Det talte ord gælder
Tak for invitationen til jeres årsmøde i dag.
Til mange af jer kan jeg også sige ”tak for sidst”. For det er jo ikke særlig længe siden, at vi mødtes her i Kolding til det årlige uddannelsesmøde.
Den gang var vejret også fantastisk. Og dagsordenen var også kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Det var et godt møde med god og konstruktiv dialog. Og jeg vil gerne med at kvittere for, at I holder gryden i kog og forsætter debatten om, hvordan vi kan styrke vores uddannelser.
Professionshøjskolerne og arbejdsmarkedet
Jeg tror, at der er bred enighed om, at vores uddannelsessystem står over for nogle markante udfordringer.
Arbejdsmarkedet er under en rivende udvikling.
Den internationale konkurrence er ikke til at komme uden om. Og vi optager stadig flere studerende på de videregående uddannelser.
Udfordringen ligger ikke længere i at uddanne nok, men at uddanne godt nok. Men ét er, at vi kan blive enige om problemet, noget andet er at finde frem til de fælles løsninger.
I har dedikeret jeres årsmøde til at identificere pejlemærker for kvalitet og relevans. Og I har valgt at invitere virkeligheden inden for.
For om lidt er der besøg af repræsentanter fra både en offentlig og en privat arbejdsgiver og fra de studerende. Det er godt, at I er ikke nervøse for at se virkeligheden i øjnene. Og blive konfronteret med, hvad I kan gøre bedre. Man risikerer jo at høre sandheden, hvis man spørger.
Det ved jeg. For I står ikke selv tilbage for at fortælle mig en sandhed eller to. Og tak for det.
På uddannelsesmødet, hvor alle de videregående uddannelser var repræsenteret, blev det tydeligt, at snakken om relevans hurtigt kom til at dreje sig om universiteterne.
For det er særligt på de lange videregående uddannelser, at der er behov for at styrke koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Her har professionshøjskolerne et klart forspring.
Professionsbacheloruddannelserne befinder sig i et særligt krydsfelt mellem uddannelse og praksis.
De studerendes praktik og jeres gode kontakt til arbejdsmarkedet giver jer en unik adgang til den virkelighed, som I uddanner til.
Virkeligheden er inviteret inden for på professionshøjskolerne.
Også i dag til årsmødet.
Uddannelser med værdi for velfærden
Sidste år blev der optaget næsten 24.000 studerende på professionsbacheloruddannelserne.
Og de største uddannelser i Danmark: pædagog, lærer og sygeplejerske ligger alle på professionshøjskolerne.
Det er velfærdsuddannelser, som har en stor værdi for vores samfund.
Samtidig står professionshøjskolerne over for nogle store udfordringer.
For forventninger til fremtidens velfærd er store. Der bliver flere ældre, og de stiller krav, der f.eks. udfordrer plejehjemmene.
Patienter har større forventninger til behandling på sygehusene.
Og forældre har også store forventninger til, at deres børn får en hverdag i børnehaven og i skolerne, der giver nogle de bedste muligheder for, at de udvikler sig.
Lad mig blive lidt ved skolen.
For efter sommerferien tager vi hul på et nyt og spændende kapitel i udvikling af en af vores største velfærdsinstitutioner - folkeskolen. Folkeskolereformen skal give folkeskolen et løft og gøre en god skole endnu bedre.
Det kræver, at lærere, pædagoger og skoleledere er klædt på til at udfylde folkeskolens nye rammer.
I går blev der indgået en partnerskabsaftale om implementering af folkeskolereformen med professionshøjskolerne som central aktør.
Professionshøjskolerne er et vigtigt aktiv som videninstitutioner og udbydere af den relevante efteruddannelse.
Det gør sig ikke kun gældende på folkeskoleområdet, men på mange andre områder.
Og ikke kun på det offentlige arbejdsmarked, men også i den private sektor.
Vi skal ikke uddanne til arbejdsløshed
Regeringen ønsker at skabe den bedst uddannede generation nogensinde.
Og vi skal uddanne til job.
Regeringen har netop fremlagt en ny vækstpakke.
Og her foreslår vi en række konkrete løsninger på, hvordan vi kan understøtte, at studerende i højere grad vælger en uddannelsesvej, der fører til beskæftigelse.
Øget brug af dimensionering
Regeringen skal fremover være mere aktiv i forhold til at regulere antallet af uddannelsespladser.
Det skal understøtte, at studerende uddanner sig inden for områder, hvor jobmulighederne er flere.
Dimensioneringen skal basere sig på et solidt fagligt grundlag og dække alle videregående uddannelser.
Vi arbejder lige nu på at finde den rigtige model, som vi forventer at kunne fremlægge senere på året.
Oplyst studievalg
Regeringen vil også gøre det nemmere at vælge studie på et oplyst grundlag.
Vi mener, at det er vigtigt, at man kan danne sig et indtryk af f.eks. den forvente løn og ledigheden, før man træffer sit uddannelsesvalg.
De relevante oplysninger for uddannelserne skal derfor gøres let tilgængelige, så det er muligt at sammenligne uddannelser.
Enklere uddannelsesudbud
Endelige har i dag rigtig mange videregående uddannelsestilbud, i alt næsten 1.500.
Og nogle af udbuddene er meget små.
Det kan være med til at gøre uddannelseslandskabet uoverskueligt for både studerende og arbejdsgivere.
Derfor skal der stilles krav om færre uddannelsesudbud og mere solide faglige miljøer i de kommende udviklingskontrakter.
Samtidig skal det gøres lettere at sammenlægge og udvikle eksisterende uddannelser i stedet for at oprette nye.
Kvalitet og intensitet
Vækstpakkens forslag er resultatet af, at regeringen har valgt allerede nu at følge op på flere af Kvalitetsudvalgets første anbefalinger.
Men det er kun første skridt på vejen i udviklingen af vores videregående uddannelsessystem.
Og vi har fortsat brug for jeres bidrag til, hvordan vi styrker og fremtidssikrer vores uddannelser.
Kvalitetsudvalget anden delrapport vil bl.a. fokusere på kvaliteten af undervisningen i de videregående uddannelser.
På uddannelsesmødet fik vi taget hul på emnet med en drøftelse af undervisningskvaliteten.
Jeg er meget glad for, at vi har åbnet døren ind til undervisningslokalet og forelæsningssalen.
Og at vi taler åbent om, hvordan vi kan løfte undervisningens kvalitet. Undervisningskvalitet og undervisningsintensitet hænger uløseligt sammen.
Engagerede undervisere og studier, der inviterer til fordybelse på fuld tid, er centrale elementer i vellykkede uddannelser.
De studerende skal opfordres til at yde deres bedste.
Alle skal udfordres på deres evner, og flere skal tilskyndes til at dyrke deres talenter.
Nye optagelsesformer
En forudsætning for at styrke uddannelsernes kvalitet og intensitet er, at man optager de mest motiverede studerende.
Uddannelsesinstitutionerne har under den nuværende regering fået mere frihed til at vælge, hvordan de ønsker at optage nye studerende.
Det behøver ikke alene at være karakterbladet fra gymnasiet, der er den adgangsgivende billet.
Professionshøjskolerne har inden for de seneste par år arbejdet aktivt med nye optagelsesformer. Både på uddannelser med store og mindre optag. Læreruddannelsen optog i 2013 knap 3.000 nye studerende.
Sidste år var første gang, at ansøgere med et karaktergennemsnit under 7 blev inviteret til en optagelsessamtale.
Det er stadig for tidligt at vurdere, om den nye måde at optage på, vil have en effekt på frafaldet.
Men den første tilbagemelding viser, at undervisere melder om øget motivation på studiet.
På psykomotorik-uddannelsen blev der sidste år optaget 140 nye studerende.
Som noget nyt har de to udbydere af uddannelsen udviklet en ny optagelsesprocedure, hvor alle studerende optages på kvote 2.
Gennem optagelsessamtaler sikrer uddannelserne et godt match mellem ansøgere og den krævende uddannelse.
Jeg er glad for, at professionshøjskolerne er åbne over for at udnytte de mange muligheder, der ligger i optagelsessystemet.
Dannelse er en del af uddannelse
Solen skinner stadig.
Hvis man nu tager ud på terrassen her nede foran restauranten og kigger ud over Kolding Fjord - og det kan i øvrigt anbefales - så kan man jo godt få den tanke, at uddannelse er andet og mere end vækstpakke, kvalitet og relevans.
Det er det naturligvis også.
Uddannelse frisætter den enkelte. Åbner verden. Og giver muligheder. Uddannelse er en afgørende forberedelse til at deltage som kritisk og aktiv borger i et levende demokrati.
Det at blive dannet som person er og skal være en integreret del af uddannelserne.
I løbet af sin uddannelse skal den studerende erhverve redskaber til at danne sig selv som menneske og fagperson.
Den faglige og den personlige udvikling skal gå hånd i hånd.
Uddannelse styrker den enkeltes muligheder for at danne sin egen mening. Og det er i øvrigt ikke på nogen måde en modsætning til hvad, der bliver efterspurgt, når man kommer ud fra professionshøjskolerne.
For arbejdsgivere efterspørger medarbejdere, der kan løse problemer.
Og det kræver dels dyb faglighed. Men det kræver også dannelse og almene kompetencer. Det kræver evnen til at kunne tænke selvstændigt. Og det kræver evnen til at være kritisk og reflekterende.
Med de radikale og formanende ord vil jeg gerne runde af. Endnu engang tak for indbydelsen til årsmødet.
Tak, fordi I både skubber og bidrager til debatten om uddannelsernes kvalitet.
Og nu skal I bare spørge løs.