Det talte ord gælder
Velkommen til Forsknings- og Innovationsmødet 2016. Velkommen til de smukke rammer og dejlige omgivelser her ved Kolding Fjord.
Og tak fordi I vil bruge et døgn til at lytte, drøfte og debattere, hvordan forskningen kommer til at skabe endnu mere værdi i samfundet. Noget vi alle kan profitere af på den lange bane.
And welcome to you, Daniel Zajfman and Shomit Ghose. We thank you so much for being here. We look forward to hearing from you both later today.
Hopefully you can enlighten us all about some of the essential concepts on integrating research better with business. Jeg vil gerne begynde dagen med en sang, som også kaster lidt lys over emnet for mødet i dag.
(Der synges ”Er lyset for de lærde blot”)
Solen står med bonden op
Forskning er, for mig at se, i sin reneste form at kaste lys over det hidtil dunkle i vores verden. At bringe nyt op til overfladen og ud i lyset, så vi alle kan se og lære af den nye viden.
Forskning og ny viden er en afgørende drivkraft for udviklingen af vores Danmark.
Det er en drivende kraft i forhold til at udvikle vores uddannelser, vores institutioner og vores erhvervsliv.
Men i høj grad også vores evne til som mennesker at være tænksomme og sætte ord på vores eget liv.
Vi har mange dygtige forskere i Danmark, der hver dag arbejder hårdt for at udvikle ny viden. Og det glæder mig at se mange af jer repræsenteret her i dag.
Viden gør nytte. Og nytten kommer, når viden i mødet med samfundet skaber værdi.
På den måde kan dansk forskning bringe oplysning, vækst og arbejdspladser til hele Danmark.
Eller som Grundtvig mere lyrisk formulerede det, skal oplysning være vor lyst, ”(…) men først og sidst med folkerøst.”
”For solen står med bonden op”, og der er meget at vinde for alle parter i mødet mellem forskning, virksomheder og virkelighed.
Lad mig komme med et eksempel.
Succesen hos Agrokorn i Trøstrup
For nogle år tilbage var jeg på besøg hos virksomheden Agrokorn, der ligger i Videbæk uden for Herning.
Eller faktisk ligger virksomheden ikke engang i Videbæk, men i Trøstrup. En gennemkørselsby bestående af 4-5 huse og masser af marker, der er gule af duvende korn i sommertiden.
Her tog administrerende direktør, Anton Aarup, imod. En nobel herre omkring de 60 år, som er trind af statur og godt i stand – virksomheden interesserer sig jo primært for foder.
I midten af 00’erne stod Anton Aarup med en udfordring: Han ønskede at udvikle et nyt produkt, der passede til mindre dyr, end firmaets daværende produkt gjorde.
Men udviklingen stødte på grund. Anton Aarup og hans medarbejdere havde brug for viden ude-fra for at komme videre.
Ved et tilfælde kom han derefter i kontakt med forskere fra Københavns Universitet, der netop havde teoriarbejdet til et sådant produkt liggende i skuffen.
Og efter at have fået kompagnonen Hornsyld Købmandsgaard til også at investere i projektet, startede et samarbejde mellem vestjyderne i Hornsyld og Trøstrup og Københavns Universitet i hovedstaden.
På fabrikken i Jylland blev jeg ført ind i en kæmpemæssig lagerhal, hvor massive jernsiloer tårnede sig op omkring os fra gulv til loft.
Inden i siloerne lå de kornprodukter, som var udviklet i samarbejde med KU, og som i dag er at finde i fodertrugene hos landmænd i blandt andet Danmark, Filippinerne og Malaysia. Sidste år eksporterede Agrokorn f0r 130. mio. kr.
Forskningen skal ud og arbejde
Agrokorns succes er et godt eksempel på, hvordan forskning kan skabe udvikling og vækst. Og det er et godt eksempel på, at koblingen mellem viden og værdi ikke er begrænset til områderne omkring de store byer.
Virksomheden i Trøstrup har lært meget af samarbejdet med forskerne på universitetet. Og jeg er ikke i tvivl om, at forskerne fra KU også er blevet klogere i mødet med Anton Aarup og hans medarbejdere.
For forskning er en meget vigtig drivkraft for udviklingen af vores samfund. Det gælder ligegyldigt om virksomheden ligger i Trøstrup eller Taastrup.
Jeg har inviteret jer alle her i dag for at bede om jeres anbefalinger til, hvordan vi kan få flere eksempler som Agrokorn.
…
Nu er der nok nogen, der sidder og tænker: Hvis forskning er så vigtig, hvorfor har regeringen så valgt at skære udgifterne til forskning med 1,4 milliarder kroner?
Det kan jeg svare enkelt på. Det er en benhård prioritering. For der er andet end forskning, som udvikler Danmark.
Regeringen ønsker at løfte sundhedsområdet. Vi vil forbedre forholdene for virksomhederne. Og vi vil have vækst i hele Danmark.
Derfor har vi omprioriteret midler fra en række områder.
Det siger sig selv, at jeg helst var fri for besparelserne på forskningsområdet. Men det valg og den prioritering står jeg på mål for.
Og selvfølgelig kan det mærkes. Det vil jeg ikke benægte. 1,4 mia. kr. er mange penge.
Jeg anerkender også, at besparelsen vil medføre udfordringer for institutioner og for de offentlige fonde. Og måske også vil tvinge forskere til at søge nye finansieringskilder til deres pro-jekter.
Når det er sagt, vil jeg minde om, at Danmark stadig er et af de lande i verden, der prioriterer forskning allerhøjest.
Godt kan blive bedre
De nyeste tal fra Forskningsbarometeret viser, at dansk forskning generelt klarer sig rigtig godt internationalt.
Og de danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner er i de seneste 15 år blevet markant bedre til at omsætte deres forskning til idéer og opfindelser, der kan bruges af erhvervslivet.
Der er en stigning i såvel opfindelser, patenter og samarbejdsprojekter. Og nye tal bekræfter os i, at dansk forskning rummer stor kvalitet.
Kun Schweiz og Island producerer eksempelvis flere videnskabelige publikationer per indbygger end Danmark.
Danske videnskabelige publikationer rangerer også flot, når det gælder om at blive citeret. Derfor er gennemslagskraften af dansk forskning høj.
Det går den rigtige vej. Men godt kan blive endnu bedre.
Når det handler om at bygge bro mellem forskningsmiljøet og erhvervslivet, så lykkes den del ret godt omkring de store universitetsbyer.
Men vi har været knap så gode til at få broen koblet til erhvervslivet i resten af Danmark. Den kobling er der brug for, at vi får bygget videre på.
Små og mellemstore virksomheder i hele landet skal have lettere adgang til viden fra de videregående uddannelsesinstitutioner.
Trafikken mellem viden og erhvervsliv skal flyde friere.
Derfor har regeringen også foreslået et nyt pligtigt mål i de videregående uddannelsesinstitutioners udviklingskontrakter, der skal skabe mere samarbejde mellem uddannelser og virksomheder.
Vi ønsker at institutionerne i endnu højere grad afprøver deres forskning i praksis. I hele Danmark.
Samtidig vil vi i tæt dialog med GTS-institutterne etablere nye udviklingsmål, som skal sørge for, at meget mere af den viden, der udvikles på forskningsinstitutionerne, kommer ud og arbejde i samfundet.
Nu er det forskning og innovation, der er omdrejningspunktet for mødet her i Kolding.
Men jeg vil alligevel ikke undlade at nævne, at den vigtigste kanal fra viden til erhvervsliv er de kandidater, der bliver uddannet på vores uddannelsesinstitutioner.
Det gælder alle nyuddannede fra erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne.
Det er al den viden, som de bærer med i rygsækken, der skal ud og gøre nytte i de danske virksomheder.
Forskning skal oplyse og skabe vækst
Nu har jeg flere gange nævnt, at viden skal skabe værdi. Mener jeg så, at al forskning skal kunne omsættes i hård valuta? Nej, på ingen måde.
I Danmark udvikler vi masser af relevant og vigtig forskning, der ikke som hos Agrokorn i Trøstrup kan omsættes til eksportprodukter og sorte tal på bundlinjen.
Det er forskning, som i stedet eksempelvis bidrager til at udvikle vores forståelse af det samfund, den kultur og det sprog, der er med til at definere, hvem vi er i som borgere, som fællesskab og som land..
Det er forskning, der giver os større indsigt i den verden, vi lever i, og hvordan vi lever med hinanden.
Og det er forskning, som bidrager til vores dannelse som mennesker. Og som dermed spiller en afgørende rolle ved at hjælpe os med, som Kierkegaard siger det, ”at blive os selv”.
Uden den viden og den forskning, bliver vi et åndløst samfund, fattigt på kultur og dannelse.
Jeg sætter begge slags forskning lige højt.
Og jeg stiller samme krav til begge slags forskning. Den skal ud i samfundet og arbejde. Den skal gøre nytte, udbredes og skabe værdi.
Men på dette Forsknings- og Innovationsmøde skal vi koncentrere os om den forskning, der konkret kan skabe arbejdspladser hos virksomheder. Det er forskning, der kan give Danmark mere at leve af.
I, der er her i dag, repræsenterer alle de vigtigste parter i det samarbejde, som vi skal have styrket.
Og hos jer ligger den afgørende viden om, hvad vi sammen kan gøre for at få trafikken mellem forskningsinstitutioner, samfund og virksomheder op i højere gear.
Jeg har brug for jeres bedste anbefalinger, jeres viden og overvejelser, så vi i fællesskab kan arbejde for, at mere dansk viden giver det omkringliggende samfund værdi.
Men i dag skal vi ikke kun yde, vi skal også nyde inspiration udefra.
Vi skal høre fra to steder i verden, hvor broen mellem forskning og virksomheder ikke er en snæver passage, men derimod en firsporet motorvej.
Vi skal høre om, hvorfor Israel ligger helt i top, når det handler om at udtage patenter fra universiteter og offentlige forskningslaboratorier. Og vi skal høre fra en virksomhed i Silicon Valley, om hvordan uddannelsesinstitutioner kan spille en aktiv rolle for at hjælpe iværksætteri på vej.
Det bliver et spændende døgn.
…
Grundtvig skrev i sangen, vi indledte med: ”Er ikke ordet i vor mund et lys for alle sjæle!”
Det er mit håb, at der i det næste døgn fra jeres munde vil strømme lysende ideer, input og forslag.
Og at vi kan komme nærmere et Danmark, hvor forskning ej kun er ”for de lærde blot,” men også for bonden, iværksætteren og virksomhederne.
Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt møde.
Hjerteligt velkommen.