Gå til indhold

Tag ikke Erasmus+ for givet

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved ERASMUS+konference: 30 år med Erasmus + den 17. november 2017.

Det talte ord gælder.

Kære alle sammen

Velkommen til Erasmus+ konference. Det er dejligt at se så mange her i dag. Det viser, at interessen for Erasmus+ er stor.

Da jeg selv læste, var det ikke normen, at man drog ud i verden og studerende på et andet universitet. Det var noget, der var forbeholdt de få.

I dag er det en naturlig del af rigtig mange studerendes forløb.

Det synes jeg er fantastisk. Jeg er faktisk dybt misundelig.

Tænk at Europa har åbnet sig på den måde.

Tænk at vi kan bevæge os frit på tværs af grænser og lære af hinandens kulturer og fagligheder.

Det kan være svært at forestille sig, at det engang har været anderledes. At Europa for 30 år siden var opdelt i Øst og Vest. I os og dem. At pigtråd og mursten adskilte mennesker fra at rejse frit, tænke frit, leve frit.

Og at der var mennesker, som mente, at udveksling gennem Erasmus-programmet var en dårlig ide.

Frankrig og England for eksempel – de var skeptiske over for Erasmus-programmet.

At Erasmus+ blev, hvad det er i dag, kan vi takke de studerende og universiteterne for. Uden deres stærke støtte ville Erasmus stadig kun være kendt som en komedie af Holberg om ’Mor lille’, der ikke var en sten.

Erasmus+ er et dannelsesprojekt

Siden programmet blev født, har flere end 130.000 danske elever, studerende, undervisere og frivillige været på udveksling med Erasmus+.

Mange af jer – derude i salen - har måske selv været af sted.

Og lad os bare være ærlige. At opleve fremmede kulturer tæt på kan være udfordrende. Til tider udmattende.

Man kan opleve, at de værdier og sociale koder, man har tillært sig som dansker, slet ikke gælder i det land, man besøger. Det kan føles som at få tæppet revet væk under sig.

Men netop det, at få tæppet revet væk under sig - at redefinere, hvordan man ser på andre mennesker og sig selv - er en gave.

For det er her, man vokser som menneske. Det er her, man dannes.

Erasmus+ nedbryder fordomme

Vi har stadig fordomme om vores europæiske naboer. I kender dem sikkert:

Grækerne er dovne. Franskmændene arrogante - og italienerne - de snyder på vægten.

Danskere, svenskere og finner er til gengæld myreflittige og rene som sne.

Når svenskerne ellers ikke kaster op af fuldskab i Københavns gader. Eller har travlt med at prædike politisk korrekthed. Eller retter i Pippi-bøgerne.

Det kan man grine af. Men af fordomme kommer intet godt.

Midtvejsevaluering giver ny viden

Med Erasmus+ bygger vi broer i stedet for barrierer.

En ny midtvejsevaluering af Erasmus+ programmet viser, at ni ud af ti elever på erhvervsuddannelserne sætter mere pris på kulturelle forskelle nu, end før, de var på udveksling.

Og der er andre resultater, som er værd at dvæle ved.

Mere end otte ud af ti har fået mere selvtillid og tro på egne evner.

Næsten alle nævner, at deres sprogegenskaber er blevet bedre.

Og mange fremhæver, at deres følelse af at være europæere er vokset.

Vi er alle på samme båd

Tag nu for eksempel Erasmus+ projektet ’Sailing Democracy’. Her drager en gruppe europæiske unge af sted med Skonnerten Fylla på 10 dages sejltur.

Om bord på skibet skal de danske unge lære at samarbejde med unge fra Frankrig og Slovakiet.

Der er mange pligter på sådan et skib. Der skal skures gulv, rebes sejl, kastes anker, skrælles kartofler og vaskes op.

De unge skal ikke bare blive enige om køkkentjansen og dagens program. De får også opgaver, hvor de skal forsøge at nå til enighed om emner som demokrati og uddannelse. Fred og fremtid.

Tolerancen bliver sat på prøve. Der skal både lyttes, argumenteres, gives og tages.

Men indsatsen betaler sig. Som en af de danske unge sagde efter turen i 2014:

”Sejlturen har ændret mit syn på andre mennesker. Det har gjort mig mere åben over for at møde nye mennesker og nye kulturer.”

Det er europæisk dannelse, når den er bedst.

Tag ikke ERASMUS+ for givet

Måske er Erasmus det mest vellykkede EU-projekt, vi nogensinde har haft. Et symbol på europæernes vilje til at lære af hinanden. Opdage hinanden. Inspireres af hinanden.

Har vi så sejret ad H. til?

Er der overhovedet mere at udrette for Erasmus i en verden, der på mange måder er blevet international og tilgængelig?

Svaret er ”ja!”.

Europa er ikke længere splittet som for 30 år siden. Men under civilisationen lurer barbariet.

Der er kræfter, som truer med at splitte os:

Fordomme, selvtilstrækkelighed og manglende respekt for viden og fakta.

Det er kræfter, der har fået luft under vingerne med Brexit og med valget af Trump som præsident i USA.

Det er mentale mure, der i dag truer Europa. Det demokrati og den fred, der med enkelte undtagelser har præget Europa siden 2. verdenskrig.

Så kære deltagere, vis verden, hvad Erasmus+ har betydet for jer.

Slås for programmet, som universiteterne den gang sloges for det.

Tag ikke hverken freden, videbegæret eller fællesskabet for givet.

Tillykke til Erasmus+ med 30-års jubilæet.

Og rigtig god konference.