Det talte ord gælder.
Deres Kongelige Højhed. Kære prismodtagere. Mine damer og herrer.
Det er mig en stor glæde at byde alle velkommen til årets EliteForsk-konference.
Jeg vil gerne give en særlig velkomst til Deres Kongelige Højhed Prins Joachim og samtidig ønske tillykke med Deres nye status som far til fire.
I also would like to welcome Nobel Laureate Peter Agre from Johns Hopkins University. We are honoured and delighted that you have agreed to be today's speaker. I will continue in Danish but we have provided you with a translation of the speech so that you may follow along.
Og velkommen til dagens anden taler – professor MSO Marie-Louise Bech Nosch ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, der modtog EliteForsk-prisen i 2009.
Og sidst, men ikke mindst, velkommen til alle prismodtagerne.
Lysets hastighed
Vi er på den tid af året, hvor solen går tidligt ned og står sent op. Vinteren er en mørk tid, og vi nordboere længtes efter lyset.
Måske er det forklaringen på, at så mange danske kunstnere og designere har været fascineret af lys. Fra P.S. Krøyers passionerede forhold til lyset i Skagen, til Poul Henningsens berømte lamper, der forsøger at genskabe det bløde skær fra levende lys.
Videnskaben har også været interesseret i lys. I særdeleshed astronomen Ole Rømer.
Indtil 1675 formodede man, at lyset udbredte sig øjeblikkeligt. Den forestilling lavede Ole Rømer om på. Den danske astronom påviste som den første i verden, at lyset har en endelig hastighed. Og hvordan finder man lige ud af det i 1675?
Ja, man starter med at læse astronomi på Københavns Universitet. Så nærstuderer man Tycho Brahe gamle skrifter. Derefter rejser man til Paris, hvor Ludvig den 14. har opført et nyt stort observatorium. Og der bliver man frygtelig interesseret i Jupitermånes omløbstider, og laver grundige studier og beregninger.
Så undrer man sig, når man får nogle observationer, der ikke umiddelbart kan forklares. Man laver flere beregninger, og kommer frem til, at når jorden nærmer sig Jupiter, går man lyset i møde. Og når jorden fjerner sig fra Jupiter, får lyset en stadig længere vejlængde at gennemløbe.
Ole Rømer påviste således, at lyset tager tid om at udbrede sig. Og han måler senere denne hastighed med rimelig nøjagtighed. Opdagelsen gør Rømer verdensberømmet.
Ole Rømer og dagens prismodtagere
Og hvad har Ole Rømers arbejde så med dagens prismodtagere at gøre?
Ikke så lidt endda. For grundlæggende besidder alle I prismodtagere nogle af de samme egenskaber, der førte til Rømers opdagelse af lysets hastighed.
For det første handler det om nysgerrighed. Den drivkraft er altafgørende for at nå nye mål og få større indsigt. Og jeg ved, at I alle her besidder en nysgerrighed, der ligger lysår over gennemsnittet.
For det andet handler det om fordybelse og hårdt arbejde. Rømer brugte dage, uger og år på at observere stjernehimlen. Og jeg er ikke i tvivl om, at I også har arbejdet intenst og vedholdende.
For det tredje handler det om adgang til og udveksling af viden. Rømer arbejdede videre på arven fra Tycho Brahes, og han var en del af det videnskabelige miljø i Paris. Samtidig fik han adgang til det mest avancerede udstyr på den tid.
Så der er en rød tråd fra Rømers arbejde til den måde, hvorpå forskere arbejder i dag. Det handler om nysgerrighed, vedholdenhed, et inspirerende miljø og en god forskningsinfrastruktur.
Vi har brug for lyse hoveder
Og vi har brug for nysgerrigheden. Vi har brug for forskere og lyse hoveder. Ikke mindst i denne tid.
For det er ikke kun udenfor, at det er mørkt og koldt i disse dage. Temperaturen på økonomien i Europa er også under frysepunktet. Og forskningen spiller en central rolle i optøningen.
I sidste uge havde jeg besøg af mine europæiske ministerkolleger her i København. Her drøftede vi, hvordan vi skruer verdens største forskningsprogram sammen. Programmet hedder Horizon 2020, og har en økonomisk ramme på 600 milliarder kroner. Og det er en del af det danske formandskab at lande forhandlingerne.
Denne satsning viser, hvor stor en rolle man tillægger forskning og innovation, når det gælder Europas fremtid.
Og regeringen er heller ikke i tvivl om, at investeringer i forskning er investeringer i fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velfærd.
Derfor vil vi også fastholde og udbygge det nuværende niveau for forskningsmidler på en procent af BNP. Den internationale Barcelona-målsætning om anvendelse af en procent at BNP til offentlig forskning skal være et gulv – ikke et loft.
Og jeg vil arbejde for mere frihed til universiteterne, så de kan lave gode karriereforløb for forskere. Det skal være attraktivt at være forsker på de danske universiteter.
Og jeg vil gerne sig til alle jer prismodtagere i dag, at I også er rollemodeller. Det er vigtigt, at I skaber opmærksomhed omkring forskning. Det er vigtigt, at I formidler, at I inspirerer og lader jeres nysgerrighed smitte af på yngre generationer.
Når jeg kigger ned over listen af prismodtagere, så er jeg glad for de udenlandske navne, der dukker op. Det viser, at vi kan tiltrække internationale talenter til Danmark.
Men vi kan og skal tiltrække endnu flere. Danmark skal være et åbent land. Og vi skal bruge de muligheder, globaliseringen giver os.
Grænsebommen er fjernet. Vi skal tiltrække flere internationale forskere til Danmark. Og vi skal have flere danske forskere til at indgå i flere internationale netværk.
Ligesom Ole Rømer vinder vi på samarbejdet med udlandet.
Udfordre vores viden
Og lad mig kort vende tilbage til vores verdensberømte astronom.
Selvom Rømer som den første beviste, at lyset har en hastighed, ville han næppe have sagt, at han havde set lyset. For en forsker vil altid søge ny erkendelse. Selve det at være kritisk overfor tingenes tilstand, og udfordre vores viden er forskningens livsnerve.
Og det var præcis det, som Rømer gjorde tilbage i 1675, da han gik imod den gængse opfattelse og konkluderede, at lyset ikke udbredes øjeblikkeligt.
Kære prismodtagere.
I skal ikke sætte jeres lys under en skæppe. For I har til fulde demonstreret en vilje til viden og en stræben efter at blive klogere, der er udover det sædvanlige.
Jeg vil gerne ønske held og lykke med jeres fremtidige karriere som forskere. Og jeg vil gerne sige til jer:
Bliv ved med at stille spørgsmål.
Bliv ved med at arbejde hårdt.
Og bevar jeres nysgerrighed.
Danmarks fremtid afhænger af den. Intet mindre.
Tak for ordet.