Du er her: Forside Forskning og innovation Tilskud til forskning og innovation Hvem har modtaget tilskud? 2016 Bevillinger til Forskeruddannelse uden for universiteterne fra Det Frie Forskningsråd, oktober 2016

Bevillinger til Forskeruddannelse uden for universiteterne fra Det Frie Forskningsråd, oktober 2016

Det Frie Forskningsråd uddeler otte ph.d.-stipendier for i alt 20,5 millioner kroner under virkemidlet ”Forskeruddannelse uden for universiteterne”. Bevillingsmodtagerne fremgår af listen nedenfor.

Bevillingerne har til formål at styrke forskeruddannelse på offentlige forskningsinstitutioner uden for universiteterne og give forskertalenter med base uden for universiteterne mulighed for at indlede en forskerkarriere.

Ansøgere vil modtage skriftligt svar hurtigst muligt.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer af de angivne beløb. 


Projekttitel: The role of interactions between Nordic peacekeepers and local elites in implementing 'civil' peace in Bosnia and Herzegovina between 1995 and 2004
Bevillingsmodtager: Jakob Brink Rasmussen
Institution: Forsvarsakademiet
Bevilget beløb: 2.313.624 kr.
Projektbeskrivelse: International forskning i Bosnien-Herzegovinas politiske problemer efter afslutningen på krigen i 1995 har primært koncentreret sig om de mange - og ofte små - internationale civile organisationers indflydelse på genopbygningen af freden. En vigtig observation er, at de internationale civile organisationer har påvirket freden forskelligt fra sted til sted. Forskningen har kun i mindre grad undersøgt fredsbevarende soldaters rolle i fredsbygningen, uanset at der var op til 60.000 NATO-ledede soldater tilstede i op til 10 år. Soldaternes opgave var ikke kun at forhindre en ny krig. Efterhånden blev de mere og mere inddraget i genobygningen af ’civil’ fred. Projektet undersøger de fredsbevarende soldater fra hhv. Danmark, Norge og Sverige, der var indsat i og omkring den politisk og etnisk komplekse by Doboj. Det analyserer, hvordan soldaterne reagerede på indsættelsesområdets særegenhed og undersøger derudover, hvilken rolle deres daglige interaktioner med lokale magteliter spillede for realiseringen af fred i netop dette område. Det gøres dels ved at analysere soldaternes egne arkiver og udsagn samt ved at trække på teorier om intervenerende styrkers påvirkning på og af deres missionsområde. Projektet afdækker således, hvordan og i hvilken grad der opstod en såkaldt ’hybrid’ form for fred i Doboj. Resultaterne gøres til genstand for en diskussion af hhv. NATO’s rolle i Bosnien-Herzegovina og den eksisterende teori.


Projekttitel: Weakness in Architecture; Changing Spatial Environments and Tectonics
Bevillingsmodtager: Karianne Halse
Institution: Arkitektskolen Aarhus
Bevilget beløb: 2.394037
Projektbeskrivelse: Naturens kræfter påvirker og ændrer arkitekturen. Fra arkitektens side er en bygnings idealtilstand ofte, når den lige er blevet bygget og fremstår som på tegningen. For at opretholde dette statiske billede kræves en kontant tilførsel af energi og ressourcer. Dette for at modvirke forvitring og slitage fra f.eks. vind og vejr. Forskningsprojektet ønsker at gå i dialog med påvirkningerne fra omgivelserne. I stedet for at tænke bygninger som et objekt, der ikke må påvirkes og ændres, tilstræbes en procesorienteret tilgang. Her betragtes bygning og landskab som ét sammenhængende system, der er i konstant forandring. Formålet er at udvikle og udfolde de arkitektoniske potentialer ved at omfavne påvirkninger og ændringer fra naturen. Det vil øge kvaliteten, det ressourcemæssige fodaftryk og levetiden på bygningerne. I stedet for at modarbejde ydre påvirkninger med rigid modstand forskes der i, hvordan svagheder kan imødekomme kræfterne. Det vil kunne bidrage med en øget tilpasningsevne til de dynamiske omgivelser. Fremtidige påvirkninger og ændringer indtænkes som en del af arkitekturen. Modsat at en bygning har én ideal tilstand, vil den her ændres over tid. Derved består denne af en række tilstande over tid, som hver især besidder rumlige kvaliteter. Projektet udvikles igennem en række videnskabelige og kunstneriske forsøg og fysiske eksperimenter.


Projekttitel: Securing investments in extractive spaces: the case of coal in Colombia
Bevillingsmodtager: Line Jespersgaard Jakobsen
Institution: DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier
Bevilget beløb: 2.575.130 kr.
Projektbeskrivelse: Ph.d.-stipendiet undersøger brugen af forskellige sikkerhedspraksisser i udvindingsindustrien med henblik på at analysere, hvordan disse former for sikkerhed påvirker udvindingsfirmaers legitimitet og accept fra lokalområdet. Studiet undersøger kulsektoren i Colombia og via etnografisk feltarbejde omkring to kulminer i to forskellige regioner vil forholdet mellem lokalbefolkningen og mineselskaberne undersøges dybdegående. Formålet er at se på både brugen af 'hårde' sikkerhedsmetoder (herunder vold, trusler, militarisering, bestikkelse, bevogtning og indhegning) og 'bløde' sikkerhedspraksisser (herunder lokale udviklingsprogrammer, involvering af lokalbefolkningen, uddannelsestilbud). Det overordnede forskningsspørgsmål lyder: Hvordan sikres investeringer i den Colombianske kulsektor, og hvordan påvirker disse former for sikkerhed den daglige etablering af udvindingsvirksomheders sociale licens til at operere? Teoretisk vil ph.d.'en bygge på en blanding af antropologiske forståelser af sikkerhed og naturressourceudvinding.


Projekttitel: Long-term variability in the warm currents of the North Atlantic Ocean
Bevillingsmodtager: Line Skøtt Nicolaisen (bevillingen er frasagt)
Institution: GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Bevilget beløb: 2.481.120 kr.
Projektbeskrivelse: Vi observerer disse år markante klimaforandringer. Den globale temperatur stiger, og særligt områderne i Arktis er følsomme overfor de forandringer smeltende Indlands- og havis medfører. Golfstrømmen spiller hér en vigtig rolle. Den har ’til opgave’ at føre varme mod nord og giver os et mildt klima i Nordvesteuropa trods den høje breddegrad. Men Golfstrømmen fungerer kun effektivt, hvis den bliver ’trukket’ mod nord ved at synke til bunds – det vi kalder dybvandsdannelse. Områderne for dybvandsdannelse er dog beliggende nær Indlandsisen og havisen. Og bliver temperaturen i den varme Golfstrøm for høj, kan det generere så meget ferskvand fra smeltende is med det resultat, at dybvandsdannelsen mindskes. Så den globale opvarmning truer ikke kun med stigende havniveau, en mulig konsekvens kan også være, at Golfstrømmen sætter ud, og nogle forskere forudser da et temperaturfald på 3-6 grader i Nordvesteuropa. Der er dog usikkerhed omkring sandsynligheden for dette, hvilket bl.a. skyldes manglen på kendskab til Golfstrømmens naturlige forgreningsmønster. I dette projekt vil forandringer i forgreningen af det varme vand i Nordatlanten gennem de seneste 10.000 år blive kortlagt. Det bliver gjort ved at analysere marine sedimentkerner og ud fra deres indhold af bl.a. mikrofossiler rekonstruere fortidens havoverfladetemperaturer. Det vil give et mere konsistent billede af Golfstrømmens komplekse dynamik, og man kan dermed bedre forudsige, hvad fremtidens varme klima fører med sig.


Projekttitel: Preferences for universal health care coverage: the mechanisms of altruistic preferences in a welfare state
Bevillingsmodtager: Lise Desiree Andreasen
Institution: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Bevilget beløb: 2.845.842 kr.
Projektbeskrivelse: Danmark står, som mange andre lande med offentligt finansierede sundhedssystemer, over for store udfordringer i prioriteringen af offentlige ressourcer. Sundhedsbeslutningstagere må nødvendigvis tage beslutning om, hvilke sundhedsydelse der skal finansieres og hvilke, der ikke skal. Ph.d.-projektet fokuserer på at afdække borgeres præferencer for universal sundhedsdækning og på at afdække underliggende motiver for at finansiere bestemte sundhedsydelser i et offentligt sundhedssystem. For at forstå hvorfor adgang til nogle sundhedsydelser foretrækkes frem for andre, er det afgørende at skelne imellem selviske og altruistiske motiver. For private forsikringer er valget af sundhedsydelser drevet af individets risikoaversion og individets behov for at sikre adgang til dyr behandling. Valget af sundhedsydelser i offentlige forsikringer kan yderligere være drevet af et altruistisk motiv grundet bekymring for andre individer. Ingen har tidligere undersøgt, om et sådant socialt hensyn er forskelligt for forskellige typer sundhedsbehandlinger. Derfor undersøger dette ph.d.-projekt det sociale hensyn i valget af adgang til sundhedsydelser, og hvad der driver det sociale hensyn. Det undersøges endvidere, om det sociale hensyn påvirkes af, om individers behov for sundhedsbehandling er opstået ved et uheld eller ved at f.eks. livstil har været afgørende for behandlingsbehovet.


Projekttitel: A Hybrid Identity: Personal Experience as a Professional Tool
Bevillingsmodtager: Malene Lue Kessing
Institution: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Bevilget beløb: 2.402.091 kr.
Projektbeskrivelse: Inden for de seneste år har flere regionale og kommunale psykiatriske institutioner, i Danmark såvel som internationalt, ansat tidligere patienter som peer medarbejdere. Peer medarbejdere anvender deres personlige erfaringer med psykisk sygdom og det psykiatriske behandlingssystem som et professionelt redskab til at hjælpe nuværende patienter. Denne form for viden står i kontrast til de fagprofessionelles tilgang, som er baseret på henholdsvis socialfaglige og psykiatriske teorier tillært gennem en uddannelse. Ansættelsen af peer medarbejdere må derfor forvente at ændre på de vidensformer og relationelle dynamikker, som udfolder sig i institutionelle rammer. Til trods for at peer medarbejdere i stigende grad bliver en integreret del af eksisterende institutioner, er der kun beskeden forskning på området. Med afsæt i etnografisk feltarbejde vil dette ph.d.-projekt undersøge de nye praksisser, videns-former og social relationer, som udspiller sig mellem peer medarbejderne, de fagprofessionelle og patienterne. Projektets resultater vil give et nuanceret indblik i de potentielle udfordringer og fordele ved ansættelsen af peer medarbejdere, som de opleves af de fagprofessionelle, patienterne og peer medarbejderne selv. Resultaterne kan desuden benyttes til at diskutere anvendelsen af peer tiltag indenfor andre velfærdsområder.


Projekttitel: Metabolic and Transcriptomic Profiling of Women with Postpartum Depression
Bevillingsmodtager: Marie-Louise Hee Rasmussen
Institution: Statens Serum Institut
Bevilget beløb: 2.776.860 kr.
Projektbeskrivelse: Fødselsdepression (FD) er en alvorlig lidelse, der rammer 5-15% af alle kvinder efter fødslen. Ubehandlet kan sygdommen have alvorlige konsekvenser for mor og barn på både kort og lang sigt. I langt de fleste tilfælde er FDs episoder ikke behandlingskrævende og forekommer i mange tilfælde hos kvinder, der ikke tidligere har haft nogen former for psykiske lidelser. Man ved meget lidt om de specifikke årsager til FD hos kvinder uden tidligere psykiske lidelser. Der er dog noget, der tyder på, at reproduktive hormoner, muligvis i samspil med gener, spiller en vigtig rolle i udviklingen af FD hos disse kvinder. Vi vil udnytte helt ny teknologi til at undersøge metabolisk aktivitet, og hvilke gener der udtrykkes i FD-kvinder sammenlignet med raske kvinder kort efter fødsel. Kvinderne vil blive rekrutteret i samarbejde med sundhedsplejersker fra Københavns Kommune, som systematisk screener alle kvinder kort efter fødslen. Samtidig udnytter vi det nationale fødselskohorte studie, hvor 100,000 kvinder har deltaget, og hvor der nu findes opbevaret blodprøver taget i løbet af deres graviditet. Som en del af denne kohorte vil vi undersøge blodprøver fra 600 kvinder taget under deres graviditet, og som senere udvikler en alvorlig FD og sammenligne dem med blodprøver fra 600 raske kvinder. På baggrund af resultaterne fra første studie vil vi undersøge markører, der er specifikke for FD for deres evne til at forudse en kommende FD ved at studere metaboliske markører og gener associeret med FD.


Projekttitel: Luftforurening i magasiner: Konsekvenser for resourceforbrug, luftkvalitet og bevaring af kulturarv
Bevillingsmodtager: Signe Hjerrild Smedemark
Institution: KADK, Konservatorskolen
Bevilget beløb: 2.753.106 kr.
Projektbeskrivelse: En stor andel af vores kulturarv opbevares i magasiner. F.eks. opbevarer Det Kgl. Bibliotek således flere hundrede hyldekilometer skriftlig kulturarv. Bevaringen af disse samlinger sikres primært ved kontrol af klimaforhold i magasinet, herunder temperatur, luftfugtighed og forurening. Luftforurening, der bidrager til samlingernes nedbrydning, føres ind i magasinerne udefra eller afgasses fra materialer indendørs, herunder samlingerne selv. For at reducere nedbrydning konditioneres og renses luften i mekaniske ventilationsanlæg. Det er imidlertid forbundet med et stort energiforbrug og driftsudgifter. Inden for det næste årti vil mange danske museer, biblioteker og arkiver derfor investere i nye lavenergibygninger til deres samlinger. Men det er pt. ikke klart, om sådanne lavenergibygninger formår at opretholde en tilstrækkelig høj luftkvalitet, eller om de forurenende stoffer vil ophobes i de meget tætte bygninger og derved accelerere samlingernes nedbrydning. Projektets formål er at undersøge omfanget af luftforurening i udvalgte danske magasinbygninger, samt præcist at kortlægge luftforureningens indendørs dynamik. Herudover skal den reelle økonomiske og bevaringsmæssige gevinst eller ulempe ved aktiv luftfiltrering af sådanne lagerbygninger kortlægges. Projektets resultater skal anvendes direkte i designet af nye museumsmagasiner, og til at udvælge ideelle kontrolstrategier for luftkvalitet, der sikrer en langsigtet investering i bevaringen af vores fælles kulturarv.


Projekttitel: Fra børnehavebarn til skoleelev - Om muligheder og vanskeligheder for børn i overgangen fra børnehave til fritidstilbud og skole
Bevillingsmodtager: Kira Saabye Christensen
Institution: University College Capital
Bevilget beløb: 2.247.697 kr.
Projektbeskrivelse: Projektet ’Fra børnehavebarn til skoleelev’ – Om muligheder og vanskeligheder i overgangen fra børnehave, til fritidstilbud og skole’ undersøger, hvordan børn oplever, handler i og håndterer de institutionelle organiseringer, forventninger og normer, de møder i forbindelse med overgangen fra børnehave til fritidstilbud og skole og belyser i forlængelse heraf, hvilke muligheder og vanskeligheder overgangen fra børnehavebarn til skoleelev indebærer for forskellige børn. Projektet er motiveret af et stigende antal børn, som går børnehaveklassen om på trods af mange års politisk og pædagogisk fokus på sammenhæng og kontinuitet i overgangen fra børnehave til skole. Projektet baseres på et etnografisk feltarbejde med udgangspunkt i deltagerobservationer og interviews med børn og professionelle i og på tværs af børnehave, fritidstilbud og børnehaveklasse. Projektet indskriver sig i og trækker på institutionsetnografien og i det forskningsfelt, som er orienteret mod at forstå børns oplevelser af og perspektiver på overgangen fra børnehave til skole.

Senest opdateret 28. november 2016