Du er her: Forside Uddannelse Videregående uddannelse Universiteter Erhvervskandidatuddannelser

Erhvervskandidatuddannelser

Studerende har siden 2018 haft mulighed for at kombinere erhvervskandidatuddannelserne med et job på mindst 25 timer om ugen. De første erhvervskandidatuddannelser havde studiestart september 2018. Læs om ordningen og se, hvilke erhvervskandidatuddannelser der findes.
Kontakt
Linea Spendrup Slagslunde
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 89 47
Email: lsp@ufm.dk
Franziska Wolf
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 83
Email: frw@ufm.dk

Erhvervskandidat - Foto: Nana Reimers

Søg optagelse på en erhvervskandidat

En erhvervskandidatuddannelse er en 2-årig kandidatuddannelse (120 ECTS), der er tilrettelagt som et fireårigt deltidsforløb, hvor du arbejder i en offentlig eller privat virksomhed ved siden af studierne.

For at påbegynde en erhvervskandidat, skal du:

  • leve op til de faglige adgangskrav. Det er de samme krav, som gælder for den toårige kandidatuddannelse på uddannelsesinstitutionen, og
  • være i job i en virksomhed på baggrund af din bacheloruddannelse mindst 25 timer om ugen eller være iværksætter.

For at søge om optagelse på en erhvervskandidat, skal du kontakte den uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne kan oplyse om ansøgningsprocedurer og tidsfrister for ansøgning.

Baggrund

Et enigt Folketing vedtog den 30. november 2017 at gøre det muligt for studerende at tage erhvervskandidatuddannelser på deltid, mens de har sideløbende beskæftigelse.

Baggrunden for initiativet er et ønske om at give bachelorer en ny valgmulighed og skabe en bedre kobling mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov.

Information til institutioner om ansøgning om udbud af erhvervskandidatuddannelser

Institutioner kan ansøge om godkendelse af udbud af erhvervskandidatuddannelser to gange årligt med ansøgningsfrist henholdsvis d. 15. januar og d. 1. september.

Ansøgninger sendes til sfu-ffu@ufm.dk

Senest opdateret 17. juli 2019