Gå til indhold

Uddannelse og innovation øger konkurrenceevnen

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale ved ATV årsmøde 2014 den 6. maj 2014 i København.

Det talte ord gælder

Benhård global konkurrence

Tak fordi jeg måtte komme. Og tak for jeres rapport – Akademihøring 2014.

Det er altid interessant læsning, når repræsentanter fra danske virksomheder og universiteter giver deres bud på, hvilke udfordringer vi står over for. Og vi står over for nogle store udfordringer.

I løbet af de sidste 10 år er hver fjerde af alle danske industrijob forsvundet.

En stor del af arbejdspladserne er flyttet til Asien eller til andre europæiske lande.

Andre arbejdspladser er nedlagt som følge af ændrede produktionsmåder.

Tilbage står, at antallet af job i danske produktionsvirksomheder er faldet fra 460.000 til knapt 350.000 personer.

Mange af de arbejdspladser vi har mistet de sidste 10 år har været inden for den mere standardprægede produktion.

Det er i høj grad ufaglærte arbejdspladser, som vi har tabt.

Men det her handler ikke bare om, at vi er oppe mod billigere arbejdskraft.

De lave lønomkostninger - som vi tidligere har set som den største konkurrencefordel for virksomhederne i f.eks. asiatiske og østeuropæiske lande - fortæller på ingen måde hele historien.

For de lande investerer også i viden og uddannelse. Og de kan i stigende grad konkurrere inden for mere avanceret og videntung produktion.

Danmark deltager på flere områder i en benhård international konkurrence om at fastholde og tiltrække produktion.

Den udfordring skal vi tage op. For Danmark er et produktionsland. Og Danmark skal fortsætte med at være et produktionsland.

Og det kan jeg også forstå også er svaret fra Akademihøringen, hvor 90 procent mener, at Danmark ikke kan klare sig uden industriproduktion.

Produktion og innovation spiller sammen

Regeringen har et skarpt fokus på at sikre grundlaget for, at vi fortsat har produktion i Danmark.

Det har vi fordi en stærk fremstillingssektor er afgørende for dansk økonomi. Det er afgørende for vækst. Og det er afgørende for innovation.

Produktion og innovation hænger sammen. F.eks. sker Vestas’ udvikling af vindmøllevinger i tæt samspil med produktionen. Forsknings- og innovationsaktiviteter skal ikke - og kan ikke - ses løsrevet fra fremstillingsindustrien. Uden produktion risikerer man at miste den praktiske viden, der gør det muligt at omsætte ideer til reelle produkter.

Og det er en vigtig pointe, at produkter generelt er en mere kompleks størrelse i dag end tidligere.

Der er mere viden i produkterne i dag.

Det er sådan set en fordel for Danmark. For dansk forskning har en høj kvalitet.

Men der er behov for, at forskning spiller endnu mere sammen med produktion.

For det gælder for alle brancher, at de virksomheder, der er aktive med forskning og udvikling, har en højere produktivitet per medarbejder end virksomheder, der ikke er aktive.

Det kan betale sig for danske virksomheder at investere i forskning og innovation.

Hver gang der investeres en krone mere i forskning og innovation i en dansk virksomhed, kommer der en krone og 34 øre retur.

Nye teknologier er afgørende for vækst og jobskabelse.

En ny nordisk rapport viser, at der er en klar sammenhæng mellem virksomhedernes investeringer i teknologier og virksomhedernes produktivitet.

Danske virksomheder kan konkurrere internationalt. Det bliver bare ikke på lave lønninger. Og det skal heller ikke være på lave lønninger.

For danske virksomheder gælder det om at kunne tilrettelægge og drive et produktionsapparat endnu mere effektivt end deres konkurrenter.

Vi skal ganske enkelt være dygtigere, mere effektive og mere opfindsomme end konkurrenterne.

Regeringen prioriterer dansk produktion

Jeg tager til efterretning, at mange i Akademihøringen mener, at rammevilkårene for danske virksomheder kan blive bedre.

Og regeringen sidder ikke på hænderne og venter på væksten. Vi er kommet med en lang række af initiativer, der skal styrke danske virksomheders konkurrenceevne.

  • Vi har gennemført en stor vækstplan. 
  • Vi har sat i alt 90 milliarder kroner af til at styrke konkurrenceevnen og danske arbejdspladser.
  • Vi har sat selskabskatten ned.
  • Og vi har fjernet afgifter til fordel for erhvervslivet. Vi har også fremlagt målrettede vækstplaner for områder som fødevarer, sundhed og energi.

Og med regeringens innovationsstrategi har vi lagt an til en ny og efterspørgselsorienteret innovationspolitik med fokus på vækst og jobs.

Som et centralt led i strategien har vi netop her per 1. april etableret Danmarks Innovationsfond. (Og jeg kan se at den nyudnævnte direktør, Peter Høngaard Andersen er med her i dag)

Fonden får et årligt budget på knapt 1,6 milliarder kroner.

De penge skal gå til forskning, teknologiudvikling og innovation, der tager udgangspunkt i samfundets og virksomhedernes udfordringer og behov.

Udviklingen af nye teknologier og innovationer er afgørende for at sikre, at danske virksomheder ikke sakker agterud i den internationale konkurrence.

Og med etableringen af Innovationsfonden håber jeg, at vi får en større effekt af de offentlige investeringer.

Fonden kommer til at råde over et nyt værktøj – de såkaldte samfundspartnerskaber.

Indtil videre er der truffet beslutning om at igangsætte fem samfundspartnerskaber i 2014 inden for områder, hvor der er en konkret efterspørgsel efter løsninger på store samfundsudfordringer.

Det er:

  • Blå arbejdspladser via grønne løsninger
  • Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion
  • Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin
  • Vandeffektiv industriel produktion
  • Innovatorium til bygningsrenovering i verdensklasse

Hvert partnerskab vil bringe relevante aktører sammen for at accelerere innovationen og implementeringen af innovative løsninger inden for en kort årrække.

Partnerskaberne vil få en central plads i løsningen af nogle af vores allerstørste samfundsudfordringer og dermed bidrage med vækst og beskæftigelse i Danmark. 

ATV har allerede spillet en vigtig rolle i den sammenhæng.

Og jeg ser frem til, at I også fremadrettet spiller en rolle.

Bedre uddannelser

I Akademihøringen peges der også på, at adgangen både til faglært arbejdskraft og til akademisk arbejdskraft er et rammevilkår, der skal styrkes.

Jeg er enig. Og vi er i fuld gang.

Vi skal sikre, at de studerende bliver uddannet inden for områder, hvor de efterfølgende kan finde beskæftigelse.

Det er der skarp fokus på i den kommende vækstplan.

For det første vil regeringen skrue ned for størrelsen på nogle uddannelser og op for andre.

På nogle studier optages der i dag flere, end der efterfølgende er relevante jobs til.

Det kan vi ikke være bekendt. Vi skal uddanne til job.

For det andet skal der være bedre oplysninger om de enkelte uddannelser.   De unge står overfor et meget afgørende valg, når de skal vælge uddannelse.

Og det valg skal ske på bedst mulige grundlag. Alle relevante oplysninger skal være tilgængelige på en let og overskuelig måde, så man kan sammenligne uddannelserne med hinanden.

Eksempelvis skal man kunne se den forventede løn og ledighed for færdiguddannede.

Og man skal også kunne se, hvordan tidligere studerende har vurderet uddannelsen.

Endelig skal vi se på selve antallet af uddannelser.

I dag er der ikke mindre end næsten 1.500 videregående uddannelsestilbud i Danmark.

Det er helt uoverskueligt for de unge. Og det kan også være et problem for kvaliteten på de mange uddannelser.

Vi skal have løftet de små uddannelser – enten ved at sammenlægge dem med andre eller ved at udvikle de eksisterende uddannelser.

Endelig vil jeg gerne tilføje, at regeringen med Delaftale om Vækstplan DK har afsat 1 mia. kr. i 2014-2017 til mere og bedre voksenuddannelse.

Vi har brug for et dobbelt kompetenceløft.

Vi skal sikre, at langt flere ufaglærte kvalificerer sig til faglært niveau. Og vi skal sikre, at flere faglærte videreuddanner sig.

Danske virksomheder har brug for kvalificeret arbejdskraft.

Og at medarbejderne i fabrikshallen har den nyeste viden om maskiner, teknologier og robotter.

Patentreform, danske idéer og jobs

Jeg vil gerne slutte af med et aktuelt emne, der går lidt udover dagens tema. Og så alligevel ikke.

For jeg har lovet mig selv i de her tid, at jeg ved en hver given lejlighed, vil nævne den europæiske patentreform.

Den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt Danmark skal gå med i aftalen om et enhedspatent og en fælles patentdomstol i Europa.

For danske virksomheder betyder det en billigere og enklere proces, når de søger patent. Det er ikke mindst en fordel for Danmark, da vi har rigtig mange små og mellemstore virksomheder.

Og det er ikke mindst en fordel, fordi mange danske virksomheder sælger deres produkter i hele verden.

Flere af jer her i dag repræsenterer virksomheder, der netop er grundlagt på en god idé.

I ved om nogen, hvad de gode ideer betyder for en virksomhed.

Med den nye europæiske patentaftale bliver det billigere og nemmere for danske virksomheder at forsvare deres idéer.

Så jeg vil opfordre ikke mindst de virksomheder, der er til stede i dag, til at fortælle, hvor vigtigt det nye patent er for jer.

Vi har en fælles opgave frem til den 25. maj.

Og regeringen har en opgave med at skabe gode vilkår for det danske erhvervsliv – og styrke kvaliteten af vores uddannelser – så I kan drive jeres virksomheder og skabe solide jobs.

Tak for ordet.

 

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsministeriet
Senest opdateret 25. juni 2024