Det talte ord gælder
Tak for invitationen. Jeg vil gerne kvittere for, at I har integritet i forskningen som et af omdrejningspunkterne for mødet i dag. Og jeg er glad for, at Hans og jeg har fået mulighed for at tale om det fælles nationale kodeks for integritet i forskning.
Vi forventer at kunne offentliggøre kodekset i en endelig form her i næste måned.
Inden jeg kommer nærmere ind på integritet i forskning, så tillad mig lige en afstikker hinsidan.
For to dage siden var jeg i Lund. Eller nærmere betegnet på en mark lidt uden for Lund. Her tog jeg sammen med min svenske ministerkollega det første spadestik til the European Spallation Source. Det er – eller rettere bliver til - en avanceret neutronspredningsfacililtet. Eller sagt meget forenklet - intet mindre end verdens største og kraftigste mikroskop.
De samlede konstruktionsomkostninger udgør cirka 1.9 milliarder € - altså næsten 14 milliarder kroner. Intet land ville kunne have etableret og finansieret denne forskningsinfrastruktur alene. Sådan gælder det for mange forskningsfaciliteter og forskningsprojekter.
Og det behøver udgiften til faciliteten eller projektet ikke at være astronomisk højt for.
Der er på mange områder brug for, at vi løfter i flok, når det gælder forskning.
Både privat og offentlig finansiering
I Danmark bruger vi offentlige midler til finansiering af forskning svarende til ca. 1,11 pct. af BNP årligt.
Og vi gør det godt, og vi bliver jo ofte spurgt, hvorfor er det, at vi gør det godt. Når jeg svarer, så siger jeg, at det er, fordi vi har en god differentieret platform.
Vi har de 3-årige basisbevillinger til universiteterne. Vi har de 1-årige strategiske målrettede og fleksible. Og vi har de 10-årige langsigtede bevillinger gennem grundforskningen. Vi har en bred platform af forskellige trin, der gør, at vi kan løfte forskellige steder. Det er noget af det, der adskiller os, og som er én af årsagerne til, at vi gør det godt.
Til sammenligning bevilgede Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd tilsammen 6,7 milliarder kroner til forskning i perioden 2009 til 2011, hvor 20 private danske fonde bevilgede i alt 5,6 milliarder kroner til forskning. Samlet set udgør den private finansiering af forskning i Danmark mere end 2/3 af den samlede forskningsfinansiering.
Jeg vil gerne kvittere for den store indsats, som både offentlige og private fonde gør for at give tilskud til og finansiere forskning, teknologisk udvikling og innovation i Danmark.
Og jeg vil gerne kvittere for afholdelsen af de årlige netværksmøder for de forskningsbaserede fonde. Det er vigtigt at mødes.
Jeg er særligt glad for, at der er deltagelse fra en bred kreds af forskningsbaserede fonde. Det er vigtigt, for den danske fondsverden er præget af meget store fonde.
Tre fonde stod i 2011 for 78 pct. af fondsbevillingerne til forskning og innovation.
I dag er det en kærkommen lejlighed til at dele erfaringer og netværk med fonde på tværs af den danske forskningsfamilie.
For det danske forskningsfinansierende system er mangfoldigt. Der er store og mindre private fonde, og der er offentlige og private aktører.
Der er særlig forskel på, hvordan I som private fonde kan agere i forhold til de offentlige aktører. I kan som private fonde være katalysatorer for dansk forskning og innovation.
Igennem jeres internationale netværk og relationer til dansk erhvervsliv, kan I opfange nye tendenser og behov.
Af og til har I også mulighed for at agere hurtigere, mere fleksibelt, og måske også tage større chancer, end vi kan i det offentlige.
Vi har set, at fondsbidrag har sikret, at fremadstormende, internationale forskningsledere netop har valgt et dansk universitet fremfor et udenlandsk eliteuniversitet.
Jeres rolle i det danske system bliver større og større. Det er jeg glad for. For det er mit indtryk, at I er jeres opgave bevidst, og at I arbejder aktivt og professionelt med jeres uddelinger, evalueringer og programmer. Det åbner muligheder for samarbejde.
Jeg tror, der er to væsentlige forudsætninger for succesfulde samarbejder.
Vi skal inddrage jer tidligt og anerkende jeres uafhængighed. Og I skal være indstillet på at bruge tid og ressourcer på vores til tider krævende processer. Sådan kan vi sammen udvikle fælles sigtelinjer og rammer for dansk forskning.
For eksempel i forhold til open access, hvor vi samarbejder om at sikre fri adgang til den fælles viden, der bliver produceret på offentlige danske institutioner. Vi kan også samarbejde om Danmarks internationale profilering, så danske universiteter og forskningsbaserede virksomheder kan tiltrække de bedste internationale talenter.
Vi skal også sammen sikre folkelige opbakning og interesse for forskning og innovation. Det er en fælles udfordring at sikre, at kommende generationer brænder for videnproduktion på højeste niveau.
Vi har med sommerens ESOF2014-konference og Science in the City-festival på Carlsberg vist, at vi kan lykkedes med et sådan samarbejde.
Ingen kvalitet uden troværdighed
Et andet væsentligt område er naturligvis dagens tema om integritet.
Dansk forskning har et godt omdømme. Og vi ligger flot placeret på de internationale ranglister. Det er afgørende, at vi sørger for at fastholde det gode omdømme. Og det er vigtigt, at vi udbygger tilliden og troværdigheden til forskning i Danmark
Det gør vi bl.a. ved at sikre gode og trygge rammer for, at forskning kan udøves i en kultur, der respekterer anerkendte standarder for god videnskabelig praksis.
Der kommer mere og mere forskning og flere og flere forskere. Og navnlig de kommende generationer skal ikke være i tvivl om, at der stilles krav til, at de udøver forskning troværdigt og på højt niveau.
Formålet med udviklingen af et fælles nationalt kodeks er at bidrage til - og gøre det lettere – at sikre integritet i dansk forskning.
Kodeksen sigter mod anvendelse både i offentlige og private forskningsinstitutioner.
Herunder universiteterne, forskningsrådssystemet, fonde og virksomheder.
Kodeksen er et sæt principper for integritet. Det er nogle minimumsstandarder for god videnskabelig praksis. Målet er, at kodekset bliver en driver for at skabe og videreudvikle gode videnskabelige processer.
Og fremme den gode kultur i dansk forskning. Med et kodeks øges fokus på den gode videnskabelige praksis og den fælles forståelse af, hvad der er god praksis. Derfor indeholder kodeksen også nogle anbefalinger til forskningsinstitutioner om at undervise og træne deres forskere i god praksis.
Alt dette vil være med til at skabe større kvalitet i forskningen gennem en højere grad af pålidelighed og troværdighed af forskningsresultater.
Det skal understreges, at god videnskabelig praksis er en dynamisk standard, som hele tiden udvikles. Og det egentlige arbejde med at få kodeksen til at leve, kommer til at foregå ude på institutionerne og i forskningsmiljøerne gennem undervisning, træning og praktisk anvendelse.
Jeg håber, at universiteterne, forskningsinstitutionerne, og private virksomheder tager ansvaret på sig og hjælper med at sikre efterlevelse af de grundlæggende principper og standarder, der er beskrevet i kodeks
Det samme gælder de forskningsfinansierende råd og fonde, der i arbejdet med at udmønte midler må tage højde for, at forskning efter standarderne i kodeks bliver et grundlæggende vilkår for at modtage finansiering til forskningsaktiviteter.
Internationalt fokus på integritet
Danmark står ikke alene om at have fokus på integritet i forskning. Der er også på europæisk plan kommet et større fokus på området.
I forskningsprogrammet Horizon 2020 stilles krav til bevillingsmodtageren om, at forskningen skal udføres efter høje standarder for forskningsintegritet.
Det Europæiske Forskningsråd, ERC, har også udviklet deres egen Scientific Misconduct Strategy. Og generelt stiller flere udenlandske fonde det som vilkår for at give midler til forskning, at bevillingsmodtageren kan dokumentere, at der er taget hånd om integriteten i forskningen.
F.eks. ved at henvise til en gældende kodeks for integritet i forskning. Så det er afgjort til fordel for dansk forsknings internationale muligheder, at der er udviklet en national kodeks.
Troværdigheden af dansk forskning er essentiel for vores muligheder for at arbejde sammen med resten af verden.
Et vigtig redskab for troværdighed
Jeg startede med at fortælle om spadestikket i Lund til European Spallation Source – eller verdens største mikroskop.
Mikroskopet bliver så avanceret, at det bliver muligt at se og filme de enkelte atomer og deres bevægelse i snart sagt et hvilket som helst materiale.
Lad mig slå fast, at kodekset ikke er et forsøg på at placere de danske fonde – hverken de private eller de offentlige – i en petriskål for at kunne undersøge dem nærmere og registrere hver enkelt bevægelse. På ingen måde. Der er ikke tale om et stramt regelsæt i form af lov eller en bekendtgørelse.
Kodekset er et sæt vejledninger og anbefalinger, der grundlæggende er rettet mod forskere og deres institutioner.
Det nye kodeks er et vigtigt nyt redskab, der er med til at sikre troværdighed og integritet i dansk forskning. Det er helt afgørende for kvaliteten. Og jeg både håber og tror på, at kodekset vil få bred anvendelse i den danske forskningsverden.