Du er her: Forside Minister og ministerium Ministeren Taler 2017 Hyldest til klogskabens lys

Hyldest til klogskabens lys

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved EliteForsk-konferencen den 23. februar 2017 i København.

Det talte ord gælder

H.K.H. Kronprinsesse Mary
Kære prismodtagere
Mine damer og herrer

Hjertelig velkommen til EliteForsk 2017.

I would also like to welcome Professor Johannes Vogel from Humboldt-Universität zu Berlin.

We are honoured and delighted that you have agreed to be today’s speaker.

Please allow me to continue in Danish.

Forskning forandrer verden. Den skubber vores viden til nye grænser og tager os nye steder hen.

Derfor skal vi give de bedste forskere de bedste muligheder for at udfolde deres talenter. Det er regeringens ambition. Det er min ambition.

Det er vigtigt at hylde forskningen. Det gør vi i dag. Som minister er jeg stolt over at være her i dag for at hædre jeres indsats for videnskaben.  De priser, stipendier og bevillinger, der uddeles, er både en anerkendelse af jer forskere og en investering i fremtiden.

Apollon og klogskabens lys

De statuer, der omgiver os her i Glyptotekets festsal, repræsenterer oldtidens elite. 

Grækernes yndlingsgud, Apollon, det er ham med lyren nede i bunden af salen til venstre var en sand mester i at bryde faggrænser ned.

Han var gud for både musik og digtning, lægekunst, spådomskunst og bueskydning!

Det må siges at være tværfaglighed på guddommeligt højt plan.

Men Apollon var også lysets Gud. Han repræsenterede solen og viste vej med sin klogskab og viden.   

Kære prismodtagere. Vi har brug for jeres oplysning i en verden formørket af propaganda og falske nyheder.

Sandhedsforureningen skyller ind over Danmark som en stor, stinkende bølge.

Vi oplever, at fremmede magter bombarderer os med ’fake news’ og alternative fakta.

Respekten for viden og fakta kan nogle gange være svær at få øje på. Sandheden er blevet et bøjeligt begreb.

I den verden er fakta og videnskab vigtig. Måske vigtigere end nogensinde.

I den verden er der brug for forskere som jer til at skille sandt fra falskt. Rigtigt fra forkert. Propaganda fra objektiv information.

Ingen grænsekontrol her, tak

Dagen i dag er en hyldest til klogskaben. Med EliteForsk finder vi de største forskertalenter og skaber gode forudsætninger for, at I kan lade deres klogskab inspirere og oplyse verden.  

EliteForsk-rejsestipendierne og Sapere Aude-bevillingerne er også vigtige brikker i at understøtte forskningen i Danmark.

For når vi sender Danmarks fremmeste forskerstuderende ud til internationale forskningsmiljøer, skaber det ikke blot muligheder for den enkelte studerende.

Det skaber også et godt brand for Danmark i den nationale videnøkonomi. Så vi kan blive endnu bedre til at tiltrække dygtige forskere henover grænsen.

Jeg er glad for, at dagens tema netop er ’Forskning, der bryder grænser’.

For god forskning er grænseoverskridende. Den bryder både landegrænser, faggrænser og grænserne for etableret lærdom.

Når jeg tænker eliteforskning, tænker jeg Niels Bohr.

Der var ingen grænsekontrol i hovedet på Danmarks største fysiker.

Bohr dømte ingen nye idéer vanvittige. Intet klassisk begreb var uangribeligt. Så længe nysgerrigheden var drivkraften.

Niels Bohr svarede engang på fysikeren Wolfgang Paulis teorier med kommentaren: 

“We all agree that your theory is crazy. The question is whether it is crazy enough to have a chance of being correct”.

Forskning handler ikke om at gå i andres fodspor. Men om at gå sine egne veje. Selvom det af og til kan føre en ud på tynd is.  

Lang liste af grænsebrydere

Når jeg kigger ned over listen af prismodtagere, ser jeg adskillige eksempler på grænsebrydere.

Matematikprofessor Søren Galatius er et eksempel. Søren har løst et matematisk problem, som har været uløst i 50 år!

Jeg skal ikke gøre mig klog på Sørens forskning. Den indbefatter ord som topologi, frie grupper og deformationer.

Men hans arbejde danner nu skole inden for forskningsfeltet.

Det er godt gået.

En anden grænsebryder er juraprofessor Michael Rask Madsen. Michael er en sand multikunstner, eller polyhistor, som betegnelsen lød i 1700-tallet. Hans forskning bryder faggrænser ned i en grad, der kunne gøre selv Apollon misundelig.

Ved at blande juridiske, sociale og politologiske studier er hans forskning ikke alene banebrydende. Den har også bred, politisk interesse.

Michael har blandt andet påvist, at de internationale domstole ikke automatisk har juridisk autoritet.

Deres gennemslagskraft afhænger af, hvilken situation, de befinder sig i, og hvordan de gebærder sig.   

Flere af dagens modtagere af EliteForsk rejsestipendierne bryder også grænser.

Flere af jer er internationale studerende. I har søgt mod Danmark fra andre lande for at udleve jeres forskningsdrømme.

Det er vi glade for og stolte over.   

Et forskningssystem i balance

Forskning giver os nye muligheder og skubber vores viden til nye grænser. 

Derfor ønsker regeringen at give jer de bedste muligheder for at udfolde jeres talent.

Det kræver et forskningssystem i balance.

Vi har brug for grundforskningen, der kan ændre vores verdensbillede og skabe nye erkendelser.

Vi har brug for den frie forskning, som drives af forskernes egne ideer og leverer den viden, vi endnu ikke ved, at vi mangler.

Og vi har brug for den strategiske forskning, hvor vi målrettet investerer for at finde løsninger på tidens store udfordringer og samfundets behov. 

Formålet med investeringerne er, at forskningen skal ud og skabe værdi i samfundet. I form af nye erkendelser, dygtige kandidater, nye produkter og løsninger til gavn for borgerne. 

De forudsætninger er til stede i dag. Derfor er den danske forskning stærk. Derfor har den høj kvalitet og stor international gennemslagkraft.

Men der er ingen grund til at hvile på laurbæerne. Vi skal blive ved med at stille spørgsmål til vores måde at understøtte forskningen på. 

Er vi gode nok til at anerkende og se talent?
Er vi gode nok til at udfordre enerne?
Får vi øje på Apollons lysende klogskab nede på syvende række i klasseværelset?

For mig at se skal vi blive endnu bedre til at skabe en kultur, hvor de mest talentfulde studerende får mulighed for at udfolde deres potentiale.

Vi skal stille høje krav til studerende på de videregående uddannelser.

Det må godt være svært.

Forskning skal bygge bro til samfundet

At være elite forpligter også. 

Danskere skal have glæde af den videnskab, forskerne frembringer.

Jeres forskning skal ikke bures inde. Den skal formidles, så danskerne kan få gavn af jeres erkendelser og resultater. 

Om lidt skal I høre Johannes Vogel og Jacob Sherson fortælle om open science og citizen science. Jeg håber, I vil spidse ører.

De to benytter sig netop af nye videnskabelige metoder, der åbner forskningen. Metoder, hvor offentligheden, borgerne, er med helt inde i selve eksperimentet.

Så lad os hylde Apollon og hans klogskab. Lad os hylde de lærde og de kloge. Lad os hylde jer, kære prismodtagere.

Jeg håber, I vil hjælpe mig med at mindske gabet mellem borgerne og videnskaben.

Og hjælpe med at genskabe respekten for videnskab og forskning i Danmark.

Som man siger nu om dage: Let’s make science and knowledge great again! 

Tak for ordet.

Senest opdateret 27. februar 2017