Gå til indhold

Spørgsmål og svar til ansatte og institutioner

Få svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål her:

NYT


Uddannelses- og Forskningsministeriet har sammen med Kulturministeriet et sektorpartnerskab, hvor der bl.a. sidder repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne, herunder rektorer og studenterrepræsentanter, men også myndigheder som f.eks. Sundhedsstyrelsen. Sektorpartnerskabet har formuleret et fælles sæt af retningslinjer for en ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelsesinstitutioner.

Studerende og ansatte skal til enhver tid holde sig opdaterede ift. lokale/nationale, tidsbegrænsede og ekstraordinære tiltag for at inddæmme smitte samt følge uddannelsesinstitutionens anvisninger i øvrigt.

Siden opdateres løbende.

Test og kontrol

Er der et krav om test for fremmøde? [Nyt 3. maj 2021]

For, at du som studerende eller ansat på institutionen mv. kan møde fysisk på institutionen, skal du kunne dokumentere, at du inden for de seneste 72 timer - dog højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage - har opnået et negativt undersøgelsesresultat ved gennemførelse af antigen- eller PCR-test for covid-19. Dog er der visse undtagelser fra kravet.

Uanset testtypen er testsvaret kun et øjebliksbillede. Derfor er det vigtigt, at du fortsat overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand, brug af mundbind mv., selvom du får et negativt svar.

Hvis du bliver testet positiv ved brug af hurtigtest, skal du gå i selvisolation og du opfordres til at få taget en opfølgende PCR-test hurtigst muligt, som kan be- eller afkræfte at hurtigtesten har givet det rigtige svar. Samtidigt kan PCR-testen vise, om du er smittet med en virusvariant.

Det kan ikke anbefales, at en person, der er testet positiv for smitte med ny coronavirus ved hverken en antigentest eller en PCR-test benytter offentlig transport, fordi der selv med brug af mundbind er markant risiko for smittespredning til øvrige passagerer/chauffør/ i tog/bus/taxa/mv.

Hvornår er man undtaget for krav om dokumentation af test [Nyt 3. maj 2021]

Kravet om test gælder ikke, hvis du:

  1. af medicinske årsager ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for COVID-19.
  2. som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for COVID-19.
  3. tidligere har været smittet med COVID-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, i det omfang du kan fremvise dokumentation for et positivt undersøgelsesresultat, som er foretaget ved PCR- eller antigentest for COVID-19, og som på fremvisningstidspunktet er mindst 14 dage og højst 180 dage gammelt.
  4. kan fremvise dokumentation for et gennemført vaccinationsforløb mod COVID-19. Et vaccinationsforløb med COVID-19 anses for gennemført 14 dage efter den afsluttende dosis

Det er institutionen, som foretager en samlet vurdering af grundlaget for undtagelse fra krav om test. Det vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, om dette er tilfældet, herunder i forhold til institutionens kendskab til den pågældende. Uddannelsesinstitutionen skal således vurdere, om det fremstår troværdigt. Til brug for vurderingen kan du enten på eget initiativ eller på opfordring fra institutionen fremvise relevant dokumentation for, at du er omfattet af en af de angivne undtagelsesmuligheder.

Hvis du oplever at være omfattet af en af de pågældende undtagelser, vil vi derfor anbefale dig at gå i dialog med din uddannelsesinstitution omkring dine muligheder her.

Skal jeg fortsat dokumentere et negativt testresultat ved fysisk fremmøde på institutionen, hvis jeg er vaccineret mod COVID-19? [Nyt 3. maj 2021]

Studerende og ansatte er undtaget fra kravet til dokumentation af et negativt testresultat ved fysisk fremmøde, hvis de kan fremvise dokumentation for et gennemført vaccinationsforløb mod COVID-19. Et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for gennemført 14 dage efter den afsluttende dosis.

Du skal fortsat følge kravene på uddannelsesinstitutionen til brug af mundbind eller visir, også selvom du er vaccineret.

Hvis jeg kan dokumentere, at jeg tidligere har været smittet med COVID-19, hvor længe er jeg så undtaget fra at fremvise et negativt testsvar ved fysisk fremmøde? [Nyt 3. maj 2021]

Hvis du tidligere har været smittet med COVID-19, skal dokumentationen for et positivt undersøgelsesresultat, som er foretaget ved PCR- eller antigentest for covid-19, på fremvisningstidspunktet være mindst 14 dage og højst 180 dage gammelt.

Hvilke krav gælder til dokumentation for test? [Nyt 3. maj 2021]

Dokumentation for COVID-19-testen kan ske både i papirformat og elektronisk.

Følgende oplysninger skal fremgå:

  1. Den testede persons navn svarende til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.
  2. Tidspunktet for testtagningen.
  3. Resultatet af testen.

Husk derfor altid at have et offentligt udstedt identitetskort med dig ved fremmøde på din uddannelsesinstitution.

Hvilke krav gælder til kontrol af, om studerende er testet for COVID-19 ved fremmøde på institutionen? [Nyt 3. maj 2021]

Det er en betingelse for, at institutionen kan modtage de indskrevne studerende, at institutionen gennemfører en stikprøvevis kontrol af, at de studerende, der kan fremmøde fysisk har den fornødne dokumentation for test. Studerende skal kunne dokumentere, at de opfylder kravet med et negativt undersøgelsesresultat ved enten gennemførelse af antigen- eller PCR-test for COVID-19, medmindre den pågældende er undtaget fra kravet.

Enhver fremmødt studerende skal med henblik herpå til enhver tid og efter institutionens anvisninger kunne vise den fornødne dokumentation. Institutionen tilrettelægger hvorledes kontrollen udføres.

Er der krav om dokumentation af test ved undervisningsaktiviteter, der foregår udendørs på de videregående uddannelsesinstitutioners arealer? [Nyt 3. maj 2021]

Det er en betingelse for, at du som studerende eller ansat kan møde fysisk på institutionen, at du kan dokumentere, at du inden for de seneste 72 timer - dog højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage - har opnået et negativt undersøgelsesresultat ved gennemførelse af antigen- eller PCR-test for COVID-19. Dog er der visse undtagelser fra kravet.

Dette gælder også ved udendørs undervisningsaktiviteter på de videregående uddannelsesinstitutioners udendørsarealer. Det forudsættes fortsat, at personer med symptomer på eller bekræftet COVID-19 ikke møder op.

Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger rammerne om fysisk fremmøde og genåbning under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes retningslinjer herom.

Må man selv vælge, hvilken slags test man vil have udført? [Nyt 3. maj 2021]

Det er en betingelse for fysisk fremmøde på institutionen, at du som studerende eller ansat kan dokumentere, at du inden for de seneste 72 timer - dog højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage - har opnået et negativt undersøgelsesresultat ved gennemførelse af enten antigen- eller PCR-test for COVID-19.

På denne vis kan du vælge enten at få foretaget en PCR- (halspodning) eller antigentest (næsepodning; kaldes også kviktest, hurtigtest, lyntest mv.). Vær dog opmærksom på, at der ved PCR-test er længere svartid på resultatet af din podning.

Der er visse undtagelser fra kravet.

Hvor kan jeg blive testet henne? [Nyt 3. maj 2021]

Testresultatet kan opnås enten ved gennemførelse af antigen- eller PCR-test for COVID-19 uden for institutionen i det eksisterende test-setup m.v., eller ved gennemførelse af antigentest for COVID-19 på institutionen m.v.

Ved gennemførelse af antigentest for COVID-19 på institutionen, vil der være tale om en selvtest, hvor den studerende og/eller ansatte selv udfører testen under overvågning af en supervisor.

Kontakt din uddannelsesinstitution for nærmere anvisninger om adgang til test, hvis du er i tvivl om, hvor du kan få gennemført de nævnte test.

Hvilken betydning har det, hvis jeg som ansat ikke kan dokumentere et testresultat? [Nyt 5. maj 2021]

Det er en betingelse for fysisk fremmøde på institutionen, at du som ansat kan dokumentere, at du inden for de seneste 72 timer - dog højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage - har opnået et negativt undersøgelsesresultat ved gennemførelse af enten antigen- eller PCR-test for covid-19.

Der er dog visse undtagelser fra kravet. Det gælder ikke, hvis du:

  1. af medicinske årsager ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19.
  2. som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19.
  3. tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, i det omfang du kan fremvise dokumentation for et positivt undersøgelsesresultat, som er foretaget ved PCR- eller antigentest for covid-19, og som på fremvisningstidspunktet er mindst 14 dage og højst 180 dage gammelt.
  4. kan fremvise dokumentation for et gennemført vaccinationsforløb mod COVID-19. Et vaccinationsforløb med covid-19 anses for gennemført 14 dage efter den afsluttende dosis.

For ansatte, der ikke frivilligt lader sig teste, kan arbejdsgiver pålægge medarbejdere at blive testet inden for rammerne af Beskæftigelsesministeriets lov nr. 1641 af 19. november 2020 om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for COVID-19 mv.

Hvad gælder om institutioners behandling af personoplysninger? [Nyt 3. maj 2021]

Når institutionerne behandler og indberetter studerendes testdata, skal de sikre, at behandlingen sker i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Herunder bl.a. at data håndteres fortroligt og slettes hurtigst muligt, når de er indberettet, samt at krav til oplysningspligt mv. Spørgsmål til behandling af personoplysninger kan rettes til institutionens databeskyttelsesrådgiver (DPO).

Er private virksomheder og leverandører omfattet af kravet om test, hvis de skal have adgang til fysisk fremmøde på institutionen? [Nyt 3. maj 2021]

Nej. Kravet til dokumentation af et negativt undersøgelsesresultat for covid-19 angår alle institutionens studerende og ansatte, der ønsker at møde fysisk på en institution, der som led i en genåbning modtager de pågældende studerende. Bekendtgørelsen regulerer derimod ikke private virksomheders og leverandørers adgang til fysisk fremmøde (f.eks. ift. leverancer mht. it-udstyr, rengøring, undervisningsmaterialer mv.). Her kan i stedet kraftigt opfordres til test.

Håndtering af COVID-19 i undervisningen

Hvordan skal afstandskravet tolkes? [Opdateret 3. maj 2021]

Det er anbefalingen, at der generelt holdes mindst 1 meters afstand og 2 meter, når det er muligt også i undervisningssituationer. Såfremt de lokale forhold betyder, at en gruppe studerende kan opfattes som et fast hold (et ”stamhold”), kan den generelle afstandsanbefaling om 1-2 meter fraviges inden for stamholdet i undervisningssituationer men fravigelsen af afstandsanbefalingen gælder ikke generelt.

Beslutningen om hvilken grupper eller hold, der kan udgøre et stamhold for den enkelte studerende besluttes af ledelsen på de enkelte institutioner. Studerende på et stamhold bør så vidt muligt følge den generelle anbefaling om 1-2 meters afstand til studerende fra andre stamhold.

Den generelle anbefaling om mindst 1 meters afstand og 2 meter, når det er muligt kan endvidere fraviges i særlige tilfælde, hvor en fravigelse vurderes nødvendig for at kunne gennemføre undervisningen på en hensigtsmæssig måde. Fravigelsen skal i disse særlige tilfælde så vidt muligt også ske inden for samme gruppe af studerende således, at studerende kun i begrænset omfang ud over stamholdet deltager i fag eller hold, hvor afstandskravet fraviges. Varigheden af en fravigelse af afstandskravet bør i de tilfælde reduceres i videst muligt omfang.

Afstandsanbefalingen på mindst 1 meters afstand og 2 meter, når det er muligt gælder fortsat på alle fællesarealer på campus.

Se retningslinjer for de videregående uddannelser og for uddybning af retningslinjer for organisering af undervisningsaktiviteter øverst på siden.

Gælder det midlertidige forsamlingsforbud i undervisningssituationer?

De videregående uddannelsesinstitutioner er undtaget fra forsamlingsforbuddet generelt.

Undtagelsen gælder aktiviteter, der knytter sig til uddannelsesinstitutionernes kerneopgaver. Eksamen er en del af kerneopgaven for institutionerne og dermed undtaget fra det udmeldte forsamlingsloft. Spørgsmål om planlægning og afvikling af eksamen på de videregående institutioner er som udgangspunkt et anliggende for den enkelte uddannelsesinstitution, som derfor i lyset af de aktuelle lokale forhold vil tage stilling til, hvordan en eksamen, hvor et fysisk fremmøde er nødvendigt, gennemføres forsvarligt under hensyntagen til lokalernes størrelse, omfanget af studerende samt under overholdelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer for afstandskrav og krav til håndhygiejne mv.

Se 'Retningslinjer for en ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelsesinstitutioner' øverst på siden.

I forlængelse af retningslinjerne for ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelser, hvad menes med formuleringen ”reduktion af fælles kontaktpunkter”?

Du kan læse om ”reduktion af fælles kontaktpunkter” i Sundhedsstyrelsens publikation ”Forebyggelse af smittespredning”.

Af publikationen fremgår det bl.a.:

”Risikoen for kontaktsmitte øges betydeligt ved berøring af kontaktpunkter og overflader, der berøres af mange, som f.eks. håndtag, gelændre, kontakter, trykknapper, tastaturer, mus, terminaler, armlæn, bordkanter, legetøj, redskaber, vandhaner, toiletter mv.

Hyppig rengøring af kontaktpunkter er særligt vigtigt. Rengøring med vand og sæbe kan løsne og fjerne snavs og mikroorganismer fra overflader, og dermed nedsætte risikoen for kontaktsmitte. Almindelig rengøring er i de fleste tilfælde tilstrækkelig, men kan suppleres med efterfølgende desinfektion ud fra et forsigtighedsprincip. Frekvens af rengøring bør tilpasses aktivitet, således at der sikres hyppig og gentagen rengøring af kontaktflader i lokaler og situationer med mange besøgende og/eller mange berøringer, som f.eks. i dagtilbud, skoler, butikker, serveringssteder, offentlig transport, fitnesscentre, liberale erhverv m.v.”

Hvilke tiltag skal institutionerne tage for at forhindre smittespredning med COVID-19?

Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at det fysiske fremmøde kan ske forsvarligt uden betydelig risiko for smittespredning og i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Ved fysisk fremmøde skal de videregående uddannelsesinstitutioner følge de gældende retningslinjer for ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelsesinstitutioner, de generelle sundhedsfaglige anbefalinger og de til enhver tid gældende midlertidige, ekstraordinære tiltag til at inddæmme smitte.

'Retningslinjer for en ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelsesinstitutioner' findes øverst på siden

Herudover har Sundhedsstyrelsen udarbejdet anbefalinger for håndtering af COVID-19: Forebyggelse af smittespredning

I hvilket omfang og ved hvor mange smittetilfælde skal institutionen selv tage initiativ til at sætte et hold, en bygning, et institut eller hele institutionen i karantæne ved smitteudbrud?

Ved påvisning af tilfælde med bekræftet COVID-19 skal det vurderes, om nogen på holdet kan betragtes som ”nære kontakter” og derfor skal blive hjemme i selvisolation, indtil der foreligger en test for COVID-19, der er negativ, jf. retningslinjer vedr. COVID-19 ”Smitteopsporing af nære kontakter”.

Ved påvisning af tilfælde med bekræftet COVID-19 vil den smittede blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed, der hjælper med at identificere og informere nære kontakter til den smittede. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der skal ske en bredere kontaktopsporing, vil Styrelsen for Patientsikkerhed kontakte ledelsen for institutionen med henblik på konkret bistand.

Ved udbrud på institutioner som f.eks. uddannelsesinstitutioner har uddannelsesinstitutionen viden tilgængelig om holdsammensætninger, skemaer mv., som kan være et værdifuldt redskab i en aktiv smittesporing. Hvorvidt der er behov for en aktiv involvering fra en uddannelsesinstitution afhænger af den pågældende situation.

Når ledelsen bliver gjort opmærksom på smittetilfælde med bekræftet COVID-19 på uddannelsesinstitutionen – enten via smittede selv eller via Styrelsen for Patientsikkerhed – informerer ledelsen de relevante studerende og medarbejdere om smittetilfælde, uden at der oplyses om pågældendes identitet medmindre, at der indhentes samtykke hertil. Ledelsen skal være opmærksom på gældende databeskyttelseslovgivning og praksis om håndtering af følsomme personoplysninger.

Initiativer til at inddæmme smitte afhænger af omstændighederne ved det konkrete smittetilfælde. Det er eksempelvis af betydning, hvorvidt der har været holdt 1 meters afstand i undervisningen, samt om der er tale om ét eller flere smittetilfælde, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning ”Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler, ungdoms- og voksenuddannelser” og ”Retningslinjer vedr. COVID-19: Smitteopsporing af nære kontakter”. Der kan søges vejledning hos Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis der opstår tvivl om, hvad der bør iværksættes på baggrund af en henvendelse fra smittede selv.

Det er ikke forventningen fra myndighedernes side, at institutionerne forestår smitteopsporing uden for almindelig arbejdstid.

Hvilket handlerum har de videregående institutioner over for de studerende, som møder på institutionen, uanset at de har symptomer på COVID-19 eller møder op uden at have været i isolation efter ferie til en ikke-godkendt destination? [Nyt 5. maj 2021]

Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsens opfattelse, at der er hjemmel i almindelige anstaltsanordninger til, at en institution kan bede en studerende om at forlade institutionen, hvis den studerende udviser symptomer på COVID-19. Det er en saglig begrundelse. Det samme gælder, hvis en studerende møder op uden at have været i to ugers karantæne efter en ferie til et land, som ikke er sikkert efter Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Generelt påhviler det ledelserne på uddannelsesinstitutionerne at sikre, at der på uddannelsesinstitutionerne foreligger en instruks for håndtering af personale og studerende med symptomer på COVID-19. Det følger af reglerne for de enkelte institutions- og uddannelsesområder, at det er rektor henholdsvis uddannelsesinstitutionen, der fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende.

Dette gælder også i forhold til fastsættelse af hvilke sanktioner, der skal gælde for den beskrevne situation. Den konkrete udmøntning af de fastsatte disciplinære regler skal ske ud fra et proportionalitetshensyn.

Hvilke test kan vi godkende, når ansatte og studerende skal testes ifm. at være identificeret som nær kontakt?

Hvis det vurderes, at man er nær kontakt til en smittet, skal man gå i selvisolation og testes to gange. Hvis første test er negativ, behøver man ikke at blive i selvisolation. Dette kan du læse mere om i Sundhedsstyrelsens informationsmateriale her.

De omtalte kviktests (hurtigtest/antigentest) anbefales ikke anvendt på personer, som enten har symptomer eller er identificeret som nære kontakter til en smittet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet følger naturligvis sundhedsmyndighedernes retningslinjer og vejledninger, og det er derfor en forudsætning for at kunne vende tilbage til institutionen, at man som nær kontakt til en smittet får foretaget en test i det danske sundhedsvæsen, da kviktest/antigentest langt fra er lige så pålidelige, som sundhedsvæsenets PCR-tests.

Hvilke forhold skal vi iagttage ved idrætsundervisning?

Sundhedsstyrelsen har 10. maj 2020 offentliggjort anbefalinger vedr. "COVID-19 – Forebyggelse af smittespredning". Af disse anbefalinger fremgår:

Hold dog mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn, f.eks. ...

  • Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, f.eks. sang, råb, foredrag, skuespil, fysisk anstrengelse mv.
  • Ved aktiviteter i bevægelse f.eks. rutsjebane.

Hvad menes der med at sikre god ventilation eller udluftning?

Der er generelt større risiko for smitte ved indendørs ophold, samt ved ventilation med recirkuleret luft, urenset luft eller med svingende luftmængde. For at opnå et godt indeklima, anbefales det, at man lufter ud med gennemtræk i 5-10 minutter flere gange dagligt. Dette gælder dog ikke, hvis man har et mekanisk ventilationssystem, der sørger for udluftning og forudsætter, at vinduerne holdes lukkede.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at ventilationssystemer kan filtrere dråber med virus, så de ikke spredes i rummet. Hvor det er muligt, skal recirkulation af luft derfor undgås og i stedet bør der tilføres luft udefra. Samtidigt skal man så vidt muligt undgå vekslende eller reduceret ventilation, hvorfor automatisk ventilationsregulering efter fx CO2-indhold med fordel kan deaktiveres. At sørge for hyppig udluftning (luftskifte) og brug af ventilationssystemer, kan dermed være med til at nedbringe koncentrationen af dråber (aerosoler) i luften og kan således medvirke til at forebygge smittespredning af ny coronavirus, når man opholder sig indendøre.

Hvorvidt ventilationen i et lokale er tilfredsstillende, beror på en intern og individuel vurdering ud fra de generelle anbefalinger, og hensynet skal ses som et supplement til de generelle anbefalinger, hvor afstand, hygiejne og rengøring er centrale elementer.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for forebyggelse af smittespredning:

Mundbind

Hvem skal bære mundbind eller visir på uddannelsesinstitutionen?

For at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus skal enhver, der opholder sig på en uddannelsesinstitution have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig indendørs på uddannelsesinstitutionens fællesarealer.

Alt personale på de videregående uddannelsesinstitutioner har ret til at anvende mundbind eller visir, når de befinder sig indendørs på de videregående uddannelsesinstitutioner. Retten til at bære mundbind/visir gælder således også, hvor det ikke er et krav.

Det skal i den forbindelse understreges, at nogle personer kan være undtaget kravet om brug af mundbind eller visir. Som studerende anbefales du at gå i dialog med din uddannelsesinstitution om, hvordan du kan deltage i de aktiviteter, hvor der ellers henstilles til brug af mundbind eller visir.

For yderligere information om brug af mundbind eller visir, herunder om undtagelser fra kravet om brug af mundbind eller visir, henvises til Sundhedsstyrelsens publikation ’Sundhedsstyrelsens gode råd: Brug af mundbind’:

Hvem kan undtages fra kravet om brug af mundbind eller visir på uddannelsesinstitutionen?

Kravet om brug af mundbind eller visir gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.

Et mundbind og visir må ikke føre til betydeligt ubehag for den, der har det på. Der vil f.eks. være nogen, der oplever, at mundbindet forværrer allergi, giver eksem eller forværrer anden hudsygdom, der gør, at de ikke har mulighed for at bruge mundbind eller visir. Der kan være mange individuelle og personlige årsager til, at man ikke kan bruge et mundbind eller visir, og du skal aftale med din uddannelsesinstitution, hvordan du kan deltage i de aktiviteter, hvor der ellers påkræves brug af mundbind eller visir. Der skal ikke forelægges dokumentation som fx en lægeerklæring for, at en person af den ene eller anden grund ikke kan anvende mundbind eller visir.

For yderligere information om brug af mundbind eller visir, herunder om undtagelser fra kravet om brug af mundbind eller visir, henvises til Sundhedsstyrelsens publikation ’Sundhedsstyrelsens gode råd: Brug af mundbind’:

I hvilke situationer gælder kravet om mundbind/visir for studerende på de videregående uddannelser?

Studerende på videregående uddannelser skal bære mundbind eller visir, når de bevæger sig rundt indendørs på uddannelsesinstitutionen. Det kan fx være i kantinen, på gangene og på institutionens indendørs fællesarealer i øvrigt.

Kravet gælder ikke, når studerende deltager i undervisning og uddannelsesaktiviteter i klasse- og holdlokaler, værksteder, klinik og laboratorier mv. For undervisningsaktiviteter på de videregående uddannelser gælder det som udgangspunkt, at der skal holdes 1 meters afstand.

Kravet om mundbind eller visir gælder heller ikke, når de studerende eksempelvis sidder ned på læsesale, spiser i kantinen eller laver gruppearbejde i et gruppelokale eller tilsvarende rammer, idet det forudsættes, at de også her kan holde afstand. Men mundbindet eller visiret skal på, når man går til og fra sin plads på læsesalen, i kantinen, mv.

Det skal i den forbindelse understreges, at nogle personer kan være undtaget kravet om brug af mundbind eller visir. Studerende anbefales at gå i dialog med deres uddannelsesinstitution om, hvordan de kan deltage i de aktiviteter, hvor der ellers henstilles til brug af mundbind eller visir.

For yderligere information om undtagelser fra krav om brug af mundbind eller visir, henvises til Sundhedsstyrelsens publikation ’Sundhedsstyrelsens gode råd: Brug af mundbind’:

Gælder kravet om mundbind eller visir også i undervisningen?

Som udgangspunkt er der ikke krav om brug af mundbind eller visir, når de studerende modtager undervisning. Institutionerne kan opfordre til brug af mundbind eller visir som et supplement i forbindelse med undervisningssituationer, hvor den generelle anbefaling om de udmeldte afstandskrav ikke kan overholdes, f.eks. ved simulationsundervisning. Der er allerede fastlagt retningslinjer for sådanne situationer, og de gælder fortsat.

Det skal i den forbindelse understreges, at nogle personer kan være undtaget kravet om brug af mundbind eller visir. Studerende anbefales at gå i dialog med deres uddannelsesinstitution om, hvordan de kan deltage i de aktiviteter, hvor der ellers henstilles til brug af mundbind eller visir.

For yderligere information om undtagelser fra krav om brug af mundbind eller visir, henvises til Sundhedsstyrelsens publikation ’Sundhedsstyrelsens gode råd: Brug af mundbind’:

Skal man bære mundbind eller visir, når man sidder ned på fællesarealer?

Alle der opholder sig på uddannelsesinstitutionens fællesarealer er omfattet af kravet. Derfor skal man som udgangspunkt også have mundbind eller visir på, når man sætter sig ned på bænke eller sofaer i fællesarealerne uden for undervisningslokalerne. Kravet gælder ikke på institutionernes udendørsarealer.

I de tilfælde, hvor rammerne tillader god plads til at holde afstand, og det er en klart afmærket zone, hvor man sidder ned – f.eks. en opstilling af sofaer/borde på fællesarealer – kan institutionerne vælge at indrette en mundbindfri-zone, hvor man må fjerne mundbindet, når man sidder ned. Det svarer til, at en del af fællesarealet bliver defineret som et studiegrupperum til faglige aktiviteter. Det forudsættes, at området primært bruges til faglige formål.

Indretning af mundbindfri-zoner kan også gælde for medarbejderes pauserum mv.

Hvorfor kan der ikke være en enkelt regel om, at mundbindet må tages af, så længe man sidder ned i fællesarealerne?

Man skal som udgangspunkt bære mundbind eller visir, når man bevæger sig rundt på indendørs fællesarealer, hvor mange færdes, for at beskytte sig selv og andre. Samtidig er mange af de videregående uddannelsesinstitutioner indrettet til, at fællesarealer også kan anvendes til at sidde ned og lave gruppearbejde, mv. Rammerne er forskellige på tværs af institutionerne. I de tilfælde, hvor rammerne tillader god plads til at holde afstand, og det er en klart afmærket zone, hvor man sidder ned – f.eks. en opstilling af sofaer/borde på fællesarealer – kan institutionerne vælge at indrette en mundbindfri-zone, når man sidder ned. Det forudsættes, at området primært bruges til faglige formål.

I hvilke situationer gælder kravet om mundbind/visir for undervisere/ansatte på de videregående uddannelser?

Kravet om brug af mundbind eller visir, når man bevæger sig rundt indendørs på uddannelsesinstitutionerne gælder også for undervisere, oplægsholdere, ansatte, besøgende og andre, der opholder sig på institutionerne. Derudover skal undervisere, der underviser mere end to klasser/hold i løbet af en dag, bruge mundbind eller visir i undervisningssituationen. Øvrige ansatte og undervisere skal på linje med de studerende bære mundbind eller visir, når de bevæger sig rundt på uddannelsesinstitutionen. Det kan fx være i kantinen, på gangene, og på institutionens indendørs fællesarealer i øvrigt. Kravet om mundbind eller visir gælder ikke medarbejdere, der ikke har kontakt til andre personer, eller opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil de studerende, besøgende mv. ikke har adgang.

Alt personale på de videregående uddannelsesinstitutioner har ret til at anvende mundbind eller visir, når de befinder sig indendørs på de videregående uddannelsesinstitutioner. Retten til at bære mundbind/visir gælder også i situationer, hvor det ikke er et krav.

Gælder kravet om brug af mundbind eller visir også for udendørsarealer?

Kravet om brug af mundbind eller visir gælder kun på uddannelsesinstitutionens indendørsarealer.

Hvad er konsekvensen, hvis studerende ikke bærer mundbind eller visir?

Studerende, der ikke bærer mundbind eller visir, kan bortvises fra institutionen.

Det skal i den forbindelse understreges, at nogle personer kan være undtaget kravet om brug af mundbind eller visir. Studerende anbefales at gå i dialog med deres uddannelsesinstitution om, hvordan de kan deltage i de aktiviteter, hvor der ellers henstilles til brug af mundbind eller visir.

For yderligere information om undtagelser fra krav om brug af mundbind eller visir, henvises til Sundhedsstyrelsens publikation ’Sundhedsstyrelsens gode råd: Brug af mundbind’:

Personale ved de videregående uddannelsesinstitutioner

Må ansatte, herunder ph.d.-studerende, møde op på institutionen? [Nyt 3. maj 2021]

Alle statslige medarbejdere, som ikke varetager kritiske funktioner, der kræver fysisk fremmøde, skal arbejde hjemmefra. Dette gælder dog ikke de statsansatte, som måtte være omfattet af genåbningen, fx på uddannelsesområdet.

Der vil fortsat være adgang til fysisk fremmøde for forskere og ph.d.-studerende, der har behov for adgang til f.eks. laboratorier, som en del af deres forskning. Det vil være arbejdsgiver, som konkret vurderer dette.

Alle ansatte og studerende skal ved fysisk fremmøde kunne dokumentere, at de inden for de seneste 72 timer – dog højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage – har opnået et negativt undersøgelsesresultat ved enten gennemførelse af antigen- eller PCR-test for covid-19, medmindre den pågældende er undtaget fra testkravet.

Er det muligt at forlænge midlertidige ansættelser som følge af COVID-19-forsinkelser?

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Akademikerne har den 28. april 2020 indgået aftale om mulighed for forlængelse af midlertidige ansættelser, som følge af forsinkelser opstået i forbindelse med COVID-19.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og Styrelsen for Forskning og Uddannelse (pr. 1. oktober 2020 Uddannelses- og Forskningsstyrelsen) har i forlængelse heraf udsendt en meddelelse om tidsfrister i forbindelse med faglig bedømmelse eller lignende.

Hvad gør jeg som midlertidigt ansat ph.d.-studerende eller post.doc., hvis nedlukningen har forsinket mit projekt eller uddannelsesforløb?

Det er ansættelsesinstitutionen, der efter en konkret og individuel vurdering træffer beslutning om mulighed for forlængelse af tidsbegrænsede ansættelser og udskydelse af bedømmelsesfrister.

Midlertidigt ansatte, der grundet nedlukningen får behov for forlængelse af ansættelsen, henvises derfor til at drøfte mulighederne for dette med deres institution. Hvis ansættelsen helt eller delvist er finansieret via eksterne kilder, anbefales det at kontakte disse for nærmere aftale om eventuel ændring af de aftalte vilkår og frister.

Stiller Arbejdsmiljøloven særlige krav til hjemmearbejdspladser?

I §4 i Arbejdsmiljøloven fremgår følgende:

§ 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Paragraf 4 er udmøntet i Bekendtgørelse nr. 247 af 2.april 2003 om begrænsninger i anvendelse af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, hvoraf det fremgår, at arbejdsmiljølovens kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet ikke finder anvendelse på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, bortset fra visse regler om arbejdsstedets indretning, der bl.a. er udstedt i medfør af lovens kapitel 6.

Når f.eks. eksterne lektorer af universitetet får aflyst timer pga. corona, har de så krav på løn for de aflyste timer eller kan universitetet med et givent varsel aflyse timer uden at skulle betale løn og hvis ja, hvor langt et varsel vil det være?

Det fremgår af § 3 i cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der før hvert semesters begyndelse foretages en opgørelse over det antal arbejdstimer, som vil påhvile lektoren. I opgørelsen medregnes tidsforbrug til egentlige undervisningstimer, vejledning, udarbejdelse af opgaver, der ikke indgår i den løbende undervisning, opgaveretning i den løbende undervisning og ved skriftlig eksamen, mundtlige eksaminationer, ledelse af seminarer og lign. Endvidere medregnes den tid, der påregnes at medgå til forberedelse af forelæsninger og anden egentlig undervisning.

Eksterne lektorer vil have krav på løn for de aflyste timer.

For så vidt angår timelønnede ansat i henhold til cirkulære om timelønnet undervisning gælder, at aflønning ydes for læste timer. For timer, der ikke læses, fordi de falder på skæve helligdage eller fridage, ydes ingen betaling. Endvidere ydes ingen betaling for enkelte timer, der aflyses af institutionen med en uges varsel eller derover.

Kan vi aflyse timer med en uges varsel for f.eks. timelønnede studentermedhjælpere m.fl. med under 8 timer pr. uge?

Det afhænger af deres ansættelsesgrundlag og hvilken organisationsaftale de evt. er ansat efter.

Hvad er personalets retsstilling ved hjemmearbejde?

Kan arbejdsgiver kræve, at medarbejdere afvikler frihed?

Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig til medarbejdere, som skal testes? [Nyt 3. maj 2021]

Vil det forhold, at en ansat ikke kan tiltræde stillingen, fordi institutionen er lukket midlertidigt ved regeringens beslutning, udgøre en saglig afskedigelsesgrund, hvis institutionen måtte vælge at opsige ansættelsesforholdet?

Nej, det mener vi ikke, at det gør. Det er arbejdsgiver, som af regeringen er blevet pålagt at sende sine medarbejdere hjem. Det er ikke medarbejdere, der ikke kan stille deres arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiver. Det er dermed arbejdsgivers forhold, som er den underliggende grund til, at en arbejdsgiver ikke vil kunne modtage en medarbejders arbejdskraft. Dette omfatter også medarbejdere, som en arbejdsgiver har indgået aftale om ansættelse med, og som begynder jobbet i løbet af denne periode, hvor alle offentligt ansatte, som ikke varetager kritiske samfundsfunktioner, er blevet pålagt at arbejde hjemme i det omfang, det er muligt.

Det anbefales derfor, at institutionen overvejer muligheden for at indlede kommende medarbejderes oplæring i deres jobfunktioner, hvis det på nogen måde er muligt. Eventuelt med virtuel oplæring, online-kurser mv. Såfremt det ikke er muligt, vil medarbejderne i hjemsendelsesperioden være berettiget til fuld løn.

Hvad gør vi med ansatte, der rekrutteres/er rekrutteret på baggrund af eksterne bevillinger? Kan risiko for bortfald af eksterne bevillinger under corona-nedlukningen være grundlag for afskedigelse?

En risiko for bortfald af eksterne bevillinger kan ikke i sig selv udgøre et sagligt afskedigelsesgrundlag.

Kun i det tilfælde, at det skulle vise sig, at eksterne bevillinger faktisk bortfalder, og institutionerne dermed kan dokumentere et konkret opgavebortfald, kan det udgøre et sagligt grundlag for at afskedige. Risikoen for opgavebortfald bør dog give anledning til at orientere tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalg og medarbejderne herom.

Sociale og faglige arrangementer

Hvad skal aflyses på de videregående uddannelser og hvor længe? [Opdateret 3. maj 2021]

De videregående uddannelsesinstitutioner er på nuværende tidspunkt kun delvist genåbnet for undervisning, eksaminer mv.

Den delvise genåbning betyder, at der fortsat vil være undervisning og eksaminer, der tilrettelægges som digital undervisning og eksamen uden fysisk fremmøde.

Det er fortsat anbefalingen, at sociale arrangementer ikke afholdes. Anbefalingen gælder alle arrangementer, som primært har et socialt formål, både dem der holdes på og uden for uddannelsesinstitutionens matrikel og dem, der arrangeres af institutionen selv og af studerende m.fl.

Bliver efteruddannelseskurser om aftenen aflyst? [Opdateret 3. maj 2021]


De videregående uddannelsesinstitutioner er fra den 6. april 2021 delvist genåbnet for undervisning, eksamener mv. Det er op til ledelsen på de enkelte institutioner at tilrettelægge, hvordan og i hvilket omfang, det kan foregå i praksis.

Som studerende er det derfor vigtigt, at du holder dig orienteret hos din uddannelsesinstitution og henvender dig til din institution, såfremt du har spørgsmål til mulighed for fysisk fremmøde på institutionen mv.

Efter- og videreuddannelsesaktiviteter kan gennemføres i grupper af faste stamhold, under forudsætning af, at der i forbindelse med det fysiske fremmøde på institutionerne dokumenteres negativt testresultat. Fysisk fremmøde for efter- og videreuddannelsesaktiviteter skal derudover tilrettelægges under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes anbefalinger og retningslinjerne for en ansvarlig genåbning af de videregående uddannelsesinstitutioner.

Mulighed for lønkompensation

Er praktikanter i private virksomheder omfattet af lønkompensationsordningen?

Lønkompensationsordningen omfatter medarbejdere, der indgår i et kontraktuelt ansættelsesforhold i en virksomhed. Såfremt praktikanter er ansat på en ansættelseskontrakt og modtager løn i praktikperioden, antages de at være omfattet af lønkompensationsordningen. Der henvises herudover til www.virksomhedsguiden.dk

Kan virksomheder, der har hjemsendt praktikanter under COVID-19- pandemien modtage lønkompensation, selvom uddannelsesinstitutionen i denne periode leverer erstatningspraktik for den studerende?

Praktikanter kan som udgangspunkt ikke hjemsendes grundet virksomhedens uddannelsesansvar. Såfremt praktikanter hjemsendes, skal de stå til rådighed for virksomheden med et døgns varsel. Uddannelsesinstitutionen kan forestå erstatningsaktiviteter i tilknytning til praktikken, dog forudsat, at praktikvirksomheden fortsat har uddannelsesansvaret og udbetalingen af løn fortsætter. Hvis ansættelsesforholdet ophører, kan der ikke udbetales lønkompensation.

Lektorbedømmelse

Hvordan skal institutionerne forholde sig til de igangværende adjunktperioder, herunder den fastsatte frist for en adjunkts aflevering af lektoranmodningen (½ år før deres adjunktperiode udløber, og hvor manglende aflevering normalt vil medføre en afskedigelse), i den periode, hvor adjunkten som følge af COVID-19 er hjemsendt?

Der er i bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner anført visse frister.

Af bestemmelsens § 7 stk. 1, følger det, at: ”§ 7. Anmodning om lektorbedømmelse indgives af adjunkten til ansættelsesinstitutionen senest 6 måneder før udløbet af adjunktperioden.”

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har besluttet at dispensere fra § 7, stk. 1, således at alle adjunktperioder forlænges svarende til den tid, hvor adjunkten har været hjemsendt som følge af COVID-19.

VEU-aktiviteter

Er det muligt at deltage i voksen- og efteruddannelse under hjemsendelse med lønkompensation fra staten? [Opdateret 3. maj 2021]

Strategiske rammekontrakter

De strategiske rammekontrakter er skrevet under en forudsætning om normal drift, og som det ser ud lige nu, er der forretningskritiske områder, som institutionerne ikke får udviklet. Vil ministeriet tage højde herfor ved vurderingen af årets handlinger og målopfyldelse?

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er opmærksom på, at COVID-19-krisen vil påvirke institutionernes arbejde med de aftalte mål i de strategiske rammekontrakter. Det vil naturligvis indgå i vurderingen af årets handlinger og målopfyldelse.

Samtidig henledes opmærksomheden på, at årets planlagte aktiviteter og målopfyldelse udgør en delmængde af den fireårige kontraktperiode, og den endelige vurdering af opfyldelse af de strategiske rammekontrakter foretages efter rammekontraktens udløb ultimo 2021. Det er bl.a. derfor for tidligt at vurdere, hvor stor effekten vil være, herunder i hvilket omfang der vil være tale om forskydning eller ændring i aktiviteterne.

I de strategiske rammekontrakter er der en række indikatorer for fremdrift, frafald, beskæftigelse etc. Alle disse indikatorer vil efter alt at dømme blive negativt påvirket af COVID-19. Vi går ud fra, at ministeriet tager højde herfor ved den senere anvendelse af tallene, hvad enten det er med henblik på offentliggørelse, fastsættelse af tilskud eller noget helt tredje?

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er opmærksom på, at COVID-19-krisen kan påvirke de indikatorer, der indgår i rammekontrakterne for bl.a. fremdrift, frafald, beskæftigelse. Det vil naturligvis fremadrettet indgå i vurderingen af indikatorerne og i den videre anvendelse. Det er for tidligt at vurdere, om og evt. hvor stor en effekt COVID-19-krisen vil have på rammekontrakternes forskellige indikatorer.

Institutionsøkonomi

Bliver institutionerne kompenseret for faldende STÅ-produktion som følge af udskudte og aflyste eksaminer?

Uddannelses- og Forskningsministeriet er opmærksomme på, at situationen kan påvirke institutionernes økonomi, primært på indtægtssiden, hvor indtægterne i et stort omfang afhænger af aktivitetsniveauet hos de studerende (beståede eksamener). Det er for tidligt at vurdere, hvor stor effekten vil være, herunder i hvilket omfang der vil være tale om forskydning eller samlet reduktion i aktiviteten. Vi følger situationen løbende.

Bliver institutionerne kompenseret for de udgifter, de har til rejseaktiviteter og studieture, der ikke kan gennemføres?

Uddannelses- og Forskningsministeriet er opmærksomme på, at der kan være økonomiske konsekvenser for institutionerne af Covid-19. Det er endnu for tidligt at vurdere omfanget af udgifterne, men ministeriet vil følge situationen løbende.

Bliver institutionerne kompenseret for et fald i kursister på planlagte efter- og videreuddannelsesaktiviteter?

Uddannelses- og Forskningsministeriet er opmærksomme på, at den nuværende situation betyder, at færre kursister deltager i de planlagte efter- og videreuddannelsesaktiviteter på de videregående uddannelsesinstitutioner, og at det vil have betydning for institutionernes økonomi. Det er for tidligt at vurdere, hvor stor effekten vil være, herunder i hvilket omfang der vil være tale om forskydning eller samlet reduktion i aktiviteten. Ministeriet følger situationen løbende.

Spørgsmål vedrørende COVID-19 kan rettes til: info-covid-19@ufm.dk

Håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet er løbende i dialog med uddannelsesinstitutionerne, om hvordan vi i fællesskab sikrer en tryg håndtering af COVID-19-situationen på de videregående uddannelser.

For seneste nyt om COVID-19 i Danmark henvises til myndighedernes fælles hjemmeside Coronasmitte.dk:

Siden vil løbende blive opdateret.

Senest opdateret 06. maj 2021