Det talte ord gælder.
INNO+ er et paradigmeskifte
Tak for ordet. 1000 tak for det store fremmøde.
INNO+-kataloget, som præsenteres i dag, er resultatet af flere hundrede interessenters engagerede indsats.
Nogle af bidragsyderne sidder her i salen. Andre havde desværre ikke mulighed for at komme i dag.
Men til jer alle sammen skal lyde en stor tak. For jeg er meget begejstret for resultatet.
Jeg fik det færdige INNO+ katalog med hjem her i weekenden. Jeg læste kataloget. Og jeg har for første gang en klar fornemmelse af, at jeg står med paradigmeskiftet mellem hænderne. Og jeg ser dagens lancering af INNO+ som begyndelsen på en ny æra i dansk innovationspolitik.
En æra hvor vi får innovation ned i øjenhøjde og får gjort det konkret og nærværende for virksomheder og for samfundet. For der er et enormt vækstpotentiale i innovation.
Innovation giver vækst
Derfor er regeringen også i fuld gang med at realisere innovationsstrategien.
Vi har 3 målsætninger:
Danmark skal være i top 5 i OECD, hvad angår:
- andelen af innovative virksomheder
- de private investeringer i forskning og udvikling
- og i forhold til andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse i den private sektor.
Vækstpotentialet og dermed skabelsen af arbejdspladser ligger i realiseringen af disse målsætninger.
Vi er gode i Danmark. Vi har et godt renommé, når det kommer innovation. Og vi er i blandt de 5 lande i OECD, der investerer flest offentlige midler i forskning og innovation.
Men vi er ikke gode nok. For vi kan ikke måle os med top 5 på innovationsområdet – ikke når det kommer til andelen af innovative virksomheder, private investeringer i forskning og udvikling og endelig højtuddannede medarbejdere i den private sektor.
På disse områder får vi simpelthen ikke nok værdi ud af vores investeringer. Og dette på trods af at potentialet er enormt.
I dag er lidt over halvdelen af danske virksomheder innovative. Det giver Danmark en placering som nummer 10 i Europa og en plads lige under OECD-gennemsnittet.
Hvis vi kan komme op i top 5, når det gælder andelen af innovative virksomheder, er det vurderingen, at vores BNP stiger med hele 7,8 mia. kr.
De private investeringer i FoU i Danmark lå i 2011 med 2,1 pct. af BNP på en syvendeplads blandt OECD-landene, opgjort som andel af BNP.
Hvis vi kan komme op i top 5, når det gælder private investeringer i forskning og udvikling, er det vurderingen, at vores BNP stiger med hele 10 mia. kr.
Og endelig ligger andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse i den private sektor i Danmark også under gennemsnittet for de europæiske OECD-lande.
Og her er vurderingen, at hvis vi når målet om at være i top 5, så ville BNP stige med hele 20 mia. kr.
Investeringer i innovation betaler sig. Og er afgørende for vækst og nye arbejdspladser.
Globale udfordringer og muligheder
Men innovation er ikke kun en god forretning. Det er også en nødvendighed.
I Danmark og i resten af verden presser store udfordringer sig på. Klimaforandringer, miljøbelastning, behovet for sikre og sunde fødevarer, øgede udgifter til sundhed og velfærd.
Det er udfordringer, som stiller Danmark over for nye vanskelige dilemmaer.
Hvordan sænker vi energiforbruget samtidig med, at vi producerer mere? Hvordan øger vi produktionen af madvarer, uden at vi belaster miljøet? Hvordan imødekommer vi stigende patientkrav, når vi samtidig vil nedbringe udgifterne til sundhedsområdet?
Det er dilemmaer, som vi skal kunne løse! Men det er også nye muligheder, der kan føre til nye løsninger og nye leveveje i Danmark.
For de store udfordringer skaber global efterspørgsel efter nye løsninger. Innovation bidrager til løsninger på de udfordringer.
Innovation skaber konkrete løsninger, som erhvervslivet kan skabe vækst og nye arbejdspladser på baggrund af.
Og vi nyder stor global anerkendelse. Da den kinesiske præsident Hu Jintao besøgte Danmark i sommeren 2012, valgte han netop at fremhæve vores fremtrædende rolle i forhold til bl.a. teknologisk innovation, miljøbeskyttelse og grøn energi.
I spændingsfeltet mellem udfordringer, dilemmaer og muligheder skal vi finde de nye idéer, vi skal leve af i fremtiden. Og skabe det samfund vi ønsker.
Det er regeringens ambition, at vi går sammen om at fremme og udvikle nye løsninger i fællesskab.
For det gavner både samfundsudviklingen og samfundsøkonomien.
Det kan opsummeres i overskriften på regeringens innovationsstrategi: Danmark – Løsningernes land
INNO+
Alle udfordringer kan ikke løses på én gang. Og vi skal derfor identificere og prioritere de samfundsudfordringer, som vi har mulighed for at løse, og hvor der er størst potentiale.
Derfor er jeg utrolig glad for det katalog, som vi har fået i dag. Over 100 interessenter har med næsten 500 indspil bidraget med deres viden til at opbygge et solidt beslutningsgrundlag for beslutningstagere på mange niveauer.
Et sådant bredt og involverende samarbejde på tværs af faggrænser og interesser er et fantastisk udgangspunkt for, at jeg nu sammen med mine kollegaer på Christiansborg kan prioritere indsatsområderne for de kommende samfundspartnerskaber om innovation.
Samfundspartnerskaber om innovation
Løsning af de store nationale og globale samfundsudfordringer vil kræve, at mange såvel offentlige som private parter går sammen om at skabe nye løsninger.
Den offentlige eller private sektor kan ikke løse f.eks. miljø- eller energiforsyningsproblematikkerne hver for sig. Det kræver nye samarbejdsformer og en mere helhedsorienteret tilgang.
Udfordringerne skal løses i nationale og internationale samarbejder på tværs af forskningsdiscipliner, teknologiområder og samfundssektorer.
Og med inddragelse af en række aktører som brugere, kunder, virksomheder, viden- og uddannelsesinstitutioner samt myndigheder i form af stat, regioner og kommuner.
Derfor vil regeringen etablere en ny type samfundspartnerskaber om innovation, der inden for 3-5 år kan levere konkrete resultater.
Jeg tager det store engagement i INNO+-processen, som et udtryk for, at det kan lade sig gøre!
Vi skal bruge vores styrkepositioner
Vi skal bruge vores styrkepositioner som afsæt for at sikre, at investeringerne i viden og uddannelse omsættes til nye, innovative løsninger.
Erhvervslivet, videninstitutionerne og offentlige myndigheder skal gå sammen om at finde løsninger, der samtidig skaber vækst og eksportmuligheder for Danmark.
Offentlig støtte til forsknings- og innovationsprojekter er et vigtigt omdrejningspunkt for en effektiv innovationspolitik. Men det kan ikke stå alene.
Myndighederne kan også aktivt anvende regulering og offentlig efterspørgsel som målrettede innovationsdrivere. Det er der flere eksempler på i INNO+-kataloget.
Men først og fremmest er det helt nødvendigt, at virksomhederne indtager en fremtrædende rolle. Og netop derfor er jeg utrolig glad for at stå her i Industriens nye hus i dag. Så tak til DI, fordi vi måtte være her i dag.
Afrunding
Tak for de mange input Og tak til panelet og jeres gode råd.
Jeg er glad for det store engagement, som jeres deltagelse i udarbejdelsen af INNO+-kataloget, og for jeres deltagelse her i dag, er udtryk for.
Nu vil jeg tage kataloget med hjem og nærstudere det. Og jeg vil opfordre mine kollegaer på Christiansborg til at gøre det samme.
Jeg vil lægge op til, at kataloget bliver brugt som udgangspunkt for årligt at prioritere op til tre samfundspartnerskaber om innovation - første gang i forbindelse med de kommende forhandlinger om
finansloven. Og jeg er sikker på, at kataloget her vil være en stor inspiration.
Men læn jer nu ikke tilbage for at vente på, om Folketinget prioriterer lige netop jeres område. Det er min opfattelse, at INNO+-processen i sig selv har skabt en dynamik og selvorganisering på en række områder.
Jeg håber, at I – erhvervsliv, videninstitutioner og myndigheder – benytter INNO+-processen som afsæt for selv at drible videre i forhold til at få skabt samfundspartnerskaber. Også på de områder, som ikke bliver udvalgt på Christiansborg.
Tak for i dag.