Gå til indhold

Webinar om Horizon Europe - klynge 2: Kultur, kreativitet og inkluderende samfund

På webinaret præsenterer vi det overordnede indhold i programmet Kultur, kreativitet og inkluderende samfund i Horizon Europe, tankerne bag og det nye toårige arbejdsprogram (2021-2022). Vil du danne dig et nyttigt overblik til brug for den gode ansøgning, så deltag i webinaret den 16. juni 2021.
  • Tid og sted
  • Hvornår 16. juni 2021 fra 12:00 til 13:00

Se eller gense webinaret

Du har mulighed for at få tilsendt et link til optagelsen af webinaret. Skriv til  og angiv i e-mailen titel og dato for webinaret.

Indhold

Forsknings- og innovationsmulighederne i klynge 2: Kultur, kreativitet og inkluderende samfund er bygget op omkring tre hovedtemaer: Demokrati og forvaltning, europæisk kulturarv og kulturelle og kreative industrier og social og økonomisk udvikling.

På webinaret vil vi kigge nærmere på, hvad disse temaer rummer, og hvordan programmet indgår i Europa-Kommissionens overordnede politik og strategi for fremtidens Europa. Det overblik kan være en fordel, når du eller dem, du rådgiver forbereder en skarp ansøgning til klynge 2. Horizon Europe har et øget fokus på, at de enkelte projekter – via projektets forskning og innovation - bidrager til konkrete resultater og europæisk udvikling.

Webinaret vil kun i lille grad dykke ned i enkelte opslag. Som bonus får du en kort overflyvning over Horizon Europas styrkede tværfaglige fokus på tværs af programmet, særligt i programmerne for de globale udfordringer, hvor ekspertiser inden for humaniora og samfundsvidenskaberne spiller en væsentlig rolle.

Dit udbytte

Webinaret giver dig mulighed for at opnå en forståelse af indholdet og intentionerne bag programmet for Kultur, kreativitet og inkluderende samfund. På den baggrund vil du være godt rustet til at sætte din konkrete projektansøgning ind i EU’s aktuelle dagsorden. Dét kan fremme dine muligheder for en gunstig projektevaluering.

Webinaret er del af af webinarrækken om programmerne og forsknings- og innovationsmulighederne i Horizon Europe.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til dig, der yder forskerstøtte eller rådgiver om Horizon Europe, eller dig, der ønsker at skrive en god ansøgning til klynge 2 i Horizon Europe.

Sprog

Webinaret afholdes på dansk.

Arrangør

EuroCenter i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Sådan får du adgang til webinaret

Du modtager et direkte link til webinarrummet (Zoom), et par dage før webinaret afholdes.

Læs mere

 

Kontakt

Birgitte Vedelstorp Andersen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 83 08
Email: bva@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 17. september 2021