Gå til indhold

Strategisk Forskning 2004 - 2014

Strategisk forskning 2004 - 2014
Det Strategiske Forskningsråds årsskrift 2013/2014 markerer rådets 10-års jubilæum og overgangen til Danmarks Innovationsfond den 1. april 2014. Med fokus på de særlige kendetegn ved strategisk forskning beskriver årsskriftet et udvalg af de forskningsprojekter, som rådet har støttet siden 2004.
: 12. marts 2014
: 1903-0061
: 1903-007X
: Styrelsen for Forskning og Innovation
: 2014
: 58

Rådets formand, Peter Olesen, gør i årsskriftet status over de markante resultater, rådet har opnået siden 2004. Siden oprettelsen har rådet uddelt 6,5 mia. kroner til strategiske forskningsprojekter, hvor internationalt samarbejde, tværfaglighed, offentligt-privat samarbejde og brugerinddragelse er i fokus.

I årsskriftet kan du bl.a. læse om, hvordan det er at være ph.d. i et strategisk forskningsprojekt og om, hvordan fremtidens sygehusindlæggelse kan ske hjemme på sofaen. Læs om, hvordan Grafisk Maskinfabrik fik adgang til helt nye markeder, da de efter deltagelse i et strategisk forskningsprojekt udviklede en solcelleprinter, der hurtigt kan massefremstille billige solceller – og find ud af, hvordan og hvorfor bakteriers biofilm stiller særlige krav til fremtidens antibiotika.

Årsskriftet indeholder desuden nøgletal om rådets bevillinger, oversigter over internationalt samarbejde og en liste over de bevillinger, rådet har givet i 2013.

Årsskriftet kan hentes i pdf-format eller læses online:

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 11. august 2015