Det talte ord gælder
Det er en ære og en fornøjelse at være med til at åbne konferencen i dag.
Solen skinner, temperaturen har sneget sig op på omkring 25 grader, så det er herligt nørdet at være her på KU til konference om fremtiden matematik.
Jeg vil gerne starte med en lidt anderledes jobannonce, som netop er henvendt til alle, der elsker matematik.
Den kom fra Google, der på nogle store bannerreklamer i Californien havde skrevet en kompliceret ligning. Og efter ligningen havde man tilføjet dot com. Så selve løsningen på ligningen var en hjemmesideadresse.
Gik man ind på hjemmesiden var der endnu en matematisk gåde. Løste man gåden blev man spurgt, om man ikke havde lyst til at søge en stilling ved Google.
Bannerreklamen blev et hit blandt nysgerrige nørder.
Og udover at annoncen var kreativ lavet, og tiltrak de rette ansøgere - så fortæller den også historien om, at der er bud efter personer med kompetencer i matematik.
Det gælder i mange erhverv. Ikke kun i IT branchen.
Det er de forskellige oplægsholdere i dag også et godt eksempel på.
Vi kommer hele vejen rundt:
Fra den finansielle sektor til fremtidens lægemidler
Fra spildevandssystemer til satellitter.
Den bredde viser tydeligt, at matematik er et grundlæggende værktøj i mange forskellige fagområder og i mange forskellige erhverv.
Det var også det, jeg hørte på de rundbordssamtaler, jeg har holdt med undervisere fra landets videregående uddannelsesinstitutioner. De taler alle om vigtigheden af den grundfaglighed og de værktøjer, man kan få via matematikken.
Samtidig har produktivitetskommissionen påpeget – og det er jeg sikker på, at Peter Birch Sørensen vil komme nærmere ind på senere i dag – at vælger man en videregående uddannelse med matematik på skemaet, så kan det aflæses på den fremtidige løncheck.
Og det vel at mærke i den positive retning.
Uddannelserne skal følge med tiden
Min dagsorden handler rigtig meget om kvalitet i uddannelser og meget om, at uddannelserne skal følge med tiden.
Og der er god grund til at se på, hvilke matematikkompetencer der er relevante for elever og studerende i en verden, hvor der udvikles stadig flere og mere avancerede IT-værktøjer.
IT-værktøjer, der giver uanede muligheder – men også udfordringer - for matematiske modeller og metoder.
Den teknologiske udvikling ændrer de kompetencer, der er behov for.
Det er et af omdrejningspunkterne for konferencen i dag.
Tillad mig et enkelt eksempel.
Mine bedsteforældre – og særligt min mormor på 92 som var læge og meget optaget af matematikken – sad med kuglerammer i matematiktimerne og lærte tabeller udenad.
Jeg selv sad med lommeregner. Vi terpede dog stadig tabeller.
I dag er det pc og tablets, der anvendes. Fra grundskolen til universitetet.
Det giver nye muligheder. Og det ændrer på forudsætningerne for, hvad man skal kunne.
Så derfor er det et helt centralt spørgsmål, som bliver stillet i dag:
Er der dele af matematikken, som tiden og udviklingen har gjort mindre aktuelle?
Og hvilke nye matematikkompetencer bør udvikles?
Matematik og matematikundervisning er ikke en konstant.
Samfundet ændrer sig. Teknologien ændrer sig. Og erhvervslivet forandrer sig.
Det samme skal uddannelserne. Det er afgørende for kvaliteten.
I de seneste knap ti år har vi politikere været meget optagede af at få mange unge ind på de videregående uddannelser.
Det er lykkedes.
Men at mange får en uddannelse, er ikke nok.
Vi skal ikke kun kigge på, hvor mange der går ind ad døren til de videregående uddannelser, men også kigge på, hvad der sker inde bag dørene.
Uddannelserne skal være bedre, og de skal føre til job.
Arbejdsmarkedet og den verden, vi lever i, er i hastig forandring og stiller nye krav. Og vores uddannelser er ikke i tilstrækkelig grad fulgt med.
Derfor er status quo ikke en mulighed. Der er behov for forandringer og forbedringer.
Det er baggrunden for, at regeringen i efteråret nedsatte et kvalitetsudvalg.
Udvalgets opgave er at komme med anbefalinger til, hvordan kvalitet og sammenhæng med arbejdsmarkedets behov kan styrkes i de videregående uddannelser.
Udvalget skal udarbejde to rapporter.
Den første, der kom i sidste måned, var primært om uddannelsernes overordnede struktur og de lovgivningsmæssige rammer.
Den anden rapport, der kommer til efteråret, handler om indhold. Og den vil komme med anbefalinger til at styrke arbejdet med faglig kvalitet og relevans i de enkelte uddannelser.
Matematik og regeringens tiltag
Det var lidt overordnet og fremadrettet om kvalitet og relevans i uddannelserne.
Regeringen har allerede fokus på matematik. Der er flere tiltag.
Ikke mindst i folkeskolen, på læreruddannelsen og også på pædagoguddannelsen.
Sammenligner man internationalt, ligger Danmark kun i midterfeltet i matematik, når det gælder elevernes resultater.
Og hver sjette elev, der forlader folkeskolen, mangler basale færdigheder i matematik.
Det er ikke godt.
Derfor er antallet af matematiktimer også øget med den nye folkeskolereform.
Og Undervisningsministeriet har bl.a. nedsat en matematikekspertgruppe, der skal se på, hvordan man som matematiklærer kan udvikle undervisningen.
Lærerne er den mest afgørende enkeltfaktor for elevernes udbytte af undervisningen.
Med reformen af læreruddannelsen fra sidste år får vi en mere udfordrende læreruddannelse, hvor der bliver stillet skrappere krav til dem, der vil være lærere.
Det er afgørende, at eleverne skal møde lærere, der har en faglig fordybelse i netop de fag, der er på skoleskemaet.
Også i matematik.
Med den nye pædagoguddannelse, der har første
optag i år, er ”matematisk opmærksomhed” blevet en del af såvel grundfagligheden som specialiseringerne i uddannelsen.
Jeg ved godt, at børnehaven ikke ligefrem lugter af algoritmer og differentialregning.
Men det er et godt springbræt at starte tidligt og skubbe til interessen for matematik.
Fordi leg er læring og skal være læring som leg.
Talent for matematik
Der er mange fra ungdomsuddannelserne til konferencen i dag. Det er jeg glad for.
Det er vigtigt, at der er sammenhæng og gode overgange i uddannelsessystemet.
Det er også vigtigt, at alle bliver udfordret på deres uddannelser.
Også de, der har et særligt talent for matematik.
I sidste uge havde vi førstebehandling af et lovforslag, der skal give bedre rammer for at styrke talentindsatsen i Danmark.
Målet er at sikre alle studerende udfordringer, der gør, at de kan udvikle deres særlige talenter og ambitioner fuldt ud.
Et af forslagene indeholder bedre brobygning mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
Dygtige gymnasie- og erhvervsskoleelever skal under uddannelsen have chancen for at tage fag på de videregående uddannelser.
Denne måde at tyvstarte på er allerede muligt i en række andre lande.
De muligheder skal vi også kunne tilbyde unge
talentfulde danskere.
Og det kunne f.eks. være at tilbyde studerende med særlig interesse for matematik at følge noget af undervisningen på universitetet.
Vi har brug for dygtige matematikere mange steder i erhvervslivet og i samfundet generelt.
Det er ikke kun Google, der efterspørger talenter.
Fremtidens matematik
Solskin eller ej. Det er en fornøjelse at være med til at åbne denne spændende konkurrence.
For fremtidens matematikundervisning er en ligning med flere ubekendte.
Der er ikke nogen selvskreven balance mellem de klassiske dyder i matematikken og de nye kompetencer og muligheder, der ikke mindst er et resultat af nye IT-værktøjer.
Det er et centralt emne.
Og jeg kan kun kvittere for, at der bliver sat fokus på fremtidens matematik undervisning.
Så mange tak til Institut for Matematiske Fag på KU og til DTU Compute for initiativet med konferencen i dag.
Jeg håber, at konferencen giver input og inspiration til fremtidens matematik undervisning. Og at I får alvor får sat temaet på dagsordenen.
Ha’ en rigtig god konference. Tak for ordet.