Spørgsmål og svar til ansatte og institutioner

Få svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål her:

Yderligere genåbning af de videregående uddannelser

Som en del af den politiske aftale om en kontrolleret genåbning er det besluttet følgende:


Fase 2:

Aktivitet på de videregående uddannelsesinstitutioner, hvor fysisk fremmøde er nødvendig, åbnes fra den 18. maj.

  • Al offentlig forskning, der kræver fysisk tilstedeværelse, åbnes fra 27. maj
  • Videregående uddannelser kan afvikle mundtlige eksamener fysisk samt undervisningsaktiviteter, der kræver fysisk fremmøde, fra 27. maj
  • Offentlige ansatte på de videregående uddannelsesinstitutioner kan vende tilbage fra 27. maj, undtagen i Region Hovedstaden og Region Sjælland
  • Offentligt ansatte på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden og Region Sjælland kan vende tilbage fra 15. juni.
  • Fra 22. juni gives mulighed for, at studerende kan få sommeradgang til de videregående uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet er løbende i dialog med uddannelsesinstitutionerne, om hvordan genåbningen konkret gennemføres.

Fase 4:

Videregående uddannelser, som ikke allerede er åbnet, åbnes fra begyndelsen af august.


Hjemmesiden er senest opdateret 3. juli 2020. For seneste nyt om COVID-19 i Danmark henvises til myndighedernes fælles hjemmeside, www.coronasmitte.dk. 

Sundhedsmyndighedernes anbefalinger ved gradvis genåbning

Er der et kvadratmeterkrav?

Sundhedsstyrelsen har 10. maj 2020 offentliggjort anbefalinger vedr. COVID-19 – Forebyggelse af smittespredning.

Af disse fremgår, at smitte ved host, nys, råb, sang m.v. kan ske ved afsætning af dråber i de nære omgivelser, hvoraf langt hovedparten falder til jorden indenfor 1-2 meter, hvilket har dannet afsættet for anbefalinger i forhold til afstand. Det fremgår endvidere:

  1. Hold mindst 1 meters afstand mellem personer i det offentlige rum
  2. Hold dog mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn, som f.eks.:
  • Hvis der er tvivl om luftvejssymptomer hos en selv eller den anden, f.eks. hvis man på vej hjem fra arbejde føler sig sløj, hvis man synes, den anden ser forkølet ud osv.
  • Ved besøg på plejecentre, sygehuse, hos personer med særlig risiko mv. jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger af 4. maj 2020
  • Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, f.eks. sang, råb, foredrag, skuespil, fysisk anstrengelse mv.
  • Ved aktiviteter i bevægelse f.eks. rutsjebane.
  • Ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum, dårlig udluftning mv. f.eks. kælderlokaler, skakter mv.

Konkret vil det f.eks. betyde, at der bør sikres 2 meters afstand mellem underviser/foredragsholder og forreste række i klasselokale/auditorium, mens det er tilstrækkeligt med 1 meters afstand mellem elever/tilhørere.

Gælder det midlertidige forsamlingsforbud i undervisningssituationer og i øvrige situationer? [Opdateret 23. juni]

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 795 af 8. juni  2020 om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af COVID-19, at det er forbudt at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 50 personer til stede.

Undtaget herfor er dog visse aktiviteter. Forsamlingsforbuddet gælder ikke for undervisningsaktiviteter på de videregående uddannelsesinstitutioner for så vidt angår aktiviteter, der allerede er åbnet eller har fået lov til at genåbne gradvist. Man må altså gerne være mere end 50 personer forsamlet både inde og ude på de videregående uddannelsesinstitutioner, så længe det sker som led i genåbnet undervisning m.v. – og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Det anbefales at planlægge aktiviteter ud fra gældende regler, herunder evt. forberedelse af dimissionsfest, studiestartsarrangementer eller lignende. Derudover anbefales det løbende at orientere sig på Statsministeriets hjemmeside, for så vidt angår kommende faser af genåbning af Danmark.

Hvilke forhold skal vi iagttage ved idrætsundervisning?

Sundhedsstyrelsen har 10. maj 2020 offentliggjort anbefalinger vedr. COVID-19 – Forebyggelse af smittespredning. Af disse fremgår:

Hold dog mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn, f.eks. ...

  • Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, f.eks. sang, råb, foredrag, skuespil, fysisk anstrengelse mv.
  • Ved aktiviteter i bevægelse f.eks. rutsjebane.

Genåbning

Hvilke retningslinjer og evt. sanktioner har de videregående institutioner over for de studerende. Hvis institutionerne er nødt til at sende studerende hjem fordi de har symptomer, hvis de møder op uden at have været i isolation efter ferie til ikke godkendt destination, hvilke sanktioner har institutionerne så? Og hvilke krav har de studerende til undervisning, hvis det er institutionerne der har sendt dem hjem?

Der er Styrelsen for Forskning og Uddannelses opfattelse, at der er hjemmel i almindelige anstaltsanordninger til, at en institution kan bede en studerende om at forlade institutionen, hvis den studerende udviser symptomer på COVID-19. Det er en saglig begrundelse. Det samme gælder, hvis en studerende møder op uden at have været i to ugers karantæne efter ferie i et ikke-godkendt land.

Det følger derudover af reglerne for de respektive institutions- og uddannelsesområder, at det er rektor henholdsvis uddannelsesinstitutionen, der fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende. Det er derfor rektor henholdsvis uddannelsesinstitutionen, der fastsætter hvilke sanktioner, der skal gælde for den beskrevne situation.

Hvis en studerende derfor i strid med institutionens retningslinjer møder op uden at have været i to ugers karantæne efter ferie i et ikke-godkendt land eller i strid med retningslinjerne møder op med symptomer på COVID-19, så er det de overnævnte regler, der fastsætter, hvad der skal gælde for situationen. F.eks. kan vedkommende som en konsekvens heraf blive bortvist. De disciplinære regler skal således ud fra et proportionalitetshensyn bringes i anvendelse, hvis en studerende ikke har fulgt institutionens anvisninger.

Som udgangspunkt er det institutionerne, der skal sikre, at de studerende opnår de læringsmål, der er fastsat for den konkrete uddannelse. Og det kan institutionen sikre på forskellig vis inden for de fastsatte regler for uddannelsen.

Der henvises endvidere til Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer for en ansvarlig genåbning af de videregående uddannelsesinstitutioner af 2. juli 2020.

Hvordan skal afstandskravet tolkes?

Der henvises til retningslinjerne for ansvarlig genåbning af de videregående uddannelser, hvoraf det bl.a. fremgår, at:

  • Den generelle anbefaling om 1 meters afstand kan fraviges i de tilfælde, hvor en fravigelse vurderes nødvendig for at kunne gennemføre undervisningen på en hensigtsmæssig måde, men fravigelsen af afstandskravet gælder ikke generelt. Det er endvidere en forudsætning for at fravige 1 meters kravet, at fravigelsen så vidt muligt sker inden for samme gruppe af studerende, og hvor den pågældende gruppe af studerende kun i begrænset omfang deltager i andre fag eller hold, hvor afstandskravet også fraviges. Hvis mange mennesker ikke holder den anbefalede afstand, kan der være risiko for såkaldte ’superspredninger’, hvor en eller få individer på kort tid smitter et meget stor antal mennesker.
  • Ved forelæsninger i store auditorier, hvor flere hold undervises samlet kan de faste undervisningshold, der allerede fraviger anbefalingen om 1 meters afstand, placeres inden for faste zoner, som til gengæld har den anbefalede afstand til andre zoner/hold.

Det er en lokal vurdering, i hvilke tilfælde det er nødvendigt at afvige fra afstandskravet.

I de tilfælde, hvor man er nødt til at fravige fra den generelle anbefaling om 1 meters afstand, skal der være øget fokus på anbefalinger om håndtering af personer med symptomer, retningslinjer for nære kontakter, rengøring og hygiejne, herunder håndhygiejne samt reduktion af antallet og varigheden af ansigt-til-ansigt kontakter.

Det er ligeledes en lokal vurdering, hvad der udgør et hold og begrænset omfang, dog henset til:

En gruppe må omfatte ca. 25-30 studerende, og skal være udgangspunktet for alle aktiviteter, hvis anbefalingen om minimum 1 meters afstand fraviges. En gruppe kan undtagelsesvis udgøre op til 50 studerende, hvis der er tungtvejende argumenter herfor. Undervisning bør i så fald gennemføres sådan at de studerende primært har ansigterne vendt i samme retning og bevæger sig mindst muligt rundt mellem hinanden.

Dette gælder for studerende, undervisere og øvrige, der deltager i eller på anden vis indgår i undervisningssituationen.

I hvilket omfang og ved hvor mange smittetilfælde skal institutionen selv tage initiativ til at sætte et hold, en bygning, et institut eller hele institutionen i karantæne ved smitteudbrud?

Ved påvisning af tilfælde med bekræftet COVID-19 skal det vurderes, om nogen på holdet kan betragtes som ”nære kontakter” og derfor skal blive hjemme i selvisolation, indtil der foreligger en test for COVID-19, der er negativ, jf. retningslinjer vedr. COVID-19 ”Smitteopsporing af nære kontakter”,

Ved fastlæggelse af procedure og forholdsregler kan søges inspiration fra Sundhedsstyrelsens vejledning ”Information om forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i skoler, dagtilbud og andre tilbud til børn og unge”

Ved tvivl i forhold til håndtering af konkrete smitteudbrud kan ledelsen på den videregående uddannelsesinstitution tage kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed. Der henvises herudover til Sundhedsstyrelsens publikation ”COVID-19: Smittesporing af nære kontakter”

I publikationen fremgår det bl.a.:

”For at mindske smitte med ny coronavirus skal der foretages smitteopsporing, når en patient testes positiv for ny coronavirus. Smitteopsporingen omfatter 3 dele:

  1. Identifikation af nære kontakter. Dette omfatter en gennemgang af hvilke kontakter, der opfylder definitionen om at være en nær kontakt til en person med påvist ny coronavirus inden for smitteperioden
  2. Kontakt til de nære kontakter, som informeres om, at de er en nær kontakt til en med påvist ny coronavirus
  3. Test og selvisolation af nære kontakter med henblik på at mindske smittespredning

I forlængelse af retningslinjerne for ansvarlig genåbning af de videregående uddannelser, hvad menes med formuleringen ”reduktion af fælles kontaktpunkter”?

Der henvises til Sundhedsstyrelsens ”Forebyggelse af smitte-spredning” 

Af den fremgår det bl.a.:

”Risikoen for kontaktsmitte øges betydeligt vedberøring af kontaktpunk-ter og over-flader, der berøres af mange, som f.eks. håndtag, gelændre, kontakter, trykknapper, tastaturer, mus, terminaler, armlæn, bordkanter, legetøj, redskaber, vandhaner, toiletter mv.

Hyppig rengøring af kontaktpunkter er særligt vigtigt. Rengøring med vand og sæbe kan løsne og fjerne snavs og mikroorganismer fra over-flader, og dermed nedsætte risikoen for kontaktsmitte. Almindelig rengøring er i de fleste tilfælde tilstrækkelig, men kan suppleres med efterfølgende desinfektion ud fra et forsigtighedsprincip. Frekvens af rengøring bør tilpasses aktivitet, således at der sikres hyppig og gentagen rengøring af kontaktflader i lokaler og situationer med mange besøgende og/eller mange berøringer, som f.eks. i dagtilbud, skoler, butikker, serveringssteder, offentlig transport, fitnesscentre, liberale erhverv m.v.”

Er det korrekt forstået, at man i særlige situationer (hvor undervisningen/forskningen/arbejdet ellers ikke kan afvikles) kan fravige 1 meters kravet ved brug af værnemidler? Er der dokumentationskrav for dette?

Der henvises til retningslinjer for ansvarlig genåbning af de videregående uddannelser, hvoraf det bl.a. fremgår:

Fravigelsen af afstandskravet inden for ovennævnte rammer kan gælde for undervisning i undervisningslokaler, laboratorier, værksteder og lign., herunder simulationsundervisning. I de tilfælde, hvor man er nødt til at fravige fra den generelle anbefaling om 1 meters afstand, skal der være øget fokus på anbefalinger om håndtering af personer med symptomer, retningslinjer for nære kontakter, rengøring og hygiejne, herunder håndhygiejne samt reduktion af antallet og varigheden af ansigt-til-ansigt kontakter.

Der er ikke et dokumentationskrav for dette.

Hvordan skal institutionerne forholde sig til arrangementer, som afholdes i sammenhæng med men ikke direkte falder i kategorierne forskning, uddannelse og undervisning?

For arrangementer der af institutionens ledelse vurderes ikke at høre under forskning, uddannelse og undervisning gælder det på det tidspunkt gældende forsamlingsforbud. Genåbnede aktiviteter inden for forskning, uddannelse og undervisning er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet, så længe det sker som led i genåbnet undervisning, forskning, eksamen mv. og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger m.v. Det er en lokal vurdering, hvilken kategori de enkelte arrangementer falder ind under.

Offentligt ansatte har fået mulighed for fysisk at møde op på deres arbejdsplads. Der henvises i den forbindelse til retningslinjerne for ansvarlig genåbning af offentlige kontorarbejdspladser, hvori det bl.a. fremgår:

”Fysiske eksterne møder søges begrænset. Der gøres brug af digitale mødeløsninger. Der kan med fordel holdes digitale møder også internt, når der afholdes møder med kolleger, man ikke normalt omgås med.”

Kan jeg fysisk vende tilbage til mit arbejde på min institution? [Opdateret 8. juni]

”Det følger af Aftale om yderligere genåbning i fase 2 af 20. maj 2020 samt regeringens udmelding af 9. juni 2020, at den fysiske tilstedeværelse i den offentlige sektor kan genoptages.

De berørte parter har aftalt retningslinjer for en ansvarlig genåbning.

Vi anbefaler, at du kontakter din arbejdsplads, hvis du har spørgsmål.

Hvilke tiltag skal institutionerne tage for at forhindre smittespredning med COVID-19? [Opdateret 11. maj]

Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at det begrænsede fysiske fremmøde kan ske forsvarligt uden betydelig risiko for smittespredning og i tråd med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for COVID-19: Forebyggelse af smittespredning

Personale ved de videregående uddannelsesinstitutioner

Er det muligt at forlænge midlertidige ansættelser som følge af COVID-19-forsinkelser?

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Akademikerne har den 28. april 2020 indgået aftale om mulighed for forlængelse af midlertidige ansættelser, som følge af forsinkelser opstået i forbindelse med COVID-19.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og Styrelsen for Forskning og Uddannelse har i forlængelse heraf udsendt en meddelelse om tidsfrister i forbindelse med faglig bedømmelse eller lignende.

Hvad gør jeg som midlertidigt ansat ph.d.-studerende eller post.doc., hvis nedlukningen har forsinket mit projekt eller uddannelsesforløb? [Nyt 8. juni]

Det er ansættelsesinstitutionen, der efter en konkret og individuel vurdering træffer beslutning om mulighed for forlængelse af tidsbegrænsede ansættelser og udskydelse af bedømmelsesfrister.

Midlertidigt ansatte, der grundet nedlukningen får behov for forlængelse af ansættelsen, henvises derfor til at drøfte mulighederne for dette med deres institution. Hvis ansættelsen helt eller delvist er finansieret via eksterne kilder, anbefales det at kontakte disse for nærmere aftale om eventuel ændring af de aftalte vilkår og frister.

Stiller Arbejdsmiljøloven særlige krav til hjemmearbejdspladser? 

I §4 i Arbejdsmiljøloven fremgår følgende:

§ 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Paragraf 4 er udmøntet i Bekendtgørelse nr. 247 af 2.april 2003 om begrænsninger i anvendelse af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, hvoraf det fremgår, at arbejdsmiljølovens kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet ikke finder anvendelse på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, bortset fra visse regler om arbejdsstedets indretning, der bl.a. er udstedt i medfør af lovens kapitel 6.

Når f.eks. eksterne lektorer af universitetet får aflyst timer pga. corona, har de så krav på løn for de aflyste timer eller kan universitetet med et givent varsel aflyse timer uden at skulle betale løn og hvis ja, hvor langt et varsel vil det være? [Opdateret 15. april]

Det fremgår af §3 i cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der før hvert semesters begyndelse foretages en opgørelse over det antal arbejdstimer, som vil påhvile lektoren. I opgørelsen medregnes tidsforbrug til egentlige undervisningstimer, vejledning, udarbejdelse af opgaver, der ikke indgår i den løbende undervisning, opgaveretning i den løbende undervisning og ved skriftlig eksamen, mundtlige eksaminationer, ledelse af seminarer og lign. Endvidere medregnes den tid, der påregnes at medgå til forberedelse af forelæsninger og anden egentlig undervisning.

Eksterne lektorer vil have krav på løn for de aflyste timer.

For så vidt angår timelønnede ansat i henhold til cirkulære om timelønnet undervisning gælder, at aflønning ydes for læste timer. For timer, der ikke læses, fordi de falder på skæve helligdage eller fridage, ydes ingen betaling. Endvidere ydes ingen betaling for enkelte timer, der aflyses af institutionen med en uges varsel eller derover.

Kan vi aflyse timer med en uges varsel for f.eks. timelønnede studentermedhjælpere m.fl. med under 8 timer pr. uge? 

Det afhænger af deres ansættelsesgrundlag og hvilken organisationsaftale de evt. er ansat efter.

Hvad er personalets retsstilling ved hjemmearbejde? [Opdateret 27. marts 2020]

Kan arbejdsgiver kræve, at medarbejdere afvikler frihed? [Opdateret 27. marts 2020]

Vil det forhold, at en ansat ikke kan tiltræde stillingen, fordi institutionen er lukket midlertidigt ned ved regeringens beslutning udgøre en saglig afskedigelsesgrund, hvis institutionen måtte vælge at opsige ansættelsesforholdet? 

Nej, det mener vi ikke, at det gør. Det er arbejdsgiver, som af regeringen er blevet pålagt at sende sine medarbejdere hjem. Det er ikke medarbejdere, der ikke kan stille deres arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiver. Det er dermed arbejdsgivers forhold, som er den underliggende grund til, at en arbejdsgiver ikke vil kunne modtage en medarbejders arbejdskraft. Dette omfatter også medarbejdere, som en arbejdsgiver har indgået aftale om ansættelse med, og som begynder jobbet i løbet af denne periode, hvor alle offentligt ansatte, som ikke varetager kritiske samfundsfunktioner, er blevet pålagt at arbejde hjemme i det omfang, det er muligt.

Det anbefales derfor, at institutionen overvejer muligheden for at indlede kommende medarbejderes oplæring i deres jobfunktioner, hvis det på nogen måde er muligt. Eventuelt med virtuel oplæring, online-kurser mv. Såfremt det ikke er muligt, vil medarbejderne i hjemsendelsesperioden være berettiget til fuld løn.

Hvad gør vi med ansatte, der rekrutteres/er rekrutteret på baggrund af eksterne bevillinger? Kan risiko for bortfald af eksterne bevillinger under corona-nedlukningen være grundlag for afskedigelse? [Opdateret 15. maj]

En risiko for bortfald af eksterne bevillinger kan ikke i sig selv udgøre et sagligt afskedigelsesgrundlag.

Kun i det tilfælde, at det skulle vise sig, at eksterne bevillinger faktisk bortfalder, og institutionerne dermed kan dokumentere et konkret opgavebortfald, kan det udgøre et sagligt grundlag for at afskedige. Risikoen for opgavebortfald bør dog give anledning til at orientere tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalg og medarbejderne herom.

Mulighed for lønkompensation

Er praktikanter i private virksomheder omfattet af lønkompensationsordningen?

Lønkompensationsordningen omfatter medarbejdere, der indgår i et kontraktuelt ansættelsesforhold i en virksomhed. Såfremt praktikanter er ansat på en ansættelseskontrakt og modtager løn i praktikperioden, antages de at være omfattet af lønkompensationsordningen. Der henvises herudover til www.virksomhedsguiden.dk

Kan virksomheder, der har hjemsendt praktikanter under COVID-19- pandemien modtage lønkompensation, selvom uddannelsesinstitutionen i denne periode leverer erstatningspraktik for den studerende?

Praktikanter kan som udgangspunkt ikke hjemsendes grundet virksomhedens uddannelsesansvar. Såfremt praktikanter hjemsendes, skal de stå til rådighed for virksomheden med et døgns varsel. Uddannelsesinstitutionen kan forestå erstatningsaktiviteter i tilknytning til praktikken, dog forudsat, at praktikvirksomheden fortsat har uddannelsesansvaret og udbetalingen af løn fortsætter. Hvis ansættelsesforholdet ophører, kan der ikke udbetales lønkompensation.

Lektorbedømmelse

Hvordan skal institutionerne forholde sig til de igangværende adjunktperioder, herunder den fastsatte frist for en adjunkts aflevering af lektoranmodningen (½ år før deres adjunktperiode udløber, og hvor manglende aflevering normalt vil medføre en afskedigelse), i den periode, hvor adjunkten som følge af COVID-19 er hjemsendt?

Der er i bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner anført visse frister.

Af bestemmelsens § 7 stk. 1, følger det, at: ”§ 7. Anmodning om lektorbedømmelse indgives af adjunkten til ansættelsesinstitutionen senest 6 måneder før udløbet af adjunktperioden.”

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har besluttet at dispensere fra § 7, stk. 1, således at alle adjunktperioder forlænges svarende til den tid, hvor adjunkten har været hjemsendt som følge af COVID-19.

VEU-aktiviteter

Er det muligt at deltage i voksen- og efteruddannelse under hjemsendelse med lønkompensation fra staten? [Opdateret 27. marts]

Ja. Der henvises til BEK nr 267 af 25/03/2020, bekendtgørelse om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19, hvoraf det fremgår, at en betingelse for at modtage lønkompensation er, at der kan ikke udbetales lønkompensation for ansatte, hvis lønudgiften på anden vis er godtgjort, herunder ved forsikring, andre offentlige refusioner, tilskud mv., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19).

Strategiske rammekontrakter

De strategiske rammekontrakter er skrevet under en forudsætning om normal drift, og som det ser ud lige nu, er der forretningskritiske områder, som institutionerne ikke får udviklet. Vil ministeriet tage højde herfor ved vurderingen af årets handlinger og målopfyldelse?

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte er opmærksom på, at COVID-19-krisen vil påvirke institutionernes arbejde med de aftalte mål i de strategiske rammekontrakter. Det vil naturligvis indgå i vurderingen af årets handlinger og målopfyldelse.

Samtidig henledes opmærksomheden på, at årets planlagte aktiviteter og målopfyldelse udgør en delmængde af den fireårige kontraktperiode, og den endelige vurdering af opfyldelse af de strategiske rammekontrakter foretages efter rammekontraktens udløb ultimo 2021. Det er bl.a. derfor for tidligt at vurdere, hvor stor effekten vil være, herunder i hvilket omfang der vil være tale om forskydning eller ændring i aktiviteterne.

I de strategiske rammekontrakter er der en række indikatorer for fremdrift, frafald, beskæftigelse etc. Alle disse indikatorer vil efter alt at dømme blive negativt påvirket af COVID-19. Vi går ud fra, at ministeriet tager højde herfor ved den senere anvendelse af tallene, hvad enten det er med henblik på offentliggørelse, fastsættelse af tilskud eller noget helt tredje?

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte er opmærksom på, at COVID-19-krisen kan påvirke de indikatorer, der indgår i rammekontrakterne for bl.a. fremdrift, frafald, beskæftigelse. Det vil naturligvis fremadrettet indgå i vurderingen af indikatorerne og i den videre anvendelse. Det er for tidligt at vurdere, om og evt. hvor stor en effekt COVID-19-krisen vil have på rammekontrakternes forskellige indikatorer.

Institutionsøkonomi

Bliver institutionerne kompenseret for faldende STÅ-produktion som følge af udskudte og aflyste eksaminer?

Uddannelses- og Forskningsministeriet er opmærksomme på, at situationen kan påvirke institutionernes økonomi, primært på indtægtssiden, hvor indtægterne i et stort omfang afhænger af aktivitetsniveauet hos de studerende (beståede eksamener). Det er for tidligt at vurdere, hvor stor effekten vil være, herunder i hvilket omfang der vil være tale om forskydning eller samlet reduktion i aktiviteten. Vi følger situationen løbende.

Bliver institutionerne kompenseret for de udgifter, de har til rejseaktiviteter og studieture, der ikke kan gennemføres?

Uddannelses- og Forskningsministeriet er opmærksomme på, at der kan være økonomiske konsekvenser for institutionerne af Covid-19. Det er endnu for tidligt at vurdere omfanget af udgifterne, men ministeriet vil følge situationen løbende.

Bliver institutionerne kompenseret for et fald i kursister på planlagte efter- og videreuddannelsesaktiviteter?

Uddannelses- og Forskningsministeriet er opmærksomme på, at den nuværende situation betyder, at færre kursister deltager i de planlagte efter- og videreuddannelsesaktiviteter på de videregående uddannelsesinstitutioner, og at det vil have betydning for institutionernes økonomi. Det er for tidligt at vurdere, hvor stor effekten vil være, herunder i hvilket omfang der vil være tale om forskydning eller samlet reduktion i aktiviteten. Ministeriet følger situationen løbende.


Se også myndighedernes fælles hjemmeside om COVID-19/Coronavirus:

Spørgsmål vedrørende COVID-19 kan rettes til: info-covid-19@ufm.dk

Siden vil løbende blive opdateret.

Senest opdateret 09. juli 2020