Det talte ord gælder
Kære alle sammen
Tak for invitationen til at komme her i dag.
Jeg må sige, at jeg har været meget spændt på at komme og tale her på Novo Fondens konference.
Det skyldes selvfølgelig, at dagens emne er utroligt spændende. Men det skyldes frem for alt, at jeg har en lidt dramatisk historie med Novo Nordisk-konferencer.
Se, sidste gang jeg skulle til konference sammen med Novo Nordisk var den 27. maj sidste år. Det er en dag, der står ret skarpt i min hukommelse. Det var nemlig den dag, Helle Thorning-Schmidt udskrev folketingsvalg.
Ligesom i dag var jeg troppet glad op. Vi havde brugt månedsvis på at arrangere en stort anlagt konference med ministerdeltagelse, stor interesse fra pressen og mange deltagere.
Men så trykkede Helle Thorning på valgknappen.
Og dér stod jeg og de øvrige medlemmer af Europa-Parlamentet tilbage, mens alle andre politikere nærmest løb ud af døren.
Den dag tror jeg heller ikke, Lars Rebien glemmer lige foreløbig!
Man kan ikke være i politik så længe som jeg uden at holde af valgkampe. Men jeg synes nu alligevel, at fem uger som uddannelses- og forskningsminister er lidt i den tynde ende.
Så jeg er glad for at være her i dag og satser på, at historien ikke gentager sig – i hvert fald ikke inden for de næste timer.
Jeg har også glædet mig til at komme her i dag, fordi jeg som minister finder både Novo-gruppens engagement og historie dybt inspirerende.
Det er snart 100 år siden den danske nobelprismodtager August Krogh og hans kone Marie hankede op i kufferterne, satte fødderne på landgangsbroen og gik i land i USA.
Den efterårsdag på kajen anede parret ikke, hvad deres rejse ville ende med.
At de måneder senere ville være på vej hjem igen med tilladelsen til at sætte stoffet insulin i produktion. Og at de dermed ville lægge grundstenene til det, der i dag er Danmarks største medicinalvirksomhed, Novo Nordisk. Jeg tror heller ikke, de havde regnet med, at deres arbejde ville føre til en fond, som i dag i 2016 yder milliardstøtte til dansk forskning.
Det er en fantastisk historie. For Novo Nordisk er netop historien om, at forskning i den grad giver samfundet værdi.
Forskning gør os klogere. Forskning forbedrer vores liv. Og forskning giver os arbejdspladser, vækst og velstand. Det har værdi for den enkelte og for samfundet som helhed.
Jeg vil gerne takke Novo Nordisk Fonden for at sætte et vigtigt fokus på forskningens betydning og effekter her i dag. Og samtidig skal I have tak for jeres store bidrag til dansk forskning.
I har for nylig annonceret, at I vil fordoble jeres udbetalinger til forskning og andre formål fra knap en milliard kroner i 2015 til cirka to milliarder kroner i 2016.
Det er både imponerende og dybt inspirerende.
Med jeres investeringer giver I mulighed for, at nye danske forskningseventyr kan lægge fra kaj.
Tak for det.
Forskningens betydning for samfundet
Fra regeringens side prioriterer vi også forskning højt.
I 2016 bruger vi intet mindre end 20 milliard kroner på offentligt finansieret forskning. Det er et stort beløb. Og det gør Danmark til et af de lande i OECD, som har det allerhøjeste forskningsbudget.
Men vi har ikke ubegrænsede ressourcer, og dansk økonomi er presset. Derfor traf regeringen i efteråret beslutningen om at skære på midlerne til forskning.
Som minister for området havde jeg gerne set, at vi kunne fastholde niveauet. Men jeg står fuldt ud på mål for regeringens prioritering.
Vi fastholder at bruge minimum en procent af BNP på forskning. Det, synes jeg faktisk, er et flot niveau. Et niveau, som vi – på trods af besparelserne – godt kan være stolte af.
Og da regeringen forventer, at BNP vil stige, kan vi derfor også håbe på en konkret stigning i kroner og ører på forskningsbudgettet.
Det er godt. For Danmark har en stærk position som videnssamfund. Og skal vi bevare vores position, skal vi fortsætte vores investeringer.
Vi har både brug for fri forskning og strategisk forskning, og vi har brug for grundforskning og anvendelsesorienteret forskning. Som en svensk rapport fra 2012 pegede på, er det netop den gode balance mellem forskellige typer forskning, der har gjort det danske system til en succes.
Det skal vi fastholde.
Analyser af forskningens effekt
Meget tyder på, at forskning har en positiv betydning for samfundets vækst og velstand. At forskning skaber stor værdi.
Men jeg er enig med Novo Nordisk Fonden og andre gode kræfter her i dag – vi mangler mere viden om effekterne af vores forskningsinvesteringer. Derfor er jeg også rigtigt glad for de tre analyser, som er blevet præsenteret i dag. De indikerer jo, hvad vi formodede og håbede på.
Nemlig, at der er en positiv sammenhæng mellem investeringer i forskning, virksomheders egen investering, samfundets vækst og udenlandske forskere i Danmark.
I, hos Novo Nordisk Fonden, igangsætter nu et egentligt forskningsprojekt for at belyse effekterne af forskningsinvesteringer.
Og i regeringen arbejder vi i samme retning. Vi begynder et 2-årigt analyseprojekt, som skal kvalificere vores fremtidige prioritering af offentlige forskningsmidler. For det er vigtigt, at vi investerer så klogt som muligt.
Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder lige nu på at skabe et nyt prioriteringsgrundlag for den strategiske forskningsindsats, nemlig FORSK2025.
Det skal udpege interessante forskningsområder, hvor der er særligt behov for ny viden og nye løsninger.
Jeg ser frem til, at vi med FORSK2025 får et godt afsæt for intelligente prioriteringer af de strategiske forskningsmidler i fremtiden.
EpiTherapeutics skaber værdi
For vi skal i højere grad have vores forskning ud og arbejde i samfundet. Ud og skabe værdi.
Det kræver en fælles indsats fra både forskere, institutioner og virksomheder. Når det lykkes, kan vi virkelig skabe store resultater.
Et godt eksempel på høj værdiskabelse er en forskningsbaseret virksomhed, som sidste år blev solgt for 444 millioner kroner.
I kender den nok alle sammen – EpiTherapeutics.
De arbejder med forskning i epigenetik, der kan vise sig at være meget vigtig for behandlingen af en række sygdomme, blandt andet kræft.
Virksomheden blev skabt i 2008 på basis af forskning i Biomedicin fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet.
Herefter udviklede den sig som et samarbejde mellem blandt andet forskere fra KU, Novo Seeds og Lundbeck Foundation Emerge.
Det er et godt eksempel på, at det kræver mere end fremragende forskning at opnå kommerciel succes. Det kræver samarbejde fra flere parter.
Og netop vores danske system med mange gode aktører skaber grundlag for at omsætte forskning til høj værdi for Danmark. Afrunding
Her til slut er jeg glad for at kunne konstatere, at der ikke er blevet udskrevet valg endnu. Det er jeg glad for.
For jeg sætter pris på at arbejde med et så spændende og vigtigt område som uddannelse og forskning.
Gennem uddannelse og forskning udstikker vi linjerne for, hvordan samfundet skal udvikle sig. Det håber jeg, at jeg kan få lov til at blive ved med nogle år endnu.
Som jeg startede med at fortælle, regnede ægteparret Krogh nok ikke med, at deres tur over Atlanten i 1922 ville føre til nutidens store aftryk på dansk forskning og vækst. Men historien viser, hvordan forskning i kombination med innovation og entreprenørskab kan søsætte nye danske virksomheder
Jeg vil gerne endnu engang takke Novo Nordisk Fonden for jeres store engagement.
Jeg og regeringen ser frem til, at vi i de kommende år får endnu mere viden om effekterne af vores investeringer i forskning.
For jo mere vi ved om bølgerne - jo flere flagskibe som Novo, Grundfos og Epitherapeutics håber jeg, at vi sammen kan sætte i søen.
Tak for ordet.