Du er her: Forside Forskning og innovation Tilskud til forskning og innovation Hvem har modtaget tilskud? 2014 YDUN-bevillinger fra Det Frie Forskningsråd, oktober 2014

YDUN-bevillinger fra Det Frie Forskningsråd, oktober 2014

Det Frie Forskningsråd uddeler 17 YDUN-bevillinger til forskertalenter i Danmark for en samlet sum af cirka 110 millioner kroner. Bevillingsmodtagerne fremgår af listen nedenfor.
Kontakt
Chefkonsulent
Telefon: +45 72 31 83 00
E-mail: gk@fi.dk
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 85 53
E-mail: kln@uds.dk

Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2013 og F2014 +YDUN og har til formål at styrke talentudnyttelsen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark.

Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer.


Projekttitel: Papal Communication and Authority in the Central Middle Ages
Bevillingsmodtager: Iben Fonnesberg-Schmidt
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 6.462.540 
Projektbeskrivelse: I højmiddelalderen var pavehoffet en helt central institution i det kristne Europa. Pavemagten blev brugt af både gejstlige og verdslige ledere som dommer, mægler og støtte i en lang række religiøse, politiske og juridiske sager, og den spillede derfor en afgørende rolle i udformningen af den verden og de normer og værdier, som indbyggerne i det højmiddelalderlige Vesteuropa levede i og efter. Pavehoffet kommunikerede med en række grupper i og uden for det kristne Vesteuropa. Projektet ‘Papal Communication and Authority in the Central Middle Ages’ undersøger med inddragelse af idéer og metoder fra historie, historisk antropologi og kunsthistorie de forskellige kanaler og medier, som pavehoffet brugte i sin kommunikation ca. 1100-1250, og analyserer, hvordan kommunikationen blev modtaget lokalt. Projektet fokuserer især på, hvad denne kommunikation og dens modtagelse kan fortælle om, hvordan pavemagten iscenesatte sig selv og sin autoritet, og om, hvilken betydning og magt man lokalt tillagde pavemagten. Projektet analyserer bla. de ritualer, der udspillede sig på kirkemøder og lokalt omkring modtagelse af pavelige breve og legater; det undersøger også de gaver, der blev udvekslet mellem kurien og lokale ledere, og analyserer den symbolske betydning og de relationelle konsekvenser af den udveksling. Det inddrager endvidere pavelige prædikener og breve samt de historiske beretninger, som med fokus på visuel og materiel kultur formidlede viden om pavehoffet til omverdenen.


Projekttitel: Uncertain Archives: Adapting Cultural Theories of the Archive to Understand the Risks and Potentials of Big Data
Bevillingsmodtager: Kristin Eva Albrechsen Veel
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.453.580
Projektbeskrivelse: Vore dages big data-arkiver synes på én gang at være betryggende, neutrale og innovative systemer til overvågning og håndtering af samtidens hastigt stigende informationsstrømme. Dog har den seneste tids informationsskandaler tydeliggjort at fænomenet 'big data' ikke kun indebærer store muligheder, men også en række betragtelige usikkerheder. Det er disse usikkerheder Uncertain Archives italesætter. Projektet udfører praktiske analyser af samtidens big data-arkiver ved hjælp af tre case-studies, som sættes i dialog med aktuelle human- og samfundsvidenskabelige teorier. Herigennem afsløres såvel risici som potentialer i big datas nuværende form. I tillæg til projektets publikationer, som afdækker en række usikkerheder i samtidens informationsfundament, trækker projektet også på løbende dialoger med it-specialister, sociologer, samtidskunstnere og politiske aktører for således at bane vejen for en ny teoretisk-funderet forståelse af og tilgang til de tekniske såvel som de etisk-politiske implikationer af arkivisk usikkerhed for vidensorganisering i dag.


Projekttitel: NIMBLE: NOVEL IMAGING BIOMARKERS OF THE LUNG
Bevillingsmodtager: Marleen de Bruijne
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.466.946
Projektbeskrivelse: Forskerne i projektet: “Novel IMaging Biomarkers of the Lung (NIMBLE)” vil udvikle nye computermetoder til at måle udbredelsen af lungesygdomme som for eksempel kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og cystisk fibrose i CT-skanninger. Dette vil gøre det muligt at opdage sygdommene i tidligere stadier og at måle sygdommenes udvikling og effekten af behandling nøjagtigt og objektivt, således at den korrekte behandling kan påbegyndes eller tilpasses i tide.


Projekttitel: QWeb: Querying the Web of Data easily and efficiently
Bevillingsmodtager: Katja Hannelore Hose
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 6.474.204
Projektbeskrivelse: Siden internettets oprindelse, er der løbende kommet mere information tilgængeligt gratis på internettet. Web-brugere har løbende arbejdet på at offentliggøre data gratis og stille dem til rådighed for alle på internettet i et format der tillader millioner af computere at interagere i et globalt informationsnetværk. Dette betyder at der i dag er hundredvis af forskelligartede kilder med tilsammen milliarder af data. Disse kilder repræsenterer store og delvist overlappende data på mange måder, hvilket gør det svært at besvare forespørgsler effektivt. Det er for eksempel et stort problem at udvælge de rigtige kilder for et spørgsmål. Dette kompliceres yderligere af at det ønskede svar ofte er afhængigt af brugerens og kildernes kontekst. Derudover, er der mange andre store forhindringer, eksempelvis hvordan vi besvarer forespørgsler nemt og effektivt, samt hvordan vi finder og udvælger de mest relevante svar så man undgår at overbelaste brugeren. Det er desuden vigtigt at kunne forklare brugeren hvordan systemet er kommet frem til et svar, da information fra flere kilder kan være upålidelig. I QWeb projektet vil vi fokusere på disse problemer og arbejde imod en ny og forbedret platform der signifikant forbedrer brugerens mulighed for hurtigt at finde relevant information i store globale informationsnetværk. Derudover vil QWeb bygge på åbne webstandarder, hvilket sikrer at platformen og de udviklede teknikker er anvendelige for en bred vifte af brugere.


Projekttitel: Chemical Production of 3D Graphene Biocatalysts for Enzymatic Biofuel Cells
Bevillingsmodtager: Jingdong Zhang
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: 6.419.186
Projektbeskrivelse: Brændselsceller omdanner kemisk energi til elektrisk energi ved elektrokemiske katalytiske processer og har stort potentiale som grøn energiteknologi. Den vigtigste årsag til, at brændselsceller ikke anvendes i større omfang, er høje omkostninger hovedsageligt til katalysatorer. De mest almindelige katalysatorer til brændselsceller er dyre metaller som platin. I dette projekt vil vi erstatte dyre metaller med vedvarende og bæredygtige alternativer som katalysatorer. Udvikling af nye katalysatorer med høj aktivitet og stabilitet medbringer store perspektiver, men også store udfordringer. Vi vil udvikle biokatalysatorer for biobrændselsceller, hvor både katalysatorer og brændstof som fx glukose er bæredygtige. Biokatalysatorerne er baseret på det nye materiale grafen kombineret med naturens egne katalysatorer enzymer. Enzymer denatureres let uden for deres naturlige omgivelser, men en ny grafenvariant, nanoporøst grafen, ventes at øge enzymernes stabilitet. Projektets nyhedsværdi er design og syntese af ”grafenhybrider” som platform for immobiliserede redoxenzymer, og deres anvendelse som elektrodematerialer i nye biobrændselsceller. Projektet udføres i samarbejde med University of Potsdam, Tyskland, og den danske virksomhed Danish Power Systems.


Projekttitel: “Sense and sensibility” - zinc-sensors and signals in plants
Bevillingsmodtager: Ana Assuncao
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.379.200
Projektbeskrivelse: Mange landbrugsjorde har et utilstrækkeligt indhold af plantetilgængeligt zink (Zn), som er et essentielt næringsstof, der påvirker både udbytte og kvalitet af afgrøderne. Zink er essentielt for alle levende organismer og på globalt plan lider mange mennesker af Zn mangel fordi den plantebaserede føde, der indtages har et for lavt Zn indhold. Det er derfor vigtigt, at vi får et forbedret kendskab til de mekanismer, der styrer optagelsen af Zn i planter, således at der på sigt kan forædles afgrøder med en bedre evne til at mobilisere, optage og udnytte Zn. Herved bliver det muligt at dyrke planter på marginaljorde med lavt indhold af plantetilgængeligt Zn og samtid sikres det, at planterne har et højt indhold af Zn, der kan udnyttes af mennesker og dyr. Det aktuelle forskningsprojekt har til formål at tilvejebringe ny molekylær viden om hvordan planter registrerer Zn koncentrationen og signalerer denne information til de stofskifteprocesser, der styrer optagelsen af Zn. Denne viden er ikke til stede i dag og repræsenterer en markant forskningsmæssig udfordring med henblik på at kunne forbedre planters tolerance overfor Zn mangel.


Projekttitel: Reconstructing the history of the present day Greenlandic population with genetics
Bevillingsmodtager: Ida Moltke
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.479.471
Projektbeskrivelse: Afgørende dele af den grønlandske befolknings historie er stadig uafklarede. Blandt andet vides det ikke, hvilken rute Inuitterne benyttede, da de befolkede Grønland, hvordan Inuitterne genetisk har tilpasset sig det kolde arktiske klima og om de nordiske vikinger er blandt de nuværende grønlænderes forfædre. Disse spørgsmål er stadig uafklarede, fordi alle genetiske studier af den grønlandske befolkning indtil nu har været baseret på meget begrænsede mængder data. I dette studie har vi, som de første nogensinde, adgang til et stort genetisk datasæt fra Grønland: data for flere hundrede tusinde genetiske markører fra næsten 10% af Grønlands befolkning. Vi vil bruge dette datasæt til at rekonstruere de manglende dele af den grønlandske befolknings historie. Vi vil gøre dette dels ved at analysere datasættet med en række af de nyeste population genetiske metoder, dels ved udvikle og anvende nye statiske metoder til at detektere genetisk tilpasning, som til forskel fra alle nuværende metoder, kan anvendes på data fra individer med forfædre fra mere end en befolkning. De nye metoder er nødvendige, fordi de fleste grønlændere har både Inuitter og Europæere blandt deres forfædre. Dette studie vil således både bidrage med ny, afgørende viden om den grønlandske befolknings historie og med nye statistiske metoder, der vil kunne bruges til at opnå en bedre forståelse af, hvordan vi mennesker genetisk har tilpasset os de miljøer, vi lever i.


Projekttitel: Galaxy building blocks: Dwarf galaxies at high redshifts
Bevillingsmodtager: Lise Bech Christensen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.457.791
Projektbeskrivelse: Når astronomer undersøger galakser i det tidlige univers kigger vi samtidig tilbage i tiden mod universets begyndelse. Da galakser ser svagere ud ved større afstande, er den viden vi har i dag baseret på de klareste og tungeste 1% af de fjerne galakser. Man mener desuden at store, tunge galakser bliver gradvist bygget op ved at mindre galakser støder sammen, samt bliver bygget op ved at hydrogen gas skyer falder ind i galakserne, køler ned, og derved danner nye stjerner. For at forstå detaljerne i opbygningen af galakser, bliver vi nødt til at observere de små dværg galakser i det tidlige univers, men problemet er at galakserne er for svage til at kunne ses, selv med de allerstørste teleskoper. Dette projekt bruger naturens egne gigantiske teleskoper, stærke gravitations linser, som forstærker lyset fra fjerne dværg galakser, til at undersøge fysiske tilstande i galaksernes opbygning og kemiske sammensætning, samt deres udvikling. Tilsvarende detaljer i fjerne dværg galakser vil ellers kun være muligt at undersøge 10 år i fremtiden når de nye generationer af ekstremt store teleskoper (som det 40 meter store spejlteleskop E-ELT) bliver bygget.


Projekttitel: ADVANCED LIFE IN EXTREME ENVIRONMENTS
Bevillingsmodtager: Nadja Møbjerg Jørgensen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 5.592.126
Projektbeskrivelse: Liv, som vi kender det her på Jorden, leves normalt inden for relativt snævre rammer, sat af abiotiske faktorer, så som temperatur, ilt og tilgængelighed af vand. Nogle organismer overlever eller trives dog under forhold som ligger udenfor disse rammer. En af de mest bemærkelsesværdige tilpasninger til ekstremer er kryptobiose, en form for latent liv. Visse dyr tåler i denne tilstand bl.a. udtørring, nedfrysning og ophold i rummet. Det er projektets overordnede mål, at benytte bjørnedyr som modelorganisme til at opnå en langt større forståelse af hvordan dyr har tilpasset sig ekstreme miljøer. De specifikke mål i projektet sigter således mod at øge vores nuværende forståelse af kryptobiosefænomenet gennem en integrativ brug af fysiologiske eksperimenter, avanceret mikroskopi, målinger af metabolisme og molekylære teknikker. Konkret vil vi efterforske to relativt ukendte kryptobioseformer, osmobiose og kemobiose, som induceres af henholdsvis høje osmotiske tryk og af miljøgifte. Vi vil herudover eksperimentelt karakterisere et bjørnedyr, som kan købes kommercielt og derfor findes i kulturer i en række internationale laboratorier, samt arbejde med transkriptomer, som viser hvilke gener, der udtrykkes, når dyrene udsættes for ekstremer. En række internationalt anerkendte forskere er tilknyttet projektet og jeg forventer, at vores forskning vil have væsentlig betydning for forståelsen af kryptobiose og hvordan avanceret liv har tilpasset sig ekstreme miljøer.


Projekttitel: The upgraded Large Hadron Collider at CERN in 2015 : Higgs precision physics and search for lepton flavour violation
Bevillingsmodtager: Stefani Xella
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.069.915
Projektbeskrivelse: Large Hadron Collider (LHC) accelerator fortsætter sit virke i 2015, efter at være blevet opgraderet til at fungere ved dobbelt så høj energi og antal af proton kollisioner per sekund. Derved åbnes for enestående muligheder for at tage kvantespring i vores fundamentale forståelse af partikel fysik. Vi har opdaget Higgs partiklen, som var den eneste tilbageværende partikel som standard modellen (SM) har forudsagt. Nobel prisen for fysik blev i 2013 givet til denne teoretiske forudsigelse. Vi ved dog at denne SM teori ikke er fuldstændig, selvom den besvarer mange spørgsmål om Naturen korrekt. Med dette projekt foreslår jeg to angrebsvinkler til at udfordre og teste SM. Henfaldsraten hvormed Higgs partiklen henfalder til fermioner har store usikkerheder. Her kunne et signal om ny fysik gemme sig. Jeg vil forklare hvilke analyser der skal udføres for at formindske denne usikkerhed, og derved forbedre vores forståelse for Higgs partiklen. For det andet antager SM at lepton flavourtallet er bevaret. Men en sådan bevarelse er allerede udfordret af neutrinooscillationer, og jeg foreslår at analysere en reaktion ved LHC for brud på lepton flavour bevarelse med ladede leptoner, en analyse der direkte kan konkurrere med den fremtidige ”Super B factory” i Japan.


Projekttitel: Shareholders' duties
Bevillingsmodtager: Hanne Søndergaard Birkmose
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 4.328.153
Projektbeskrivelse: Den europæiske corporate governance diskussion om aktionærers rettigheder afløses i stigende grad af en diskussion om aktionærers pligter. Dette er afspejlet i selskabsretten og kapitalmarkedsretten, hvor aktionærer i stigende grad pålægges pligter og pligter rettet mod aktionærerne var et centralt element i EU Kommissionens nyligt fremlagte forslag til ændring af aktionærrettigheds direktivet. Det betyder at den traditionelle selskabsretlige opfattelse, hvorefter aktionærerne ikke har pligter i selskabet er udfordret. Der er et stigende pres fra forskere og politikere for at se aktionærer ikke alene som bærere af rettigheder, men også som en gruppe, der er omfattet af pligter. Dette tilsyneladende skifte i opfattelsen af aktionærer blev forstærket under den finansielle krise, hvor det blev klart at den nuværende ramme for regulering af corporate governance har åbenlyse mangler. Det er derfor nødvendigt at genoverveje aktionærbegrebet og den rolle aktionærerne har i selskabers corporate governance.


Projekttitel: How do welfare systems manage citizens with complex problems?
Bevillingsmodtager: Bagga Bjerge
Institution: Center for Rusmiddelforskning
Bevilget beløb: 6.382.890
Projektbeskrivelse: De fleste danske borgere modtager velfærdsydelser fx børnepasning eller et besøg hos lægen uden at opleve store bureaukratiske vanskeligheder, idet deres problemstillinger er relativt afgrænsede. Dog er der nogle borgere, der har så komplekse problemstillinger, at de kræver indsatser fra forskellige typer organisationer. Dette kvalitative forskningsprojekt undersøger den bureaukratiske håndtering af borgere der på én og samme gang har brug for services i stofbehandling, psykiatrien og på arbejdsmarkedsområdet. I de forskellige involverede systemer forstås borgeren og dennes problemer meget forskelligt og at der er forskellige måder at intervenere på. Yderligere rammesættes disse systemer af nogle meget forskelligtartede politikker. Tilsammen konstituerer dette et kompliceret net af overlappende og potentielt konfliktuerende mader at håndtere sager og hjælp på. Ved at fokusere på forskellige rationaler i politikker og i den social praksis blandt front-line medarbejdere, analyserer vi, hvordan komplekse sager får liv og håndteres i den daglige praksis.


Projekttitel: Histone Recycling and Cellular Memory
Bevillingsmodtager: Anja Groth
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.471.360
Projektbeskrivelse: Hvert menneske har sit eget DNA, der findes i alle kroppens celler. Men celler kan udvikle sig forskelligt og blive til fx. hudceller eller nerveceller. En stamcelle kan dele sig og danne en ny stamcelle og en anden celletype fx. en nervecelle eller hudcelle. Vi forstår ikke, hvordan cellen tager denne beslutning, men cellens evne til at huske sin identitet, altså cellehukommelsen, spiller en central rolle. I dette projekt vil vi afdække såkaldte epigenetiske mekanismer, der styre cellehukommelsen. I cellekernen svinger DNA’et sig om proteiner, kaldet histoner, der bærer kemiske grupper med betydning for hvilke gener, der kan tændes og slukkes. Hvorledes histonerne nedarves til de to datterceller, er derfor en nøgle til at forstå cellehukommelsen. Vi har udviklet en ny teknologi, der kan følge histonerne, når DNA’et kopieres under celledeling. Dette giver os en unik mulighed for at kortlægge de molekyler, der sikrer, at histonerne og den epigenetiske information, de bærer, overføres til de nye celler. Afdækning af de mekanismer, der styrer cellernes hukommelse, er en af vor tids store udfordringer. Dette projekt kan give banebrydende nye viden, om hvorledes epigenetisk information videreføres under celledeling, hvilket er centralt for cellers evne til at huske deres identitet. Denne ny viden vil have bred betydning for fremtidig forskning indenfor stamceller, aldring og komplekse sygdomme som kræft, hvor cellerne glemmer deres korrekte identitet.


Projekttitel: The molecular mechanisms of heart disease -utilizing high resolution proteomics to identify key drivers of heart failure
Bevillingsmodtager: Alicia Lundby
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.468.985
Projektbeskrivelse: I den vestlige verden hører vi ofte om hjertekarsygdomme. Det er ikke så overraskende, idet de sammen med kræft udgør den hyppigste dødsårsag i vores del af verden. Hjertekarsygdomme dækker over en bred vifte af akutte og kroniske ætiologier, heriblandt også sygdommen hjertesvigt. Hjertesvigt er kendetegnet ved, at hjertet simpelthen er blevet dårligt til at pumpe blod. De medicinske behandlinger der idag findes til hjertesvigt letter patienternes symptomer, men kurerer ikke sygdommen. Der er derfor et behov for at identificere nye farmakologiske mål til behandling af hjertesvigt. For at finde sådanne nye mål er det nødvendigt, at vi forbedrer vores molekylære forståelse for, hvordan hjertesvigt opstår. Ved at kombinere fysiologisk hjerteforskning med state-of -the-art proteomics teknologi vil vi undersøge hvilke proteiner, der har ændret ekspressionsniveau, og om der er ændringer i hjertets signaleringsveje under hjertesvigt. Helt konkret vil vi benytte tandem masse spektrometri til at undersøge for ændringer i protein udtrykket i hjerter med hjertesvigt sammenlignet med raske hjerter og derudover vil vi kortlægge to signaleringsveje, der spiller en vigtig rolle i hjertesvigt. Vi forventer at de molekylære indsigter dette projekt vil føre til, vil danne grundlag for at indkredse potentielle nye behandlingsstrategier af hjertesvigt.


Projekttitel: Anti-angiogenic imbalance -- the missing link between preeclampsia, cardiac disease and cancer?
Bevillingsmodtager: Heather Allison Boyd
Institution: Statens Serum Institut
Bevilget beløb: 6.447.744
Projektbeskrivelse: Balance mellem angiogenese og anti-angiogenese (dannelse/nedbrydning af blodkar) er nødvendig for at opretholde og justere kroppens væv og vævenes funktioner. Ny forskning har rejst mistanke om, at en ubalance med en overvægt af anti-angiogenese kan føre til så forskellige sygdomme som svangerskabsforgiftning og hjerte-karsygdom men måske også til en lavere risiko for kræft. Med dette multidisciplinære forskningsprojekt ønsker vi at belyse tesen, at en antiangiogenetisk ubalance kobler svangerskabsforgiftning, hjerte-karsygdom og kræft, hvilket potentielt kan få enorm betydning for forståelsen og behandlingen af disse sygdomme. Vi forslår følgende studier: Registerstudier: 1. Er svangerskabsforgiftning associeret med øget risiko for kardiomyopati (hjertemuskelsygdom) efter barselsperioden? 2. Er svangerskabsforgiftning associeret med en lavere risiko for kræft? 3. Er hjerte-karsygdom associeret med en lavere risiko for kræft? Laboratoriestudier: 4. Er niveauer af angiogenetiske og anti-angiogenetiske faktorer forskellige hos kvinder med svangerskabsforgifting, graviditetsbetingent forhøjet blodtryk og normal graviditet, og kan disse niveauer bruges som markør for senere hjerte-karsygdom og kræft? 5. Er niveauet af anti-angiogenetiske faktorer ved diagnosetidspunktet for brystkræft associeret med prognosen? Genetiske studier: 6. Er kendte mutationer i gener der koder for (anti-) angiogenetiske faktorer og kardiomyopati hyppigere hos kvinder med svangerskabsforgiftning?


Projekttitel: DYNAMICS OF THE MYELINATING OLIGODENDROCYTE
Bevillingsmodtager: Lisbeth Schmidt Laursen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.461.384
Projektbeskrivelse: Hjernens hvide substans består af nervecellers udløbere (axoner), der er omgivet af en isolerende membran (myelinskede), som sikrer hurtig overførsel af signaler imellem nervecellerne. Under hjernens udvikling dannes skeden af den højtspecialiseret oligodendrocyt, hvis udløbere vikler sig mange gange omkring forskellige axoner i et tredimensionelt netværk. Korrekt dannelse af skederne forudsætter stærke, sammenbindende kræfter, men samtidig, at disse er nøjagtigt kontrollerede, så processen ikke ’fryser’ fast. Molekyler på overfladen af cellerne, der kan binde til hinanden og slippe på kontrolleret vis, er ansvarlige herfor. Det foreslåede projekt sigter imod en detaljeret forståelse af de mekanismer, der regulerer dynamikken imellem de sammenbindende molekyler. Det er også et mål med projektet at identificere nye, regulerende molekyler samt at redegøre for vigtige transportprocesser inde i oligodendrocytten. Arbejdet spænder fra biokemi og cellebiologi til brug af modelorganismer, herunder genmodificerede zebrafisk, som tillader direkte visualisering af nervesystemets cellulære processer. Detaljeret viden om de molekylære mekanismer, der styrer dannelse af myelinskeden, er afgørende for at kunne udvikle nye terapeutiske strategier, især i forbindelse med neurodegenerative sygdomme. Disse inkluderer bl.a. sygdommen multiple sklerose, hvor netop patientens myelinskeder nedbrydes. Projektet har således udover det grundvidenskabelige aspekt et konkret, sygdomsorienteret sigte.


Projekttitel: Hypoxic regulation of cancer associated fibroblasts
Bevillingsmodtager: Janine Terra Erler
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.393.600
Projektbeskrivelse: Spredning af kræft gennem kroppen er en proces, der kaldes metastase, og den er ansvarlig for over 90% af kræftpatienters dødsfald. Der er derfor et stort behov for at udvikle nye behandlinger mod metastaser. Metastaser er stærkt påvirket af kræftcelle interaktioner med kroppens normale celler, der i blandt fibroblaster. Kræftceller har den egenskab at de kan aktivere kroppens fibroblaster i en sådan grad at fibroblasterne faktisk begynder at stimulere udvikling af kræft og metastaser. Helt specifikt begynder de aktiverede fibroblaster at ændre den fysiske struktur af organet, som derved hjælper kræftsvulsten med at vokse og sprede sig. Kræftassocierede fibroblaster er derfor et vigtigt lægemiddelmål, hvilket også er blevet dokumenteret i diverse dyremodeller. Vi har fundet at lave iltmængder kan de-aktivere disse fibroblaster, og derved mindske udviklingen af brystkræft. Formålet med vores undersøgelser er at forstå, hvordan dette sker, og hvorledes vi kan forhindre udviklingen og spredningen af kræft. Vi vil belyse de molekylære mekanismer og afprøve, om disse kan udnyttes til at udvikle nye lægemidler. Resultaterne fra vores undersøgelse vil give dyb indsigt i metastaser og afdække nye behandlingsformer til behandling af kræftpatienter.

Senest opdateret 30. april 2015