Gå til indhold
Du er her: Forside Aktuelt Arrangementer 2023 Webinar: ERC Proof of Concept

Webinar: ERC Proof of Concept

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) er EU's program for fri eliteforskning. Webinaret går i dybden med Proof of Concept-bevillingen, som kan søges af forskere, der allerede har en bevilling fra ERC. Webinaret afholdes mandag den 27. februar 2023 kl. 10:00-11:30.
Kontakt
Anne Overgaard Jørgensen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 84 51
Email: aoj@ufm.dk

Tid og sted

27. februar 2023 fra kl. 10:00 til 11:30

Obs! Webinaret afholdes i Zoom og vil blive optaget.

Tilmelding 

Orientér dig venligst i, hvordan vi behandler dine personoplysninger, inden du tilmelder dig.

Indhold

På webinaret vil vi gennemgå hvad ERCs Proof of Concept-midler er, og hvordan man som forsker, der allerede har en bevilling fra ERC kan søge om disse midler.

Webinaret indledes med et oplæg af Dr Line Fredslund Volkers, call coordinator ERC Proof of Concept, ERCs Agentur. Hun vil give en introduktion til ERCs Proof of Concepts midler. Hun vil komme ind på, hvem og hvornår, under ens ERC bevilling, man kan søge. Derudover vil hun også oplyse om, hvor mange deadlines der er per år, hvilke krav der til ansøgning, og hvad midlerne kan bruges til. Desuden vil hun komme med eksempler på PoC projekter.

Derefter vil professor Anja Boisen fra DTU fortælle om, hvordan hun fik sine to Proof of Concept-bevillinger, hvordan det var at søge om dem, hvordan hun brugte dem, og hvad de har ført med sig.

Du vil desuden få mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og drage nytte af deres erfaring på området.

Webinaret bliver holdt af de danske national kontaktpunkter for ERC.

Målgruppe

Forskere der allerede har en ERC-bevilling eller gerne vil have det, samt rådgivere.

Sprog

Webinaret afholdes på engelsk.

Arrangør

EuroCenter i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Sådan får du adgang til webinaret

Du modtager et direkte zoom-link til webinarrummet et par dage før webinaret afholdes.

Læs mere

Senest opdateret 26. januar 2023