Gå til indhold

Baggrund

Topbillede
Specialekonkurrencen skal skabe et større kendskab til hinanden på tværs af rigsfællesskabet – især blandt unge.
Kontakt
Sarah Cecilie Kjærgård Pedersen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 86 18
Email: scp@ufm.dk

Rigsfællesskabet mellem Færøerne, Grønland og Danmark er noget helt særligt. Historiske, kulturelle og politiske bånd samt det daglige samarbejde om mange og vigtige områder, gensidig bevægelighed og familiemæssige relationer knytter færinger, grønlændere og danskere sammen i et stærk fællesskab – et fællesskab med plads til forskellighed. 

For at skabe et større kendskab til hinanden på tværs af rigsfællesskabet – især blandt unge – er de tre lande gået sammen om at udskrive en specialekonkurrence. Konkurrencen bliver en tilbagevendende begivenhed i 2020-2022 og gennemføres af Uddannelses- og Forskningsministeriet i tæt samarbejde med de otte danske universiteter og universiteterne i Grønland og Færøerne.

Specialekonkurrencen er et af flere initiativer, de tre lande er gået sammen om. 

Læs mere om konkurrencen

Her kan du læse, hvad konkurrencen går ud på, og hvilke krav der har været i 2020 for at deltage:

Senest opdateret 10. november 2020