Du er her: Forside Forskning og innovation Tilskud til forskning og innovation Hvem har modtaget tilskud? 2016 Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation til DFF-Forskningsprojekt 2, juni 2016

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation til DFF-Forskningsprojekt 2, juni 2016

Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation uddeler 12 bevillinger til DFF-Forskningsprojekter for en samlet sum af ca. 70 mio. kr. Forskere, der har modtaget en bevilling, fremgår af listen nedenfor.

Bevillingerne er givet inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2015 og F2016. Bevillinger til DFF-Forskningsprojekter gives til en eller flere forskere, der ønsker at undersøge vigtige videnskabelige spørgsmål inden for et velafgrænset område.

Rådet har i alt modtaget 131 ansøgninger om støtte til DFF-Forskningsprojekt 2. Det samlede ansøgte beløb til ansøgningsfristen i oktober 2015 var på ca. 791 mio. kr.

Ansøgere vil modtage skriftligt svar hurtigst muligt.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle nødvendige budgetjusteringer. Enkelte ansøgere er optaget på venteliste og vil modtage direkte besked herom.

 


Projekttitel: Optimization: The self a a laboratory
Bevillingsmodtager: Dorthe Brogård Kristensen
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 5.559.120 kr.
Projektbeskrivelse: Optimering: selvet som et laboratorium. I den moderne forbrugskultur finder vi en opblomstring af nye teknologier, som er designet til at optimere mental og kropslig velvære og formåen, såsom medicinsk og kosmetisk forbedring, diæter såvel som en række teknologier designet til at måle og monitorere selvet. Det kropslige selv bliver her et personligt projekt - næsten at sammenligne med et stykke ler - som kan formes og modelleres. Det handler om at forbedre, udvikle, selvudvikle og forandre. Målet med projektet er at undersøge optimering teoretisk og empirisk i hverdagslivet i en dansk sammenhæng, såvel som at belyse det i en historisk og kulturel kontekst. Vi belyser optimering via tre overlappende empiriske felter: 1) substanser 2) selv-tracking 3) spiritualitet. Projektet undersøger således, hvordan valget af teknologi fungerer som en kilde til sundhed og kropslig performance, hvilke potentialiteter det har, og analyser på baggrund heraf konstellationen af teknologier. Projektet er innovativt, da der ikke eksisterer studier, der systematisk undersøger og analyserer begrebet optimering i forskellige empiriske sammenhænge. Projektet bidrager endvidere med viden af samfundsmæssig relevans, idet det belyser implikationerne og udfordringer af nye teknologier og deres påvirkning på det menneskelige.


Projekttitel: Reconfiguring Welfare Landscapes. The Future of the Green Open Spaces of Postwar Danish Social Housing Estates
Bevillingsmodtager: Ellen Marie Braae
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.403.205 kr.
Projektbeskrivelse: Velfærdsstatens konsolidering i Danmark i efterkrigstidsårene gik hånd i hånd med en eksplosiv udvikling i arkitektur og planlægning. At skabe rammerne om det moderne liv med gode boliger for alle var et mantra, der blev ført ud i livet med en sådan kraft, at mere end 20% af danskere i dag bor i alment boligbyggeri. De danske boliglandskaber dannede i samtiden internationalt forbillede, både i den store skala med Fingerplanen fra 1947 og i de enkelte boligbebyggelser, hvor særligt det landskabsarkitektoniske element stod stærkt. Alligevel er det almene boligbyggeri i dag ramt af et dårligt ry og stilles over for krav om forandring, der både er socialt, økologisk og arkitektonisk motiveret. Vi spørger med dette forskningsprojekt til, hvordan vi kan forstå og definere de kvaliteter, landskabsarkitekturen bidrager med i disse stor-skala byggerier. Gennem et nærstudie af tre ikoniske, almene boligbyggerier fra Københavnsområdet, der ofte betragtes som noget af det ypperste, danske arkitekter, planlæggere og landskabsarkitekter har frembragt: Bellahøj, Albertslund Syd og Farum Midtpunkt, undersøger vi, hvordan vi fra et nutidigt perspektiv kan synliggøre disse anlægs landskabsarkitektoniske kvaliteter. Hvordan vi kan forstå deres historie som levet kultur? Hvad er disse boliglandskabers fortsatte relevans? Vi udpeger de paradokser, som velfærdstatens program og ideologiske tankegods hviler på. Paradokser, der måske også viser vejen frem mod en positiv anvendelse i fremtiden.


Projekttitel: Unearned Wealth - A Literary History of Inheritance (1600-2015)
Bevillingsmodtager: Jakob Ladegaard
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 5.870.033 kr.
Projektbeskrivelse: Gennem det meste af den moderne tidsalder overstiger den samlede indtægt fra arv indkomsten fra arbejde. I dag er dette ifølge Thomas Piketty en kilde til stigende ulighed i Vesten. Den ulighed harmonerer ikke med liberale samfunds meritokratiske idealer, for arvet rigdom er ikke optjent gennem flid eller dygtighed. Derfor fortjener arv opmærksomhed. Det har den dog sjældent fået. Hverken liberal filosofi, retshistorie eller offentlige debattører har gennem tiden brugt mange ord på den sag. Men det har litteraturen. For arv forener økonomi, familier og død. Det er det stof, dramaer er gjort af. Så det er litteraturen, man må til, hvis man vil forstå den arvede rigdoms betydning – ikke blot i snæver økonomisk forstand, men som en praksis, der har bidraget til at forme Vestens sociale og kulturelle historie frem til i dag. Derfor skriver dette projekt den arvede rigdoms litteraturhistorie fra 1600 til i dag. For at få greb om så langt et tidsspand, må man begrænse sig. Derfor fokuserer projektet på England og Frankrig og fire litterære genrer. Indsigt i dette stadig store materielle tilvejebringes med digitale metoder, der kan fange litteraturhistoriske tendenser i stor skala. Resultaterne fortolkes i samspil med kritisk litteraturhistoriografi og teori. Derved udvider projektet vores forståelse af arvet rigdoms historie og den humanistiske forsknings brug af digitale metoder, hvis anvendelse her overskrider typiske formanalyser og bidrager til en kulturkritisk historie.


Projekttitel: Transient Multilingual Communities and the Formation of Social and Linguistic Norms
Bevillingsmodtager: Janus Mortensen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 5.978.524 kr.
Projektbeskrivelse: Dannelsen af sociale og sproglige normer i midlertidige arbejdsfællesskaber. I dette projekt undersøger et internationalt forskerhold, hvordan sociale og sproglige normer dannes og udvikles over tid i midlertidige arbejdsfællesskaber, hvor medlemmerne kommer fra forskellige kulturelle og sproglige baggrunde. Den type arbejdsfællesskaber bliver mere og mere almindelige i mange sektorer, men vi ved forbavsende lidt om de sociale og sproglige processer, de indebærer og endnu mindre om, hvordan vi kan blive bedre til at løse de samarbejdsproblemer, de ofte medfører. Projektets målsætning er derfor at identificere og beskrive hvilke sociale, kulturelle og sproglige processer, der kendetegner midlertidige arbejdsfællesskaber på tværs af sproglige og kulturelle skel, afdække hvilke problemer de kan medføre og komme med konkrete forslag til, hvordan man kan forsøge at modarbejde problemerne. Projektet er bygget op omkring cases fra forskellige typer arbejdspladser, bl.a. en norsk byggeplads med polske, svenske og norske arbejdere, en organisation i England der arbejder med internationale sociale kunstprojekter og en dansk NGO, der udfører projekter i Afrika. Gennem sammenligning af cases vil undersøgelsen identificere fællestræk i de processer, der udspiller sig og på denne måde bidrage til udvikling af ny teori på feltet og samtidig opbygge en vidensbank med ideer til, hvordan man i praksis kan optimere samarbejdet i denne type fællesskaber – som langtfra altid er nemme at navigere i.


Projekttitel: TheCityDwellers: Migration and Health in Medieval Viborg
Bevillingsmodtager: Jesper Lier Boldsen
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 6.410.880 kr.
Projektbeskrivelse: Gennem antropologiske og kemiske undersøgelser vil projektet belyse relationerne mellem mennesker og deres livsvilkår i middelalderens Viborg. Flertallet af de mange hundrede skeletter, som projektet baserer sig på, er allerede udgravet og opbevares i BioBanken ADBOU på SDU. Antallet af skeletter til rådighed vil yderligere blive forøget med den netop nu igangværende udgravning på Nytorv i Viborg, som også vil indgå i Biobanken ADBOU. De spørgsmål, der søges besvaret, er relevante også for moderne mennesker: Hvordan var migrationsmønsteret i middelalderens Viborg? Havde de nye indvandrere større dødelighed? Kom immigranterne enkeltvis eller i store ryk? Svarene på disse spørgsmål vil på afgørende vis kvalificere vores viden om, hvordan relationerne mellem mennesker har udviklet sig hen imod fremkomsten af det moderne samfund. For at besvare de stillede spørgsmål vil der blive udviklet kemiske og antropologiske metoder til at bestemme, hvilke individer der var immigranter, og hvem der var født og opvokset i Viborg. Desuden vil vi anvende og videreudvikle de antropologiske metoder til bestemmelse af alderen ved døden, som dette forskningsteam er verdensledere i at udvikle.


Projekttitel: The New Psychology of War: Trauma, Subjectivity, and the Militarization of Positive Psychology
Bevillingsmodtager: Johannes Lang
Institution: Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Bevilget beløb: 6.095.030 kr.
Projektbeskrivelse: Dette projekt undersøger militariseringen af Positiv Psykologi i kølvandet på krigene i Afghanistan og Irak. Militærets nylige beslutning om at anvende Positiv Psykologi til at styrke amerikanske og danske soldaters mentale modstandsdygtighed (”resiliens”) er implementeret uden nogen forudgående pilotforsøg og kommer således til at udgøre et af de største psykologiske eksperimenter nogensinde foretaget. Vi ønsker at afdække de filosofiske og psykologiske konsekvenser, som denne ”militarisering” af Positiv Psykologi kan forventes at indebære.


Projekttitel: Spaces of Danish Welfare
Bevillingsmodtager: Kirsten Marie Raahauge
Institution: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Bevilget beløb: 5.411.248 kr.
Projektbeskrivelse: ‘Spaces of Danish Welfare’ er et forskningsprojekt på Kunstakademiets Arkitektskole om de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer. Projektet undersøger de forandringer, en række velfærdssystemer undergår i disse år gennem seks konkrete og lokalt forankrede studier af ældrepleje, psykiatri, hospitaler, skoleinklusion samt byområder med dalende befolkningstal. Formålet er at analysere, diskutere og synliggøre de forandringer, der foregår i disse områder med fokus på, hvordan de rumlige ændringer indvirker på hinanden og på en gang afmonterer og forstærker velfærdssystemerne. Projektet er tværfagligt og bringer perspektiver fra antropologi og arkitektur/urbanisme sammen for at kunne spørge kvalificeret til, hvilken rolle de rumlige forandringer spiller i folks hverdagsliv, og hvilke implikationer dette har for arkitektur og planlægning. Dette perspektiv vil tilvejebringe nye måder at betragte velfærdssystemers dynamik på, som kan supplere og nuancere den eksisterende forskning gennem fokus på konkrete cases, nutidige transformationer og rumlige aspekter. Gennem opbygning af en sammenhængende teoretisk ramme og særligt gennem udvikling af nye visuelle metoder vil projektet udfolde konkrete og komplekse, men også ofte usynlige rumlige tilstande og forandringer på tilgængelige og forståelige måder. Projektet indskriver sig i en global debat, hvor interessen for de nordiske velfærdssystemers potentialer og udfordringer har været stigende efter krisen i 2007/8.


Projekttitel: Loving Attachment: Regulating Danish Love Migration (LOVA)
Bevillingsmodtager: Lou Mons Bissenbakker Frederiksen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.100.247 kr.
Projektbeskrivelse: Den pågående europæiske migrationskrise tydeliggør det presserende behov for at udvikle nye forståelser af migrationsregulerende praksisser. Begrebet ”tilknytning” udgør sådan en praksis. I en dansk kontekst er ”tilknytning” de seneste 15 år således blevet et stadigt væsentligere styringsværktøj i forhold til det, som populært kaldes ”kærlighedsmigration” (f.eks. familiesammenføring, transnational adoption og transnationale ægteskaber). Gennem undersøgelser af folketingsdebatter, familiesammenføringssager, medierepræsentationer af kærlighedsmigration og (populær)videnskabelige fremstillinger af tilknytningsforstyrrelse undersøger det tværdisciplinære forskningsprojekt LOVA, hvordan og med hvilke effekter tilknytningsbegrebet regulerer kærlighedsmigration. Hvad er forbindelsen mellem det juridiske tilknytningskrav ved familiesammenføring og det øgede psykologiske fokus på tilknytningsforstyrrelser inden for adoptionsfeltet i de seneste år? Og hvad indebærer det, at tilknytning øjensynligt er blevet den skala, ud fra hvilken man vurderer forskellige migranters integrationspotentiale? LOVA sigter på at etablere vidensudveksling med interesseorganisationer og offentlige myndigheder i migrationsfeltet og har til hensigt at fremme og kvalificere den politisk-demokratiske bevidsthed om, hvordan og med hvilke implikationer begrebet tilknytning fungerer som migrationspolitisk værktøj – og dermed som tanke- og magtform i det danske samfund i dag.


Projekttitel: Moral Economies of Food in Contemporary China: An Ethnographic Investigation of Relational Ethics through Foodstuffs
Bevillingsmodtager: Mikkel Bunkenborg
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 4.338.330 kr.
Projektbeskrivelse: Mad og moral i samtidens Kina: En etnografisk undersøgelse af relationel etik gennem fødevarer. Kina er gennem de seneste år blevet ramt af en lang række fødevareskandaler som mælkepulver med melamin og genbrug af kasseret madlavningsolie. Skandalerne følges af en generel mistanke om, at overdreven brug af pesticider og hormoner gør indenlandske fødevarer usikre. For kinesiske forbrugere er måltider således blevet en ængstelig affære, der indebærer overvejelser om, hvilke fødevarer og mennesker de tør stole på. Det er velkendt, at der er forskel på, hvilken mad man byder forskellige mennesker, og med antropologen James Scotts udtryk kan man tale om sammenhængen mellem mad, sociale relationer, og moralske forpligtelser som en moralsk økonomi. Med afsæt i de hyppige fødevareskandaler ønsker projektet at kortlægge tre lokale moralske økonomier på tværs af skellet mellem land og by ved hjælp af etnografisk feltarbejde på tre lokaliteter: 1) Det rurale Hebei, hvor indbyggerne helst undgår mad, der er produceret til markedet, 2) randområderne omkring Beijing, hvor en alternativ fødevareforsyning tillader velstående byboere at forhandle deres fødevareforsyning på plads personligt med udvalgte landmænd, og 3) det urbane Shanghai, hvor nogle byboere dyrker egne fødevarer i by-haver. Projektet sigter mod at undersøge de etiske overvejelser, folk gør sig om produktion, fordeling og forbrug af fødevarer, og de relationer og forpligtelser mellem mennesker som udtrykkes og skabes gennem mad


Projekttitel: Middle Class Urbanism. An interdisciplinary study of the physical reordering of urban sub-Saharan Africa
Bevillingsmodtager: Morten Nielsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.191.868 kr.
Projektbeskrivelse: Formålet med dette tværfaglige forskningsprojekt er at undersøge den stigende urbanisering af det sydlige Afrika med særligt fokus på forholdet mellem 'middelklasse urbanisme' og fysisk byplanlægning. Maputo, hovedstaden i Mozambique, vil udgøre den empiriske ramme for forskningsprojektet og dets fire underprojekter, der integrerer faglige perspektiver fra antropologi, arkitektur, bystudier og historie. Disse faglige perspektiver indrammes af en analytisk tilgang, der betragter 'middleklasse urbanisme' som de socio-kulturelle praksisser og strategier, der opererer på tværs af adskillelsen mellem det lovlige og det ulovlige, det formelle og det uformelle, og som struktureres af ideer om en uforstyrret privatsfære og sikkerhed som værende afgørende faktorer for at kunne opnå et bedre liv i byen. Det er projektets hypotese at (1) 'middelklasse urbanisme' er en væsentlig drivkraft for de igangværende fysiske og materielle transformationsprocesser, som byer i det sydlige Afrika i øjeblikket gennemgår, og at (2) nye former for medborgerskab, som har byen snarere end nationalstaten som politisk fællesskab, opstår som resultat af disse urbaniseringsprocesser. Forskningsprojektet omfatter fire underprojekter: et antropologisk studie af udliciteret bystyring, et arkitektonisk studie af infrastruktur og vejanlæg, et urbanitetsstudie af privatiserede beboelsesområder og et historisk studie af anlægningen af større nabolag i perioden omkring Mozambiques uafhængighed i 1975.


Projekttitel: Synaesthesia – the Roles of Association Learning and of Differential Brain Development
Bevillingsmodtager: Thomas Alrik Sørensen
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 6.355.713 kr.
Projektbeskrivelse: I hverdagen er det de færreste, der tænker over, at vores venner, familie eller købmanden nede på hjørnet kunne tænkes at have markant anderledes sanseoplevelser af verden end os selv. Ikke desto mindre har ca. 4% af befolkningen en bestemt type ukonventionelle sanseoplevelser kaldet synæstesi. For personer med synæstesi udløser stimuli i én modalitet også sanseoplevelser af en anden kvalitet. Eksempelvis kan bogstaver eller ugedage opleves som havende forskellige farver. Dette projekt undersøger disse ukonventionelle sanseoplevelser, og hvorledes de opstår. Mere specifikt om der er et særligt biologisk grundlag for synæstetiske oplevelser, eller om oplevelserne i højere grad reflekterer tidligere erfaringer og træning. Spørgsmålet belyses gennem 4 delprojekter. Projekt 1 og 2 undersøger, hvorledes synæstesi påvirker bearbejdningen af information fra omgivelserne, og mere specifikt, hvor tidligt i den sensoriske bearbejdning de synæstetiske effekter træder i kraft. Projekt 3 ser nærmere på, hvordan erfaring og læring påvirker synæstesi, og om synæstesi kan aflæres. Dertil undersøges også, i hvor høj grad synæstesi er relateret til ekspertise ved at sammenligne opmærksomhedseffekter hos folk med synæstesi med opmærksomhedseffekter hos eksperter. Endeligt undersøger Projekt 4, hvordan synæstesi udfolder sig i den menneskelige hjerne, dels gennem adfærdsmæssige studier, samt via avancerede billeddannelsesteknikker.


Projekttitel: Intentions, Selection, and Agency
Bevillingsmodtager: Thor Grünbaum
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 5.670.757 kr.
Projektbeskrivelse: ”Hvad vil det sige at huske, hvad man har besluttet sig for at gøre?” ”Hvilke beslutnings- og hukommelsesmekanismer muliggør personers kontrol af deres handlinger?” Målet for dette projekt er at besvare disse spørgsmål, og andre af samme type, ved hjælp af filosofisk analyse og eksperimental-psykologisk metode. Den filosofiske analyse vil skærpe vores forståelse af måden, hvorpå beslutninger for fremtidige handlinger er repræsenteret i langtidshukommelse. Vigtige aspekter ved denne type hukommelse er blevet systematisk overset af filosofi og eksperimentalpsykologi. I en række nye eksperimentelle studier vil vi udforske disse aspekter af handlingskontrol. Vi fremlægger en ny model for hukommelse af beslutninger og undersøger de teoretiske, empiriske og praktiske implikationer.



Projekttitel: The Primacy of Tense: A.N. Prior Now and Then
Bevillingsmodtager: Peter Øhrstrøm
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 6.106.979 kr.
Projektbeskrivelse: Den moderne tidslogik kan ses som en yderst frugtbar tilgang til studiet af tid, eksistens og modalitet. Det var A.N. Prior (1914-69), der i nogle meget intense og omfattende studier i perioden 1953-1969 lagde grunden til den moderne tidslogik og beskrev, hvordan man med formelle teknikker kan studere tidens mange mysterier. Priors udgangspunkt var ”tiden indefra” (A-sproget) dvs. menneskets forståelse af tiden som fortid, nutid og fremtid, og han betragtede ”tiden udefra” (før, efter, samtidig med; B-sproget) som sekundær. Projektet handler om tid, studeret med tidslogik, således som Prior foreslog, idet Priors kritikere og den senere udvikling også inddrages. Især diskuteres forholdet mellem ”tiden indefra” og ”tiden udefra”. - Tidslogikken har senere ikke mindst vist sig at være nyttig inden for datalogi og informationsvidenskab. Priors arbejde førte således til udviklingen af en meget betydningsfuld tilgang til studiet af tid. Imidlertid er mange af Priors skrifter endnu ikke udgivet, og en stor del af dem foreligger endnu kun som håndskrifter. Meget tyder på, at der i Priors Nachlass er materiale, som kan bidrage til en endnu bedre forståelse af tidslogikkens potentiale. Udover udforskningen af Priors paradigme for studiet af tid er det formålet med projektet at udgive Priors Nachlass samt at etablere et internationalt forum for studiet af Priors ideer. Der skal udvikles og afprøves en model for udnyttelsen af det virtuelle arkiv mhp. lanceringen af Priors Nachlass.

 

 

Senest opdateret 27. september 2016