Det talte ord gælder.
Jeg håber, at I har haft et forrygende døgn med sundhed og naturfag på skemaet. Og jeg er glad for, at jeg har fået lov til at komme her på falderebet.
Lad mig starte med et lidt nørdet spørgsmål. Kender I den amerikanske science fiction-film "Den fantastiske rejse" fra 1966? Ja, jeg gjorde ikke indtil for nylig.
I forbindelse med uddelingen af årets EliteForsk-priser i sidste måned – det er lidt Danmarks svar på Nobelprisen – var der udarbejdet et katalog med en beskrivelse af alle prismodtagerne.
Det var spændende læsning om kloge mennesker, der svarede på interessante spørgsmål. For eksempel blev alle prismodtagerne spurgt om, hvad det var, der havde gjort, at de var blevet interesseret i deres forskningsfelt?
Yi-Ping Hoo, en ung kvindelig kinesisk forsker fra Aarhus Universitet, svarede netop på det spørgsmål: science fiction-filmen "Den fantastiske rejse" fra 1966.
Yi-Ping Hoo's område er nanoteknologi. Og hendes fascination af området opstod, da hun så en scene i filmen, hvor en ubåd med mandskab bliver formindsket til mikroskopisk størrelse og derefter bliver sprøjtet ind i en patient for at opløse en blodprop i hjernen. Så var Yi-Ping Hoo solgt.
Og i dag forsker hun i, hvordan biologiske molekyler virker og forsøger at finde bedre behandlingsmetoder mod kræft. Det er jo en interessant måde at blive indfanget i nanoteknologiens verden på. Nu kan vi nok ikke få alle unge til at se en gammel science fiction-film fra 1966. Og den vil nok næppe have samme effekt på alle.
Men Danmark har brug for, at flere vælger uddannelser inden for naturfagene. Og skolerne har brug for flere dygtige naturfagslærere. Derfor skal vi sørge for nærværende og motiverende undervisning, der øger interessen for naturfag. Her ligger der en opgave.
Læreruddannelse fra 2006
For kort tid siden præsenterede følgegruppen for ny læreruddannelse sin rapport om læreruddannelsen af 2006. Der skal ikke herske tvivl om, at vi grundlæggende har en god læreruddannelse, som de lærerstuderende får et stort udbytte af.
Og jeg vil derfor også lægge vægt på, at kommende ændringer af læreruddannelsen skal være gennemarbejdede og fremtidssikrede. Men rapporten peger på en række udfordringer, som vi skal se på i den nærmeste fremtid. Og de udfordringer vedrører også naturfag.
Et af kritikpunkterne i rapporten er netop, at naturfagene ikke i tilstrækkelig grad er blevet styrket. Og det har samtidig vist sig vanskeligt at rekruttere studerende til naturfagene på læreruddannelsen.
En generel anmærkning er, at den politiske styring har været for detaljeret i læreruddannelsen anno 2006. Både i forhold til struktur og opbygning. Og i forhold til indhold.
- Det gør, at uddannelsen ikke er fleksibel.
- Det gør, at det er vanskeligt at skabe sammenhæng til andre videregående uddannelser.
- Og det gør, at det er kompliceret at skifte spor mellem læreruddannelsen og andre uddannelser.
Rapporten peger på uhensigtsmæssige lovbindinger, der blandt andet betyder, at gode, regionale ideer og muligheder for at gøre uddannelserne mere attraktive går tabt.
Den stærke regulering af linjefagene har også betydet, at de studerende er blevet tvunget til uhensigtsmæssige linjefagsvalg. De studerende har dermed haft svært ved at forme deres egen lærerfaglige identitet inden for uddannelsens alt for snævre rammer.
De snævre rammer skal løsnes op. Jeg ved, at det ikke er en let ting for os politikere. Men vi skal lære at give slip. Vi kan ikke – og vi skal ikke – bestemme uddannelsens indhold ned i hver mindste detalje.
Vi skal vise tillid og give friere rammer til de, der sidder med udfordringerne til hverdag. Jeg er derfor glad for, at jeg kort tid efter offentliggørelsen af Følgegruppens rapport kunne sige ja til et forsøg med en ny naturfagslæreruddannelse på Professionshøjskolen UCC.
For forsøget følger netop anbefalinger om, at professionshøjskolerne skal have større frihed til at tilrettelægge og udvikle læreruddannelsens elementer lokalt.
Forsøget er en naturfaglig læreruddannelse, som skal give de studerende bedre matematiske og naturfaglige kompetencer – og kompetencer inden for innovation.
Naturfagsområdet har jo i flere år været et politisk indsatsområde. Nu er det på tide, at udviklingen vendes. Og forsøget med en naturfaglig læreruddannelse er nytænkende og progressiv.
Blandt andet er linjefagene fysik/kemi, biologi, geografi og matematik integreret i uddannelsen. Og i stedet for faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab indføres faget KLIM, hvor der undervises i innovation og projektledelse.
Forsøget på UCC sker i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet og Professionshøjskolen Metropol. Så jeg har svært ved at få armene ned.
For netop samarbejdet mellem de forskellige institutioner i projektet er forbilledligt og viser den sunde fornuft i, at regeringen har valgt at samle de videregående uddannelser i ét ministerium.
Aktiv rundt i Danmark
Jeg må også fortælle om et andet projekt, som jeg blev gjort opmærksom på i mandags, da jeg besøgte UC Syd i Esbjerg. Det er projektet Aktiv rundt i Danmark, der udover at være en landsdækkende sundheds- og motionskonkurrence, har en række aktiviteter rettet både mod elever, lærerne og de studerende på professionshøjskolerne.
Udgangspunktet er, at det skal være sjovt at være sund. Her er ingen løftede pegefingre. Projektet hviler på en helhedsforståelse af sundhed. Det handler både om kost, motion og udeliv.
Halvdelen af alle skoler i Danmark er med. Og 155.000 elever – fra 0 til 10 klasser – har været en del af aktiviteterne. Det er imponerende. Og en undersøgelse viser, at det virker i forhold til de inaktive børn. Godt gået.
Sundhed og naturfag
Det er spændende, at konferencen her i går og i dag har sat fokus på synergi mellem sundhed og naturfag. Og når jeg dykker ned i beskrivelserne i de forskellige workshops og temaer på konferencen, så er der en mangfoldighed af inspiration til, hvordan man kan koble naturfagene med sundhed og en række andre fag.
Jeg tror, at det er helt rigtigt, at undervisningen bliver nærværende og motiverende, når eleverne tager udgangspunkt i for eksempel egen sundhed. Og jeg synes, at det er en interessant vinkel, at sundhed giver mulighed for mere tværfagligt samarbejde.
Inden for sundhedsuddannelserne er der et stort fokus på den teknologiske udvikling. Velfærdsteknologien er i en rivende udvikling. Og det stiller krav om, at de studerende inden for for eksempel de sundhedsfaglige uddannelser ikke kun har forståelse for de traditionelle sundhedsfaglige elementer i uddannelserne. Men også er åbne og nysgerrige i forhold til de mere tekniske elementer, der bliver en stadig større del af den profession, de uddannes til. Fremtidens uddannelser og job kræver unge, der er vant til at arbejde innovativt og samarbejde på tværs af faggrænser.
Sundhed er en platform, der rummer rig mulighed for at arbejde tværfagligt på alle niveauer i uddannelsessystemet og dermed opøve de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. For der er nu og i fremtiden behov for kompetencer i krydsfeltet mellem sundheds- og naturvidenskab.
Danske styrkepositioner sikrer velfærd
Regeringen har nogle klare mål: 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Og 25 procent af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse.
Der er kritikere, der mener, at vi er for ambitiøse. At vi uddanner for mange. Jeg er ikke enig. Vi kan ikke blive kloge nok. For Danmark hverken kan eller skal konkurrere på lav løn.
En kompetent arbejdsstyrke er helt afgørende for Danmark i den globale konkurrence. Og vi har i høj grad brug for dygtige unge med sundhedsfaglige og naturfaglige kompetencer.
Ved finansloven for 2012 fik vi forhandlet os frem til, at der blev tilført 200 millioner kroner ekstra til forskning inden for miljøteknologi, fremtidens energisystemer og fødevarer.
Områderne er kendetegnet ved et stort potentiale for global vækst. Og ved at dansk erhvervsliv og forskning står stærkt – også i en international sammenhæng. Det er med andre ord områder, der skal være med til at sikre vores velfærd og velstand.
Hvis vi skal bevare og udbygge disse danske styrkepositioner, så kræver det, at fødekæden er i orden. Det kræver blandt andet, at flere unge tager den fantastiske rejse ind i naturvidenskabens og sundhedsvidenskabens verden.
Så jeg vil gerne afslutte med at takke NTS-centeret for denne konference. I har en vigtig opgave med at styrke interessen for natur, teknik og sundhed i det danske uddannelsessystem. Og I har en vigtig opgave med at styrke kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed. Det er en opgave, der har stor betydning for fremtidens vækst og velfærd. Intet mindre.
Tak for ordet.