Det talte ord gælder
Kære rektor, kære studerende, kære gæster
Tak for invitationen. Og tak for muligheden for at tale om et meget vigtigt emne i dag – regeringens visioner for dansk uddannelse og forskning.
Vores vision går på to ben. Stærk forskning og gode uddannelser.
Regeringen har netop fremlagt sin Helhedsplan for et stærkere Danmark. I planen spiller uddannelse og forskning en vigtig rolle, fordi det er kloge hoveder og banebrydende forskning, der skal drive Danmarks udvikling i fremtiden.
Vi har en ambition om, at Danmark skal være stærkere i fremtiden. Det følges af en vision om, at danske universiteter og videregående uddannelser skal producere forskning og forskere i verdensklasse og levere kvalificeret arbejdskraft til hele landet.
Dansk forskning skal skabe de nye ideer, som sender ordrer i bøgerne. Og danske universiteter og videregående uddannelser skal skabe de dygtige medarbejdere, der laver ordrer i bøgerne om til varer på hylderne og til eksport til udlandet.
Styringseftersyn
Jeg kan forstå, at en stor del af debatten her til formiddag har handlet om styringseftersynet. Jeg kan godt forstå, at det er noget, der optager jer. Det optager også mig.
Det, jeg lægger vægt på i forbindelse med styringseftersynet, er, om universiteterne og de videregående uddannelser har de bedst mulige rammer for at løfte den vigtige samfundsmæssige opgave, som de har.
Jeg lægger vægt på, at universiteterne og de videregående uddannelser er uafhængige og har den frihed, som der skal til for, at de kan løfte deres opgave. Og jeg ønsker at bane vejen for, at vi kan afbureaukratisere og fjerne detailregulering.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har fået kortlagt styringen af universiteterne og de videregående uddannelser. Den rapport har skabt debat. Lad mig slå fast, at den rapport er ét af mange bidrag, som indgår i mine overvejelser.
Vi har en fælles stor og vigtigt opgave at løfte. Vi skal sammen skabe fremragende uddannelse og forskning. Det kræver dialog, og det kræver debat.
Derfor er jeg glad for debatten i dag. Og jeg ser meget frem til den videre dialog om, hvordan vi skaber de bedste rammer for, at I kan løfte jeres vigtige samfundsopgave.
Dansk forskning gør det godt
Det første ben i regeringens vision er stærk forskning.
Regeringen prioriterer forskningen. Og det er der en god grund til, for som en rapport fra Dansk Universiteter viser i dag, er grundforskningen på universiteterne fuldstændig afgørende for virksomhedernes vækst.
De virksomheder, som samarbejder med danske universiteter har en timeproduktivitet, som er 2,1 procent højere end virksomheder, som ikke samarbejder med danske universiteter.
Forskning er en rigtig god investering.
Derfor er det regeringens mål, at vi skal bruge 1 procent af bnp på forskning. Det svarer i år til over 21 milliarder kroner.
Over 21 milliarder kroner placerer os i den absolutte internationale elite, når det kommer til offentlige investeringer i forskning. Kun Sverige og Finland kan konkurrere med Danmark på det punkt.
De offentlige investeringer giver sammen med jeres indsats flotte resultater.
Vi er i den absolutte internationale elite, når det kommer til publikationer og citationer af dansk forskning.
Danske universiteter har flotte placeringer på internationale ranglister. Aarhus Universitet er i år sprunget ind i top 100 på Times Higher Educations rangliste. I år er 7 af Danmarks 8 universiteter placeret på listen over verdens bedste universiteter.
Det er jeg glad for som minister, og det er jeg stolt af som dansker.
Danmark skal bevare og styrke sin position i den internationale forskningselite.
Men Danmark er et lille land, og vi kan ikke være verdensmestre i alt. Vi skal være i den internationale elite på udvalgte områder.
Internationale topforskere skal se til Danmark, som et sted, hvor de kan styrke deres karriere. Og internationale topuniversiteter skal se på danske forskere som mennesker, der kan styrke deres universiteter.
Dansk forskning og danske forskere skal med andre ord være efterspurgt internationalt.
For viden skaber værdi. Viden øger vores konkurrenceevne og produktivitet. Viden er Danmarks vej tilbage på vækstsporet.
Forskning understøtter vækst
Danmarks produktivitet har haltet de seneste 20 år. Af EU-lande er det kun Belgien og Italien, som har haft en lavere produktivitet end Danmark de seneste 20 år.
Fra 1995 til 2012 har Danmark haft en vækst i produktiviteten på 0,9 procent. Sverige har haft en vækst på knap 2 procent, og Polen har haft en vækst på hele 4,5 procent.
Det betyder, at vi kører i 2. gear, når landene omkring os kører i 4. eller måske endda 5. gear. Fortsætter det, sakker vi bagud, og vi bliver relativt set fattigere.
Forskning, innovation og viden er nøglen til en højere produktivitet. Derfor skal vi blive endnu bedre til at få jeres viden til at skabe værdi for samfundet.
DTU er rigtig gode til at samarbejde med erhvervslivet. Om det gælder cancerforskning eller olieudvinding, har I et fantastisk fokus på at omdanne jeres viden til værdi.
Regeringen har fremlagt en Helhedsplan for et stærkere Danmark. Den indeholder et forslag til en omlægning af SU'en. Halvdelen af provenuet for omlægningen frem mod 2025 vil vi bruge på en kompetencepulje, som skal løfte danskernes kompetencer, styrke uddannelseskvaliteten og den erhvervsrettede forskning.
Kompetencepuljen indeholder knap 8 milliarder kroner frem mod 2025.
Investeringerne fra Kompetencepuljen i den erhvervsrettede forskning vil blive lagt oven i regeringens mål om at investere 1 procent af bnp i forskning. Vi vil med andre ord bruge endnu flere penge på forskning. Det er en klar prioritering fra regeringen, fordi viden skaber værdi, vækst og arbejdspladser i hele landet.
Regeringen ønsker, at vores børn skal se tilbage på vores generation som en generation, der gjorde et godt land endnu bedre. Som en generation, der lagde til, frem for at trække fra. Den ambition går hånd i hånd med en klar vision om stærk forskning.
De fem pejlemærker – fra kvantitet til kvalitet
Det andet ben i regeringens vision er gode uddannelser.
I de seneste år er det lykkedes at få flere unge til at tage en videregående uddannelse. Optaget på de videregående uddannelser er steget med mere end 50 procent de seneste 10 år.
Det er godt. Men vi har i en årrække haft blikket stift rettet på kvantitet. Målet var, at flere skulle tage en uddannelse, og vi havde mindre fokus på, om den uddannelse også førte til et job.
Jeg kender beslutningerne og tankegangen bag det, for jeg har selv været med til at drive udviklingen.
Og jeg har således også et stort politisk medansvar for de beslutninger, som betyder, at vi nu har nået vores kvantitative målsætninger.
Et højt uddannelsesniveau er ubetinget godt.
Men tiden er kommet til, at vi løfter blikket lidt fra kvantiteten og giver kvaliteten og relevansen af vores uddannelser lidt mere opmærksomhed.
Produktivitetskommissionen og Kvalitetsudvalget har peget på en række udfordringer for de videregående uddannelser.
Vi skal have et bedre match mellem uddannelse og arbejdsmarked. Kvaliteten i vores uddannelser skal være endnu bedre. Og flere unge skal vælge en uddannelse rettet mod fremtidens private jobmarked.
Regeringen tager udfordringerne alvorligt. Vi skal orientere uddannelserne mere mod de behov, der er i samfundet.
Regeringens vision for endnu bedre videregående uddannelser er formuleret i 5 pejlemærker, som blev fremlagt som en del af regeringens Helhedsplan for et stærkere Danmark.
- Vi skal have et bedre match mellem uddannelse og job.
- Vi skal have en veluddannet arbejdsstyrke med flere år på arbejdsmarkedet.
- De nyuddannede skal hurtigere i job.
- Vi skal have højere kvalitet og læringsudbytte på uddannelserne.
- Sidst, men ikke mindst: Vi skal have bedre adgang til gode uddannelser i alle regioner.
Bedre match til fremtidens jobmarked
Vi investerer hvert år over 14 milliarder kroner i vores videregående uddannelser. Det er en god investering.
En uddannelse er nøglen til frihed og til at skabe sit eget liv. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken dør din uddannelsesnøgle åbner.
Nogle uddannelser giver hurtigt et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet - med andre uddannelser skal man kæmpe længe for at bringe sine kvalifikationer i spil.
I dag er ledigheden for nyuddannede 9 procent i gennemsnit. Det er næsten dobbelt så meget som ledigheden for hele arbejdsstyrken.
Derfor er det en hjertesag for mig, at vi får et bedre match mellem uddannelse og job.
Der er stor efterspørgsel efter dimittender fra DTU. Det, jeres studerende lærer, er der stor efterspørgsel efter.
I er et godt eksempel, som andre kan lære af.
Flere år på arbejdsmarkedet og hurtigere i job
I foråret havde jeg fornøjelsen af at deltage i statsministerens Marienborgmøde, som var startskuddet til regeringens arbejde med 2025-planen.
Særligt en debat gjorde indtryk. En række erhvervsledere blev spurgt, hvad de ser som den største barriere for investeringer i Danmark.
Det var ikke bøvl og bureaukrati. Det var ikke et højt skattetryk. Det var mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Og det er en udfordring, som jeg tager meget alvorligt.
Vi skal sætte ind på flere fronter.
Første skridt er fokus på match. Men det bringer os ikke i mål. Vi skal sætte ind på flere fronter.
I Danmark har vi en høj kandidatalder. I gennemsnit er danske kandidater 29 år, når de lukker bogen i og sætter punktum for deres uddannelse.
Derfor handler pejlemærke 2 og 3 om at give vores nyuddannede flere år på arbejdsmarkedet. Halvdelen af alle 30-årige skal have afsluttet en videregående uddannelse. Og de nyuddannede skal i job inden for det første år.
Vi vil skrue ned på studietiden og op for relevansen. Vi vil styrke orienteringen mod praksis, og vi vil øge studieintensiteten.
Her på DTU er I allerede godt i gang. Det er positivt, og det giver resultater.
Kurs mod kvalitet
Kvalitet i uddannelserne handler først og sidst om, hvad den enkelte studerende lærer. Hvor meget viden i form af teori, analytiske evner og refleksion I giver de unge med på vejen.
Vi ved, at des højere en studieintensitet, des højere læringsudbytte.
Derfor handler det fjerde pejlemærke om at styrke undervisningskvaliteten og øge læringsudbyttet.
Det kan siges ganske enkelt. Mange studerende studerer ikke nok i dag.
På bachelorniveau bruger unge 34 timer om ugen på at læse. Det tal skal op, så danske studerende arbejder fuld tid med deres studier.
Vi skal have fokus på talentudvikling, så de dygtigste studerende bliver endnu bedre. Og vi skal give de studerende bedre feedback på deres arbejde.
En ting, som jeg bliver mødt med igen og igen fra de studerende, er, at de rigtig gerne vil have mere feedback. Det kan jeg godt forstå, og det er et budskab, som jeg har taget med mig.
Et Danmark i balance
Danmark er et lille land. Men på trods af vores størrelse har vi ubalancer, som udfordrer sammenhængskraften og væksten.
I hovedstaden gennemfører næsten halvdelen af en ungdomsårgang en videregående uddannelse. Tallet er kun 32 procent, når det kommer til Sydjylland.
Vi har høj ledighed for akademikere i de store byer, mens områderne uden for de store byer skriger efter kvalificeret arbejdskraft.
Regeringen vil skabe et Danmark i bedre balance.
Vi ved, at unge mennesker er meget tilbøjelige til at blive i det område, hvor de har taget deres uddannelse. Mange får sin første bolig og måske en kæreste i det område, hvor man har studeret, og så er det svært at flytte derfra.
Derfor er det sidste af regeringens nye uddannelsespolitiske pejlemærker, at der skal være bedre adgang til gode uddannelser i alle regioner.
Vi vil styrke adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet, og det vil styrke grundlaget for vækst i hele landet.
Udvalg for bedre universitetsuddannelser
Samtidig med, at vi har fremsat 5 nye uddannelsespolitiske pejlemærker, har vi nedsat et udvalg, som skal se på, om vi kan indrette vores universitetsuddannelser endnu bedre.
Udvalget skal se på mulighederne for at lave erhvervskandidatuddannelser, for at styrke koblingen mellem teori og praksis og for at koble konkret erhvervserfaring ind i et uddannelsesforløb.
Samlet set skal udvalget understøtte det overordnede mål i de 5 uddannelsespolitiske pejlemærker – bedre match, styrket beskæftigelse i hele landet og højere undervisningskvalitet.
Fælles projekt
Regeringen har en ambition om at skabe et stærkere Danmark. Den ambition følges af en klar vision om stærk dansk forskning og gode uddannelser.
Vi vil prioritere forskningen, så vi bliver endnu bedre til det, vi er gode til.
Gennem kompetencepuljen investerer vi i fremtiden. Den erhvervsrettede forskning får et løft.
Vi vil målrette uddannelserne og styrke undervisningskvaliteten, så vi bryder den største barriere for investeringer i danske virksomheder – manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Her på DTU spiller I en vigtig rolle for at vise vejen til vækst i hele Danmark.
I uddanner unge mennesker, som der er stor efterspørgsel efter. I har forskning i verdensklasse, som danner grundlaget for ny vækst. Og I sætter fokus på talentudvikling og entreprenørskab.
Tak for jeres indsats.
Og tak for, at I har rejst debatten om fremtidens uddannelser og forskning.
Jeg glæder mig til den videre debat om fremtidens uddannelser og forskning, som skal danne grundlanget for, at et godt land – måske verdens bedste land – bliver endnu bedre.
Og tak for ordet.