Valg af gymnasieskole i udlandet og studiestart i Danmark

Hvad man bør være opmærksom på, hvis man vælger gymnasium i udlandet og vil sikre gode muligheder for at tage en videregående uddannelse i Danmark.
Kontakt
Chefkonsulent
Telefon: +45 72 31 88 71
E-mail: ib@ufm.dk

Erhvervsuddannelser kan give adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser:

Når man som familie rejser ud for at arbejde og bo i udlandet, er et af de spørgsmål, der melder sig, hvordan man sørger for den bedst mulige uddannelse for familiens børn eller unge. Hvis den eller de unge i familien skal gå i gymnasiet i udlandet, kan I her i artiklen læse om, hvordan I sikrer de bedst mulige vilkår for senere at tage en videregående uddannelse i Danmark.

Indhold:

  1. Gymnasievalg
  2. Ansøgning og optagelse på en videregående uddannelse i Danmark
  3. Optagelse med udenlandske og internationale eksaminer
  4. Karaktergennemsnit
  5. Fagniveauer
  6. Forhåndsvurdering
  7. Supplering
  8. Sprogkrav
  9. Vil I vide mere?

1. Gymnasievalg

Der kan være flere typer af gymnasieskoler at vælge imellem i udlandet:

  • En lokal gymnasieskole i opholdslandet.
  • En international skole inden for enten det britiske, amerikanske, tyske eller franske skolesystem.
    De franske skolemyndigheder udgiver årligt en liste over anerkendte franske skoler i udlandet. Option Internationale du Baccalauréat, den særlige internationale variant med landesektioner, tilbydes på skoler i og uden for Frankrig.
    Nogle af de tyske skoler uden for Tyskland tilbyder Deutsche Internationale Abiturprüfung (DIAP), hvor en del af undervisningen foregår på et andet sprog end tysk som for eksempel engelsk, spansk eller fransk.
  • En International Baccalaureate-skole.
    Den internationale gymnasieuddannelse, International Baccalaureate (IB), er etableret i 1968 af den private organisation International Baccalaureate Organisation (IBO).
  • En European Baccalaureate-skole.
    Den europæiske studentereksamen, European Baccalaureate (EB), henvender sig til børn af EU-ansatte, men alle kan søge optagelse. Uddannelsen foregår på Europaskoler i Europa. Der findes EB-skoler i en række europæiske lande. Der er en dansk sektion på Europaskolen i Bruxelles. Den danske Europaskole i København åbner for gymnasieindtag i 2019/20.

Oplysninger om skolemuligheder kan ofte fås ved kontakt til det pågældende lands undervisningsministerium eller den danske ambassade i landet. I finder links til baggrundsoplysninger om de internationale skoler nederst i artiklen.

Vælg fag på højeste mulige niveau inden for den unges interesseområder

Det kan være svært at få specifik vejledning om valg af gymnasiale fag fra vejledere i for eksempel eVejledning eller Studievalg, da vurderingen netop sker på uddannelsesstedet i forbindelse enten med en forhåndsvurdering eller i forbindelse med ansøgning om optagelse.

En tommelfingerregel vil være at vælge gymnasiale fag på det højeste mulige niveau, som matcher de typiske specifikke adgangskrav i de uddannelsesområder, som den unge interesserer sig for.


2. Ansøgning og optagelse på en videregående uddannelse i Danmark

Adgang til videregående uddannelse i Danmark er baseret på en adgangsgivende gymnasial eksamen samt opfyldelse af de specifikke adgangskrav samt sprogkrav.

Ansøgning om optagelse

Ansøgning om optagelse foregår via ansøgningsportalen Optagelse.dk, som åbner hvert år den 1. februar. På Optagelse.dk er der både en dansksproget indgang, hvorfra alle uddannelser kan søges, og en engelsksproget indgang, hvorfra kun de engelsksprogede uddannelser kan søges.

Optagelsen til de videregående uddannelser koordineres af Den Koordinerede Tilmelding. Denne koordinering sikrer, at alle ansøgere kan søge optagelse på op til 8 uddannelser det samme år. De ansøgere, som får tilbudt en studieplads, får kun tildelt studieplads ét sted, nemlig på den højest mulige prioritet, de har søgt og kan optages på.

Alle ansøgere får et svar den 28. juli. Enten får ansøgerne et tilbud om en studieplads fra det uddannelsessted, hvor de er optaget, eller også får de et afslag fra Den Koordinerede Tilmelding, hvis de ikke kunne tilbydes plads på nogen af de søgte uddannelser.

Adgangskrav

For at kunne søge optagelse på en videregående uddannelse skal både de generelle og de specifikke adgangskrav være opfyldt.

Det generelle adgangskrav er, at den udenlandske eller internationale eksamen skal være mindst på niveau med en dansk gymnasial eksamen (ved erhvervsakademiuddannelser dog eventuelt en relevant erhvervsuddannelse).

De specifikke adgangskrav kan være:

  • Fag bestået på et vist niveau (A, B, C eller D), dvs. fagniveaukrav
  • Fag bestået med en vis minimumskarakter
  • En samlet adgangsgivende eksamen bestået med et mindste gennemsnit.

En samlet oversigt over de specifikke adgangskrav kan findes i bilag 1 til bekendtgørelserne om adgang:

Orienter jer derudover om adgangskrav, herunder karakterkrav og andre lokale adgangskrav på optagelse.dk og uddannelsesstedernes egne hjemmesider.

Københavns Universitet har fra optagelse 2018 indført et karakterkrav på 6,0 (uden bonus for hurtig start) på de fleste af universitetets uddannelser. Dette karakterkrav gælder både i kvote 1 og kvote 2.

Kvote 1, 2 og 3

I Danmark sker optagelsen til de videregående uddannelser gennem kvoter.

Kvote 1

Her fordeles studiepladserne på baggrund af ansøgernes eksamensgennemsnit, det vil sige eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen + eventuel bonus for tidlig studiestart. Det betyder, at en ansøger med et højere eksamensgennemsnit bliver optaget foran en ansøger med et lavere gennemsnit. Hvis der er flere ansøgere, end der er studiepladser, er uddannelsens adgangskvotient udtryk for det laveste eksamensgennemsnit, der med sikkerhed gav en studieplads det år. Det vil samtidig sige, at adgangskvotienten først er kendt, når hele optagelsen er afsluttet det pågældende år.

Adgangskvotienter kan variere fra år til år og afhænger af antallet af ansøgere til den konkrete uddannelse og deres eksamensgennemsnit, og af hvor mange studiepladser der er på den konkrete uddannelse. En høj adgangskvotient siger ikke noget om uddannelsens kvalitet eller niveau, men alene noget om, at den pågældende uddannelse er meget eftertragtet. Årets adgangskvotienter offentliggøres, samtidig med at ansøgerne får svar på deres ansøgning.

Ansøgere, der søger optagelse i kvote 1, senest 2 år efter at de har afsluttet deres gymnasiale eksamen, får tildelt en bonus til deres eksamensgennemsnit, ved at eksamensgennemsnittet ganges med 1,08.

Kvote 2

Her fordeles studiepladserne efter en konkret vurdering af ansøgerne i forhold til objektive, faglige kriterier fastsat af det enkelte uddannelsessted. I kriterierne i kvote 2 kan der eksempelvis indgå uddannelse, erhvervsarbejde, frivilligt arbejde, højskoleophold og udlandsophold, men udvælgelsen i kvote 2 kan også ske ved hjælp af samtaler eller tests.

Nogle uddannelser optager til alle deres studiepladser via kvote 2 ved hjælp af adgangsprøver. Enkelte uddannelser optager uden om kvotesystemet.

Fordelingen af pladser mellem kvote 1 og kvote 2 er fastsat på forhånd og kan variere fra uddannelse til uddannelse og fra uddannelsessted til uddannelsessted. På bacheloruddannelserne på universiteterne optages hovedparten af ansøgerne i kvote 1, mens der på professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne optages en større andel i kvote 2.

Læs mere om kvote 1 og 2

Kvote 3

I kvote 3 behandles ansøgninger om optagelse på en engelsksproget bacheloruddannelse, hvis ansøgeren ikke er EU/EØS/schweizisk statsborger og ikke har en dansk opholdstilladelse, der fritager borgeren fra at betale studiegebyr.

Ansøgningsfrister

For ansøgere med en international eller udenlandsk eksamen er fristen den 15. marts kl. 12.00, uanset om man søger optagelse i kvote 1 eller kvote 2.

Ansøgere med en adgangsgivende gymnasial eksamen fra Grønland, Færøerne samt Duborg-skolen og A.P. Møller Skolen i Sydslesvig kan søge optagelse i kvote 1 til fristen den 5. juli kl. 12.00.

Fristen i kvote 3 kan være en anden end 15. marts.

Mange muligheder for videregående uddannelse

Hvis den gymnasiale eksamen ikke ender med de topkarakterer, som sikrer pladsen på en videregående uddannelse med de allerhøjeste adgangskvotienter, er der mange andre muligheder for uddannelse – for eksempel uddannelser, hvor der er frit optag. Måske er der også andre uddannelser, som dækker interesseområdet, eller tilsvarende uddannelser andre steder i Danmark med en lavere adgangskvotient. Man kan få vejledning om uddannelsesmulighederne i et af de regionale studievalgscentre eller hos eVejledning:


3. Udenlandske og internationale gymnasiale eksaminer

Det fremgår af oversigten over udenlandske og internationale gymnasiale eksaminer nedenfor, hvilke eksaminer der giver adgang til at søge optagelse via kvote 1 og 2, og hvilke der kun giver adgang til at søge optagelse i kvote 2 i Danmark.

Ansøgere med adgang til at søge optagelse i kvote 1 får tildelt bonus for tidlig studiestart efter samme regler som ansøgere med danske gymnasiale eksaminer.

Oversigt

Skole og eksamenOptagelseSupplerende oplysninger
Lokal gymnasieskole i EU/EØS-lande eller Schweiz: Gymnasial eksamen udbudt efter nationale regler Kvote 1 og 2 Hvis den gymnasiale eksamen er en kombineret erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse, giver den dog typisk kun adgang i kvote 2. Se, hvilke uddannelser dette gælder, i Eksamenshåndbogen.
Lokal gymnasieskole i øvrige lande: Gymnasial eksamen udbudt efter nationale regler Kvote 2 Eksaminer fra nogle lande skal være kombineret med 1 eller eventuelt 2 års videregående uddannelse. Se hvilke i Eksamenshåndbogen.
IB-skole: International Baccalaureate ( IB) Kvote 1 og 2 Et IB-Diploma giver adgang til alle videregående uddannelser i Danmark. Et IB-Course Result/Certificate med minimum karakteren 3 i alle 6 fag giver adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt adgang til bacheloruddannelser, hvis der suppleres med enkeltfag efter samme regler som hf'erne
EB-skole: Den Europæiske Studentereksamen (European Baccalaureate (EB)) Kvote 1 og 2  
Engelsk international skole: IGCSE, AS og GCE international Kvote 1 og 2 Enkeltfagseksamen: Se krav til den samlede eksamen under England i Eksamenshåndbogen på ufm.dk/ehb.
Tysk skole uden for Tyskland: Abitur eller Deutsche Internationale Abiturprüfung Kvote 1 og 2  
Fransk skole uden for Frankrig: Baccalauréat eller Option Internationale du Baccalauréat Kvote 1 og 2  
Amerikansk high school (akkrediteret) Kvote 2 En high school-uddannelse skal være kombineret med tre Advanced Placement (AP) Tests aflagt ved College Board. Studierettede IB-fag bestået på Higher Level (HL) kan erstatte AP-tests. Læs herom i Eksamenshåndbogen under USA. Alternativt kræves 1 års supplering.

Gymnasiale eksaminer fra EU/EØS-landene eller Schweiz

En gymnasial eksamen fra EU/EØS-landene eller Schweiz vurderes i kvote 1 og 2 på samme måde som en dansk gymnasial eksamen.

Det udenlandske eksamensgennemsnit omregnes ved ansøgning om optagelse til et dansk eksamensgennemsnit, så man som ansøger kan sammenlignes med danske ansøgere og optages efter eksamensgennemsnittet, hvis dette er højt nok til optagelse i kvote 1 på den søgte uddannelse.

Der er dog nogle eksaminer, nemlig de kombinerede erhvervsfaglige og -gymnasiale eksaminer fra andre EU/EØS-lande, som kun vurderes i kvote 2. Eksempel: Den franske Baccalauréat général vurderes i kvote 1 og 2. Den franske Baccalauréat professionnel vurderes kun i kvote 2.

Gymnasiale eksaminer fra lande uden for EU/EØS/Schweiz

Gymnasiale eksaminer fra lande uden for EU/EØS/Schweiz vurderes kun i kvote 2.

For nogle lande kræves 1 eller 2 års supplerende uddannelse i tillæg til den gymnasiale eksamen, hvis den skal være adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark.

Søg information om den udenlandske eksamen i Eksamenshåndbogen, hvis der er tvivl om, hvorvidt den giver adgang til at blive vurderet både i kvote 1 og 2 eller udelukkende kvote 2:

International Baccalaureate og European Baccalaureate

International Baccalaureate (IB) (IB Diploma) og European Baccalaureate (EB) vurderes i kvote 1 og 2 på samme måde som en dansk gymnasial eksamen.

Det udenlandske eksamensgennemsnit omregnes ved ansøgning om optagelse til et dansk eksamensgennemsnit, så man som ansøger kan sammenlignes med danske ansøgere og optages efter eksamensgennemsnittet, hvis dette er højt nok til optagelse i kvote 1 på den søgte uddannelse.

IB Course Result/Certificate bestået med mindst 3 i alle 6 fag giver adgang til at blive vurderet i kvote 1 og 2 til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser på samme vis som en dansk hf-eksamen uden overbygning samt adgang til også at søge bacheloruddannelser og bliver vurderet i kvote 1 og 2, hvis der suppleres med enkeltfag efter samme regler som hf’erne.

Internationale gymnasieuddannelser fra Tyskland, Storbritannien og Frankrig

De internationale gymnasieuddannelser fra Tyskland, Storbritannien og Frankrig vurderes i kvote 1 og 2 på samme måde som en dansk gymnasial eksamen.

Det udenlandske eksamensgennemsnit omregnes ved ansøgning om optagelse til et dansk eksamensgennemsnit, så man som ansøger kan sammenlignes med danske ansøgere og optages efter eksamensgennemsnittet, hvis dette er højt nok til optagelse i kvote 1 på den søgte uddannelse.

Amerikansk high school-eksamen

En amerikansk high school-eksamen vurderes kun i kvote 2.

Nogle IB-skoler, som også er amerikansk akkrediterede, det vil sige anerkendte som amerikanske skoler, tilbyder et amerikansk High School Diploma som alternativ til en ikke fuldt gennemført IB-eksamen. Vær da særligt opmærksom på, om eksamensforløbet opfylder de krav til en amerikansk high school eksamen, som er beskrevet i Eksamenshåndbogen.

Krav om 3 AP-eksaminer

Der kræves 3 AP-eksaminer, for at den amerikanske high school-eksamen kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen. Hvis man har færre end 3 AP-eksaminer, kan man supplere med for eksempel HF-enkeltfag med henblik på at søge optagelse i kvote 2. Dette bør ske i samråd med det uddannelsessted, hvor man ønsker optagelse, så man samtidig kan få at vide, om man opfylder eventuelle specifikke adgangskrav.

Det er som altid uddannelsesstedet, der afgør, om den enkelte kan optages.


4. Karaktergennemsnit

De videregående uddannelsessteder omregner eksamensgennemsnittet i den udenlandske eller internationale eksamen til et dansk eksamensgennemsnit, hvis eksamenen kan omregnes og bedømmes til optagelse i kvote 1.

De videregående uddannelsessteder benytter de omregningstabeller, som er udarbejdet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. De aktuelle omregningstabeller findes i Eksamenshåndbogen under de enkelte lande:

Omregningstabellerne er udarbejdet på et så opdateret, ensartet og statistisk retvisende grundlag som muligt. Formålet er at sikre, at mulighederne for at få en studieplads ikke skal påvirkes af, om adgangsgrundlaget er dansk, udenlandsk eller internationalt.

Omregningsmetode

Omregningstabellerne baserer sig på en sammenligning af den statistiske fordeling af eksamensgennemsnit for henholdsvis den udenlandske/internationale og den danske eksamen. Der indgår kun statistik for beståede eksaminer, mens ikke-beståede eksaminer ikke indgår i statistikken over karakterfordelingerne. Dette kriterium benyttes, da det laveste bestågennemsnit er udtryk for den lavest acceptable præstation som betingelse for optagelse på en videregåede uddannelse.

Omregningsmetoden sikrer, at en bestået elev placeres ind med et dansk gennemsnit svarende til vedkommendes relative præstation i den udenlandske eller internationale eksamen. Det vil for eksempel sige, at de højest præsterende 5 pct. af eleverne fra en given udenlandsk/international uddannelse får omregnet deres eksamensresultat, så det svarer til de 5 pct. højest præsterende elever fra de danske gymnasiale uddannelser.

Omregning af IB-Course Result/Certificate og IB-Diploma

Omregning af IB-Course Result/Certificate, som opfylder kravet om mindst 3 i alle 6 fag, sker efter omregningstabellen, som er offentliggjort i Eksamenshåndbogen.

Optag af ansøgere med et IB-Diploma opnået efter retake på baggrund af et IB-Course Result/Certificate, som giver adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, sker på baggrund af resultatet i deres IB-Course Result/Certificate. Omregning af IB-Diploma for øvrige IB-elever sker på baggrund af resultatet i deres IB-Diploma.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i slutningen af 2017 udsendt en vejledning om, hvordan et IB-Course Result/Certificate bestået med mindst 3 i alle 6 fag giver adgang til videregående uddannelse i Danmark.

Principperne for omregning er beskrevet i Eksamenshåndbogen:


5. Fagniveauer

Alle ansøgere skal - uanset om der søges optagelse med en dansk, udenlandsk eller international eksamen - opfylde uddannelsens specifikke adgangskrav vedrørende fagniveauer, det vil sige krav om bestemte gymnasiale fag på A-, B-, C- eller D-niveau. Krav om fag på D-niveau findes ved optagelse på nogle videregående uddannelser på baggrund af en erhvervsuddannelse, for eksempel optagelse på sygeplejerskeuddannelsen på baggrund af en social- og sundhedsuddannelse (trin 2).

For at opfylde adgangskravet skal faget være bestået på mindst det krævede niveau.

Man kan orientere sig om fagniveaukravene på alle de videregående uddannelser i artiklen i UddannelsesGuiden. Kravene er beskrevet med hensyn til de danske fagniveauer A, B, C og D.

Husk

  • Forhør jer på de enkelte uddannelsessteder om mulighederne.
  • Tjek altid de præcise krav til de danske fagniveauer på uddannelsesstederne.

Vurdering af fagniveauer

Det er uddannelsesstederne, der har retten til at vurdere fagniveauer i forhold til adgangskravene. Det sker i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om optagelse.

For visse udenlandske og internationale eksaminer har Undervisningsministeriet imidlertid foretaget vurderinger, som de videregående uddannelsessteder normalt vil benytte ved behandlingen af ansøgninger.

Undervisningsministeriet har vurderet fag fra Den Europæiske Studentereksamen (European Baccalaureate (EB)), International Baccalaureate (IB), Duborg-Skolen, A.P. Møller Skolen og dansk-tysk studentereksamen på Sankt Petri Skole i København i forhold til tilsvarende gymnasiale fag på de danske gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeriet har også vurderet fagene engelsk og matematik i Dansk-Fransk Baccalauréat.

Desuden har Undervisningsministeriet vurderet fagene engelsk, matematik, kemi og fysik i svenske, norske og islandske gymnasiale eksaminer samt biologi for svenske og norske gymnasiale eksaminer. Det gælder dog ikke for de nye islandske gymnasiale eksaminer, hvor pensum ikke er nationalt fastsat.

De nævnte vurderinger findes i Eksamenshåndbogen under de respektive eksaminer og lande:

Copenhagen Business School (CBS) har offentliggjort sine vurderinger af specifikke fag som for eksempel engelsk A, matematik B, samfundsfag/historie B, fransk, tysk, spansk og kinesisk:

Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har offentliggjort vurderinger af fag i de øvrige nordiske lande. Se for eksempel Aalborg Universitet:


6. Forhåndsvurdering

Nogle uddannelsessteder tilbyder en foreløbig vurdering af adgangsgrundlag i efteråret, hvor uddannelsesstedet ikke har travlt med at behandle ansøgninger om optagelse. En foreløbig vurdering giver bedre tid til at gennemføre eventuelle supplerende fag. Orienter jer om mulighederne for forhåndsvurdering på uddannelsesstederne. Nogle uddannelsessteder forudsætter, at den unge har afsluttet sin eksamen, før uddannelsesstedet vil lave en forhåndsvurdering.

Se for eksempel muligheder for forhåndsvurdering på:

Forhør jer om de konkrete frister for at kunne få en forhåndsvurdering i efteråret på uddannelsesstedet.


7. Supplering

Hvis man som ansøger ikke opfylder de specifikke adgangskrav gennem den adgangsgivende eksamen, kan man opfylde dem gennem gymnasial supplering eller hf-enkeltfag.

Nogle videregående uddannelsessteder giver mulighed for at supplere med de(t) manglende fag i løbet af sommeren, således at en ansøger, der afslutter sin gymnasiale eksamen i ansøgningsåret, kan tilbydes betinget optagelse. Det vil sige, at man kan blive tilbudt en studieplads, på betingelse af at man består sit suppleringsfag inden studiestart. Det forudsætter dog, at det pågældende fag tilbydes som gymnasialt suppleringskursus (GSK). Vær opmærksom på, at man normalt kun kan nå at tage ét fag på GSK over sommeren.

Hvis ansøgeren mangler flere fag for at opfylde de specifikke adgangskrav, vil ansøgeren således typisk skulle bruge et halvt til et helt år på at opfylde de specifikke adgangskrav, efter at den adgangsgivende eksamen er afsluttet. Det betyder samtidig, at man ikke kan blive optaget samme år, som man afslutter sin gymnasiale eksamen.

Man kan også vælge at supplere med enkeltfag i udlandet. Da er det vigtigt at spørge det danske uddannelsessted, som man søger optagelse på, om de valgte fag dækker suppleringskravene for den ønskede uddannelse.

Læs mere om supplering

Der kan eventuelt søges vejledning hos Studievalg og eVejledning:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Gymnasiale suppleringskurser (GSK) er supplering i de gymnasiale fag, der kan være et specifikt adgangskrav til en videregående uddannelse. Kurserne kan være tilrettelagt som halvårs- og helårsforløb eller som komprimerede forløb i løbet af året - for eksempel sommerkurser. Flere og flere kurser tilrettelægges nu som komprimerede forløb.

Den unge skal have en dansk gymnasial eksamen, en udenlandsk eller international eksamen, som er sidestillet med en dansk gymnasial eksamen, eller erhvervsuddannelse (med mindst ét studierettet fag på dansk C-niveau) for at blive optaget på GSK.

Man kan optages på et GSK-forløb, hvis man mangler ét eller flere fag på det niveau, der kræves for at kunne søge ind på en bestemt videregående uddannelse.

Der er også mulighed for at forbedre en karakter, hvis man er dumpet i faget i sin gymnasiale eksamen, og faget er et specifikt adgangskrav. Eller hvis karakteren i et fag skal forbedres for at opfylde et specifikt karakterkrav. Vær opmærksom på, at det samlede eksamensgennemsnit fra den gymnasiale uddannelse ikke kan forbedres via supplering.

Man kan normalt kun optages én gang på det samme fag på GSK-vilkår. Det gælder også, hvis man dumper i GSK-faget.

GSK-undervisningen er gratis, hvis man begynder senest 1. oktober to år efter, at man har afsluttet den adgangsgivende eksamen.

GSK-kurserne har dansk som undervisningssprog. Dog udbydes matematik B på engelsk på Niels Brock.

Find de aktuelle kurser på hjemmesiden Gymnasial Supplering (www.gsdanmark.dk):

Fjernundervisning

Der tilbydes fjernundervisning i de fleste fag på gymnasialt niveau i Danmark. Find mulighederne for at tage enkeltfag på gymnasialt niveau ved at søge for eksempel ”fjernundervisning gymnasieuddannelse” i en søgemaskine.

Individuel kompetencevurdering på VUC

Et VUC kan foretage en individuel kompetencevurdering i alle de fag og niveauer, der aktuelt udbydes af det pågældende VUC, det vil sige også i fag, der indgår i en almengymnasial eksamen. Man skal kunne fremlægge dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet, men angivelse af de fag og det niveau, der er udgangspunkt for vurderingen. Vurderingen sker eventuelt under inddragelse af test.

Læs mere om individuel kompetencevurdering på VUC:


8. Sprogkrav

Danskkrav

Alle ansøgere kan blive mødt med et krav om danskkvalifikationer ved optagelse på en videregående uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk. Reglerne er fastlagt i adgangsbekendtgørelserne for de videregående uddannelser (se uddrag nedenfor), og niveauet vurderes af uddannelsesstederne. Vær opmærksom på, at mange uddannelsessteder også tilbyder engelsksprogede uddannelser.

Ved eksamen fra Norge, Sverige, Finland (undervist i svensk) og Island kan danskkravet i mange tilfælde være opfyldt. Ved islandske eksaminer stiller nogle uddannelsessteder dog krav om et tilstrækkeligt antal enheder ("einingar") i dansk. Andre uddannelsessteder stiller krav om bestået dansk A-prøve for ansøgere med en islandsk gymnasial eksamen.

De enkelte uddannelsessteder fastlægger selv, hvilke danskkundskaber de accepterer, og hvordan dette dokumenteres.

Danskkundskaber vil normalt kunne dokumenteres ved:

  • Studieprøven i Dansk
  • Suppleringskursus eller enkeltfag i dansk A
  • Dokumentation for dansk på et tilsvarende niveau.

Nogle uddannelsessteder, men ikke alle, godtager som danskkvalifikationer, at den unge er vokset op i et dansktalende hjem, hvis den unge har bestået folkeskolens 9.-klasseprøve i dansk. Det vil ikke være nok, at man har talt dansk i hjemmet, hvis den unge ikke har fået formel undervisning i dansk og har et prøvebevis. Baggrunden er blandt andet, at meget af undervisningen på de videregående uddannelser i vid udstrækning baserer sig på skriftlighed.

Faget dansk kan udbydes som en del af en Europæisk Studentereksamen (European Baccalaureate (EB)) og en International Baccalaureate (IB). Fagniveauvurderinger af disse fag, der er foretaget af fagkonsulenterne i Undervisningsministeriet, fremgår af Eksamenshåndbogen og er vejledende i forbindelse med optagelse på en videregående uddannelse.

Uddannelsesstederne accepterer normalt faget Danish A Literature, Higher Level (dansk som modersmål, højeste niveau) i en IB-eksamen som svarende til det gymnasiale fag dansk A ved optagelse på en videregående uddannelse.

IB-faget Danish A Literature, Standard Level (dansk som modersmål, standardniveau) godkendes som svarende til Studieprøven i Dansk, eventuelt i kombination med et krav om modersmål eller engelsk på dansk A-niveau.

Nogle uddannelsessteder godkender desuden IB-faget Danish B Higher Level (dansk som fremmedsprog), hvis der i øvrigt er dokumentation for modersmål eller engelsk på dansk A-niveau.

For den Europæiske Studentereksamen (European Baccalaureate (EB)) accepterer uddannelsesstederne normalt LI, LII og LIII-6 år som svarende til dansk A-niveau i overensstemmelse med de vurderinger, som konsulenterne i Undervisningsministeriet har foretaget:

Tjek altid de præcise krav til danskkundskaber på de relevante uddannelsessteder. Kravene er offentliggjort på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Reglerne om krav til sprogkundskaber

Adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Fra bacheloradgangsbekendtgørelsen – bekendtgørelse nr. 1496 af 12. december 2017:

§ 8. Uddannelsesinstitutionen kan på baggrund af en konkret, faglig vurdering kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag, der er omfattet af §§ 2 og 2 a i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., senest inden studiestarten, skal have bestået Studieprøven i dansk eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk. For ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag, der efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ikke kan indstilles til Studieprøven i dansk, kan uddannelsesinstitutionen alene kræve, at ansøgeren senest inden studiestarten skal have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan kræve, at Studieprøven i dansk er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 02.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan for ansøgere omfattet af stk. 1, 1. pkt., beslutte, at kravet om dansk A ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 1, kan erstattes af Studieprøven i dansk.
Stk. 4. Krav til danskkundskaber, herunder hvornår Studieprøven i dansk m.v. skal være aflagt, skal fremgå af universitetets hjemmeside. Fastsættelse og skærpelse af krav til danskkundskaber skal varsles med 2 år, før de får virkning.

Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Kravene til sprogkundskaber er på tilsvarende vis beskrevet i bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Individuel kompetencevurdering i faget dansk

Individuel kompetencevurdering i faget dansk foregår på et voksenuddannelsescenter (VUC). VUC vurderer realkompetencer i forhold til uddannelsesmålene for dansk A, eventuelt under inddragelse af test.

Måske kan en sådan vurdering være en mulighed, hvis man ikke har taget faget dansk A, Studieprøven i Dansk eller et udenlandsk fag, som accepteres som dansk A, men kan dokumentere tilsvarende kompetencer. Hvis man har fået fuld anerkendelse i dansk A, udsteder VUC et kompetencebevis, som gælder som dokumentation på samme vis som et eksamensbevis. Vær dog opmærksom på, at der ikke gives en karakter ved en individuel kompetencevurdering. Kun niveauet tildeles, hvilket altså dokumenterer kompetencer på minimum beståniveauet.

Læs mere om individuel kompetencevurdering på VUC:

Danskundervisning i udlandet

Foreningen Danes Worldwide tilbyder Online Danskundervisning (OD) i dansk sprog, samfund, historie og kultur fra 0. til 9. klasse samt folkeskolens 9.-klasseprøve i dansk i samarbejde med Undervisningsministeriet. For at blive indstillet til 9.-klasseprøven skal eleverne have fulgt OD på 9. klassetrin. Herudover skal de tilmeldes Danes Worldwides Sommerskole i det afsluttende skoleår. Vær opmærksom på, at det ikke er alle uddannelsessteder, der godkender 9. klasseprøve i dansk fra Danes Worldwide som dokumentation for den unges danskkvalifikationer. Kontakt det enkelte uddannelsessted, eller undersøg det på uddannelsesstedets hjemmeside.

Foreningen har også udviklet en hjemmeside, ”Lær dansk i udlandet”, hvor forældre, som flytter eller er flyttet til udlandet, kan hente information, råd og vejledning om at vedligeholde danskkundskaber hos deres børn.

Studieprøven og dansk A

Studieprøven er den afsluttende prøve på det højeste niveau i danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Bestået Studieprøve er det normale dansksproglige krav for adgang til videregående uddannelse for udlændinge. Bemærk, at nogle uddannelsessteder kræver, at studieprøven er bestået med minimumskarakterer i de forskellige delprøver, som studieprøven udgøres af.

Danske statsborgere over 18 år, som på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker dansk i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, har også ret til danskuddannelse for voksne udlændinge. De pågældende skal dog opholde sig i Danmark. Det gælder også børn af danske statsborgere.

Alle danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, som ikke er omfattet af danskuddannelsesloven, kan få danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning mod at betale for uddannelsen. Kommunen kan give fuldt eller delvist tilskud hertil.

Endvidere er det muligt at aflægge alle de afsluttende danskprøver – herunder Studieprøven – som selvstuderende. Man skal være opmærksom på, at danske statsborgere skal bo i Danmark og være fyldt 18 år på tilmeldingstidspunktet. Kommunen kan beslutte, at selvstuderende skal betale et gebyr for at deltage i prøven.

Dansk A er højeste niveau i den gymnasiale undervisning og indgår i alle danske gymnasiale eksaminer. Faget dansk A kan tages som enkeltfag og udbydes som fjernundervisning på voksenuddannelses- og hf-centre. Find mulighederne ved for eksempel at søge efter "Dansk A fjernundervisning" på internettet.

Danskuddannelse for unge danskere opvokset i udlandet

Mange unge danskere, der er opvokset i udlandet, søger at aflægge Studieprøven, hvis de ikke opfylder danskkravet for optagelse på en videregående uddannelse. Det kan de ifølge danskuddannelsesloven kun, hvis de er fyldt 18 år, og hvis de er herboende på tilmeldingstidspunktet til Studieprøven. Da der er tale om en lovbestemmelse, kan der ikke dispenseres herfra. Alternativt kan de for eksempel aflægge danskprøve på gymnasialt A-niveau på voksenuddannelsescenter som selvstuderende. Her er der ikke et alderskrav om at være fyldt 18 år.

Engelskkrav

Vær opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt at have haft engelsk som undervisningssprog i den gymnasiale uddannelse. Der skal være modtaget undervisning i faget engelsk for at opfylde kravene om engelsk A eller B.

Det svarer til, man ikke opfylder kravet om dansk A, blot fordi undervisningssproget i den gymnasiale uddannelse har været dansk.

Engelskkundskaber på B-niveau er et krav for optagelse på videregående engelsksprogede uddannelser i Danmark. Hvis en elev ikke har bestået engelsk på B-niveau, er der et mindstekrav til ansøgerens resultater i en TOEFL- eller IELTS-test. Mindstekravet er fastsat i adgangsbekendtgørelserne til de videregående uddannelser og gælder fra studiestarten 1. september 2018.

Uddannelsesstederne kan kræve højere pointtal og skal oplyse om kravene på deres hjemmesider.


9. Vil I vide mere?

Så gå ind på:

Se også uddannelsesstedernes hjemmesider.

Læs om de forskellige internationale skoler:

Amerikanske skoler

Tjek akkreditering af amerikanske skoler – også af skoler uden for USA – for eksempel i disse databaser:

 

Grundskole i udlandet

Pjece om undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandetMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling giver i pjecen "Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet" gode råd om, hvordan det valgte skoleforløb dels bibringer barnet/den unge de særlige kompetencer, som et udlandsophold kan give, dels forbereder barnet/den unge til at genoptage et skole- eller uddannelsesforløb i Danmark:

Senest opdateret 19. februar 2018