FAQ

Hvem kan indstille ansøgere til censorbeskikkelse?

Det er uddannelsesinstitutionerne, censorledelsen eller censorsekretariatet på vegne af censorledelsen, der kan indstille ansøgere til beskikkelse af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Ved beskikkelse af et censorkorps til en ny uddannelse, er det den eller de udbydende uddannelsesinstitutioner, der indstiller til beskikkelse.

• Læs mere om beskikkelse af censorer i Censorbekendtgørelsen - hos Retsinformation

Hvordan indstiller man ansøgere til censorbeskikkelse?

Det er censorledelsen, censorsekretariatet (på vegne af censorledelsen) eller uddannelsesinstitutionen, der indstiller censorer til beskikkelse ved Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Ved nye uddannelser er det uddannelsesinstitutionen, der indstiller ansøgere til beskikkelse ved styrelsen.

Forinden indstillingen af censorer skal censorledelsen, censorsekretariatet eller uddannelsesinstitutionen foretage en faglig vurdering af ansøgernes kvalifikationer på baggrund af deres uddannelse, erhvervserfaring mv.

Når der er sammensat et censorkorps med det nødvendige antal personer og de nødvendige kvalifikationer, sendes den samlede liste med indstillede ansøgere til styrelsen med henblik på at få beskikkelse. 

• Indstilling af ansøgere til beskikkelse sendes til styrelsen på mail: censorbeskikkelser@ufm.dk

Hvor lang er en beskikkelsesperiode?

Censorer beskikkes for 4 år ad gangen. Ved hver ny beskikkelsesperiode skal der udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i et censorkorps, jf. Censorbekendtgørlsen, § 12, stk. 3.

Hvor klager man over ikke at blive beskikket som censor?

Da det er censorforpersonen eller uddannelsesinstitutionen, der indstiller ansøgere til beskikkelse. Skal en klage over manglende beskikkelse sendes til censorledelsen eller uddannelsesinstitutionen.  

Hvad gør man hvis man mangler censorer?

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen beskikker censorer for fire år ad gangen. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer. 

Hvem skal man kontakte, hvis man ønsker at blive censor?

Hvis du ønsker at blive censor, skal du rette henvendelse til censorforpersonen for den pågældende uddannelse, da det er censorforpersonen, der indstiller ansøgere til beskikkelse. Kontaktoplysningerne på censorledelsen for de enkelte uddannelser kan findes på forsiden under menupunktet - Oversigt over censorkorps

Hvem skal man kontakte vedrørende spørgsmål om honorering og transportudgifter?

Det er uddannelsesinstitutionerne, der honorerer censorerne og afholder udgifter til transport. Ved spørgsmål vedrørende honorering eller transportudgifter skal den prøveafholdende institution kontaktes. Jf. Censorbekendtgørelsen § 26.

Hvordan opretter man et censorkorps?

Når et censorkorps skal oprettes, foregår det normalt ved, at censorledelsen udarbejder et opslag.  Censorsekretariatet kan også udarbejde et opslag på vegne af formandskabet. På baggrund af de modtagne ansøgninger indstiller censorledelsen det antal censorer til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som formandskabet vurderer, der er brug for og som er kvalificerede til beskikkelse.

De indstillede ansøgere skal opfylde de i Censorbekendtgørelsen § 18 fastsatte krav for at blive beskikket. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at censorer skal have relevante faglige kvalifikationer samt kendskab til aftagernes situation og behov (Læs mere under spørgsmålet: Hvad er de vigtigste kompetencer og kvalifikationer, man skal have for at blive en god censor?). Det er ikke styrelsen, men censorledelsen eller censorsekretariatet på vegne af censorledelsen, der vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer.

Når et censorkorps skal oprettes for en ny uddannelse, er det den eller de udbydende uddannelsesinstitutioner, der indstiller et censorkorps til beskikkelse samt afholder valg til censorledelse.

Det skal tilstræbes, at der så vidt muligt er en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer.

For at være censor på de erhvervsrettede videregående uddannelser kan det ifølge bekendtgørelsen ikke stilles som krav, at man har en kandidat- eller mastergrad.

Kan man lægge flere censorkorps sammen?

Censorledelsen eller uddannelsesinstitutionerne kan rette henvendelse til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med henblik på at indstille to eller flere censorkorps til en sammenlægning. Styrelsen foretager på baggrund af indstillingen en konkret vurdering af ansøgningen. I vurderingen bliver der lagt vægt på, om uddannelserne er beslægtede, og om antallet af censorer taler for en sammenlægning. 

Hvordan vælger man en censorforperson?

Alle censorkorps skal have en censorledelse bestående af en censorforperson og en eller flere næstforperson.

Når der skal vælges en censorledelse til en ny uddannelse, er det uddannelsesinstitutionen, der skal afholde ledelsesvalget. Ved igangværende censorkorps er det censorkorpset og det afgående censorledelse, der afholder ledelsesvalget. Enten censorforpersonen eller en censornæstforpersonen skal være aftagercensor.

• Censorledelsen vælges for en fire årig periode. Når der er valgt en censorledelse, skal dette oplyses til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på mail:  censorbeskikkelser@ufm.dk således at censorledelsens kontaktoplysninger kan fremgå af styrelsens hjemmeside. Reglerne for valg af censorforperson fremgår af § 20 i Censorbekendtgørelsen.

Hvornår er en censor inhabil?

Det er ikke muligt at være fagligt inhabil. En censor er inhabil i forhold til en enkelt studerende, hvis censoren f.eks. har en personlig relation til den studerende, der skal eksamineres, eller har haft den studerende i praktik. Det betyder f.eks. også, at man som censor ikke kan eksaminere et familiemedlem, da man i den situation vil være inhabil i forhold til at kunne give en objektiv bedømmelse af den studerendes præstation ved eksaminationen. En tommelfingerregel er, at man er inhabil, hvis man selv bliver i tvivl om, hvorvidt man er inhabil. Det er ikke tilladt at fungere som censor over for en studerende, når man er inhabil. Formålet med denne regel er, at sikre, at den studerende får en pålidelig og retfærdig bedømmelse. Reglerne om inhabilitet fremgår af Eksamensbekendtgørelsen § 24 stk. 3 og Forvaltningsloven § 3, stk. 3.

Hvornår er der tale om gensidig censur?

Gensidig censur opstår, hvis censor og eksaminator ‘bytter roller’ og mødes igen i forbindelse med eksaminator/censorarbejde, inden for en periode på 2 år. Gensidig censur er ikke tilladt.

Formålet med denne regel er, at sikre, at censor og eksaminator ikke får en relation til hinanden, hvor f.eks. eksamination og bedømmelse ikke bliver retfærdig, fordi eksaminator skal være censor for censors studerende umiddelbart efter. Reglerne om gensidig censur fremgår af § 22, stk. 4, i Censorbekendtgørelsen.

Hvornår er der tale om gentagen censur?

Der er tale om gentagen censur, hvis den samme censor og eksaminator arbejder sammen i mere end én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår, inden for en periode på 2 år, f.eks. kan samme censor godt deltage i en reeksamination inden for samme termin. Gentagen censur er ikke tilladt.

Formålet med denne regel er, at sikre, at underviseren og censor ikke har en relation til hinanden, da det potentielt kan gøre det svært for censor at være upartisk. Reglerne om gensidig censur fremgår af § 22, stk. 4. i Censorbekendtgørelsen.

Hvordan håndterer man snyd ved eksamen?

Opstår der mistanke om snyd under en prøve, skal dette indberettes til den uddannelsesinstitution, der afholder prøven. Det er snyd, hvis den studerende benytter ikke tilladte hjælpemidler eller anvender andres arbejde og udgiver det som sit eget. Institutionen træffer afgørelse om sanktion i overensstemmelse med § 34 i Eksamensbekendtgørelsen.

De helt præcise regler, for tilladte hjælpemidler og evt. genbrug af egne tidligere opgaver, findes i studieordningen for uddannelsen. 

Hvilke informationer skal uddannelsesinstitutionerne videregive til censor forud for en prøves afholdelse?

Som censor er man berettiget til informationer vedrørende reglerne for uddannelsen, studieordning samt andet materiale, der har betydning for arbejdet som censor.  Det er uddannelsesinstitutionens opgave at sikre, at alle relevante dokumenter og informationer er tilgængelige for censor forud for en prøves afholdelse.

Som censor skal man sikre sig, at man har kendskab til alle relevante oplysninger ikke mindst målbeskrivelserne for uddannelsen og faget for på den måde at sikre det faglige niveau og en ensartet og retfærdig behandling af den studerende. Reglerne fremgår af § 24, i Censorbekendtgørelsen..

Hvilket ansvar og opgaver har hhv. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, censorformandskabet, uddannelsesinstitutionerne og censor?

Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for og tilsyn med censorordningen på de erhvervsrettede videregående uddannelser, men konkret er der mange forskellige aktører, der har et ansvar for, at ordningen er velfungerende. Opgavefordelingen fremgår af nedenstående skema.

Hvad er censorledelsens opgaver?

Censorledelsen:

• Indstiller ansøgere til censorbeskikkelse på baggrund af en vurdering af ansøgerens uddannelse, faglige kvalifikationer og kendskab til aftagersituationen situation (Læs mere under spørgsmålet: Hvad er de vigtigste kompetencer og kvalifikationer, man skal have for at blive en god censor?)
• Behandler klager fra ansøgere over manglende beskikkelse, da manglende indstilling til beskikkelse skyldes, at ansøgerne ikke er indstillet til beskikkelse af formandskabet
• Indstiller censorer til afbeskikkelse
• Allokerer censorer til alle prøver
• Sikrer, at reglerne om gensidig og gentagen censur overholdes
• Udarbejder en årlig censorberetning på baggrund af censorrapporterne fra censorerne til uddannelsesinstitutionerne
• Arrangerer censormøder med censorerne i censorkorpset minimum hvert andet år
• Arrangerer kontaktmøder mellem uddannelsesinstitutionerne og censorkorpset minimum hvert andet år
• Besvarer høringer om uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger
• Står til rådighed og sparrer med censor vedrørende spørgsmål om f.eks. censorgerningen, uklarhed i samarbejdet med uddannelsesinstitutionen mv. 
• Rådgiver uddannelsesinstitutionerne og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på baggrund af den årlige censorberetning om kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans i uddannelserne.
• Repræsenterer censorerne i censorkorpset overfor Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og uddannelsesinstitutionen 

Der kan læses mere om censorforpersonens opgaver under punktet Hvem har ansvaret for hvad? og i Eksamensbekendtgørelsen § 21 og 22.

Hvad er censors opgaver?

Censor:

• Deltager velforberedt i prøverne
• Sikrer, at studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og andre regler.
• Sikrer, at prøver gennemføres i overensstemmelse med gældende retningslinjer for prøven
• Sikrer, at prøverne er i overensstemmelse med de faglige mål og krav, som er fastlagt i bekendtgørelser og studieordningen.
• Afgiver, censorrapport fra hver enkelt prøve om prøveforløbet til uddannelsesinstitutionen og censorformandskabet
• Afgiver, udtalelse om prøven ved behandling af klager over bedømmelse.
• Afgiver, en indberetning til uddannelsesinstitutionen med kopi til censorledelsen, ved væsentlige mangler eller problemer ved en uddannelsesinstitutions varetagelse af en uddannelse.
• Gør uddannelsesinstitutionen opmærksom på sin inhabilitet i forhold til studerende og/eller eksaminator.
• Tager notater om de studerendes præstation og karakterfastsættelse til personlig brug og til udtalelses ved en evt. klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

Der kan læses mere om censors opgaver under punktet Hvem har ansvaret for hvad? og i Censorbekendtgørelsen § 19 og 24.

Hvad er de vigtigste kompetencer og kvalifikationer, man skal have for at blive en god censor?

Som censor er der en række vigtige kompetencer og kvalifikationer, som man skal have, for at være en god censor:

• Forståelse for sin egen rolle som censor og dermed også samarbejdet med eksaminator og uddannelsesinstitutionen, herunder adfærd i prøvesituationen, samt censors grad af deltagelse og sikring af den studerendes retssikkerhed.
• Anvender regelgrundlaget korrekt og i rette tid både i forbindelse med prøver.
• Kommunikere tydeligt og præcist til både studerende og eksaminator samt være i stand til at håndtere uenighed under voteringen og eksempler på uklare læringsmål.
• Håndtere feedback til de studerende.
• Have indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder.
• Have specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen
• Bemærk, at der for at være censor på de erhvervsrettede videregående uddannelser ikke kan stilles krav om, at man har en uddannelse på kandidat eller masterniveau.
• Have aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.

Kravene til censor kompetencer og kvalifikationer fremgår af Censorbekendtgørelsen § 11.

Hvad er et censorsekretariat?

Censorsekretariatet fungerer i praksis ofte som det koordinerende bindeled mellem censorledelsen, censorer og uddannelsesinstitutioner. Censorsekretariatet kan på vegne af censorledensen udfører de opgaver, som censorledelsen er forpligtet til i forhold til Eksamensbekendtgørelsen § 21 og 22 herunder den konkrete allokering af censorer til de enkelte prøver, så gensidig og gentagen censur undgås.

Hvordan bidrager man som censor til at udvikle uddannelserne?

Det er væsentligt, at censor bidrager til at udvikle uddannelserne generelt ved at udfylde og indsende en censorrapport om den afholdte prøve. I rapporten kan der videregives personlige iagttagelser, overvejelser, gode ideer samt kommentarer, der kan være med til at sikre ensartethed i bedømmelserne og kvalitet i uddannelserne.  Censorledelsen udarbejder på baggrund af de indgivne rapporter en årlig censorberetning, hvori de eventuelle udfordringer, gode ideer mv., som er blevet indberettet af censorerne, kan samles i en beretning, som efterfølgende indsendes til uddannelsesinstitutionerne 

Ved at udfylde censorrapporten med ovenstående for øje bidrager censor til den samlede kvalitetscirkel og kvalitetssikringen af uddannelserne. Der kan læses mere herom i Censorbekendtgørlsen § 19, nr. 3.

Kvalitetscirkel for censorområdet