag vil kunne komme tættere på behandlingsforsøg.
Projekttitel: Towards new treatment for cognitive disorders - The first selective ligands for the nicotine acetylcholine receptor α7 β2 subtype
Bevillingsmodtager: Bente Flensborg Frølund
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 172.800 kr.
Projektbeskrivelse: Alzheimers sygdom er en uhelbredelig neurodegenerative sygdom. Den er langt den hyppigste demenssygdom og er årsag til to ud af tre tilfælde af demens hos ældre. Opkoncentrering af proteinet β-amyloid (Aβ) anses for at være kendetegnende for Alzheimers sygdom (AD) og ansvarlig for degenerering af neuroner. En ny, α7 indeholdende, nicotin acetylcholine receptor (AChR) subtype (α7β2) er identificeret i human hjerne og vist at være særligt sårbar overfor meget lave koncentrationer af proteinet Aβ. Dette indikerer at denne receptor subtype kan være ansvarlig for de kognitive forstyrrelser der observeres hos Alzheimer patienter. Den videre afklaring af den fysiologiske rolle og terapeutiske muligheder for α7β2 nAChR subtypen i udviklingen af Alzheimer er begrænset af manglen på stoffer, selektive for netop α7β2 nAChR subtypen. Målet for projektet er at udvikle stoffer der kan aktivere α7β2 nAChR subtypen uden at interagere med de øvrige nAChR subtyper der er tilstede i hjernen. Baseret på allerede opnået viden indenfor nAChR vil vi, i samarbejde med computerkemikere og farmakologer, designe og fremstille stoffer der selektivt rammer α7β2 nAChR. Udover det indlysende terapeutiske potentiale i lidelser som Alzheimer’s og andre former for demens, vil udvikling af selektive stoffer kunne anvendes som redskaber til studier rettet mod demens og dermed bibringe ny viden om processerne bag indlæring og hukommelse.
Projekttitel: Graviditetsudkomme for kvinder med type 1 diabetes - et landsdækkende registerbaseret studie
Bevillingsmodtager: Tine Clausen
Institution: Hillerød Sygehus
Bevilget beløb: 123.720 kr.
Projektbeskrivelse: I Danmark udgør kvinder med type 1 diabetes 0,3% af de fødende, men på baggrund af en stigende forekomst af type 1 diabetes blandt børn, forventes andelen at stige de kommende år. Graviditet hos kvinder med type 1 diabetes er behæftet med øgede risici for både mor og barn i form af bla. en forhøjet spædbarns dødelighed, et øget antal misdannelser samt højere forekomst af svangerskabsforgiftning og akut kejsersnit. I 1989 satte St. Vincent-deklarationen det mål, at man indenfor en 5-årig periode ville tilstræbe, at graviditetsudkommet hos gravide med type 1 diabetes skulle være sammenligneligt med baggrundsbefolkningens, men tidligere studier fra Danmark, Holland, Sverige og Finland tyder på, at dette mål langt fra er nået. Vi ønsker på baggrund af en veldefineret gruppe af kvinder med kendt type 1 diabetes under graviditet at validere diagnosen ”type 1 diabetes i graviditet” baseret på data fra de danske registre. Herefter ønsker vi med udgangspunkt i de landsdækkende registerdata at beskrive udviklingen af graviditetsudkommet blandt kvinder med type 1 diabetes i perioden 1977 til 2010. Et studie, som på denne måde følger udviklingen over flere årtier, er ikke lavet tidligere. Det har potentiel stor betydning for fremtidig forskning indenfor området graviditet og diabetes og det udgør en unik mulighed for en målrettet indsats omkring graviditet og fødsel blandt kvinder med type 1 diabetes i Danmark.
Projekttitel: Generation of Prodrugs of Histone Deacetylase Inhibitors
Bevillingsmodtager: Christian Adam Olsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Regulering af gener ved modulering af enzymatisk aktivitet på det epigenetiske niveau er en lovende mekanisme i forbindelse med cancer og andre genetisk relaterede sygdomme. Specielt hæmning af en særlig klasse enzymer kaldet histone deacetylaser (HDAC’er) er blevet udforsket i de senere år, og det første kemoterapeutiske lægemiddel i denne klasse (vorinostat) blev godkendt af amerikanske Food and Drug Administration (FDA) i 2006. Siden er fire yderligere HDAC hæmmere blevet godkendt til cancerbehandling, hvilket understreger mekanismens potentiale. I nærværende projekt vil vi tage udgangspunkt i et naturstof, azumamide, som har vist sig at hæmme klasse-1 HDAC’er med nanomolær potens i enzymatiske assays in vitro. Det har dog vist sig, at naturstofferne i sig selv ikke har aktivitet i cellebaseret kontekst, hvilket kan skyldes begrænset gennemtrængning af cellemembranen. Vi foreslår derfor at syntetisere og undersøge effekten af prodrug-analoger af azumamide stoffet. Strukturelt har dette stof ideelle egenskaber for den udviklingsprocess der her foreslås, da en række analoger effektivt kan syntetiseres kemisk på modulær vis, hvilket giver mulighed for nemt at udforske en række forbindelser af bred kemisk diversitet. De udviklede stoffer vil finde anvendelse som prober indenfor udvikling epigenetisk cancer behandling.
Projekttitel: Orphan receptor pharmacological tool compounds - Keys to new physiological functions and future therapies
Bevillingsmodtager: David Gloriam
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: G-protein-koblede receptorer (GPCRer) udgør den største receptor superfamilie i mennesker, og spiller en central rolle i formidlingen af et utal af fysiologiske funktioner. Som en naturlig følge heraf er en forstyrrelse af GPCRer, G-proteiner eller deres regulatoriske medspillere forbundet med fysiologisk dysfunktion og sygdom. Faktisk, er GPCRer den som den største andel medicinalstoffer rammer. På trods at dette er det fysiologiske signalstof stadig ukendt for 128 humane GPCRer. Disse benævnes som orphan GPCRer, og udgør et væld af uudforsket biologi med et stort potentiale til at påvirke menneskets fysiologi og sygdomme. I indeværende projekt vil vi ved computerbaseret lægemiddeldesign forsøge at finde potente og selektive stoffer som redskaber til karakterisering af 20 udvalgte orphan receptorer. Dette vil muliggøre indsamling af ny viden om receptorens formål, struktur og mekanisme.
Projekttitel: Studies on the role of interleukin-10 in the protective effect of angiotensin AT2-receptor stimulation in a model of neuromyelitis optica spectrum disorder
Bevillingsmodtager: Ulrike Steckelings
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 129.600 kr.
Projektbeskrivelse: Neuromyelitis optica-sygdomsspektrum (NMOSD) er en kronisk sygdom i centralnervesystemet (hjerne og rygmarv (CNS)), som kan medføre svær invalidering. En specifik biomarkør ved NMOSD er antistof mod en astrocytcelle vandkanal, aquaporin-4 (AQP4). Antistoffet AQP4-IgG forårsager astrocytskade ved komplementafhængig binding til AQP4. Der findes ingen kurativ behandling for NMOSD. Vi har tidligere etableret en dyremodel for NMOSD og påvist, at AQP4-IgG fra NMOSD patienter, efter indsprøjtning i rygmarvsvæsken og hjernen, medførte tegn på NMOSD. Stimulation af den såkaldte Angiotensin II type 2 receptor (AT2R) er påvist at have en beskyttende effekt på en række sygdomme, deriblandt sklerose. Vi har studeret den beskyttende effekt ved stimulation af AT2R i en veletableret musemodel. Vores forløbelige resultater viser, at stimulering af AT2R mindsker tegnene på NMOSD. Denne beskyttende effekt var forbundet med opregulering af immunforsvarets signalprotein interleukin-10 (IL-10). Hovedformålet med dette projekt er at afklare, om en stigning i IL-10 er årsagen til den beskyttende virkning, og at påvise, hvilken CNS celletype der står for IL-10 produktionen. IL-10-defekte mus og IL-10 rige mus bliver anvendt sammen med histologiske og molekylærbiologiske metoder. Sammenfattende vil projektet have betydning for vores
Projekttitel: Identification of the type I IFN producing cell types in genital herpes
Bevillingsmodtager: Søren Riis Paludan
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Genital herpes er en smitsom sygdom forårsaget af herpes simplex virus type 2 (HSV-2). Det medfødte immunsystem er afgørende for bekæmpelse af infektioner, herunder HSV-2-infektion, og vi rapporterede for nyligt, at type I-interferoner (IFN) spiller en central rolle i kontrollen af denne infektion (Iversen et al, Nature Immunology, in press). På trods af dette, er celletypen, der producerer type I IFN'er under genital herpes fortsat ukendt. I dette projekt vil vi bruge en musemodel for genital herpes til at identificere IFN producerende celler i skeden under HSV-2-infektion. Til det formål vil vi bruge IFN-beta reporter mus, og anvende state-of-the-art metoder, herunder Fluidigm og flowcytometri. Projektet vil føre til øget forståelse af de mekanismer, der styrer kroppens forsvar mod en alvorlig seksuelt overført sygdom.
Projekttitel: The Association of Coronary Plaque Characterization using Fixed and Adaptive HU Thresholds by Multidetector Computed Tomography
Bevillingsmodtager: Klaus Fuglsang Kofoed
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 154.650 kr.
Projektbeskrivelse: Hjertekarsygdomme er i dag den hyppigste årsag til død globalt og næsthyppigste i Danmark. Over 150.000 danskere har iskæmisk hjertesygdom, der er den hyppigste hjertekarsygdom. Iskæmisk hjertesygdom er oftest forårsaget af karforsnævring af hjertets koronarkar, hvori der dannes et plaque grundet fedt-, kalk- og kolesterolaflejringer. Sammensætningen af et plaque har stor betydning for dets stabilitet og risikoen for ruptur, der kan føre til en blodprop. Det er derfor afgørende at kunne bestemme sammensætningen af plaques. Multidetektor Computed Tomography (MDCT) giver en optimal spatial opløsning og er den eneste non-invasive metode til bestemmelse af et plaques sammensætning. Den traditionelle metode til vurdering af plaquesammensætning anvender foruddefinerede faste tærskelværdier på Hounsfield Unit (HU) skalaen til at differentiere mellem forskellige vævstyper. På grund af fortynding af kontraststoffet i karret, har denne metode væsentlige begrænsninger. En ny metode er derfor blevet udviklet til en mere pålidelig vurdering af plaquesammensætningen. Vores formål er at undersøge associationen mellem de to metoder til bestemmelse af plaquesammensætningen i en intermediær-risiko population med 270 forsøgspersoner, der præsenterer sig med brystsmerter uden kliniske tegn til akut koronarsyndrom. Resultater fra projektet kan bidrage til både risikostratificering og en forbedret non-invasiv vurdering af plaquesammensætning.
Projekttitel: Effekten af tranexamsyre på blødning, operationstider og komplikationer ved elektiv rygkirurgi - et dobbelt blindet randomiseret studie
Bevillingsmodtager: Mikkel Østerheden Andersen
Institution: Region Syddanmark
Bevilget beløb: 118.039 kr.
Projektbeskrivelse: De hyppigste operationer i lænderyggen er for degenerative forandringer som forsnævring af rygmarvskanalen (spinal stenose) og diskusprolaps. Det er vigtigt under en operation at kunne kontrollere blødning. For at kunne mindste blødning under operationer kan kirurgen anvende forskellige medikamenter heriblandt tranexamsyre. Dette forstærker kroppens evne til at standes blødning. Få studier har undersøgt effekten af tranexamsyre under mindre rygoperationer, men resultaterne herfra tyder på en reduktion af blødningsmængden. Vi vil gennemføre et projekt, hvor vi undersøger om tranexamsyre har effekt på operationstiden antallet af kompliaktioner og blødningsmængden under operationer for diskusprolaps og spinalstenose. Patienter med operationskrævende diskusprolaps eller spinalstenose blvier tilfædigt fordelt til at skulle modtage tranexamsyre eller saltvand under operationen. Vi mener, at patienter har fordel af, at blodtabet under operationen mindskes og at operationstiden forkortes. Samtidig er en forebyggelse af komplikationer med til at forøge patientsikkerheden.
Projekttitel: Validity of the qSOFA score to identify severely ill patients among patients with suspected infection in an Emergency Department
Bevillingsmodtager: Annmarie Touborg Lassen
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 129.600 kr.
Projektbeskrivelse: Prognosen for patienter med akut svær infektion er afhængig af tidlig og målrettet behandling. Få kliniske tegn samlet i en score (kaldet qSOFA) ser i foreløbige amerikanske studier ud til at være effektiv til at identificere om patienter med mistænkt infektion enten har eller udvikler svær sygdom. Scoren der er baseret på patientens grad af bevidsthed, vejrtræknings frekvens og blodtryk er indtil nu ikke evalueret i en akut medicin klinisk relevant sammenhæng. Formål: At beskrive gyldigheden af qSOFA til at identificere akutte patienter med mistænkt infektion, der har eller udvikler alvorlig sygdom. Metode: Et kohorte studie med patienter med mistænkt infektion i akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital i perioden 1/4 2012 og 1/4 2015 hvor oplysninger om kliniske symptomer, blodtryk, vejrtrækningsfrekvens, bevidstheds niveau etc. er systematisk registreret. Det forventes at inkludere 23.000 patient forløb i studiet. 3800 af disse patienter forventes at have været alvorligt syge enten ved ankomst eller under indlæggelsen (død under indlæggelse, to eller flere organsvigt, længerevarende ophold på intensiv afdeling eller en udskrivningsdiagnose der angiver svær sepsis). Perspektiv: En velfungerende, valid og enkel klinisk score kan bedre klinikerens mulighed for at identificer de mest syge patienter hurtigt. Dermed kan deres prognose forbedres.
Projekttitel: The role of mTOR in the inflammatory alterations and antidepressant response following ketamine in a genetic rat model of depression
Bevillingsmodtager: Cecilie Bay-Richter
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Depression er en alvorlig lidelse med en livstidsrisiko på 16%. Førsteliniebehandlingen med antidepressive midler har først en effekt efter flere uger til måneder og medfører kun tilfredsstillende behandling hos omkring 40% af patienterne. Ketamin er et nyt potent og hurtigtvirkende antidepressivum med potentiale til at overvinde flere klinisk velkendte problemstillinger ved den konventionelle antidepressive behandling. Hverken sygdomsprocesserne bag depression eller virkningsmekanismen bag ketamin er fuldt klarlagte. I de senere år har flere studier dog vist, at inflammation i hjernen er en mulig årsag til depression. I denne sammenhæng er det interessant, at ketamin har en effekt på mange af de samme molekyler i nervecellerne, som ligeledes påvirkes af inflammation. For at forstå disse komplekse sammenhænge er det derfor vigtigt at forstå ketamins virkningsmekanisme. Specielt vigtigt er proteinet Mammalian Target of Rapamycin (mTOR), der bl.a. findes i hjerneceller. mTOR regulerer mange vigtige processer, der er associeret til depression, inflammation og ketamins virkningsmekanisme. Flere uafhængige studier har opnået forskellige resultater i mTORs rolle i ketamins virkningsmekanisme, og studiets primære formål er således at bestemme denne. Ligeledes vil vi klarlægge rollen af mitogen activated protein kinase phosphatase (MKP-1), et protein, der regulerer aktiviteten af mTOR og formentlig påvirkes af inflammation. Dette gøres i velvaliderede adfærdsmodeller for depression.
Projekttitel: Anti-reumatiske lægemidlers effekt på trombocytfunktionen
Bevillingsmodtager: Mads Nybo
Institution: ODENSE UNIVERSITETS HOSPITAL
Bevilget beløb: 118.565 kr.
Projektbeskrivelse: Leddegigt er en hyppig sygdom, der rammer 1% af befolkningen. Patienter med leddegigt har øget risiko for tidlig død sammenlignet med raske personer, hvilket især skyldes øget forekomst af hjertekarsygdom. Ved hjertekarsygdommen ses åreforkalkning, der i værste tilfælde kompliceres af en blodprop. En blodprop opstår ved sammenklumpning af blodplader. Blodpladehæmmere gives derfor typisk som forebyggende behandling hos patienter med høj blodproprisiko. Men nogle af de lægemidler, som anvendes til patienter med leddegigt, såkaldte antireumatiske lægemidler, har udover effekt på leddene også vist sig at forebygge hjertekarsygdomme. Årsagen er endnu ukendt. Hvis disse lægemidler har en direkte effekt på blodpladers evne til at klumpe sammen, vil de kunne nedsætte risikoen for dannelsen af en blodprop. Dette er ikke systematisk undersøgt. Formålet med dette studie er derfor at undersøge antireumatiske lægemidlers effekt på blodpladefunktionen, hvilket undersøges ved 96-brøndsaggregometri, hvor lægemidlet tilsættes til blod fra raske personer og sammenholdes med blodpladefunktionen uden tilsat lægemiddel. Det er vigtigt at få belyst, hvorvidt antireumatiske lægemidler påvirker blodpladefunktionen, da det vil kunne bidrage til forståelsen af, hvorfor nogle af disse lægmidler reducerer risikoen for hjertekarsygdomme. Derudover vil det bidrage til vigtig viden om behov for og eventuel risiko ved samtidig behandling med antireumatisk medicin og blodpladehæmmere.
Projekttitel: Sikker medicinering af neonatale og småbørnspatienter (Safe Excipient Exposure in Small ChildreN - The SEEN-study)
Bevillingsmodtager: Helle Holst
Institution: BISPEBJERG HOSPITAL
Bevilget beløb: 123.720 kr.
Projektbeskrivelse: Små børn får i op til 60% af tilfældene lægemidler, der ikke er godkendt til deres alder. Et af problemerne er at små børn ikke kan indtage piller, og derfor fremstilles der ofte magistrale lægemidler på flydende form. Disse lægemidler kan indeholde skadelige tilsætningsstoffer, der ikke altid kan nedbrydes hos det lille barn, hvis nedbrydningsveje endnu er umodne. Især de svært syge spædbørn og småbørn, der ofte må behandles med mange lægemidler, er særligt udsatte. Et hyppige skadeligt konserveringsmiddel er etanol, der kan medføre en alkoholforgiftning, skade centralnervesystemet, føre til problemer med muskelkontrol, synsproblemer og give hjerteanfald. Andre hyppige tilsætningsstoffer er sødemidler, der kan påvirke saltbalancen i blodet og give hjerte/lungeproblemer, samt ændre kroppens insulinfølsomhed og evt. sukkersyge. Formål: at opgøre mængden af tilsætningsstoffer i 200 børn, som får mere end 5 lægemidler, grupperet efter alder og sygdomsområde. Antal lægemidler opgøres: hvor ofte, hvor meget, hvordan og indholdet af tilsætningsstoffer. De statistiske analyser skal afdække mængden af disse tilsætningsstoffer i barnet pr. dag. Studiet vil også kigge på, om der er et særligt sygdomsområde, hvor småbørnene oftere modtager lægemidler med høje mængder af de nævnte tilsætningsstoffer. Studiet vil formidle resultaterne til både myndighederne i Danmark og internationalt, så man i fremtiden kan fremstille mere sikre lægemidler til denne sårbare patientgruppe.