Det talte ord gælder.
Fra Kongehuset til Kolding
Tak for invitationen til Nytårsbrunch.
Det er en herlig tradition her på skolen, og jeg er glad for at være med. Det er min første nytårsbrunch. Men for 14 dage siden var jeg til nytårstaffel på Amalienborg.Det var måske en anelse mere formelt. Men stadig hyggeligt.
Ved ankomsten blev jeg stoppet,og der blev stillet spørgsmål om den kjole, jeg havde på. Det havde jeg det faktisk rigtig fint med. Det var en særlig begivenhed, og jeg havde selvfølgelig også gjort noget ekstra ud af det.
Og det var jo egentlig også befriende ikke at skulle snakke om dagpengereform eller dimensionering. Jeg ved godt, at jeg sparker en åben dør ind i den her forsamling, når jeg siger, at tøj, mode og design er noget helt særligt.
Design giver værdi. Ikke kun for bundlinjen for danske virksomheder. Ikke kun for danske arbejdspladser. Det giver også værdi for det enkelte menneske. Det giver identitet. Mode er en del af vores historie og kultur.
Og så føler man sig selvfølgelig lidt særlig, når man står på trappen til Amalienborg omringet af en masse fotografer og journalister.
Større end bilindustrien
I sidste måned kom der en ny undersøgelse om det kreative erhverv i Europa. Den viser, at vi i høj grad skal tage de kreative erhverv alvorligt, når vi taler økonomisk vækst og beskæftigelse.
For de kreative erhverv har trodset krisen. Mens antallet af jobs i Europa samlet faldt 0,7 procent i alle andre industrier fra 2008 til 2012, så steg den 0,7 procent i den kreative industri i den samme periode. 7,1 million europæere er beskæftiget i kreative erhverv.
Det er dobbelt så mange som i bilindustrien.
Omsætningen er 500 milliarder euro i Europa. Det går jo forrygende!
Og så er det jo godt, at vi har gode danske kunstneriske uddannelser med dygtige og dedikerede studerende.
Og det er jo ikke noget, jeg bare siger. I forbindelse med Kvalitetsudvalgets anden delrapport blev der gennemført en række undersøgelser, der skulle indkredse kvaliteten af undervisningen.
Her fremgik det blandt andet:
- At studerende på de kunstneriske institutioner bruger flere timer på deres studie end studerende på andre videregående uddannelser
- At på de kunstneriske institutioner møder færrest studerende uforberedte op.
- Og at på de kunstneriske institutioner vurderer flest undervisere, at de studerende har ydet deres maksimale.
Malurt i champagnen
Men tillad mig her ved denne nytårsbrunch alligevel at komme lidt malurt i champagnen.
For der er en udfordring. Alt for mange unge kommer ud fra de kunstneriske uddannelser - og kan ikke få et job.
Det er et paradoks. For på den ene side viser analyser, at små og mellemstore virksomheder, der benytter sig aktivt af design, oplever en værditilvækst. På den anden side er dimittendledigheden for designere over 30 procent 1-2 år efter endt uddannelse.
Jeg tror, at dette paradoks peger på to forhold. Og vi bør gøre noget ved begge.
På den ene side er der brancher, som ikke har tradition for at benytte sig af design. De brancher skal vi sørge for, får øjnene op for designeres værdi.
På den anden side skal designere have mere opmærksomhed på den værdi, som de har uden for de traditionelle designarbejdsmarkeder. Alle kender den stolte danske tradition for formgivning, som har skabt det nationale brand Danish Design.
Men design er så meget mere end smukke stole og ikoniske lamper. Design er også Novopennen og way finding i lufthavne. Det er pumper fra Grundfoss og vindmøller fra Vestas.
Det er altså ikke mindre værdifuldt at designe til produktionsvirksomheden end til modellerne på catwalken. Evnen til at kunne kombinere æstetik og funktion giver værdi på rigtig mange områder.
Og der er ikke nogle områder, der er finere end andre. Så der er nogle opfattelser, der skal rokkes ved. Det kræver en kulturændring hos designerne.
Og den starter på institutionerne.
Jeg ved godt, at man er i fuldt sving her på Designskolen i Kolding. For eksempel med partnerskabet med Syddansk Universitet – det såkaldte ”design2innovate”. Her er formålet at hjælpe virksomheder i Region Syd med at udvikle forretningen og skabe vækst gennem brug af design som et redskab.
Og det er netop små og mellemstore virksomheder, der ikke traditionelt benytter sig af design.
I har kundeinddragelse i fokus, og det skal I fortsætte med at styrke.
Udvalg skal fremtidssikre
De danske arkitektur- og designuddannelser er internationalt anerkendt for det høje niveau. Og der er respekt om de kreative og dygtige kandidater, som de uddanner.
Men de studerende skal ikke uddannes til ledighed. Tilbage i efteråret nedsatte jeg et udvalg, der skal se på, hvordan de danske design- og arkitektuddannelser kan uddanne studerende i et omfang, så de efterfølgende kan finde relevante job.Og det skal selvfølgelig ske samtidig med at uddannelserne bevarer og styrker den høje kvalitet.
Ledigheden er alt for høj for de nyuddannede. Men jeg vil dog gerne understrege, at dårlige beskæftigelsestal ikke nødvendigvis siger noget om kvaliteten af uddannelsen. Også med reference til de studerendes energiske indsats som jeg nævnte tidligere.
Men vi bliver nødt til at gøre noget ved relevansen. Når nyuddannede ikke kan finde job, hvor de kan bruge deres kompetencer, er det et tab for både den enkelte og hele samfundet.
Så der er altså en kæmpe udfordring. Vi skal bevare og udvikle den gode kvalitet. Men vi skal også blive bedre – meget bedre - til at sikre, at der er job i den anden ende, når de studerende kommer ud på arbejdsmarkedet.
Fra malurt til kransekage
Efter malurten i champagnen, så er det tid til kransekage. For de kreative erhverv er en branche med et stort potentiale. Det skal vi huske på.
Forbrugere fra alle verdenshjørner har fået flere penge mellem hænderne. Og de bruger en stadig større del af deres indkomst på kreative produkter - ikke mindst på mode og design. Denne tendens vil fortsætte. Ikke mindst i de nye vækstlande, hvor økonomien buldrer derudaf. Danmark skal have del i den vækst.
I morgen tager jeg til Sydkorea med en større delegation. Formålet er at konsolidere og udvide vores stærke forsknings- og uddannelsessamarbejde med Korea.
Men det er også at styrke vores samhandel. Særligt indenfor mode og designbranchen.
Der er en række danske virksomheder med, hvor design spiller en afgørende rolle. Kopenhagen Fur er f.eks. med. Kopenhagen Fur betragter det sydkoreanske marked som meget vigtigt af flere årsager. Der er en stærk købskultur inden for luksusvarer. Man er villig til at bruge penge på god kvalitet.
Markedet er i sig selv stort set i forhold til eksempelvis europæiske lande. Det er selvfølgelig meget mindre end det kinesiske marked. Men når Kina bliver inspireret i designtrends, så kigger de ifølge eksperterne tre steder hen.
De ser mod europæiske modenationer. De ser mod Japan. Og så ser de mod Sydkorea. Dermed får det sydkoreanske marked en dobbeltrolle: Som et selvstændigt, købestærkt marked. Og som internationalt showroom målrettet Kina.
Kopenhagen Fur har i øvrigt indgået et samarbejde med et sydkoreansk designuniversitet for at få den næste generation af toneangivende designere til at udvikle de danske produkter. Og jeg ved, at Designskolen i Kolding også samarbejder med Copenhagen Fur i den sammenhæng.
Jeg glæder mig til at blive klogere på Korea og de muligheder, der er her.
Design giver værdi
Tilbage til udgangspunktet. Design giver værdi. Både for virksomhederne. Og for den enkelte.
Designs økonomiske betydning er væsentlig. Og den betydning bliver ikke mindre i fremtiden.
Evnen til at kunne kombinere æstetik og funktion bliver vigtigere og vigtigere på flere og flere områder.
Og vi har i Danmark en lang og flot tradition for at bruge kreative erhverv til at skabe nye løsninger. Og så har vi ikke mindst dedikerede studerende, der knokler en vis legemesdel ud af bukserne for at blive så dygtige som mulige.
Derfor skylder vi dem også nogle bedre udsigter til at få et job.
Så udover ønsket om et godt nytår. Så vil jeg her til sidst tillade mig at stille spørgsmålet:
Hvad kan I gøre, hvad kan institutionerne gøre - for at omsætte undervisningens høje kvalitet til øget beskæftigelse for dimittenderne?
Tak for ordet.