Det talte ord gælder.
Jeg vil gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen.
Det er en fornøjelse, at så mange fra hele den
videregående uddannelsessektor har valgt at komme i dag. Og det er et godt valg. For det bliver en brag af en konference.
Det er ikke nogen hemmelighed, at da regeringen trådte til for to år siden - var det et farvel til grænsebomme, selvtilstrækkelighed og en tilgang præget af lukkethed overfor omverdenen.
Det er regeringens klare holdning, at Danmark skal tage medansvar for udviklingen i verden. Og vi skal bidrage med løsninger på de globale udfordringer, som vi står overfor.
Vores egen vækst og velfærd afhænger af vores evne til at være en attraktiv partner for omverdenen. Danmark skal være et åbent land, som bruger de muligheder, globaliseringen giver os.
Det gælder i høj grad på uddannelsesområdet.
Regeringens handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser har fået overskriften: 'Øget indsigt gennem globalt udsyn.'
Det er jo en fremragende titel! Og det kan jeg sige uden at klappe mig selv på skuldrene. For jeg har ikke fundet på den.
Da vi arbejdede med handlingsplanen besøgte nogle af mine medarbejdere i en anden sammenhæng Professionshøjskolen UCC her i København. Ved et møde med nogle undervisere på sprogfagene blev der talt om den nye reform af læreruddannelsen.
Underviserne var særligt glade for, at modulopbygningen i den nye læreruddannelse gør det lettere at integrere et fuldt meritgivende studieophold i udlandet.
En af dem påpegede: ”Ved undervisningen herhjemme kan vi give vores studerende indsigt, men ikke udsyn. Udsynet kommer af studieopholdet i udlandet”.
Den bemærkning blev der bidt mærke i – og vi tyvstjal den til titlen på handlingsplanen.
Tre ambitiøse mål bag handlingsplanen
Handlingsplanen for internationalisering er todelt.
Første del, der kom tilbage i juni, omhandlede primært den udadgående mobilitet. Og arbejdet med at styrke internationale kompetencer blandt danske studerende.
I del to, der kommer her inden årsskiftet, vil omdrejningspunktet være, hvordan Danmark også i fremtiden kan tiltrække og fastholde de dygtigste internationale studerende.
Lad mig starte med del 1, som vi har præsenteret. Jeg mener, at et internationalt forløb i studietiden – hvad enten det er som led i et praktik- eller undervisningsforløb – er uvurderlig for den enkeltes personlige udvikling og muligheder i livet.
Det handler om kvalitet. Det handler om kompetencer i sprog. Og det handler om kulturforståelse.
Det er værdifuldt for den enkelte, og det er værdifuldt for hele samfundet. For vi lever i en verden med voksende global konkurrence. Fjerne egne er blevet nære.
Det betyder, at vores virksomheder og offentlige institutioner, skal kunne agere med globalt udsyn og indsigt. Og det kræver, at vi har medarbejdere med internationale kompetencer.
For mig er det vigtigt at understrege, at internationalisering af de videregående uddannelser ikke er et spørgsmål om at have et internationalt element i tillæg til den ordinære uddannelse.
Jeg ser tværtimod internationalisering som en integreret del af uddannelserne. Og jeg ser det som en afgørende del af indsatsen for at styrke kvaliteten og relevansen af uddannelserne.
Handlingsplanen er bundet op om tre ambitiøse målsætninger:
- Halvdelen af alle studerende skal have været på studie- eller praktikophold i udlandet i 2020 – og der skal være et særligt fokus på de nye vækstlande.
- De internationale læringsmiljøer skal styrkes – og der skal skabes flere formelle uddannelsessamarbejder med udenlandske institutioner om fælles- eller dobbeltgrader.
- Endelig skal de studerende blive langt bedre til fremmedsprog – især andre sprog end engelsk.
Jeg vil ikke opremse alle initiativerne i handlingsplanen. Men jeg vil gerne benytte lejligheden her i dag til at diskutere nogle af de emner, der har fyldt en del i debatten i den seneste tid.
Aftale om balanceprincippet
Et af disse emner er kravet om, at der skal være balance i den ind- og udgående mobilitet af udvekslingsstuderende.
Princippet blev indført af den tidligere regering, og jeg har ikke været den store fan af ordningen. Det er ingen hemmelighed.
Derfor står der også i handlingsplanen, at regeringen ønsker, at det nuværende balanceprincip skal ændres. Vi vil lave modellen om, så den i højere grad tilskynder til at sende studerende ud.
Vi har gennemført en høring og haft politiske drøftelser igennem nogen tid. Vi har været i tæt dialog med alle de videregående uddannelser.
Vi har måttet konstatere, at den model, vi har lagt frem, ikke nødvendigvis har vakt stort gehør.
Selvom man ikke var glad for balanceprincippet, var man alligevel ikke så træt af det, at man ville af med det, eller hvordan man nu skal vende det. I hvert fald kan det konstateres, at der har været delte meninger.
Jeg kan fortælle i dag, at vi i forligskredsen er nået til enighed om en løsning, der imødekommer en række af institutionernes synspunkter. Og som der er bred politisk opbakning til.
Det nuværende balanceprincip bevares.
Som i dag vil det være sådan, at institutionerne vil modtage taxametertilskud for deres internationale udvekslingsstuderende svarende til, hvor mange af deres egne studerende de sender ud.
Samtidig er der enighed om at give institutionerne en efterspurgt fleksibilitet; Nemlig muligheden for, at institutionerne selv kan finansiere et eventuelt overskud af indgående udenlandske studerende.
Grænsen er, at egenfinansieringen skal holdes inden for en margin på 5 procent af institutionens samlede uddannelsestilskud.
'Politik ist die Kunst des Möglichen' - sagde Bismarck.
Og jeg synes faktisk, at vi er kommet frem til en relativt god løsning, omend den ligger et stykke fra det, som vi oprindelig ville.
Styrkede sprogkompetencer skal styrkes
Det næste emne, jeg vil knytte et par ord til, vedrører målsætningen om styrkede fremmedsprogskompetencer.
Lige inden jeg trådte til som minister, afleverede en arbejdsgruppe nedsat af den forrige regering en rapport om, hvordan undervisning i fremmedsprog kan styrkes i hele uddannelsessystemet. Arbejdsgruppen - ledet af Bodil Due fra Aarhus Universitet - leverede et meget kyndigt bud på den udfordring.
Og regeringen har fulgt op på nogle meget væsentlige elementer i eksperternes anbefalinger. Med folkeskolereformen har regeringen f.eks. taget det vigtige skridt at rykke sprogundervisningen to år frem.
De kommende elever får nu engelsk allerede fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse.
Jeg ser meget frem til, at tyske gloser og franske verber nu får en chance hos de unge mennesker, inden teenage-interesserne for alvor sætter ind.
Med handlingsplanen for internationalisering har vi også fulgt op på anbefalingerne rettet mod de videregående uddannelser. F.eks. er vi allerede fra i år blevet medlem af det europæiske center for fremmedsprog.
Vi ved, at sprogindlæring kræver tid og arbejde. Derfor er det også en vigtig pointe, at regeringens vision om at flere danske studerende skal på studie- eller praktikophold i udlandet også er et middel til at styrke de studerendes generelle fremmedsprogskompetencer.
Handlingsplan del II
Så er der handlingsplanens del II, som vi er i fuld gang med.
Handlingsplanen skal ses i sammenhæng med regeringens arbejde med en reform, der skal styrke rekrutteringen af international arbejdskraft til Danmark. Det skal være lettere for Danmarks virksomheder og uddannelsesinstitutioner at rekruttere international arbejdskraft.
Vi er gode til at tiltrække internationale studerende til Danmark, og antallet af unge, der søger hertil, er i vækst.
Det gælder dog ikke antallet af studerende fra lande uden for Europa på hele uddannelser – det tal er faldet med en tredjedel siden 2006.
Hvad værre er, så er der - ét år efter endt uddannelse - kun cirka 60 procent af de internationale studerende på
hele uddannelser, der efterfølgende bliver i Danmark.
Og tre år efter dimission er lidt under halvdelen tilbage.
Det betyder, at samtidig med, at erhvervslivet efterspørger højtkvalificeret arbejdskraft, og at vi forsøger at rekruttere højtuddannede udlændinge via f.eks. greencard-ordninger mv., så mister vi tusindvis af begavede unge mennesker, der rent faktisk har tilbragt adskillige år i Danmark.
Vi mister dygtige udenlandske unge, der har fået deres
uddannelse finansieret af den danske stat.
Vi mister dygtige udenlandske unge, der har kendskab til Danmark og det danske sprog.
Det skal der ændres på. Vi skal blive bedre til at fastholde og integrere højtkvalificerede udenlandske studerende. Det bliver en del af handlingsplanen.
Lad mig slå det fast med det samme: En højtuddannet indvandrer i beskæftigelse tager ikke job fra en dansker. Han eller hun skaber nye job præcis som en gennemsnitlig højtuddannet dansker i arbejde.
Det gavner Danmark at tiltrække internationale studerende. Også på bundlinjen.
En analyse har vist, at effekten af at tiltrække 1.000 flere internationale studerende om året er en varig forbedring af de offentlige finanser på mellem 0,4 og 0,8 milliarder kroner.
Det er en god forretning for Danmark at tiltrække internationale studerende.
Det gælder både, når de studerende selv betaler for uddannelsen. Og det gælder, når uddannelsen finansieres af den danske stat, som det er tilfældet for studerende fra andre EU/EØS-lande.
Derfor er det også noget frustrerende, at der i den seneste tid på den politiske scene har været en del debat om det, som bliver kaldt ”velfærdsturisme”.
Jeg synes, at det er et uheldigt ord. Og man rammer helt ved siden af. Ikke mindst på uddannelsesområdet.
For det første er halvdelen af de udenlandske studerende, der modtager SU, kommet hertil med deres forældre, inden de fyldte 20 år.
Sådan har det været igennem længere tid.
For det andet får Danmark som nævnt stor gavn af de studerende. Ikke mindst, hvis de bliver i Danmark og kommer ind på det danske arbejdsmarked.
Det eneste ”velfærdsturisme”, der er over de udenlandske studerende i Danmark, er, at de bidrager til den danske velfærd.
Fortsat dialog om internationalisering
Jeg er glad for, at vi med denne konference får lejlighed for at gå i dialog med jer.
Både om en styrkelse af de internationale kompetencer hos danske studerende og om styrkelse af rekruttering og fastholdelse af internationale studerende.
Jeg er meget enig med de af jer, der i jeres skriftlige bidrag til dialogen om handlingsplanen har fremhævet, at styrkelsen af de internationale læringsmiljøer hænger tæt sammen med indsatsen for at tiltrække internationale talenter.
Internationalisering handler ikke mindst om at gøre de studerende parat til et globalt arbejdsmarked. Det handler om at styrke relevansen og kvaliteten af uddannelserne.
Jeg håber, at debatten her i dag vil tage udgangspunkt i den vision, der er regeringens tilgang til internationalisering. Og som jeg synes blev godt illustreret med bemærkningen fra underviseren fra UCC, som jeg indledte med at referere til: 'Øget indsigt sker gennem globalt udsyn.'
Rigtig god fornøjelse med konferencen. Jeg ser frem til at høre om resultaterne af jeres drøftelser.