Gå til indhold

14 dage i lære ved en estisk mester

En bjælkehytte. Hvor lærer man bedst at bygge en sådan? På erhvervsskolen Mercantec i Viborg, der er akkrediteret til Erasmus+-programmet, har svaret i flere år været: Det gør man i Rakvere, i Estland.

Christian Rahbek er opvokset i Sjørup, en landsby med 300 indbyggere i Viborg Kommune. Som led i sin erhvervsuddannelse på Mercantec, er han taget på et 14 dages ophold i Estland og drømmer om at tage måske et helt år i USA. Foto: Lise Frank

Støjen fra de andres motorsave gør det umuligt at samtale. Men det er heller ikke nødvendigt. Den estiske virksomhedsejer og tømrerlærer Taivo Tepp har fået øjenkontakt med danske Christian Rahbek. Et enkelt løft med hagen fra Taivo er signal nok for Christian. Han stopper op i sit arbejde. Giver Taivo motorsaven og følger nu med koncentreret mine, hvordan Taivo vinkler motorsaven ind på den kæmpe fyrretræs stamme. Deres blikke mødes igen. De nikker i tavs enighed, inden Christian får saven tilbage og kan fortsætte udskæringen af bjælken.

”Jeg har aldrig før haft en motorsav i hænderne. Jeg er heller ikke vildt god til engelsk, men jeg lærer alligevel nemt og forstår udmærket, hvad Taivo viser mig”, fortæller 20-årige Christian Rahbek.

Til daglig er Christian elev på erhvervsskolen Mercantec i Viborg og i lære ved Haderup Tømrer og Maskinsnedkeri i Herning. Men sammen med sin danske faglærer Keld Drongesen og seks andre hovedforløbselever fra Mercantecs bygge- og anlægslinje er han rejst på et 14-dages ophold på erhvervsskolen Rakvere Ametikool i det nordøstlige Estland. Her skal de lære principperne bag en bjælkehyttekonstruktion. Det er ikke obligatorisk, men et tilbud om faglig påbygning på Mercantec, og både værktøj og teknikker er gode at kende, skulle man f.eks. opføre et shelter hjemme i Danmark.

Fagligheden først og fremmest

Det er femte gang, at viborgensiske tømrerelever er i Rakvere med tilskud fra Erasmus+-programmet, og samarbejdet mellem den danske og den estiske skole går tilbage til 2010. Foruden tømrere, har skolerne også udvekslet kokke og bagere, malere, svejsere, automekanikere og murere.

”Det er et meget meningsfuldt samarbejde, fordi det med al tydelighed giver vores elever nogle både faglige og personlige kvalifikationer, som de ikke kunne have opnået hjemme”, siger Karsten Therkildsen, der er international koordinator på Mercantec. Han har så tit hørt udlandsophold omtalt for det positive kulturmøde og oplevelsen i sig selv, men understreger, at der også er og bør være en faglig udvikling forbundet med et ophold i udlandet, uanset opholdets længde.    

Hans kollega på den estiske skole, Erasmus+-koordinator Katre Lomp, er enig. Hun har arbejdet med elevmobilitet siden 2005 og har gennem årene set, hvordan hendes elever indoptager og fastholder viden på en anden måde ude end hjemme.

Katre Lomp, Rakvere Ametikool og Karsten Therkildsen, Mercantec. Foto: Lise Frank 

Erhvervsskolen i Rakvere husede oprindeligt en læreruddannelse og er fra 1915 - en tid, hvor Estland var underlagt russisk styre. Foto: Lise Frank

Spyt på slibestenen og klap på skulderen

På Rakvere Ametikools byggeplads, der ligger i gåafstand fra skolens pompøse hovedbygning, arbejder de danske tømrerelever to og to sammen. Christian Rahbeks makker hedder Niels Emil Vestergaard. Han er ni år ældre end Christian og havde en bachelor i informationsvidenskab med sig, da han begyndte sin tømreruddannelse på Mercantec. Hvad han savnede af praktisk udfoldelse på universitetet, får han i tømrerfaget og ikke mindst under opholdet i Estland, hvor Taivo Tepp lader sine danske elever have værktøj mellem hænderne fra tidlig morgen. Også når det ind imellem regner. For kun på den måde får man fornemmelsen for materialet, og hvordan træet rører på sig alt efter luftfugtigheden.

Fra venstre: Niels Emil Vestergaard og Taivo Tepp. Foto: Lise Frank

Man siger, at omkring halvdelen af Estland er dækket af skov. Foto: Lise Frank

Først skal stammerne afbarkes. Christian og Niels Emil skiftes til at føre båndkniven, der har form som en boomerang. Når den bliver slap, spytter Christian beslutsomt på slibestenen, sliber og afprøver på sin underarms hår, om kniven nu er skarp igen. Siden skal bjælkerne saves til, og til sidst kommer kunsten at få samlingerne til at passe. Der sendes anerkendende blikke og uddeles klap på skuldrene på kryds og tværs. 

”Et stort udbytte af udlandsopholdet er da også de relationer, eleverne opbygger, mens de er her. Vi ser ofte, at de, der har været afsted sammen i udlandet, forbliver makkere på resten af hovedforløbet hjemme”, fortæller Keld Drongesen, elevernes danske tømrerlærer. 

Gensidigheden er en styrke

At konstruere en bjælkehytte er imidlertid tidskrævende. Taivo Tepp fortæller, hvordan han brugte 8 måneder på at opføre en stor og perfekt hytte, isoleret med fåreuld, til en tysk rigmand. Seks tømrerelever i 14 dage kan derfor heller ikke nå at fuldføre en hytte, og man er derfor blevet enige om, at eleverne to og to samler et borde-bænke-sæt i stedet. Principperne er nemlig nøjagtig de samme.

”Tidligere år har vi haft op til 18 danske elever med, og så har de kunnet nå at stable hytten. Men det lader heldigvis ikke til, at det nedjusterede mål fra hytte til bord-bænke-sæt i år påvirker engagementet”, bemærker Karsten Therkildsen, der glæder sig over at høre, hvordan hans estiske kollegaer i elevernes program også har indlagt en tur til en badesø, et besøg i Taivo Tepps virksomhed og arrangeret en basketballkamp de danske og estiske elever imellem. 

Hytte fra tidligere år
Sådan så det ud, da et større hold elever fra Mercantec konstruede hytten for et par år tilbage. Foto: Sebastian Farkrog

De danske tømrerelever er indlogeret på Rakvere Ametikool’s skolehjem, de spiser frokost i skolens kantine og deler på den måde hverdag med de estiske elever. Og i de samme uger er Mercantec i Viborg også værter for en gruppe elever fra Rakvere.

”Som international koordinator påhviler der én et stort ansvar, og der ligger mange timers arbejde i at være vært for udenlandske elever, eller for medarbejdere for den sags skyld. Men det forhold, at vi er værter for hinanden, er jo med til at sikre en høj kvalitet for alle. Så gensidigheden er afgjort en styrke”, slutter Karsten Therkildsen.   

Fakta om Erasmus+

Erasmus+ er EU’s program, som støtter tiltag inden for uddannelse, ungdom og idræt.

Erhvervsskoler med en international strategi kan opnå akkreditering til Erasmus+ og dermed sikre sig store tilskud til læringsophold for elever og medarbejdere i udlandet.

I 2022 er der i alt cirka. 7,5 mio. euro til rådighed til danske ansøgere af Erasmus+-mobilitetsaktiviteter inden for erhvervsrettet grund- og efteruddannelse.

Der er ansøgningsfrist for akkreditering til Erasmus+ den 19. oktober 2022, og næste frist for at søge tilskud til konkrete aktiviteter er i februar 2023.

Kontakt

Lise Frank
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 73
Email: lifr@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024

Afsendere