- Kontakt
-
Sarah Cecilie Kjærgård PedersenSpecialkonsulentTlf.: +45 72 31 86 18Email: scp@ufm.dk
Om konkurrencen

Hovedkrav til specialer eller afgangsprojekter
For at deltage i konkurrencen skal specialet eller afgangsprojektet belyse og undersøge forhold, udfordringer eller muligheder, som Grønland, Færøerne eller Danmark har, og som knytter sig til rigsfællesskabet. Opgaven skal desuden have fået mindst 10 eller B i karakter og være blevet bedømt i perioden fra 14. august 2020 til 26. august 2021.
Alle uddannelser kan deltage
Opgaven kan handle om historiske, kulturelle og politiske forhold, men det kan også handle om geologi, turisme, kunst eller alt muligt andet. Så længe fokus er på rigsfælleskabet, kan man deltage.
Prisoverrækkelse
Der bliver udpeget en vinder fra hvert af de tre lande. De tre vinderpriser går til de specialer, der bidrager med en helt ny indsigt eller nogle gode idéer og løsningsforslag på de udfordringer, der er undersøgt i specialet. Med vinderpræmien på 40.000 kr. (minus skat) følger også en prisoverrækkelse, hvor uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen vil overrække prisen. Journalister og repræsentanter for Grønlands Universitet og Færøernes Universitet samt formanden for Danske Universiteter deltager i festligheden.
Baggrund
Konkurrencen bliver en tilbagevendende begivenhed i 2020-2022 og er et af flere initiativer, der skal udbrede især unges kendskab til rigsfællesskabet og hinanden på tværs af Færøerne, Grønland og Danmark.
Læs mere
Du kan læse mere om de samlede betingelser for at deltage her: