Indgået: 5.november 2009
Varighed: 2010-2012
Forligspartier: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre
Aftaletekst
Den tilbageværende UMTS-reserve er 1.104 mio. kr. jævnt fordelt i perioden 2010-2015 med 184 mio. kr. om året. UMTS-provenuet for 2010-2012 er 552 mio. kr.
| Mio. kr. (2010-priser) | 2010 | 2011 | 2012 |
|---|---|---|---|
| Forskning | 62 | 69 | 70 |
| 1. IKT-forskning | 45 | 40 | 40 |
| 2. Forskningsportalen | 2 | 2 | 2 |
| 3. Eliteforsk | - | 12 | 12 |
| 4. Dansk Center for Havforskning | 3 | 3 | 4 |
| 5. Arktisk Universitet | 3 | 3 | 3 |
| 6. Digitalisering af kulturarv | 7 | 7 | 7 |
| 7. Forskning i arkitektur og design | 2 | 2 | 2 |
| Innovation | 82 | 75 | 74 |
| 8. Innovationsmiljø | 72 | 68 | 67 |
| 9. Videnpiloter | 10 | 7 | 7 |
| IKT | 40 | 40 | 40 |
| 10. Åbne standarder og open source | 10 | 10 | 10 |
| 11. IT færdigheder | 12 | 12 | 12 |
| 12. IT sikkerhed | 10 | 10 | 10 |
| 13. Grøn IT | 8 | 8 | 8 |
| Total | 184 | 184 | 184 |
Forskning
1. IKT-forskning
Der afsættes 45 mio. kr. i 2010 og 40 mio. kr. i 2011-2012 til IKT-forskning. Midlerne udmøntes via Det Strategiske Forskningsråds program om intelligente samfundsløsninger. IKT kan medvirke til en mere effektiv udnyttelse af ressourcer, både de materielle og menneskelige. Styrkelsen af IKT-forskningen skal bidrage til udvikling af nye løsninger inden for offentlig service og velfærdsområderne. F.eks. kan løsninger inden for social- og sundhedsområdet øge kvaliteten af den offentlige service, udbygge mulighederne for behandling i eget hjem og bidrage til at frigøre arbejdskraft til pleje og behandling. Endvidere skal forskning inden for grøn it og cloud computing styrkes. Forskningen kan f.eks. ske inden for energi, miljø, transport og sundhedsområdet, hvor intelligent styring kan være med til at reducere ressourceforbruget. I relation til cloud computing skal der særligt fokuseres på forretnings- og sikkerhedsmodeller.
Forskning i intelligente samfundsløsninger er problemorienteret forskning og vil derfor typisk foregå i tværfaglige projekter med inddragelse af IKT-forskning i et tæt samspil med forskere inden for andre områder, f.eks. sundhed, energi, socialområdet, uddannelse og transport. Et andet relevant område er den finansielle sektor. Den finansielle sektor er storforbruger af digitale løsninger, og denne sektor er derfor også aktuel at inddrage. Partierne lægger vægt på, at relevante aktører inddrages i projekterne for efterfølgende at sikre den bedst mulige anvendelse af resultaterne.
Midlerne skal udmøntes som større og længerevarende bevillinger, hvor forskeruddannelse og opbygning af forskningskapacitet indgår som et væsentligt element – herunder skal seniorniveauet i dansk IKT-forskning udvides og styrkes.
2. Forskningsportalen
Der afsættes 2 mio. kr. årligt i 2010-2012 til forskningsportalen. Forskningsportalen videnskab.dk blev lanceret i april 2008. Formålet med portalen er at formidle forskning til hele befolkningen og særligt at skabe interesse for videnskab blandt de 15-24 årige. Bevillingen skal bl.a. bruges på teknisk udvikling af websitet samt udvikling af nye, innovative formidlingsformer og undervisningsmateriale.
3. EliteForsk
Der afsættes 12 mio. kr. årligt i 2011-2012 til EliteForsk-initiativet. EliteForsk synliggør og belønner de bedste yngre forskningstalenter i Danmark via priser og informationsindsats ved en årlig konference og tilhørende hjemmeside. Priserne uddeles til yngre forskere i den absolutte verdensklasse og består af en personlig hæderspris på 200.000 kr. samt et forskningstilskud på 1 mio. kr. Alle forslag til prismodtagere bedømmes af Det Frie Forskningsråds bestyrelse, der ud fra en forskningsfaglig vurdering udvælger og indstiller de fem personer til videnskabsministeren.
4. Dansk Center for Havforskning
Der afsættes 3 mio. kr. årligt i 2010-2011 og 4 mio. kr. i 2012 til omkostninger i forbindelse med chartring af danske og udenlandske skibe til havforskningsformål. Hovedaktiviteten for det kommende Dansk Center for Havforskning vil netop være at bevilge midler til chartring af skibstid for gennemførelse af forsknings- og undervisningsaktiviteter på danske eller udenlandske skibe. Centeret skal være garanten for en optimal økonomisk og forskningsmæssig udnyttelse af den eksisterende og fremtidige danske skibs- og udstyrskapacitet. Midlerne til centeret skal overordnet fordeles til en pulje af skibschartringsmidler, til udviklingsopgaver og til drift af sekretariatsfunktionerne.
5. Arktisk Universitet
Der afsættes 3 mio. kr. årligt i 2010-2012. University of the Arctic (UArctic) er et samarbejde mellem universiteter, læreanstalter og fagskoler med interesser i Arktis om uddannelse over gymnasieniveau af relevans for studerende fra de nordlige områder. I øjeblikket er 121 medlemsinstitutioner fra de otte arktiske lande med i samarbejdet. Det er universiteterne og forskningsinstitutionerne, der danner institutionen. UArctic har fokus på at integrere perspektiverne omkring oprindelige befolkningsgrupper i alle aktiviteterne.
6. Digitalisering af kulturarv
Der afsættes 7 mio. kr. årligt i 2010-2012. Kulturarven er fundamentet for Danmarks identitet som et vidensamfund og et helt centralt råstof i fremtidens videnøkonomi. Kulturarvens digitale tilstedeværelse er en afgørende forudsætning for, at kulturarven også i fremtiden kan være synlig, levende og brugbar – i forskningen, undervisningen, oplevelsesøkonomien og for den almindelige borger. Det vil være en finansieringsmæssig fordel at få igangsat flere indsatser, da dette øger chancen for, at der senere kan skaffes forskellige former for ikke-statslig finansiering i form af sponsorering, offentlig-private partnerskaber eller lignende. Midlerne kan fungere som en opstartsstøtte til digitalisering på de mest centrale og i visse tilfælde mest bevaringsmæssigt udsatte dele af en række samlinger.
Bevillingen kan f.eks. anvendes til at påbegynde eller styrke digitaliseringen af følgende samlinger:
- Det Danske Filminstituts samling af kort- og dokumentarfilm på videomasters – en værdifuld kilde til nyere dansk historie, der yderligere er bevaringsmæssigt udsatte, da video er et meget lidt fysisk holdbart format.
- Danske reklamefilm fra 1900-55 – en meget væsentlig samling for enhver kulturhistorisk interesseret, og en potentielt vigtig inspirationskilde for moderne medier, men i øjeblikket meget vanskeligt tilgængelig og bevaringsmæssigt udsat.
- Dansk indspillet musik fra 1903-60 – meget væsentlige samlinger for enhver historieinteresseret eller musikinteresseret, der imidlertid af bevaringsmæssige hensyn er stort set utilgængelige.
- Topografiske og fotografiske samlinger på Det Kongelige Bibliotek – bl.a. Sylvest Jensens Samling, en samling af flere mio. luftfotos fra 1936 og helt frem til 90'erne, meget brugt af forskere, forlag og almindeligt interesserede borgere, men KB ligger også inde med samlinger af postkort, portrætfotos, kort mv.
- Kobberstikssamlingen på Statens Museum for Kunst – en internationalt meget vigtig samling, som i digital form kan være et vigtigt aktiv for Danmark som center for kunsthistorisk forskning, og dermed et bidrag til det vigtige forsknings- og uddannelsesmiljø på det kreative område.
Udvælgelse af initiativer og udmøntningen af bevillingen vil ske i et samarbejde mellem Videnskabsministeriet og Kulturministeriet.
7. Forskning i arkitektur og design
Der afsættes 2 mio. kr. årligt i 2010-2012 til forskning i arkitektur og design. Midlerne udmøntes til Kulturministeriet som basismidler øremærket til forskning. Både arkitektur og design er udpeget som væsentlige videnøkonomiske satsningsområder for Danmark. Ligeledes vil begge områder naturligt indgå i håndteringen af nogle af de udfordringer, det danske samfund står overfor.
Innovation
8. Innovationsmiljø
Der afsættes 72 mio. kr. i 2010, 68 mio. kr. i 2011 og 67 mio. kr. i 2012 til innovationsmiljøerne. Den finansielle krise gør det vanskeligt for videnbaserede iværksættervirksomheder at tiltrække privat risikovillig kapital til at kommercialisere og modne forretningsidéer og forskningsresultater. Der er derfor behov for, at innovationsmiljøerne i højere grad kan bistå iværksættervirksomhederne med kapital, sparring og hjælp til at finde private investorer, herunder også i forbindelse med genanvendelse af offentlige data. Midlerne anvendes i den helt tidlige fase af virksomhedens udvikling, hvor risikoen er størst og betingelserne for at tiltrække privat kapital vanskeligst. Midlerne udmøntes af videnskabsministeren på baggrund af en indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation.
Det er afgørende, at den samlede finansieringskæde hænger fornuftigt sammen lige fra de tidlige faser i Innovationsmiljøerne og til virksomhederne kan bringes videre med finansiering fra enten Vækstfonden eller den private venturebranche. Det er både helt generelt og ikke mindst i lyset af den aktuelle finansielle krise vigtigt, at der ikke opstår ubalance mellem antallet af projekter, der igangsættes og de muligheder, der er for at bringe virksomhederne videre i de næste faser af deres udvikling.
9. Videnpiloter
Der afsættes 10 mio. kr. i 2010, 7 mio. kr. årligt i 2011-2012. Efter en periode med dalende interesse for videnpilotordningen, har den finansielle krise medført øget interesse for ordningen. Det forventes, at der på grund af krisen i en periode vil være en stigende interesse for ordningen. Der afsættes derfor midler til supplement af den ordinære finanslovsbevilling med henblik på at kunne igangsætte et større antal videnpilotprojekter.
IKT
10. Åbne standarder og open source
Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2010-2012 til et videncenter for open source og åbne standarder. For at fremme et konkurrencepræget marked med leverandøruafhængighed afsættes der midler til at styrke arbejdet med åbne standarder og open source i det offentlige. Af de 10 mio. kr. forudses 7 mio. kr. årligt anvendt til åbne standarder og 3 mio. kr. til open source. Midlerne skal anvendes til datastandardisering, herunder rådgivning og udvikling af værktøjer, der gør det nemmere for myndigheder at gøre brug af standarderne. Herudover anvendes midler til udvikling af snitflader mellem fagsystemer og elektroniske dokumenthåndteringssystemer og deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde, herunder i forhold til udvikling af ISO-dokumentstandarderne ODF IS26300 og OOXML IS29500 med henblik på at sikre, at de kommende versioner af standarder modnes i henhold til danske interesser.
11. It-færdigheder
Der afsættes 12 mio. kr. årligt i 2010-2012. Det er en forudsætning for digitaliseringen af Danmark, at den enkelte dansker har de basale færdigheder til at udnytte de nye digitale muligheder. Der afsættes derfor midler til at opprioritere danskernes digitale dannelse.
6 mio. kr. afsættes til udviklingsaktiviteter som et supplement til de midler, der allerede findes på særligt undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Midlerne udmøntes i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter og skal blandt andet anvendes til at kortlægge og analysere udviklingen på området og til at igangsætte en opfølgende indsat heraf. Dertil afsættes 4 mio. kr. til at sikre, at de offentlige tilbud udvikles med alle borgeres deltagelse for øje, så eksempelvis også personer med handicap og socialt udsatte kan få glæde af den øgede digitalisering. Dette skal bl.a. ske gennem målrettede pilotprojekter og udvikling af e-læringsværktøjer. Derudover oprettes der en særlig pulje på 2 mio. kr., der anvendes til forsøg med it i undervisningen, digitalt undervisningsmateriale, digital kommunikation med de studerende og digitalisering af eksamener og forelæsninger.
12. It-sikkerhed
Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2010-2012. Opretholdelse af tilliden og trygheden ved digitale tjenester er i dag udfordret af nye og avancerede trusler fra hackere og it-kriminelle f.eks. phishing. Det er afgørende for den fortsatte digitalisering af samfundet, at vi kan bevare et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau, og at danskerne er trygge ved at anvende digitale løsninger. Der afsættes derfor midler til en fortsat styrkelse af it-sikkerhedsområdet.
6 mio. kr. afsættes til en udvidelse af den nuværende GovCERT's dækningsområde. Midlerne skal anvendes til at styrke overvågningen af trusler mod kritisk infrastruktur på internettet og informere om truslerne.
2 mio. kr. afsættes til at udvikle løsninger, der gør den digitale signatur anvendelig for nye målgrupper som udenlandske borgere og virksomheder, der har behov for at tilgå danske selvbetjeningsløsninger.
Endelig afsættes 2 mio. kr. til en styrkelse af arbejdet med privacy.
13. Grøn it
Der afsættes 8 mio. kr. årligt i 2010-2012 til et videncenter for grøn it. It står for to procent af verdens samlede CO2-udledning. Samtidig indeholder it nøglen til at kunne reducere de resterende 98 procent af CO2-udledningen ved eksempelvis intelligent brug af it. Danmark har været blandt de første lande i verden til at sætte grøn it på den politiske dagsorden. Denne position skal Danmark bevare. Centeret har blandt andet til formål at fremme offentlige myndigheders anvendelse af it til at sænke klimabelastningen, øge it-løsningers grønne-kvalitet og fremme anvendelsen af grønne it-løsninger gennem informationstiltag. De relevante organisationer inddrages i forbindelse med udvælgelsen af initiativer.
Partierne er enige om, at der årligt gives en skriftlig redegørelse til teleforligskredsen om fremdriften i initiativerne afsat til IKT (initiativ 10-13).