Gå til indhold

Spørgsmål og svar til ansatte og institutioner

Få svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål her:

Studerende og ansatte skal til enhver tid holde sig opdaterede ift. lokale/nationale, tidsbegrænsede og ekstraordinære tiltag for at inddæmme smitte samt følge uddannelsesinstitutionens anvisninger i øvrigt.

Håndtering af COVID-19 i undervisningen

Hvordan skal afstandskravet tolkes? [Opdateret 21. december]

Der henvises til Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer for ansvarlig genåbning af de videregående uddannelser af 5. oktober 2020, hvoraf det bl.a. fremgår, at:

  • Den generelle anbefaling om 1 meters afstand kan fraviges i de tilfælde, hvor en fravigelse vurderes nødvendig for at kunne gennemføre undervisningen på en hensigtsmæssig måde, men fravigelsen af afstandskravet gælder ikke generelt. Fravigelse skal så vidt muligt ske inden for samme gruppe af studerende, og hvor den pågældende gruppe af studerende kun i begrænset omfang deltager i andre fag eller hold, hvor afstandskravet også fraviges. Varigheden af en fravigelse bør reduceres i videst muligt omfang.
  • En gruppe må omfatte ca. 25-30 studerende, og skal være udgangspunktet for alle aktiviteter, hvis anbefalingen om minimum 1 meters afstand fraviges. En gruppe kan undtagelsesvis udgøre op til 50 studerende, hvis der er tungtvejende argumenter herfor. Undervisning bør i så fald gennemføres sådan at de studerende primært har ansigterne vendt i samme retning og bevæger sig mindst muligt rundt mellem hinanden. Dette gælder for studerende, undervisere og øvrige, der deltager i eller på anden vis indgår i undervisningssituationen.

Hvis mange mennesker ikke holder den anbefalede afstand, kan der være risiko for såkaldte ’superspredninger’, hvor en eller få individer på kort tid smitter et meget stor antal mennesker.

Ved en fravigelse fra den generelle anbefaling om 1 meters afstand, skal der være øget fokus på anbefalinger om håndtering af personer med symptomer og retningslinjer for nære kontakter, reduktion af fælles kontaktpunkter, rengøring og hygiejne, herunder håndhygiejne og evt. suppleret af værnemidler såsom brug af mundbind eller visir, reduktion af antallet og varigheden af ansigt-til-ansigt kontakter samt ventilation og udluftning.

Det er en lokal vurdering, i hvilke tilfælde det er nødvendigt at afvige fra afstandskravet, men det kan fx være tilfældet for undervisning i undervisningslokaler, laboratorier, klinik, værksteder og lign., herunder simulationsundervisning.


Gælder det midlertidige forsamlingsforbud i undervisningssituationer?[Opdateret 21. december]

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1815 af 4. december 2020, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1984 af 16. december 2020 om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af COVID-19, at det er forbudt at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 10 personer til stede på samme sted samtidig.

Der er visse undtagelser til forsamlingsforbuddet. Bekendtgørelsen gælder bl.a. ikke for dagtilbud, skoler, institutioner mv., der er omfattet af bekendtgørelse om genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner mv. i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19), jf. bekendtgørelsens § 14.

De videregående uddannelsesinstitutioner er dog pt. lukket for undervisning, eksaminer mv. Det betyder, at institutionen ikke må modtage elever og studerende, men skal overgå til digital undervisning og eksamen uden fysisk fremmøde. Der gælder visse undtagelsesmuligheder. Uddannelsesinstitutionen kan således godt tillade fysisk fremmøde i forbindelse med eksamen, hvis omlægning ikke er praktisk mulig, eller hvis det i andre helt særlige tilfælde vurderes nødvendigt f.eks. for at gennemføre laboratorie-, klinik og værkstedsundervisning, prøvesale mv. Ved et sådant fysisk fremmøde skal uddannelsesinstitutionen sikre, at der er skærpet opmærksomhed på, at ingen møder op med symptomer på sygdom samt på håndhygiejne, rengøring, afstandskrav og brug af mundbind eller visir, hvor det er påkrævet.

Reglerne om afvikling af undervisning og eksamen på de videregående uddannelsesinstitutioner i denne særlige situation fremgår af § 5 og §§ 7-9 i bekendtgørelse nr. 1829 af 7. december 2020 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner mv. i forbindelse med håndtering af covid-19, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1970 af 15. december 2020.

Ved en genåbning af institutionerne skal håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelsesinstitutioner ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 1103 af 29. juni 2020 om genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) ("genåbningsbekendtgørelsen"), som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1877 af 9. december 2020. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at genåbning af uddannelsesinstitutioner sker under hensyntagen til nødvendigheden af at forebygge eller inddæmme udbredelsen af COVID-19 og under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes retningslinjer herom.

Overordnet set betyder det, at aktiviteter, der falder ind under institutionens almindelige drift og opgavevaretagelse, kan gennemføres, hvis institutionens ledelse finder en gennemførelse forsvarlig under hensyntagen til de lokale fysiske forhold, forsamlingernes størrelser og sundhedsmyndighedernes retningslinjer om at forebygge eller inddæmme coronavirus, herunder om afstandskrav og krav til håndhygiejne. Aktiviteter skal gennemføres i overensstemmelse med retningslinjer af 5. oktober 2020 for en ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelsesinstitutioner. Det gælder også planlægning af aktiviteter ift. forberedelse af dimissionsfest, studiestartsarrangementer mv.

I forlængelse af retningslinjerne for ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelser, hvad menes med formuleringen ”reduktion af fælles kontaktpunkter”?

Du kan læse om ”reduktion af fælles kontaktpunkter” i Sundhedsstyrelsens publikation ”Forebyggelse af smittespredning”.

Af publikationen fremgår det bl.a.:

”Risikoen for kontaktsmitte øges betydeligt ved berøring af kontaktpunkter og overflader, der berøres af mange, som f.eks. håndtag, gelændre, kontakter, trykknapper, tastaturer, mus, terminaler, armlæn, bordkanter, legetøj, redskaber, vandhaner, toiletter mv.

Hyppig rengøring af kontaktpunkter er særligt vigtigt. Rengøring med vand og sæbe kan løsne og fjerne snavs og mikroorganismer fra overflader, og dermed nedsætte risikoen for kontaktsmitte. Almindelig rengøring er i de fleste tilfælde tilstrækkelig, men kan suppleres med efterfølgende desinfektion ud fra et forsigtighedsprincip. Frekvens af rengøring bør tilpasses aktivitet, således at der sikres hyppig og gentagen rengøring af kontaktflader i lokaler og situationer med mange besøgende og/eller mange berøringer, som f.eks. i dagtilbud, skoler, butikker, serveringssteder, offentlig transport, fitnesscentre, liberale erhverv m.v.”

Hvilke tiltag skal institutionerne tage for at forhindre smittespredning med COVID-19? [Opdateret 21. december]

Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at det fysiske fremmøde kan ske forsvarligt uden betydelig risiko for smittespredning og i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Ved fysisk fremmøde skal de videregående uddannelsesinstitutioner følge de gældende retningslinjer for ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelsesinstitutioner, de generelle sundhedsfaglige anbefalinger og de til enhver tid gældende midlertidige, ekstraordinære tiltag til at inddæmme smitte.

Retningslinjerne for en ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelsesinstitutioner af 5. oktober 2020 kan læses her:

Herudover har Sundhedsstyrelsen udarbejdet anbefalinger for håndtering af COVID-19: Forebyggelse af smittespredning

I hvilket omfang og ved hvor mange smittetilfælde skal institutionen selv tage initiativ til at sætte et hold, en bygning, et institut eller hele institutionen i karantæne ved smitteudbrud? [Opdateret 21. december]

Ved påvisning af tilfælde med bekræftet COVID-19 skal det vurderes, om nogen på holdet kan betragtes som ”nære kontakter” og derfor skal blive hjemme i selvisolation, indtil der foreligger en test for COVID-19, der er negativ, jf. retningslinjer vedr. COVID-19 ”Smitteopsporing af nære kontakter”.

Ved påvisning af tilfælde med bekræftet COVID-19 vil den smittede blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed, der hjælper med at identificere og informere nære kontakter til den smittede. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der skal ske en bredere kontaktopsporing, vil Styrelsen for Patientsikkerhed kontakte ledelsen for institutionen med henblik på konkret bistand.

Ved udbrud på institutioner som f.eks. uddannelsesinstitutioner har uddannelsesinstitutionen viden tilgængelig om holdsammensætninger, skemaer mv., som kan være et værdifuldt redskab i en aktiv smittesporing. Hvorvidt der er behov for en aktiv involvering fra en uddannelsesinstitution afhænger af den pågældende situation.

Når ledelsen bliver gjort opmærksom på smittetilfælde med bekræftet COVID-19 på uddannelsesinstitutionen – enten via smittede selv eller via Styrelsen for Patientsikkerhed – informerer ledelsen de relevante studerende og medarbejdere om smittetilfælde, uden at der oplyses om pågældendes identitet medmindre, at der indhentes samtykke hertil. Ledelsen skal være opmærksom på gældende databeskyttelseslovgivning og praksis om håndtering af følsomme personoplysninger.

Initiativer til at inddæmme smitte afhænger af omstændighederne ved det konkrete smittetilfælde. Det er eksempelvis af betydning, hvorvidt der har været holdt 1 meters afstand i undervisningen, samt om der er tale om ét eller flere smittetilfælde, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning ”Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler, ungdoms- og voksenuddannelser” og ”Retningslinjer vedr. COVID-19: Smitteopsporing af nære kontakter”. Der kan søges vejledning hos Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis der opstår tvivl om, hvad der bør iværksættes på baggrund af en henvendelse fra smittede selv.

Det er ikke forventningen fra myndighedernes side, at institutionerne forestår smitteopsporing uden for almindelig arbejdstid.

Hvilket handlerum har de videregående institutioner over for de studerende, som møder på institutionen, uanset at de har symptomer på COVID-19 eller møder op uden at have været i isolation efter ferie til en ikke-godkendt destination? [Opdateret 4. november]

Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsens opfattelse, at der er hjemmel i almindelige anstaltsanordninger til, at en institution kan bede en studerende om at forlade institutionen, hvis den studerende udviser symptomer på COVID-19. Det er en saglig begrundelse. Det samme gælder, hvis en studerende møder op uden at have været i to ugers karantæne efter en ferie til et land, som ikke er sikkert efter Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Generelt påhviler det ledelserne på uddannelsesinstitutionerne at sikre, at der på uddannelsesinstitutionerne foreligger en instruks for håndtering af personale og studerende med symptomer på COVID-19. Det følger af reglerne for de enkelte institutions- og uddannelsesområder, at det er rektor henholdsvis uddannelsesinstitutionen, der fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende.

Dette gælder også i forhold til fastsættelse af hvilke sanktioner, der skal gælde for den beskrevne situation. Den konkrete udmøntning af de fastsatte disciplinære regler skal ske ud fra et proportionalitetshensyn. Der henvises i øvrigt til Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer for en ansvarlig håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelsesinstitutioner af 5. oktober 2020.

Hvilke test kan vi godkende, når ansatte og studerende skal testes ifm. at være identificeret som nær kontakt? [Nyt 21. december]

Hvis det vurderes, at man er nær kontakt til en smittet, skal man gå i selvisolation og testes to gange. Hvis første test er negativ, behøver man ikke at blive i selvisolation. Dette kan du læse mere om i Sundhedsstyrelsens informationsmateriale her.

De omtalte kviktests (hurtigtest/antigentest) anbefales ikke anvendt på personer, som enten har symptomer eller er identificeret som nære kontakter til en smittet. Sundhedsstyrelsen har d. 13. november udgivet følgende nyhed, hvori det fremgår, at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler antigentest til test af nære kontakter, da de vurderes at være langt mindre præcise end de PCR-test, som bliver foretaget i det danske sundhedsvæsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet følger naturligvis sundhedsmyndighedernes retningslinjer og vejledninger, og det er derfor en forudsætning for at kunne vende tilbage til institutionen, at man som nær kontakt til en smittet får foretaget en test i det danske sundhedsvæsen, da kviktest/antigentest langt fra er lige så pålidelige, som sundhedsvæsenets PCR-tests.

Hvilke forhold skal vi iagttage ved idrætsundervisning?

Sundhedsstyrelsen har 10. maj 2020 offentliggjort anbefalinger vedr. "COVID-19 – Forebyggelse af smittespredning". Af disse anbefalinger fremgår:

Hold dog mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn, f.eks. ...

  • Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, f.eks. sang, råb, foredrag, skuespil, fysisk anstrengelse mv.
  • Ved aktiviteter i bevægelse f.eks. rutsjebane.

Hvad menes der med at sikre god ventilation eller udluftning? [Nyt 12. januar 2021]

Der er generelt større risiko for smitte ved indendørs ophold, samt ved ventilation med recirkuleret luft, urenset luft eller med svingende luftmængde. For at opnå et godt indeklima, anbefales det, at man lufter ud med gennemtræk i 5-10 minutter flere gange dagligt. Dette gælder dog ikke, hvis man har et mekanisk ventilationssystem, der sørger for udluftning og forudsætter, at vinduerne holdes lukkede.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at ventilationssystemer kan filtrere dråber med virus, så de ikke spredes i rummet. Hvor det er muligt, skal recirkulation af luft derfor undgås og i stedet bør der tilføres hen luft udefra. Samtidigt skal man så vidt muligt undgå vekslende eller reduceret ventilation, hvorfor automatisk ventilationsregulering efter fx CO2-indhold med fordel kan deaktiveres. At sørge for hyppig udluftning (luftskifte) og brug af ventilationssystemer, kan dermed være med til at nedbringe koncentrationen af dråber (aerosoler) i luften og kan således medvirke til at forebygge smittespredning af ny coronavirus, når man opholder sig indendøre.

Hvorvidt ventilationen i et lokale er tilfredsstillende, beror på en intern og individuel vurdering ud fra de generelle anbefalinger, og hensynet skal ses som et supplement til de generelle anbefalinger, hvor afstand, hygiejne og rengøring er centrale elementer.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for forebyggelse af smittespredning:

Mundbind [Opdateret 21. december]

Hvem skal bære mundbind eller visir på uddannelsesinstitutionen?

For at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus skal enhver, der opholder sig på en uddannelsesinstitution have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig indendørs på uddannelsesinstitutionens fællesarealer.

Alt personale på de videregående uddannelsesinstitutioner har ret til at anvende mundbind eller visir, når de befinder sig indendørs på de videregående uddannelsesinstitutioner. Retten til at bære mundbind/visir gælder således også, hvor det ikke er et krav.

Det skal i den forbindelse understreges, at nogle personer kan være undtaget kravet om brug af mundbind eller visir. Som studerende anbefales du at gå i dialog med din uddannelsesinstitution om, hvordan du kan deltage i de aktiviteter, hvor der ellers henstilles til brug af mundbind eller visir.

For yderligere information om brug af mundbind eller visir, herunder om undtagelser fra kravet om brug af mundbind eller visir, henvises til Sundhedsstyrelsens publikation ’Sundhedsstyrelsens gode råd: Brug af mundbind’:

Hvem kan undtages fra kravet om brug af mundbind eller visir på uddannelsesinstitutionen?

Kravet om brug af mundbind eller visir gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.

Et mundbind og visir må ikke føre til betydeligt ubehag for den, der har det på. Der vil f.eks. være nogen, der oplever, at mundbindet forværrer allergi, giver eksem eller forværrer anden hudsygdom, der gør, at de ikke har mulighed for at bruge mundbind eller visir. Der kan være mange individuelle og personlige årsager til, at man ikke kan bruge et mundbind eller visir, og du skal aftale med din uddannelsesinstitution, hvordan du kan deltage i de aktiviteter, hvor der ellers påkræves brug af mundbind eller visir. Der skal ikke forelægges dokumentation som fx en lægeerklæring for, at en person af den ene eller anden grund ikke kan anvende mundbind eller visir.

Du kan læse mere om kravene til brug af mundbind eller visir i bekendtgørelse nr. 1534 af 28. oktober 2020, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1899 af 9. december 2020. For yderligere information om brug af mundbind eller visir, herunder om undtagelser fra kravet om brug af mundbind eller visir, henvises til Sundhedsstyrelsens publikation ’Sundhedsstyrelsens gode råd: Brug af mundbind’:

I hvilke situationer gælder kravet om mundbind/visir for studerende på de videregående uddannelser?

Studerende på videregående uddannelser skal bære mundbind eller visir, når de bevæger sig rundt indendørs på uddannelsesinstitutionen. Det kan fx være i kantinen, på gangene og på institutionens indendørs fællesarealer i øvrigt.

Kravet gælder ikke, når studerende deltager i undervisning og uddannelsesaktiviteter i klasse- og holdlokaler, værksteder, klinik og laboratorier mv. For undervisningsaktiviteter på de videregående uddannelser gælder det som udgangspunkt, at der skal holdes 1 meters afstand.

Kravet om mundbind eller visir gælder heller ikke, når de studerende eksempelvis sidder ned på læsesale, spiser i kantinen eller laver gruppearbejde i et gruppelokale eller tilsvarende rammer, idet det forudsættes, at de også her kan holde afstand. Men mundbindet eller visiret skal på, når man går til og fra sin plads på læsesalen, i kantinen, mv.

Det skal i den forbindelse understreges, at nogle personer kan være undtaget kravet om brug af mundbind eller visir. Studerende anbefales at gå i dialog med deres uddannelsesinstitution om, hvordan de kan deltage i de aktiviteter, hvor der ellers henstilles til brug af mundbind eller visir.

Du kan læse mere om kravene til brug af mundbind eller visir i bekendtgørelse nr. 1534 af 28. oktober 2020, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1899 af 9. december 2020. For yderligere information om undtagelser fra krav om brug af mundbind eller visir, henvises til Sundhedsstyrelsens publikation ’Sundhedsstyrelsens gode råd: Brug af mundbind’:

Gælder kravet om mundbind eller visir også i undervisningen?

Som udgangspunkt er der ikke krav om brug af mundbind eller visir, når de studerende modtager undervisning. Institutionerne kan opfordre til brug af mundbind eller visir som et supplement i forbindelse med undervisningssituationer, hvor den generelle anbefaling om 1 meters afstand ikke kan overholdes, f.eks. ved simulationsundervisning. Der er allerede fastlagt retningslinjer for sådanne situationer, og de gælder fortsat.

Det skal i den forbindelse understreges, at nogle personer kan være undtaget kravet om brug af mundbind eller visir. Studerende anbefales at gå i dialog med deres uddannelsesinstitution om, hvordan de kan deltage i de aktiviteter, hvor der ellers henstilles til brug af mundbind eller visir.

Du kan læse mere om kravene til brug af mundbind eller visir i bekendtgørelse nr. 1534 af 28. oktober 2020, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1899 af 9. december 2020. For yderligere information om undtagelser fra krav om brug af mundbind eller visir, henvises til Sundhedsstyrelsens publikation ’Sundhedsstyrelsens gode råd: Brug af mundbind’:

Skal man bære mundbind eller visir, når man sidder ned på fællesarealer?

Alle der opholder sig på uddannelsesinstitutionens fællesarealer er omfattet af kravet. Derfor skal man som udgangspunkt også have mundbind eller visir på, når man sætter sig ned på bænke eller sofaer i fællesarealerne uden for undervisningslokalerne. Kravet gælder ikke på institutionernes udendørsarealer.

I de tilfælde, hvor rammerne tillader god plads til at holde afstand, og det er en klart afmærket zone, hvor man sidder ned – f.eks. en opstilling af sofaer/borde på fællesarealer – kan institutionerne vælge at indrette en mundbindfri-zone, hvor man må fjerne mundbindet, når man sidder ned. Det svarer til, at en del af fællesarealet bliver defineret som et studiegrupperum til faglige aktiviteter. Det forudsættes, at området primært bruges til faglige formål.

Indretning af mundbindfri-zoner kan også gælde for medarbejderes pauserum mv.

Hvorfor kan der ikke være en enkelt regel om, at mundbindet må tages af, så længe man sidder ned i fællesarealerne?

Man skal som udgangspunkt bære mundbind eller visir, når man bevæger sig rundt på indendørs fællesarealer, hvor mange færdes, for at beskytte sig selv og andre. Samtidig er mange af de videregående uddannelsesinstitutioner indrettet til, at fællesarealer også kan anvendes til at sidde ned og lave gruppearbejde, mv. Rammerne er forskellige på tværs af institutionerne. I de tilfælde, hvor rammerne tillader god plads til at holde afstand, og det er en klart afmærket zone, hvor man sidder ned – f.eks. en opstilling af sofaer/borde på fællesarealer – kan institutionerne vælge at indrette en mundbindfri-zone, når man sidder ned. Det forudsættes, at området primært bruges til faglige formål.

I hvilke situationer gælder kravet om mundbind/visir for undervisere/ansatte på de videregående uddannelser?

Kravet om brug af mundbind eller visir, når man bevæger sig rundt indendørs på uddannelsesinstitutionerne gælder også for undervisere, oplægsholdere, ansatte, besøgende og andre, der opholder sig på institutionerne. Derudover skal undervisere, der underviser mere end to klasser/hold i løbet af en dag, bruge mundbind eller visir i undervisningssituationen. Øvrige ansatte og undervisere skal på linje med de studerende bære mundbind eller visir, når de bevæger sig rundt på uddannelsesinstitutionen. Det kan fx være i kantinen, på gangene, og på institutionens indendørs fællesarealer i øvrigt. Kravet om mundbind eller visir gælder ikke medarbejdere, der ikke har kontakt til andre personer, eller opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil de studerende, besøgende mv. ikke har adgang.

Alt personale på de videregående uddannelsesinstitutioner har ret til at anvende mundbind eller visir, når de befinder sig indendørs på de videregående uddannelsesinstitutioner. Retten til at bære mundbind/visir gælder også i situationer, hvor det ikke er et krav.

Gælder kravet om brug af mundbind eller visir også for udendørsarealer?

Kravet om brug af mundbind eller visir gælder kun på uddannelsesinstitutionens indendørsarealer..

Hvad er konsekvensen, hvis studerende ikke bærer mundbind eller visir?

Studerende, der ikke bærer mundbind eller visir, kan bortvises fra institutionen.

Det skal i den forbindelse understreges, at nogle personer kan være undtaget kravet om brug af mundbind eller visir. Studerende anbefales at gå i dialog med deres uddannelsesinstitution om, hvordan de kan deltage i de aktiviteter, hvor der ellers henstilles til brug af mundbind eller visir.

Du kan læse mere om kravene til brug af mundbind eller visir i bekendtgørelse nr. 1534 af 28. oktober 2020, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1899 af 9. december 2020. For yderligere information om undtagelser fra krav om brug af mundbind eller visir, henvises til Sundhedsstyrelsens publikation ’Sundhedsstyrelsens gode råd: Brug af mundbind’:

Personale ved de videregående uddannelsesinstitutioner

Kan jeg tage på et udlandsophold i udlandet? [Nyt 21. januar 2021]

Udenrigsministeriet fraråder pr. 8. januar 2021 alle rejser, herunder erhvervsrejser til hele verden. Det er konsekvensen af en ’rød’ rejsevejledning. I modsætning til trinnet før (’orange’ rejsevejledning), hvor fx erhvervsrejser anses som ‘nødvendige rejser’, som kan gennemføres. Der er dog en række undtagelser herunder bl.a. ’Har arbejde i udlandet´. Den fulde liste over undtagelser kan findes på um.dk og coronasmitte.dk.

Der er ikke en fastsat definition af hvad ‘har arbejde i udlandet’ dækker over, men hensigten er en begrænset undtagelse, som i udgangspunktet er målrettet f.eks. pendlere, der har fast arbejde i udlandet. Det kunne f.eks. være en borger bosiddende i Sønderjylland med fast job i Slesvig-Holsten. Samtidig kan undtagelsen være relevant ift. længerevarende arbejde i udlandet. Hvorvidt et arbejdsophold kvalificerer sig til at ‘have arbejde i udlandet’, er op til den enkelte virksomhed/institution/medarbejder at vurdere.

Er det muligt at forlænge midlertidige ansættelser som følge af COVID-19-forsinkelser?

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Akademikerne har den 28. april 2020 indgået aftale om mulighed for forlængelse af midlertidige ansættelser, som følge af forsinkelser opstået i forbindelse med COVID-19.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og Styrelsen for Forskning og Uddannelse (pr. 1. oktober 2020 Uddannelses- og Forskningsstyrelsen) har i forlængelse heraf udsendt en meddelelse om tidsfrister i forbindelse med faglig bedømmelse eller lignende.

Hvad gør jeg som midlertidigt ansat ph.d.-studerende eller post.doc., hvis nedlukningen har forsinket mit projekt eller uddannelsesforløb? [Nyt 8. juni]

Det er ansættelsesinstitutionen, der efter en konkret og individuel vurdering træffer beslutning om mulighed for forlængelse af tidsbegrænsede ansættelser og udskydelse af bedømmelsesfrister.

Midlertidigt ansatte, der grundet nedlukningen får behov for forlængelse af ansættelsen, henvises derfor til at drøfte mulighederne for dette med deres institution. Hvis ansættelsen helt eller delvist er finansieret via eksterne kilder, anbefales det at kontakte disse for nærmere aftale om eventuel ændring af de aftalte vilkår og frister.

Stiller Arbejdsmiljøloven særlige krav til hjemmearbejdspladser?

I §4 i Arbejdsmiljøloven fremgår følgende:

§ 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Paragraf 4 er udmøntet i Bekendtgørelse nr. 247 af 2.april 2003 om begrænsninger i anvendelse af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, hvoraf det fremgår, at arbejdsmiljølovens kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet ikke finder anvendelse på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, bortset fra visse regler om arbejdsstedets indretning, der bl.a. er udstedt i medfør af lovens kapitel 6.

Når f.eks. eksterne lektorer af universitetet får aflyst timer pga. corona, har de så krav på løn for de aflyste timer eller kan universitetet med et givent varsel aflyse timer uden at skulle betale løn og hvis ja, hvor langt et varsel vil det være? [Opdateret 15. april]

Det fremgår af §3 i cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der før hvert semesters begyndelse foretages en opgørelse over det antal arbejdstimer, som vil påhvile lektoren. I opgørelsen medregnes tidsforbrug til egentlige undervisningstimer, vejledning, udarbejdelse af opgaver, der ikke indgår i den løbende undervisning, opgaveretning i den løbende undervisning og ved skriftlig eksamen, mundtlige eksaminationer, ledelse af seminarer og lign. Endvidere medregnes den tid, der påregnes at medgå til forberedelse af forelæsninger og anden egentlig undervisning.

Eksterne lektorer vil have krav på løn for de aflyste timer.

For så vidt angår timelønnede ansat i henhold til cirkulære om timelønnet undervisning gælder, at aflønning ydes for læste timer. For timer, der ikke læses, fordi de falder på skæve helligdage eller fridage, ydes ingen betaling. Endvidere ydes ingen betaling for enkelte timer, der aflyses af institutionen med en uges varsel eller derover.

Kan vi aflyse timer med en uges varsel for f.eks. timelønnede studentermedhjælpere m.fl. med under 8 timer pr. uge?

Det afhænger af deres ansættelsesgrundlag og hvilken organisationsaftale de evt. er ansat efter.

Hvad er personalets retsstilling ved hjemmearbejde? [Opdateret 27. marts 2020]

Kan arbejdsgiver kræve, at medarbejdere afvikler frihed? [Opdateret 27. marts 2020]

Vil det forhold, at en ansat ikke kan tiltræde stillingen, fordi institutionen er lukket midlertidigt ned ved regeringens beslutning udgøre en saglig afskedigelsesgrund, hvis institutionen måtte vælge at opsige ansættelsesforholdet?

Nej, det mener vi ikke, at det gør. Det er arbejdsgiver, som af regeringen er blevet pålagt at sende sine medarbejdere hjem. Det er ikke medarbejdere, der ikke kan stille deres arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiver. Det er dermed arbejdsgivers forhold, som er den underliggende grund til, at en arbejdsgiver ikke vil kunne modtage en medarbejders arbejdskraft. Dette omfatter også medarbejdere, som en arbejdsgiver har indgået aftale om ansættelse med, og som begynder jobbet i løbet af denne periode, hvor alle offentligt ansatte, som ikke varetager kritiske samfundsfunktioner, er blevet pålagt at arbejde hjemme i det omfang, det er muligt.

Det anbefales derfor, at institutionen overvejer muligheden for at indlede kommende medarbejderes oplæring i deres jobfunktioner, hvis det på nogen måde er muligt. Eventuelt med virtuel oplæring, online-kurser mv. Såfremt det ikke er muligt, vil medarbejderne i hjemsendelsesperioden være berettiget til fuld løn.

Hvad gør vi med ansatte, der rekrutteres/er rekrutteret på baggrund af eksterne bevillinger? Kan risiko for bortfald af eksterne bevillinger under corona-nedlukningen være grundlag for afskedigelse? [Opdateret 15. maj]

En risiko for bortfald af eksterne bevillinger kan ikke i sig selv udgøre et sagligt afskedigelsesgrundlag.

Kun i det tilfælde, at det skulle vise sig, at eksterne bevillinger faktisk bortfalder, og institutionerne dermed kan dokumentere et konkret opgavebortfald, kan det udgøre et sagligt grundlag for at afskedige. Risikoen for opgavebortfald bør dog give anledning til at orientere tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalg og medarbejderne herom.

Sociale og faglige arrangementer

Hvad skal aflyses på de videregående uddannelser og hvor længe? [Opdateret 14. januar 2021]

De videregående uddannelsesinstitutioner er pt. lukket for undervisning, eksaminer mv. Det betyder, at institutionen ikke må modtage elever og studerende, men skal overgå til digital undervisning og eksamen uden fysisk fremmøde. Dette gælder således også faglige og sociale arrangementer.

Bliver efteruddannelseskurser om aftenen aflyst? [Opdateret 14. januar 2021]

De videregående uddannelsesinstitutioner er pt. lukket for undervisning, eksaminer mv. Det betyder, at institutionen ikke må modtage elever og studerende, men skal overgå til digital undervisning og eksamen uden fysisk fremmøde.

Efter- og videreuddannelsesaktiviteter på de videregående uddannelsesinstitutioner skal overgå til digitale formater. Det samme gælder for almindelig undervisning på ordinære uddannelser.


Må de studerende arrangere debat- og valgarrangementer? [Opdateret 14. januar 2021]

Det vil ikke være muligt at mødes på uddannelsesinstitutionerne. Som udgangspunkt kan institutionerne pt. ikke modtage elever og studerende, og al undervisningsaktivitet overgår til digitale formater uden fremmøde på de videregående uddannelser. Hertil er der kun få undtagelser, nemlig hvis en omlægning af eksaminer ikke er praktisk mulig, eller hvis det i helt særlige tilfælde vurderes nødvendigt med fremmøde til undervisning, f.eks. ved laboratorie-, klinik og værkstedsundervisning.

Mulighed for lønkompensation

Er praktikanter i private virksomheder omfattet af lønkompensationsordningen?

Lønkompensationsordningen omfatter medarbejdere, der indgår i et kontraktuelt ansættelsesforhold i en virksomhed. Såfremt praktikanter er ansat på en ansættelseskontrakt og modtager løn i praktikperioden, antages de at være omfattet af lønkompensationsordningen. Der henvises herudover til www.virksomhedsguiden.dk

Kan virksomheder, der har hjemsendt praktikanter under COVID-19- pandemien modtage lønkompensation, selvom uddannelsesinstitutionen i denne periode leverer erstatningspraktik for den studerende?

Praktikanter kan som udgangspunkt ikke hjemsendes grundet virksomhedens uddannelsesansvar. Såfremt praktikanter hjemsendes, skal de stå til rådighed for virksomheden med et døgns varsel. Uddannelsesinstitutionen kan forestå erstatningsaktiviteter i tilknytning til praktikken, dog forudsat, at praktikvirksomheden fortsat har uddannelsesansvaret og udbetalingen af løn fortsætter. Hvis ansættelsesforholdet ophører, kan der ikke udbetales lønkompensation.

Lektorbedømmelse

Hvordan skal institutionerne forholde sig til de igangværende adjunktperioder, herunder den fastsatte frist for en adjunkts aflevering af lektoranmodningen (½ år før deres adjunktperiode udløber, og hvor manglende aflevering normalt vil medføre en afskedigelse), i den periode, hvor adjunkten som følge af COVID-19 er hjemsendt?

Der er i bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner anført visse frister.

Af bestemmelsens § 7 stk. 1, følger det, at: ”§ 7. Anmodning om lektorbedømmelse indgives af adjunkten til ansættelsesinstitutionen senest 6 måneder før udløbet af adjunktperioden.”

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har besluttet at dispensere fra § 7, stk. 1, således at alle adjunktperioder forlænges svarende til den tid, hvor adjunkten har været hjemsendt som følge af COVID-19.

VEU-aktiviteter

Er det muligt at deltage i voksen- og efteruddannelse under hjemsendelse med lønkompensation fra staten?

Ja. Der henvises til BEK nr 267 af 25/03/2020, bekendtgørelse om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19, hvoraf det fremgår, at en betingelse for at modtage lønkompensation er, at der ikke kan udbetales lønkompensation for ansatte, hvis lønudgiften på anden vis er godtgjort, herunder ved forsikring, andre offentlige refusioner, tilskud mv., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (COVID-19).

Strategiske rammekontrakter

De strategiske rammekontrakter er skrevet under en forudsætning om normal drift, og som det ser ud lige nu, er der forretningskritiske områder, som institutionerne ikke får udviklet. Vil ministeriet tage højde herfor ved vurderingen af årets handlinger og målopfyldelse?

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er opmærksom på, at COVID-19-krisen vil påvirke institutionernes arbejde med de aftalte mål i de strategiske rammekontrakter. Det vil naturligvis indgå i vurderingen af årets handlinger og målopfyldelse.

Samtidig henledes opmærksomheden på, at årets planlagte aktiviteter og målopfyldelse udgør en delmængde af den fireårige kontraktperiode, og den endelige vurdering af opfyldelse af de strategiske rammekontrakter foretages efter rammekontraktens udløb ultimo 2021. Det er bl.a. derfor for tidligt at vurdere, hvor stor effekten vil være, herunder i hvilket omfang der vil være tale om forskydning eller ændring i aktiviteterne.

I de strategiske rammekontrakter er der en række indikatorer for fremdrift, frafald, beskæftigelse etc. Alle disse indikatorer vil efter alt at dømme blive negativt påvirket af COVID-19. Vi går ud fra, at ministeriet tager højde herfor ved den senere anvendelse af tallene, hvad enten det er med henblik på offentliggørelse, fastsættelse af tilskud eller noget helt tredje?

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er opmærksom på, at COVID-19-krisen kan påvirke de indikatorer, der indgår i rammekontrakterne for bl.a. fremdrift, frafald, beskæftigelse. Det vil naturligvis fremadrettet indgå i vurderingen af indikatorerne og i den videre anvendelse. Det er for tidligt at vurdere, om og evt. hvor stor en effekt COVID-19-krisen vil have på rammekontrakternes forskellige indikatorer.

Institutionsøkonomi

Bliver institutionerne kompenseret for faldende STÅ-produktion som følge af udskudte og aflyste eksaminer?

Uddannelses- og Forskningsministeriet er opmærksomme på, at situationen kan påvirke institutionernes økonomi, primært på indtægtssiden, hvor indtægterne i et stort omfang afhænger af aktivitetsniveauet hos de studerende (beståede eksamener). Det er for tidligt at vurdere, hvor stor effekten vil være, herunder i hvilket omfang der vil være tale om forskydning eller samlet reduktion i aktiviteten. Vi følger situationen løbende.

Bliver institutionerne kompenseret for de udgifter, de har til rejseaktiviteter og studieture, der ikke kan gennemføres?

Uddannelses- og Forskningsministeriet er opmærksomme på, at der kan være økonomiske konsekvenser for institutionerne af Covid-19. Det er endnu for tidligt at vurdere omfanget af udgifterne, men ministeriet vil følge situationen løbende.

Bliver institutionerne kompenseret for et fald i kursister på planlagte efter- og videreuddannelsesaktiviteter?

Uddannelses- og Forskningsministeriet er opmærksomme på, at den nuværende situation betyder, at færre kursister deltager i de planlagte efter- og videreuddannelsesaktiviteter på de videregående uddannelsesinstitutioner, og at det vil have betydning for institutionernes økonomi. Det er for tidligt at vurdere, hvor stor effekten vil være, herunder i hvilket omfang der vil være tale om forskydning eller samlet reduktion i aktiviteten. Ministeriet følger situationen løbende.

Spørgsmål vedrørende COVID-19 kan rettes til: info-covid-19@ufm.dk

Håndtering af COVID-19 på de videregående uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet er løbende i dialog med uddannelsesinstitutionerne, om hvordan vi i fællesskab sikrer en tryg håndtering af COVID-19-situationen på de videregående uddannelser.
  • Fra d. 1. august 2020 betragtes de videregående uddannelsesinstitutioner som fuldt genåbnet.

For seneste nyt om COVID-19 i Danmark henvises til myndighedernes fælles hjemmeside Coronasmitte.dk:

Siden vil løbende blive opdateret.

Senest opdateret 04. marts 2021