Gå til indhold

Skriveseminar for Erasmus+ : Comenius og Grundtvig efteruddannelse

Arbejder du med læring for voksne eller underviser du børn og unge i en grundskole eller på et gymnasium? Planlægger din organisation eller din skole at søge om midler til efteruddannelse via Erasmus+:Grundtvig eller Erasmus+:Comenius? Så kom til skriveseminar i Odense onsdag den 19. februar 2014.
  • Skriveseminar for Erasmus+ : Comenius og Grundtvig efteruddannelse
  • 2014-02-19T10:00:00+01:00
  • 2014-02-19T15:30:00+01:00
  • Arbejder du med læring for voksne eller underviser du børn og unge i en grundskole eller på et gymnasium? Planlægger din organisation eller din skole at søge om midler til efteruddannelse via Erasmus+:Grundtvig eller Erasmus+:Comenius? Så kom til skriveseminar i Odense onsdag den 19. februar 2014.
  • Tid og sted
  • Hvornår 19. februar 2014 fra 10:00 til 15:30

Hvis din organisation eller skole overvejer at udnytte efteruddannelsesmulighederne i Erasmus+, kan du her hente råd og vejledning til at forstå ansøgningsskemaet og forberede din organisations eller skoles ansøgning om midler.

Vi vil gennemgå ansøgningsskemaet meget tæt, og blandt andet fokusere på den gode Europæiske Udviklingsplan, på udvælgelse og forberedelse af deltagere og beskrivelse af planlagte/forventede aktiviteter.

Hvem kan deltage?

Du skal arbejde for en grundskole, en ungdomsuddannelse eller en aktør inden for almen voksenuddannelse og/eller folkeoplysning.

Vi forventer derudover, at du som deltager allerede har en grundlæggende viden om ordningens muligheder, at I har konkrete planer om at indsende en ansøgning samt at din organisations deltagelse i Erasmus+ efteruddannelse er forankret i ledelsen.

Efteruddannelse i Erasmus+

Vær opmærksom på, at efteruddannelse i Erasmus+ har en institutionel tilgang. Det betyder, at individuelle ansøgninger ikke længere er mulige. Det er i stedet organisationen, der med udgangspunkt i en samlet plan for efteruddannelse skal søge om et større efteruddannelsesprojekt.

Et efteruddannelsesprojekt kan strække sig over en 1- eller 2-årig periode. I løbet af den periode kan flere medarbejdere komme ud i Europa og vende hjem med ny viden, nye kontakter og nye erfaringer som kan hæve organisationens kompetencer og styrke dens europæiske engagement. 

Der kan for eksempel ydes tilskud til deltagelse i kurser, til besøg hos andre organisationer og skoler, til selvtilrettelagte studieture eller til undervisningsophold.  Alle aktiviteter kan vare fra to dage til to måneder.

Du kan læse mere om ordningerne på vores hjemmeside:

Praktiske oplysninger

Sted: CFU, Odense
Tid: 19. februar kl. 10-15.30.
Tilmelding: Tilmelding er lukket.
Bemærk: tilmeldingsfrist 12. februar

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019