Læs om:
Uddannelse i udlandet
Hvis du vil tage en del af din uddannelse i udlandet
Hvis du vil tage en studieperiode som led i din danske uddannelse, bør du spørge dit danske uddannelsessted om betingelserne, herunder hvilken merit studieopholdet vil give.
Hvis du vil tage en hel uddannelse i udlandet
Hvis du gerne vil optages på en uddannelse i udlandet, er det normalt det udenlandske uddannelsessted, der vurderer dine danske eksamenspapirer.
Inden for Norden kan du som nordisk statsborger frit søge optagelse på en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller videregående uddannelse.
Du bør undersøge, hvilke muligheder den udenlandske uddannelse vil give dig i Danmark.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vurderer ikke udenlandske uddannelser på forhånd, men du kan få nogle fingerpeg her på hjemmesiden:
- Tidligere vurderinger: Søg i database med tusinder af konkrete vurderinger
- Landehåndbogen: Find generelle vurderinger af de forskellige typer uddannelse i en række lande
- Adgangsgivende eksaminer: Slå op i Eksamenshåndbogen for se, om den udenlandske uddannelse giver adgang til videregående uddannelse i Danmark
Desuden kan du her i Danmark spørge:
- et uddannelsessted – hvis du ønsker at fortsætte med en dansk uddannelse
- en fagforening eller en brancheforening – for at høre om beskæftigelsesmuligheder
- den kompetente myndighed for det erhverv, du stiler mod – hvis det er lovreguleret i Danmark.
Mere om uddannelse i udlandet
- Læs om at få din uddannelse vurderet i et andet land – på ENIC/NARIC-portalen
- Ideer og praktisk information til dig, der vil til udlandet – på Grib Verden-hjemmesiden
- Læs om at tage SU med til udlandet og om udlandsstipendier – på su.dk
- Få råd om valg af gymnasieskole i udlandet
Arbejde i udlandet
Hvis du vil søge arbejde i et andet land, bør du først undersøge, om dit erhverv er lovreguleret i landet.
Lovregulerede erhverv
Hvis erhvervet er lovreguleret, skal du have en formel anerkendelse af dine eksamensbeviser fra den ansvarlige myndighed.
Som EU-statsborger har du bestemte rettigheder i forbindelse med de lovregulerede erhverv. Se:
Hvis du er autoriseret i Danmark inden for et sundhedserhverv eller lærer, skal du være opmærksom på de nordiske aftaler, som er indgået for at sikre automatisk anerkendelse på tværs af de nordiske grænser. Se:
Ikke-lovregulerede erhverv
I nogle lande kan du få en vejledende vurdering, som du kan bruge i din jobsøgning. Se afsnittet "Vurdering og anerkendelse i andre lande" nedenfor.
Der findes redskaber til at dokumentere din danske uddannelse. Se afsnittet "Dokumentation for din danske uddannelse" nederst på siden.
Vurdering og anerkendelse i andre lande
Det er de relevante udenlandske myndigheder, der kan fortælle dig, hvilken anerkendelse din danske uddannelse giver dig ret til i det pågældende land.
Gennem ENIC/NARIC-portalen finder du det enkelte lands informationskontor om anerkendelse, især for videregående uddannelse. Portalen dækker de europæiske lande, USA, Canada, Australien m.fl.
For øvrige lande kan du henvende dig til landets repræsentation her i Danmark. Find kontaktoplysninger til de udenlandske repræsentationer her:
Dokumentation for din danske uddannelse
Her kan du få informationer på engelsk om en dansk uddannelse eller det danske uddannelsessystem:
- Europass CV: Kan bruges ved jobsøgning
- Diploma Supplement: Videregående uddannelse
- Certificate Supplement: Erhvervsuddannelser
- The Danish education system: Beskrivelse af de forskellige danske uddannelsestyper
- Eksamensbevis, studieordning, kursusbeskrivelser m.v.: Spørg uddannelsesstedet.
- Grading system: Oplysninger om de danske karakterskalaer, som du kan bruge til at forklare dine danske karakterer i udlandet
- Eksamensstatistik: Bed dit uddannelsessted om eksamensstatistik for det pågældende år.
- Recognised higher education institutions: Liste over danske anerkendte videregående uddannelsesinstitutioner siden 2000
Legalisering
Hvis der kræves legalisering af dine eksamensbeviser, kan du få den hos Udenrigsministeriet: