Det talte ord gælder
Kære alle sammen
Når vi tænker på tørke, forestiller mange danskere sig nok støvede afrikanske marker.
Sandet jord med dybe sprækker og fattige børn, der mangler mad og vand. De færreste forestiller sig, at rigtig tørke er noget, vi selv kommer til at opleve i Danmark.
Men verden forandrer sig. Og i dag skal vi ikke længere væk end til Lolland-Falster for at finde tørke, der kræver handling.
Mens mange i sidste uge nød solen, så de lollandske landmænd ud over deres marker med sved på panden. Lolland-Falster er nu helt oppe på tørke-index 9, hvor 10 indikerer højrisiko for reel tørke.
Og det har store konsekvenser.
Udbyttet bliver lavt, og det koster både landmændene selv, industrien og forbrugerne mange penge, når høsten svigter.
I flere andre dele af Danmark er tørken også på vej.
Selv hjemme i Vestjylland, hvor vandingsmaskinerne kører på højtryk, der sukker landmændene efter regn.
Globalt er udfordringerne naturligvis endnu større end herhjemme, men det kræver handling.
Sidste år måtte Californien lukke ned for store dele af landbrugsproduktionen efter flere års manglende regn.
Flere husker måske den globale tørke i sommeren 2012, som gav tab på 25 procent på majsen i USA, og tilsvarende på hveden i Rusland.
Når tørken rammer, sender det priserne i vejret. Det giver udsving i handlen over hele verden.
Men den største regning ender hos verdens fattigste lande, som uden varsel må se deres madbudgetter eksplodere.
Derfor er jeg glad for i dag at være med til at åbne RadiMax i dag. Vigtigheden af det arbejde, som skal foregå her, står i mine øjne ikke til diskussion. Planteforædling er helt centralt i en bæredygtig udvikling af vores afgrøder.
De seneste tal viser, at vi på verdensplan skal producere samme mængde mad i de næste 40 år, som vi har gjort i de sidste 2000 år – til sammen!
Samtidig viser alle klimamodeller os, at tørken på verdensplan kun bliver endnu værre.
Det stiller store krav til vores planteproduktion. Både her i Danmark og internationalt har vi brug for mere robuste planter, som kan holde til tørre perioder, og hvor mindre går til spilde.
Hvis RadiMax kan bidrage til at løse den udfordring, kan arbejdet her få stor betydning. Ikke kun for dansk land-brug, dansk forskning og dansk økonomi. Men også for millioner af mennesker rundt om på jorden.
Danmark står stærkt på fødevareområdet
I Danmark står vi allerede stærkt på fødevareområdet.
I 2014 eksporterede danske fødevarevirksomheder for 148 milliarder kroner. Og 140.000 mennesker møder hver dag på en arbejdsplads inden for fødevareerhvervet i Danmark. Fødevareerhvervet skaber arbejdspladser i hele landet - også i vores landdistrikter.
Det har et stort vækstpotentiale, hvis vi formår at innovere og gribe mulighederne, når de viser sig. Og samtidig er vi langt fremme på forskningen.
Hvis vi skal styrke fødevareområdet endnu mere, er samarbejdet mellem erhvervsliv og forskning helt centralt.
Derfor glæder det mig at se, hvor mange både offentlige og private parter, som står bag projektet, vi indvier i dag.
Det er et rigtigt godt eksempel på offentligt-privat samarbejde, når det er bedst.
Jeg vil gerne takke Crop Innovation Denmark for det vigtige initiativ.
Tak til både Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet for at deltage i projektet. Også en stor tak til Landbrug & Fødevarer og virksomhederne DLF, Nordic Seed, Sejet Planteforædling og Vandel Potatoes.
Jeg venter mig meget af jeres samarbejde og glæder mig til at følge det i de kommende år.
I har fået støtte fra Innovationsfonden. Jeg vil også gerne takke Godtfred Birkedal Hartman Fonden og PlanDanmark for at støtte projektet.
Regeringen satser på fødevareerhvervet
Hver dag bliver der skabt megen ny og vigtig forskning i Danmark.
Forskning har værdi i sig selv, når der gøres nye opdagelser, skabes nye sammenhænge eller erkendelser.
Men den får for alvor konkret værdi for samfundet, når den formidles til omverdenen og omsættes til virksomheder, produkter og danske arbejdspladser.
RadiMax er et godt eksempel på, hvordan vi kan omsætte vigtig viden til gavn for samfundet.
I regeringen er vi meget opmærksomme på at støtte udviklingen inden for fødevareforskning- og erhverv i Danmark.
Blandt andet derfor var fødevareområdet det enkeltområde, der fik flest penge ved de seneste forhandlinger om forskningsreserven.
Her tildelte vi blandt andet 161 millioner kroner til projekter i regi af Danmarks Innovationsfond, som også er involveret i projektet her.
Forskning skal både skabe fremtidens arbejdspladser og løse fremtidens problemer. Det kræver, at vi er skarpe på, hvordan vi skal investere.
Lige nu arbejder Uddannelses- og Forskningsministeriet på det kommende grundlag for de politiske prioriteringer af strategiske forskningsmidler, nemlig FORSK2025.
Resultatet bliver et samlet inspirationskatalog med solide faglige bud på fremtidens mest løfterige forskningsområder.
Kataloget skal vi bruge, når vi skal prioritere og fordele forskningsmidlerne.
I den forbindelse vil jeg gerne takke flere af jer, der er her i dag, for at have bidraget med input.
Med målrettede offentlige investeringer håber jeg, at vi kan skabe endnu flere projekter som RadiMax i fremtiden.
Afrunding
Som uddannelses- og forskningsminister glæder jeg mig til at følge de resultater, der kommer til at spire frem her i Taastrup i de kommende år.
Jeg er sikker på, at landmænd hele vejen fra Lolland til Rusland vil vente spændt på jeres resultater.
Med stærkere planter håber jeg, at I her på RadiMax kan bidrage til at skabe en stærkere vækst – både på markerne, på virksomhederne bundlinjer og i dansk økonomi.
Tak for ordet.