Du er her: Forside Forskning og innovation Tilskud til forskning og innovation Hvem har modtaget tilskud? 2017 Delestillinger: Læger i kliniske stillinger får forskningsbevilling fra Det Frie Forskningsråd, januar 2017

Delestillinger: Læger i kliniske stillinger får forskningsbevilling fra Det Frie Forskningsråd, januar 2017

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom uddeler 6 bevillinger til delestillinger. Det giver mulighed for at overføre vigtig viden fra klinikken til forskning til gavn for patienterne.
Kontakt
Hanne Haarup Thomsen
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 84 28
Email: hht@ufm.dk

Bevillingerne giver læger mulighed for at fordybe sig i et selvstændigt forskningsprojekt op til seks måneder om året over en treårig periode, mens den øvrige tid tilbringes i en klinisk ansættelse.

-Læger, der arbejder i klinik, har normalt kun mulighed for at forske i begrænset omfang. Men den viden, de får i det kliniske arbejde, er uvurderlig og føder ind til vigtige forskningsspørgsmål. De kliniske læger er bindeleddet mellem patienterne og laboratoriet, og det er afgørende, at viden fra klinikken føres over i grundforskningen. Omvendt skal det sikres, at banebrydende forskningsresultater implementeres i klinikken. Det fører til bedre sygdomsbehandling, som naturligvis er centralt for os at bidrage til, siger Ulrik Gether, professor og formand for Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom.

Bevillingsmodtagerne fremgår af listen nedenfor, og alle ansøgere vil modtage skriftligt svar hurtigst muligt.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle budgetjusteringer. 


Projekttitel: Combining broadly neutralizing antibodies with therapeutic immune enhancement to achieve immunological control of HIV infection
Bevillingsmodtager: Thomas Aagaard Rasmussen
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 809.508 kr.
Projektbeskrivelse: Antiviral behandling af HIV-infektion blokerer for spredning af virus, men fjerner ikke alle inficerede celler fra kroppen. Selv hos patienter med umålelige mængder af HIV i kroppens blod og celler, reaktiveres virusinfektionen efter kort tid, hvis HIV-behandlingen stoppes. Dette nødvendiggør livslang medicinering. De væsentligste årsager til, at HIV ikke fjernes af immunforsvaret er en række faktorer, der tilsammen medfører et utilstrækkeligt immunrespons: Insufficient aktivitet fra udtrættede T dræber celler, lav specificitet af HIV antistoffer samt nedsat responsivitet i det medfødte immunforsvar. For at overkomme disse barrierer foreslår vi her at kombinere to immun-baserede interventioner. Den ene er en toll-like-receptor 9 agonist (TLR9a), som vi har vist kan stimulere såvel antigen præsentation som T-celle-mobilisering. Dette muliggør et mere effektivt respons fra HIV-specifikke T celler. Den anden komponent består af potente HIV-specifikke antistoffer (bNABs), som reducerer virusmængden i blod, forlænger den virus-fri periode efter behandlingsophør samt øger det såkaldte antistof-afhængige celledrab. Målet med projektet er således gennem kombinationen af TLR9a og bNAbs at stimulere vitale elementer af immunsystemet til at eliminere virus samt fjerne HIV-inficerede celler fra kroppen. Tilsammen vil dette kunne resultere i forbedret immunologisk kontrol med HIV infektionen efter ophør med HIV behandling. Dette testes i et randomiseret kontrolleret klinisk forsøg.


Projekttitel: The metabolic effects of SGLT2 inhibitors – Does the increase in ketone bodies protect the heart and the kidney?
Bevillingsmodtager: Esben Søndergaard
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 383.705 kr.
Projektbeskrivelse: SGLT2-hæmmer behandling – Beskytter stigningen i ketonstoffer hjertet og nyrerne? Personer med type 2 diabetes har en svært forøget risiko for hjertesygdom og nyresvigt. Derfor var begejstringen stor, da EMPA-REG studiet viste, at SGLT2-hæmmer behandling reducerer risikoen for død grundet hjertesygdom med 38% og ligeledes nedsætter risikoen for udvikling af nyresygdom. Disse resultater var startskuddet for en videnskabelig debat om årsagen til den positive effekt af SGLT2-hæmmer-behandling. En mulig forklaring, som er blevet modtaget med stor interesse, er at SGLT2-hæmmer behandling øger mængden af ketonstoffer i blodet og derved tilbyder et super-brændstof til hjerte og nyrer. Denne teori mangler dog at blive underbygget videnskabeligt, da måling af hjertets og nyrernes energiomsætning ikke tidligere har været muligt. Som noget helt unikt har vi på Aarhus Universitetshospital adgang til en kombination af PET undersøgelser, som nu gør det muligt at måle energiomsætning og forbrænding af fedtsyrer og sukker i hjertet og nyrerne direkte. Derfor vil vi i et randomiseret, placebo kontrolleret forsøg bestemme om SGLT2-hæmmer-behandling beskytter hjertet og nyrerne ved at øge forbrænding af ketonstoffer hos personer med type 2 diabetes. Resultaterne af projektet vil bidrage til at forklare de positive effekter af SGLT2-hæmmer behandling og på længere sigt kunne bidrage til udviklingen af en mere målrettet behandling af personer med type 2 diabetes mellitus.


Projekttitel: Autoreactivity of Innate Immunity Components in Diabetes
Bevillingsmodtager: Jakob Østergaard
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 581.330 kr.
Projektbeskrivelse: Diabetisk nyresygdom rammer op mod en tredje del af alle diabetespatienter og kan føre til transplantations- eller dialysekrævende nyresvigt.Vi har i dag desværre ingen målrettet behandling, som kan forhindre eller forsinke udviklingen af diabetisk nyresygdom, hvorfor diabetes stadig er den hyppigste årsag til nyresvigt. Det aktuelle projekt søger at afdække potentialet af nyt lægemiddelmål. En lang række studier tyder på, at immunsystemet har skadelige effekter på nyrerne hos diabetespatienter. Immunsystemets adskiller normalt egne celler fra eks. bakterier ved genkendelse af sukkermønstre. Det høje blodsukker ved diabetes forårsager bindinger mellem sukker og kroppens proteiner, hvilket ser ud til at skade nyrerne hos patienter med diabetes. Vi har derfor etableret samarbejde med en lægemiddelvirksomhed, så vi nu har muligheden for at bremse de dele af immunsystemet, som kan reagere med sådanne sukkerstrukturer. Lægemiddelvirksomheden har allerede præparater i klinisk afprøvning, som potentielt vil kunne anvendes mod diabetisk nyresygdom. Det er således vores mål at bidrage til nye redskaber i behandlingen af diabetisk nyresygdom.


Projekttitel: Molecular Imaging in Breast, Cervical and Endometrial Cancers: Clinical Studies of Staging Metastatic Disease and of Response Evaluation
Bevillingsmodtager: Malene Grubbe Hildebrandt
Institution: Odense Universitetshospital
Bevilget beløb: 841.296 kr.
Projektbeskrivelse: Ved FDG-PET/CT bruges et radioaktivt mærket sukkermolekyle til at påvise områder med kræft, metoden kaldes derfor molekylær billeddiagnostik. Anvendelsen af FDG-PET/CT til kvindelige kræftformer har været stigende de senere år. Inden for brystkræft er der enighed om, at FDG-PET/CT har stor nøjagtighed til at afgøre, om der er spredning af sygdommen eller ej, hvilket vi også nyligt har vist i vores forskningsgruppe. Patienter i behandling for spredt brystkræft følges med billeddiagnostik for at vurdere, om behandlingen virker eller ej. Vurdering af behandlingseffekt har hidtil været baseret på størrelsen af kræftforandringerne, men forskning tyder på, at læsionernes stofskifteaktivitet bestemt med FDG-PET/CT eller funktionel MR bedre kan afgøre, om kræften spreder sig, mens patienten modtager behandling. Vi antager, at FDG-PET/CT og MR tidligere kan påvise gavnlig eller manglende behandlingseffekt. Vi har til formål at optimere kriterier for vurdering af behandlingseffekt, således at mulig toxisk behandling gives mere målrettet til patienter, der har gavn af den. For tidlige stadier af livmoder- og livmoderhalskræft er der behov for vurdering af, om der er sygdomsspredning til bækkenlymfeknuderne. Vi har til formål at undersøge, om FDG-PET/CT forud for operation kan medvirke til at bestemme, om sygdommen har spredt sig til bækkenlymfeknuderne eller ej. På den måde kan kvinderne på sigt formentlig få mindre omfattende kirurgiske indgreb, og dermed spares for bivirkninger.


Projekttitel: Cortical excitability in Amyotrophic Lateral Sclerosis implications for diagnosis and treatment
Bevillingsmodtager: Jakob Blicher
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 694.599 kr.
Projektbeskrivelse: Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en meget alvorlig neurologisk sygdom, der i de fleste tilfælde fører til død eller alvorligt handikap indenfor få år efter diagnosen er stillet. På nuværende tidspunkt er årsagen til ALS uafklaret, og der findes ingen kur mod sygdommen. Tidligere forskning har vist, at forholdet mellem hæmmende og aktiverende signalstoffer er forstyrret i hjernen hos patienter med ALS. Det lader til, at der er en overaktivitet i det aktiverende signalstof i forhold til det hæmmende signalstof. Det kan være denne forstyrrelse, der fører til, at hjernecellerne gradvist går til grunde, simpelthen som følge af en overaktivering. Med en ny MR skanningsteknik (spektroskopi) kan vi nu måle mængden af de hæmmende og aktiverende signalstoffer i hjerne uden brug af røntgen stråling eller kontrast. Med dette studie vil vi undersøge, om der er en ubalance i signalstofferne, allerede inden diagnosen ALS kan stilles med sikkerhed. Tidligere forskning har vist at stimulation af hjernen med svag elektrisk strøm kan ændre mængden af aktiverende og hæmmende signalstof. Projektet vil undersøge, om en elektrisk stimulation med svag elektrisk strøm, der nedsætter aktiviteten i hjernen, kan have en gavnlig effekt på patienter med ALS.


Projekttitel: Towards evidence based trauma anaesthesia and prehospital emergency care
Bevillingsmodtager: Jacob Steinmetz
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 819.978 kr.
Projektbeskrivelse: Der er et stort behov for at forbedre vores viden om anæstesi (bedøvelse) til tilskadekomne og akut behandling uden for hospital. Der er store økonomiske udgifter forbundet med akut behandling, ikke mindst til ambulancer, akutlægebiler og helikoptere. Mange akutte behandlinger er indført uden tilstrækkelig videnskabelig dokumentation. Der er derfor et betydeligt behov for at undersøge de mulige gavnlige og skadelige virkninger af behandling indenfor anæstesi til tilskadekomne og akut behandling udenfor hospital. Endvidere er det vigtigt at belyse de organisatoriske aspekter og patientforløb indenfor dette område, da de kan have stor indvirkning på, hvordan det går på lang sigt. Muligheden for at forene forskning med klinisk arbejde har været en frugtbar kombination for mig de sidste 10 år, men næste år udløber finansieringen af min forskningstid. Jeg håber at kunne fortsætte med forskning i form af eksisterende og nye videnskabelige studier af høj kvalitet.

Senest opdateret 15. august 2019