Om rådet

Rådet består af 21 medlemmer og har til opgave at rådgive uddannelses- og forskningsministeren om erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne.

Rådets opgaver

Rådet har til opgave at rådgive om følgende ti forhold:

  1. Uddannelsernes udvikling.
  2. Generelle spørgsmål om udbuddet af uddannelser i forhold til dokumenterede behov på arbejdsmarkedet.
  3. Generelle konsekvenser for uddannelserne som følge af nye eller ændrede behov på arbejdsmarkedet.
  4. Formål og strukturelle rammer.
  5. Adgangskrav.
  6. Sammenhæng med øvrige uddannelser og uddannelsesområder.
  7. Rammer for forsøgsvirksomhed.
  8. Efter- og videreuddannelse.
  9. International uddannelse.
  10. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.

Rådet mødes fire gange årligt for at behandle og drøfte uddannelsespolitiske områder med henblik på at kunne afgive konkrete anbefalinger og rådgive uddannelses- og forskningsministeren.

På baggrund af rådets arbejde i løbet af året afgives der hvert år en skriftlig beretning til uddannelses- og forskningsministeren. Beretningen indeholder en samlet status for uddannelsesområdet samt forslag til nye initiativer inden for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt videreuddannelsesforløb i tilknytning hertil.

Rådets opgaver er fastsat i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

 

 

 

Senest opdateret 19. september 2019