Analyse af tre danske innovationsordninger

Styrelsen for Forskning og Innovation har fået udarbejdet en række effektmålinger, som belyser effekterne af udvalgte innovationsordninger.

Videnpilotordningen har til formål at øge små og mellemstore virksomheders kompetencer i forhold til innovation og nytænkning ved at ansætte akademikere. Analysen peger på, at virksomhederne oplever højere vækst i værditilvækst og profit, men at dette er forbundet med en statistisk usikkerhed og derfor skal fortolkes med forsigtighed.

ErhvervsPhD-ordningen er et treårigt erhvervsrettet ph.d.-projekt, hvor den studerende både er ansat i en privat virksomhed og indskrevet på et universitet. For de studerendes vedkommende viser analysen, at de har 7-10 procent højere løn, større sandsynlighed for at blive ansat i lederstillinger eller i job, der kræver specialviden sammenlignet med studerende uden for ordningen. Virksomhederne har en højere patenteringsaktivitet, positiv udvikling i bruttofortjeneste og medarbejderantal, men højere vækst i totalfaktorproduktivitet kan dog ikke påvises.

Innovationskonsortier er et samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Baseret på 220 virksomheder viser analysen, at virksomheder, der har deltaget i et innovationskonsortium, oplever vækst i bruttofortjeneste og beskæftigelse. Effekten på beskæftigelsesvæksten er dog ikke robust ved brug af alternative kontrolgrupper og skal derfor fortolkes med forsigtighed.

De tre analyser er såkaldte økonometriske effektmålinger. Kompendiet indeholder derfor også en manual, der opstiller minimumkrav og standarder til evaluering af offentlige forsknings- og innovationsordninger. Dette giver både større viden og bedre retningslinjer for denne type analyser og gør det muligt at sammenligne effekterne af forskellige ordninger på innovationsområdet.