Danmark er i gang med et massivt uddannelsesløft drevet af øget optag på de videregående uddannelser. Med udsigten til begrænset vækst i den offentlige sektor i de kommende år må langt de fleste – knap ¾ af de ekstra med en videregående uddannelse – forvente at skulle finde ansættelse på det private arbejdsmarked. Denne markante forandring vil især gælde for de universitetsuddannede. Kvalitetsudvalgets analyser viser, at med det nuværende søgemønster forventes alene antallet med en lang videregående universitetsuddannelse, som skal finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked, at stige med ca. 160.000 personer frem mod 2030. Det svarer til en stigning på 110 pct.
Der er ikke i debatten sat spørgsmålstegn ved udvalgets analyse og de påviste udfordringer, som det videregående uddannelsessystem står overfor. Til gengæld har der været en livlig diskussion af, hvordan det videregående uddannelsessystem i langt højere grad end hidtil skal målrettes mod det private arbejdsmarked.
Kvalitetsudvalget har som svar på udfordringen peget på behovet for flere forskellige indgreb, væsentligst forslaget om en ny struktur for det videregående uddannelsessystem. Et forslag som gentænker universitetsuddannelsernes opbygning og indhold og muliggør erhvervsrettede 4-årige bacheloruddannelser og faglig specialisering i 1-årige kandidatuddannelser.
I debatten i kølvandet på udvalgets strukturforslag har der været fremført andre holdninger og bud på at håndtere den markante forskydning af især universitetsuddannede fra det offentlige til det private arbejdsmarked.
Ét fremført synspunkt har været at begrænse optaget på de ikke-privatsektorrettede universitetsuddannelser og på den måde kanalisere flere over i de (få) uddannelsesområder, som har tradition for primært at uddanne til det private arbejdsmarked.
Et andet synspunkt i debatten har været at flytte en betydelig del af universiteternes bachelorstuderende over i mere praksisnære og privatsektorrettede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
Udvalget medgiver, at der kan være flere veje at gå i forsøget på i højere grad at forsyne det private arbejdsmarked med flere med en videregående uddannelse. Men udvalget finder ikke, at de fremførte alternative løsningsforslag er realistiske svar på den store udfordring, som det videregående uddannelsessystem står overfor. Kvalitetsudvalget fastholder derfor, at der er behov for grundlæggende strukturelle ændringer af uddannelsessystemet.
Det er for udvalget essentielt, at hovedparten af universitetsuddannelserne reformeres, så de både rummer et mere erhvervsrettet perspektiv og de hidtidige muligheder for dybtgående faglig specialisering, og at den akademiske bachelorgrad styrkes, så den reelt bliver en direkte adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Dette er efter udvalgets opfattelse afgørende, hvis der skal sikres overensstemmelse mellem de unges valg af uddannelse, uddannelsernes indhold og den viden og de kompetencer, der er brug for i samfundet.