Lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Lov om videnskabelig uredelighed mv. indeholder bl.a. en række definitioner på området og indebærer inddragelse af de danske forskningsinstitutioner i håndteringen af videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis.
Efter loven behandler Nævnet for Videnskabelig Uredelighed sager om videnskabelig uredelighed. (Før 1. juli 2017 blev sådanne sager behandlet af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.)
Formålet med loven har været bl.a. at etablere en klarere arbejdsfordeling mellem den centrale, nationale uredelighedsmyndighed (Nævnet for Videnskabelig Uredelighed) og forskningsinstitutionerne. Loven fastlægger, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed skal behandle alle sager om videnskabelig uredelighed, mens tilfælde af tvivlsom forskningspraksis skal behandles på den involverede forskningsinstitution.
Hvad er videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis
Videnskabelig uredelighed er i loven defineret som
”Fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.
- Fabrikering: Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
- Forfalskning: Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer samt ændring eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.
- Plagiering: Tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.”
Tvivlsom forskningspraksis er i loven defineret som
"Brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning."
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds opgaver
Nævnet behandler sager om videnskabelig uredelighed, der har betydning for dansk forskning. Sager rejses som udgangspunkt ved indgivelse af en anmeldelse til den forskningsinstitution, hvor forskningen er udført. I tilfælde, hvor forskningen ikke er udført på en dansk forskningsinstitution, eller hvor den forskningsinstitution, hvor forskningen er udført, selv rejser sagen, indgives anmeldelsen til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
Nævnet skal endvidere udgive én årlig beretning om nævnet og én årlig beretning om tvivlsom forskningspraksis i Danmark. Årsberetningen om tvivlsom forskningspraksis skal bygge på forskningsinstitutionernes årlige rapportering af behandlede tilfælde af tvivlsom forskningspraksis på den pågældende institution.
Nævnet arbejder således også for at styrke dansk forsknings troværdighed, forebygge videnskabelig uredelighed og støtte op om forskningsintegritetsindsatsen, som er kommet til udtryk i den danske kodeks for integritet i forskning
Det tidligere Udvalg vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har i 2009 udstedt vejledninger om god videnskabelig praksis. Disse vejledninger kan stadig tilgås som et historisk dokument.
Nævnets kompetence og rammer
Alle danske sager om videnskabelig uredelighed skal behandles i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Nævnet har således kompetence til at behandle sager, hvor forskningen er udført med hel eller delvis offentlig støtte eller på en offentlig dansk forskningsinstitution. Hvis sagen vedrører rent privat finansieret forskning, kan nævnet også behandle sagen, såfremt den private virksomhed el.lign. samtykker hertil.
Nævnets kompetence og rammer er fastlagt i følgende regelsæt:
- Lov om videnskabelig uredelighed m.v. - hos Retsinformation
- Forretningsorden for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (PDF)
Nævnets sammensætning
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed består af en formand og 8-10 faglige medlemmer, der tilsammen repræsenterer bred erfaring med forskellige videnskabelige forskningsområder. For hvert fagligt medlem er der en suppleant, som kan indtræde i nævnet ved forfald, eller når det i øvrigt findes relevant.
De faglige medlemmer og suppleanter er anerkendte forskere, der er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren efter åbent opslag og høring af Danmarks Frie Forskningsfond. Formanden er landsdommer og udpeget af ministeren efter indstilling fra domstolene.
Behandlingen af sager
For at nævnet kan behandle en sag, skal sagen være omfattet af nævnets kompetence som fastlagt i regelsættene. Særligt skal følgende betingelser være opfyldt:
1. Sagen skal vedrøre et videnskabeligt produkt, f.eks. en videnskabelig artikel, en ph.d-afhandling el.lign.
2. Sagen skal vedrøre en forsker, som har bidraget til at afgive det videnskabelige produkt.
3. Sagen skal vedrøre ”videnskabelig uredelighed”. Spørgsmål om videnskabelige uenigheder eller om forskningens kvalitet behandles ikke af nævnet.
Når anmeldelsen indgives til den relevante forskningsinstitution, skal institutionen påse, at ovennævnte betingelser er til stede i sagen. Hvis det er tilfældet, skal institutionen udarbejde en redegørelse over sagens faktiske omstændigheder og oversende sagen til nævnet, der påbegynder behandlingen af sagen på baggrund af materialet fra institutionen.
Nævnet skal i forbindelse med sagens behandling påse, at sagen er tilstrækkeligt oplyst og indhente alle de oplysninger, der måtte være nødvendige for at nævnet kan træffe afgørelse i sagen. Dette indebærer bl.a., at der foretages de påkrævede partshøringer i sagen i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, så navnlig den anmeldte forsker får mulighed for at udtale sig.
Hvis der konkret er behov for det, kan nævnet som led i sagens behandling indhente ekspertbistand, eksempelvis ved inddragelse af eksterne eksperter eller ekspertviden blandt nævnets suppleanter eller andre.
Sagens afgørelse
Nævnets afgørelser sendes direkte til de berørte parter i sagen, dvs. som udgangspunkt til den anmeldte forsker og den berørte forskningsinstitution. Afgørelser gøres desuden tilgængelige i anonymiseret form på denne side.
Årsberetninger
Nævnet udgiver løbende årsberetninger om nævnets behandling af uredelighedssager og om håndteringen af tvivlsom forskningspraksis i Danmark.