Hvem skal have prisen for god forskningskommunikation i 2012?
22. november 2011
Arbejder du sammen med en forsker, der er rigtigt god til at formidle sin forskning? Så er din kollega måske et godt bud på at modtage Forskningskommunikationsprisen 2012. Uddannelsesministeriet indkalder nu kandidater, og der er frist for indstillinger den 31. januar.
Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation
Forskningskommunikationsprisen er blevet uddelt årligt siden 2004. Prisen gives til en forsker eller en forskergruppe, der har gjort en særlig indsats for at kommunikere deres forskning til den brede offentlighed og har bidraget til at skabe opmærksomhed i samfundet om forskning. Med prisen følger 100.000 kr.
Alle kan indstille kandidater til Forskningskommunikationsprisen 2012 – man kan dog ikke indstille sig selv. Prisen overrækkes torsdag den 19. april.
Handlinger tilknyttet webside